www.wikidata.da-dk.nina.az

Apokryfe skrifter er skrifter der af religiøse autoriteter ikke regnes for at være guddommeligt inspirerede eller som på

Apokryfe skrifter

Apokryfe skrifter er skrifter, der af religiøse autoriteter ikke regnes for at være guddommeligt inspirerede eller som på anden måde er draget i tvivl og ikke regnes som kanoniske, dvs. ikke autoritative.

Bogomslag til hollandsk samling af Apokryfe skrifter

Der er i den kristne tradition tre overordnede grupper af apokryfe skrifter:

  • De Deuterokanoniske Bøger kaldes også de Gammeltestamentlige Apokryfer og anerkendes som del af Bibelen af de ortodokse kirker og den romersk-katolske kirke, men ikke af de protestantiske kirker. I lutherske og anglikanske bibler har man dog traditionelt medtaget dem i en egen sektion mellem Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente, idet de (bl.a. af Luther) blev anset for at være gode og opbyggelige at læse, selv om de ikke stod på lige fod med de kanoniske skrifter.
  • De Gammeltestamentlige Pseudepigrafer regnes som hovedregel ikke for en del af Bibelen, men er nært beslægtede med disse i temaer og indhold og kan derfor være nyttig læsning til forståelse og fortolkning af de kanoniske skrifter. Herunder henregnes dog normalt også Første Enoksbog, selv om den regnes for kanonisk af Den ætiopisk-ortodokse kirke.
  • De Nytestamentlige apokryfer omhandler nytestamentlige skikkelser og regnes tilsvarende heller ikke som del af Bibelen.

Når der skelnes skarpt mellem kanoniske og apokryfe skrifter, indebærer det, at kun de kanoniske anses for "inspirerede" og derfor normgivende for troslæren. At et skrift er kanonisk, garanterer ikke at dets indhold er historisk; ej heller behøver et apokryft skrift at være uden historisk kildeværdi.

Helt uden for opdelingen i kanoniske og apokryfe skrifter falder Mormons Bog.

Gammeltestamentlige apokryfer Rediger

Disse bøger kom ikke med i Den hebraiske bibels kanon, Tanakh, men kom med i Septuaginta (LXX) og dermed i Vulgata, den latinske oversættelse af Bibelen:

  • Jeremias' Brev, fra ca. 300 f.Kr – Formaningstale (fiktivt brev)
  • Siraks Bog, fra ca. 190 f.kr. – Visdomslitteratur
  • Tobits Bog, fra ca. 180 f.Kr – Historienovelle
  • Tillæg til Daniels Bog, fra 165-100 f.Kr – Tre historienoveller (Azarjas bøn, Susanna, Bel og dragen i Babylon)
  • Judits Bog, fra ca. 150 f.Kr – Historienovelle
  • Tredje Ezras Bog, 150-100 f.Kr – Historienovelle: materiale fra Esra og Nehemia bøger + uafhængigt stof
  • Første Makkabæerbog, 150-100 f.Kr – Historieværk over makkabæertiden
  • Græske Esters Bog, 10-50 f.Kr – Revision af Esters bog
  • Anden Makkabæerbog, 110-70 f.Kr – Historieværk
  • Visdommens Bog, 100-30 f.Kr. Visdomslitteratur
  • Første Baruks Bog, 100 f.Kr – 100 e. Kr – Formaningstale/Visdomslitteratur
  • Manasses Bøn

Nytestamentlige apokryfer (et udvalg) Rediger

Skrifter der ikke kom med i Det Nye Testamentes kanon:

