www.wikidata.da-dk.nina.az

Coogan s Bluff film Coogan s Bluff er en amerikansk actionfilm fra 1968 der instrueret af Don Siegel Blandt de medvirken

Coogan's Bluff (film)

Coogan's Bluff er en amerikansk actionfilm fra 1968, der instrueret af Don Siegel. Blandt de medvirkende er Clint Eastwood, Lee J. Cobb, Don Stroud og Susan Clark. Filmen markerer det første samarbejde mellem Siegel og Eastwood, som fortsatte med Han kom, Han så, Han skød (1970), Én mand - syv kvinder og Dirty Harry (begge i 1971) samt Flugten fra Alcatraz (1979).

Coogan's Bluff
Overblik
Genre Actionfilm
Instrueret af Don Siegel
Manuskript af Herman Miller
Medvirkende Clint Eastwood
Lee J. Cobb
Susan Clark
Don Stroud
Fotografering Bud Thackery
Klip Sam E. Waxman
Scenografi Alexander Golitzen
Musik af Lalo Schifrin
Produceret af Don Siegel
Distributør Universal Pictures
Udgivelsesdato 2. september 1968
Censur  Tilladt for børn over 15 år
Længde 93 minutter
Oprindelsesland USA
Sprog Engelsk
Budget $3 millioner
Indtjening $3,110,000
Links
på IMDb
på scope.dk
i DFI's filmdatabase
i SFDb
Information med symbolet hentes fra Wikidata.
 [ redigér på Wikidata ]

Eastwood spiller en ung sherif ved navn Coogan fra et landdistrikt i Arizona, der rejser til New York City for at få udleveret flygtningen Jimmy Ringerman, spillet af Stroud. Han er eftersøgt for mord og i New Yorks politis varetægt.

Navnet på filmen er en reference til New York City vartegn Coogan's Bluff, der er en odde på øvre Manhattan. Den ligger ud til det sted, hvor den tidligere sted hvor New York Giants baseballklub tidligere lå, Polo Grounds. Derudover har titlen en dobbelt betydning med henvisningen til navnet på hovedrollen. Tv-serien McCloud, med Dennis Weaver, er løst baseret på denne historie.

Handling redigér

Advarsel! - Handling, afslutning og/eller plot afsløres i det følgende.

Vicesheriffen Walt Coogan (Clint Eastwood) fra Arizona bliver sendt til New York City for at hente den undvegne fange James Ringerman, der er sigtet for mord. En overordnet politiofficer fra New York, ved navn McElroy (Lee J. Cobb), fortæller ham, at Ringerman er indlagt på hospital for at blive behandlet for en overdosis af LSD. Patienten kan ikke flyttes, før lægerne giver deres tilladelse, ligesom Coogan ikke kan få ham udleveret, før han har fået frigivet udleveringspapirerne fra New York States højesteret.

Coogan flirter med tilsynsværgen Julie Roth (Susan Clark) for at bluffe sig adgang til Ringerman på hospitalet. Her snyder han overlægen til at overgive ham til myndighederne og planlægger at nå et fly til Arizona. Før han ankommer til lufthavnen, overfalder Ringermans kæreste Linny (Tisha Sterling) og en værtshusejer ved navn Pushie (David Doyle) Coogan og hjælper Ringerman med at undslippe. McElroy er rasende over, at Coogan har handlet på egen hånd og truer med at fængsle ham. Coogan opsøger Julie, og mens hun tilbereder et måltid til dem, finder han Linnys navn og adresse i hendes arkiv over klienter.

Han sporer Linny til en natklub og efter et stykke tid lover hun at ledsage ham til Ringerman. I stedet tager hun Coogan til en poolhal, hvor han bliver angrebet af Pushie og en gruppe andre mænd i et blodigt slagsmål. Coogan kæmper imod overmagten, men bliver til sidst overmandet. Da de hører politiets sirener, flygter mændene, men ikke før den forslåede Coogan har formået at dræbe Pushie og to andre mænd. Da McElroy kommer frem finder han en ødelagt bar og en cowboyhat på gulvet.

Coogan finder Linny og truer med at dræbe hende, hvis hun ikke fører ham til Ringerman. Hun viser ham til skjulestedet, hvor Ringerman, der har bevæbnet sig med den pistol, der er stjålet fra Coogan, befinder sig. Ringerman flygter på sin motorcykel, og Coogan beslaglægger en anden motorcykel og optager forfølgelsen. Efter en lang forfølgelse, følger efter Ringerman ind i en park, hvor han til sidst fanger ham.