Se også Rediger

Litteratur Rediger

  • Mariaevangeliet (2017). Gyldendal
  • Thomasevangeliet (2018). Gyldendal

Ekstern henvisning Rediger

Spire
Denne artikel om kristendom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Apokryfe skrifter er skrifter der af religiose autoriteter ikke regnes for at vaere guddommeligt inspirerede eller som pa anden made er draget i tvivl og ikke regnes som kanoniske dvs ikke autoritative Bogomslag til hollandsk samling af Apokryfe skrifterDer er i den kristne tradition tre overordnede grupper af apokryfe skrifter De Deuterokanoniske Boger kaldes ogsa de Gammeltestamentlige Apokryfer og anerkendes som del af Bibelen af de ortodokse kirker og den romersk katolske kirke men ikke af de protestantiske kirker I lutherske og anglikanske bibler har man dog traditionelt medtaget dem i en egen sektion mellem Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente idet de bl a af Luther blev anset for at vaere gode og opbyggelige at laese selv om de ikke stod pa lige fod med de kanoniske skrifter De Gammeltestamentlige Pseudepigrafer regnes som hovedregel ikke for en del af Bibelen men er naert beslaegtede med disse i temaer og indhold og kan derfor vaere nyttig laesning til forstaelse og fortolkning af de kanoniske skrifter Herunder henregnes dog normalt ogsa Forste Enoksbog selv om den regnes for kanonisk af Den aetiopisk ortodokse kirke De Nytestamentlige apokryfer omhandler nytestamentlige skikkelser og regnes tilsvarende heller ikke som del af Bibelen Nar der skelnes skarpt mellem kanoniske og apokryfe skrifter indebaerer det at kun de kanoniske anses for inspirerede og derfor normgivende for troslaeren At et skrift er kanonisk garanterer ikke at dets indhold er historisk ej heller behover et apokryft skrift at vaere uden historisk kildevaerdi Helt uden for opdelingen i kanoniske og apokryfe skrifter falder Mormons Bog Indholdsfortegnelse 1 Gammeltestamentlige apokryfer 2 Nytestamentlige apokryfer et udvalg 3 Se ogsa 4 Litteratur 5 Ekstern henvisningGammeltestamentlige apokryfer RedigerDisse boger kom ikke med i Den hebraiske bibels kanon Tanakh men kom med i Septuaginta LXX og dermed i Vulgata den latinske oversaettelse af Bibelen Jeremias Brev fra ca 300 f Kr Formaningstale fiktivt brev Siraks Bog fra ca 190 f kr Visdomslitteratur Tobits Bog fra ca 180 f Kr Historienovelle Tillaeg til Daniels Bog fra 165 100 f Kr Tre historienoveller Azarjas bon Susanna Bel og dragen i Babylon Judits Bog fra ca 150 f Kr Historienovelle Tredje Ezras Bog 150 100 f Kr Historienovelle materiale fra Esra og Nehemia boger uafhaengigt stof Forste Makkabaeerbog 150 100 f Kr Historievaerk over makkabaeertiden Graeske Esters Bog 10 50 f Kr Revision af Esters bog Anden Makkabaeerbog 110 70 f Kr Historievaerk Visdommens Bog 100 30 f Kr Visdomslitteratur Forste Baruks Bog 100 f Kr 100 e Kr Formaningstale Visdomslitteratur Manasses BonNytestamentlige apokryfer et udvalg RedigerSkrifter der ikke kom med i Det Nye Testamentes kanon Bartholomaeusevangeliet Filipsevangeliet Jakobs Forevangelium Det apokryfe Johannesevangelium Maria Magdalenas evangelium Nikodemusevangeliet Petersevangeliet Sandhedens Evangelium Thomas Barndomsevangelium Thomasevangeliet Forste og Anden Clemensbrev Ignatiosbrevene Polykarps brev Barnabasbrevet Hermas Hyrdebog De Tolv Apostles LaereSe ogsa RedigerKaetteriLitteratur RedigerMariaevangeliet 2017 Gyldendal Thomasevangeliet 2018 GyldendalEkstern henvisning RedigerBibelen Det Danske Bibelselskab Apokryfer Store norske leksikon nbsp SpireDenne artikel om kristendom er en spire som bor udbygges Du er velkommen til at hjaelpe Wikipedia ved at udvide den Hentet fra https da wikipedia org w index php title Apokryfe skrifter amp oldid 11525766