Han overdrager fangen til McElroy, der endnu engang fortæller ham, at han skal gå til advokatens kontor og lade "systemet klare det". Senere forbereder Coogan sig på at forlade lufthavnen med helikopter med Ringerman i håndjern. I helikopteren tænder Coogan en cigaret, og da han ser at Ringerman også gerne vil have én, tænder han en til ham. Ved Coogans sidste blik ned på jorden ser han Julie Roth, der vinker farvel på landingspladsen.

Afsløringer af handling, afslutning og/eller plot ender her.

Medvirkende redigér

  • Clint Eastwood som vicesherif Walt Coogan
  • Lee J. Cobb som Det. Lt. McElroy, NYPD
  • Susan Clark som Julie Roth, tilsynsværge
  • Tisha Sterling som Linny Raven, Ringermans kæreste
  • Don Stroud som James Ringerman
  • Betty Field som Ellen Ringerman
  • Tom Tully som Sherif McCrea, Piute County
  • Melodie Johnson som Millie, Coogans kæreste
  • James Edwards som Sgt. Wallace, Stakeout Cop
  • Rudy Diaz Stakeout Cop Running Bear
  • David Doyle som Pushie, værtshusejer
  • Louis Zorich som taxachauffør
  • Meg Myles som Big Red
  • Marjorie Bennett som Mrs. Fowler, gammel dame
  • Seymour Cassel som Joe, Young Hood
  • Albert Popwell som Wonderful Digby
  • Skip Battin som Omega

Produktion redigér

Inden premieren på Klyng dem op var Eastwood allerede i gang med indspilningerne af Coogan's Bluff. Universal Studios tilbød ham $1 million i honorar, hvilket mere end fordoblede hans tidligere indtjening på en enkelt film. Universals direktør Jennings Lang var ansvarlig for kontraktens indgåelse. Han engagerede først Alex Segal som instruktør, men måtte opgive denne plan, ifølge Eastwood fordi denne havde "et eller andet personligt problem, som forhindrede ham i at lave denne film.." Lang havde tidligere arbejdet som agent for Don Siegel, og foreslog denne som ny instruktør. Eastwood var ikke bekendt med Siegels tidligere arbejder, men Lang arrangerede et møde mellem dem, hvor de blev gode venner og påbegyndte et tæt samarbejde, som fortsatte i en årrække.

Filmen skulle optages med udgangspunkt i en ide af Herman Miller fra 1967 som en tv-serie, og de første skitser blev lavet af Miller og Jack Laird, der var manuskriptforfattere på Rawhide. Efter at Siegel og Eastwood havde aftalt at samarbejde, blev Howard Rodman og tre andre manuskriptforfattere ansat til at udarbejde handlingen, mens det nye hold ledte efter egnede filmlokationer i New York og Mojave ørkenen. Eastwood indkaldte til et møde, da han havde set manuskriptet og proklamerede, at han foretrak det oprindelige oplæg fra Herman Miller. Denne hændelse var medvirkende til at danne Eastwoods kritiske distance til manuskripter, han ikke kunne lide, hvilket han blev kendt for senere i karrieren. Eastwood og Siegel ansatte en ny manuskriptforfatter, Dean Riesner, som tidligere havde arbejdet for Siegel med Henry Fonda i TV filmen Stranger on the Run. Eastwood kommunikerede ikke med manuskriptforfatteren før Riesner en dag kritiserede en scene som Eastwood havde syntes om, hvor Coogan havde sex med Linny Raven i håbet om at hun kunne føre ham til sin kæreste. Ifølge Riesner "blev Eastwoods ansigt hvidt, og han gav mig et af de der Clint-blik".

De begravede dog snart deres stridigheder, og arbejdede sammen på manuskriptet, hvor Eastwood havde betydelige forslag til ændringer. Don Stroud blev castet som den psykopatiske kriminelle som Coogan jagter, Lee J. Cobb fik rollen som politiinspektøren, der konstant er på tværs, Susan Clark blev castet som tilsynsføreren, som falder for Coogan og Tisha Sterling fik rollen som Strouds karakters elsker. Optagelserne begyndte i november 1967, selv om manuskriptet ikke var helt færdigt på dette tidspunkt.

Modtagelse redigér

Coogan's Bluff blev udgivet i USA i oktober 1968, hvor den indspillede for over $3,1 millioner. Filmen var kontroversiel i sin portrættering af vold, men den startede et samarbejde mellem Eastwood og Siegel, der kom til at vare mere end ti år. Den var også prototypen for den macho helt, som Eastwood spillede i Dirty Harry-filmene. Manuskriptet til filmen var forløber for tv-serien McCloud med Dennis Weaver.

Anmeldelserne var meget blandede, fordi "kritikerne enten elskede den eller hadede den. Indspillet i en fase af Vietnamkrigen, hvor den amerikanske offentlighed i stigende grad var skeptiske overfor, om denne krig kunne vindes, var Coogan for mange den typiske amerikanske helt, der på egen hånd opsporer og fanger skurkene. Filmens beskrivelse af New York City som en lovløs "byjungle", delte imidlertid vandene, selv om en biografi udtrykker, at det netop er dette aspekt, der får filmen til at fungere.

Referencer redigér

  1. Box Office Information for Coogan's Bluff. 13. april 2014 hos Wayback Machine The Wrap. Retrieved April 5, 2013.
  2. "Coogan's Bluff, Box Office Information". The Numbers. Hentet 5. marts 2012.
  3. McGillagan (1999), p.165
  4. Munn, p. 70
  5. Eliot (2010), s. 86
  6. ^ McGillagan (1999), p.167
  7. McGillagan (1999), p.166
  8. ^ McGillagan (1999), p.169
  9. Hughes, p.49
  10. ^ Eliot (2010), s. 188.

Litteratur redigér

Danske udgivelser redigér

  • Eliot, Marc (2010). Clint Eastwood. København: Nyt Nordisk Forlag/ Arnold Busck. ISBN 978-87-17-04147-0. {{cite book}}: Tjek |isbn=: checksum (hjælp)
  • Richard Schickel (1998):Clint Eastwood : en biografi. Bind 1-2

Engelske udgivelser redigér

  • Hughes, Howard (2009). Aim for the Heart. London: I.B. Tauris. ISBN 978-1-84511-902-7.
  • McGilligan, Patrick (1999). Clint: The Life and Legend. Perseus Books Group. ISBN 978-0-7867-0843-7.
  • Munn, Michael (1992). Clint Eastwood: Hollywood's Loner. London: Robson Books. ISBN 0-86051-790-X.
  • Schickel, Richard (1996). Clint Eastwood: A Biography. New York: Knopf. ISBN 978-0-679-42974-6.
  • Smith, Paul (1993). Clint Eastwood: A Cultural Production: Volume 8 of American Culture. Minneapolis: University of Minnesota Press. ISBN 0-8166-1960-3.

Eksterne henvisninger redigér

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Coogan s Bluff er en amerikansk actionfilm fra 1968 der instrueret af Don Siegel Blandt de medvirkende er Clint Eastwood Lee J Cobb Don Stroud og Susan Clark Filmen markerer det forste samarbejde mellem Siegel og Eastwood som fortsatte med Han kom Han sa Han skod 1970 En mand syv kvinder og Dirty Harry begge i 1971 samt Flugten fra Alcatraz 1979 Coogan s BluffOverblikGenreActionfilmInstrueret afDon SiegelManuskript afHerman MillerMedvirkendeClint EastwoodLee J CobbSusan ClarkDon StroudFotograferingBud ThackeryKlipSam E WaxmanScenografiAlexander GolitzenMusik afLalo SchifrinProduceret afDon SiegelDistributorUniversal PicturesUdgivelsesdato2 september 1968Censur Tilladt for born over 15 arLaengde93 minutterOprindelseslandUSASprogEngelskBudget 3 millioner 1 Indtjening 3 110 000 2 Linkspa IMDbpa scope dki DFI s filmdatabasei SFDbInformation med symbolet hentes fra Wikidata rediger pa Wikidata Eastwood spiller en ung sherif ved navn Coogan fra et landdistrikt i Arizona der rejser til New York City for at fa udleveret flygtningen Jimmy Ringerman spillet af Stroud Han er eftersogt for mord og i New Yorks politis varetaegt Navnet pa filmen er en reference til New York City vartegn Coogan s Bluff der er en odde pa ovre Manhattan Den ligger ud til det sted hvor den tidligere sted hvor New York Giants baseballklub tidligere la Polo Grounds Derudover har titlen en dobbelt betydning med henvisningen til navnet pa hovedrollen Tv serien McCloud med Dennis Weaver er lost baseret pa denne historie Indholdsfortegnelse 1 Handling 2 Medvirkende 3 Produktion 4 Modtagelse 5 Referencer 6 Litteratur 6 1 Danske udgivelser 6 2 Engelske udgivelser 7 Eksterne henvisningerHandling redigerAdvarsel Handling afslutning og eller plot afslores i det folgende Vicesheriffen Walt Coogan Clint Eastwood fra Arizona bliver sendt til New York City for at hente den undvegne fange James Ringerman der er sigtet for mord En overordnet politiofficer fra New York ved navn McElroy Lee J Cobb fortaeller ham at Ringerman er indlagt pa hospital for at blive behandlet for en overdosis af LSD Patienten kan ikke flyttes for laegerne giver deres tilladelse ligesom Coogan ikke kan fa ham udleveret for han har faet frigivet udleveringspapirerne fra New York States hojesteret Coogan flirter med tilsynsvaergen Julie Roth Susan Clark for at bluffe sig adgang til Ringerman pa hospitalet Her snyder han overlaegen til at overgive ham til myndighederne og planlaegger at na et fly til Arizona For han ankommer til lufthavnen overfalder Ringermans kaereste Linny Tisha Sterling og en vaertshusejer ved navn Pushie David Doyle Coogan og hjaelper Ringerman med at undslippe McElroy er rasende over at Coogan har handlet pa egen hand og truer med at faengsle ham Coogan opsoger Julie og mens hun tilbereder et maltid til dem finder han Linnys navn og adresse i hendes arkiv over klienter Han sporer Linny til en natklub og efter et stykke tid lover hun at ledsage ham til Ringerman I stedet tager hun Coogan til en poolhal hvor han bliver angrebet af Pushie og en gruppe andre maend i et blodigt slagsmal Coogan kaemper imod overmagten men bliver til sidst overmandet Da de horer politiets sirener flygter maendene men ikke for den forslaede Coogan har formaet at draebe Pushie og to andre maend Da McElroy kommer frem finder han en odelagt bar og en cowboyhat pa gulvet Coogan finder Linny og truer med at draebe hende hvis hun ikke forer ham til Ringerman Hun viser ham til skjulestedet hvor Ringerman der har bevaebnet sig med den pistol der er stjalet fra Coogan befinder sig Ringerman flygter pa sin motorcykel og Coogan beslaglaegger en anden motorcykel og optager forfolgelsen Efter en lang forfolgelse folger efter Ringerman ind i en park hvor han til sidst fanger ham Han overdrager fangen til McElroy der endnu engang fortaeller ham at han skal ga til advokatens kontor og lade systemet klare det Senere forbereder Coogan sig pa at forlade lufthavnen med helikopter med Ringerman i handjern I helikopteren taender Coogan en cigaret og da han ser at Ringerman ogsa gerne vil have en taender han en til ham Ved Coogans sidste blik ned pa jorden ser han Julie Roth der vinker farvel pa landingspladsen Afsloringer af handling afslutning og eller plot ender her Medvirkende redigerClint Eastwood som vicesherif Walt Coogan Lee J Cobb som Det Lt McElroy NYPD Susan Clark som Julie Roth tilsynsvaerge Tisha Sterling som Linny Raven Ringermans kaereste Don Stroud som James Ringerman Betty Field som Ellen Ringerman Tom Tully som Sherif McCrea Piute County Melodie Johnson som Millie Coogans kaereste James Edwards som Sgt Wallace Stakeout Cop Rudy Diaz Stakeout Cop Running Bear David Doyle som Pushie vaertshusejer Louis Zorich som taxachauffor Meg Myles som Big Red Marjorie Bennett som Mrs Fowler gammel dame Seymour Cassel som Joe Young Hood Albert Popwell som Wonderful Digby Skip Battin som OmegaProduktion redigerInden premieren pa Klyng dem op var Eastwood allerede i gang med indspilningerne af Coogan s Bluff Universal Studios tilbod ham 1 million i honorar hvilket mere end fordoblede hans tidligere indtjening pa en enkelt film 3 4 Universals direktor Jennings Lang var ansvarlig for kontraktens indgaelse Han engagerede forst Alex Segal som instruktor men matte opgive denne plan ifolge Eastwood fordi denne havde et eller andet personligt problem som forhindrede ham i at lave denne film 5 Lang havde tidligere arbejdet som agent for Don Siegel og foreslog denne som ny instruktor Eastwood var ikke bekendt med Siegels tidligere arbejder men Lang arrangerede et mode mellem dem hvor de blev gode venner og pabegyndte et taet samarbejde som fortsatte i en arraekke 6 Filmen skulle optages med udgangspunkt i en ide af Herman Miller fra 1967 som en tv serie og de forste skitser blev lavet af Miller og Jack Laird der var manuskriptforfattere pa Rawhide 7 Efter at Siegel og Eastwood havde aftalt at samarbejde blev Howard Rodman og tre andre manuskriptforfattere ansat til at udarbejde handlingen mens det nye hold ledte efter egnede filmlokationer i New York og Mojave orkenen 6 Eastwood indkaldte til et mode da han havde set manuskriptet og proklamerede at han foretrak det oprindelige oplaeg fra Herman Miller 6 Denne haendelse var medvirkende til at danne Eastwoods kritiske distance til manuskripter han ikke kunne lide hvilket han blev kendt for senere i karrieren 6 Eastwood og Siegel ansatte en ny manuskriptforfatter Dean Riesner som tidligere havde arbejdet for Siegel med Henry Fonda i TV filmen Stranger on the Run Eastwood kommunikerede ikke med manuskriptforfatteren for Riesner en dag kritiserede en scene som Eastwood havde syntes om hvor Coogan havde sex med Linny Raven i habet om at hun kunne fore ham til sin kaereste Ifolge Riesner blev Eastwoods ansigt hvidt og han gav mig et af de der Clint blik 8 De begravede dog snart deres stridigheder og arbejdede sammen pa manuskriptet hvor Eastwood havde betydelige forslag til aendringer Don Stroud blev castet som den psykopatiske kriminelle som Coogan jagter Lee J Cobb fik rollen som politiinspektoren der konstant er pa tvaers Susan Clark blev castet som tilsynsforeren som falder for Coogan og Tisha Sterling fik rollen som Strouds karakters elsker 8 Optagelserne begyndte i november 1967 selv om manuskriptet ikke var helt faerdigt pa dette tidspunkt 8 Modtagelse redigerCoogan s Bluff blev udgivet i USA i oktober 1968 hvor den indspillede for over 3 1 millioner 9 Filmen var kontroversiel i sin portraettering af vold men den startede et samarbejde mellem Eastwood og Siegel der kom til at vare mere end ti ar Den var ogsa prototypen for den macho helt som Eastwood spillede i Dirty Harry filmene Manuskriptet til filmen var forlober for tv serien McCloud med Dennis Weaver Anmeldelserne var meget blandede fordi kritikerne enten elskede den eller hadede den 10 Indspillet i en fase af Vietnamkrigen hvor den amerikanske offentlighed i stigende grad var skeptiske overfor om denne krig kunne vindes var Coogan for mange den typiske amerikanske helt der pa egen hand opsporer og fanger skurkene 10 Filmens beskrivelse af New York City som en lovlos byjungle delte imidlertid vandene selv om en biografi udtrykker at det netop er dette aspekt der far filmen til at fungere 10 Referencer rediger Box Office Information for Coogan s Bluff Arkiveret 13 april 2014 hos Wayback Machine The Wrap Retrieved April 5 2013 Coogan s Bluff Box Office Information The Numbers Hentet 5 marts 2012 McGillagan 1999 p 165 Munn p 70 Eliot 2010 s 86 a b c d McGillagan 1999 p 167 McGillagan 1999 p 166 a b c McGillagan 1999 p 169 Hughes p 49 a b c Eliot 2010 s 188 Litteratur redigerDanske udgivelser rediger Eliot Marc 2010 Clint Eastwood Kobenhavn Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN 978 87 17 04147 0 b cite book b Tjek isbn checksum hjaelp Richard Schickel 1998 Clint Eastwood en biografi Bind 1 2Engelske udgivelser rediger Hughes Howard 2009 Aim for the Heart London I B Tauris ISBN 978 1 84511 902 7 McGilligan Patrick 1999 Clint The Life and Legend Perseus Books Group ISBN 978 0 7867 0843 7 Munn Michael 1992 Clint Eastwood Hollywood s Loner London Robson Books ISBN 0 86051 790 X Schickel Richard 1996 Clint Eastwood A Biography New York Knopf ISBN 978 0 679 42974 6 Smith Paul 1993 Clint Eastwood A Cultural Production Volume 8 of American Culture Minneapolis University of Minnesota Press ISBN 0 8166 1960 3 Eksterne henvisninger redigerCoogan s Bluff pa Internet Movie Database engelsk nbsp Coogan s Bluff pa Filmdatabasen nbsp Coogan s Bluff pa Scope nbsp Coogan s Bluff i Svensk Filmdatabas svensk nbsp Coogan s Bluff pa AlloCine fransk nbsp Coogan s Bluff pa MovieMeter nederlandsk nbsp Coogan s Bluff pa AllMovie engelsk nbsp Coogan s Bluff hos American Film Institute engelsk nbsp Coogan s Bluffs profil hos Encyclopaedia Britannica Online engelsk nbsp Coogan s Bluff pa Turner Classic Movies engelsk nbsp Clint Eastwood films Arkiveret 13 august 2005 hos Wayback Machine TCM NY Times Hentet fra https da wikipedia org w index php title Coogan 27s Bluff film amp oldid 11520613