Med tonalitet forstår man i musikken det forhold, i hvilket en tonerækkes, et musikstykkes harmoniske bygning står til en given hovedtoneart. Man skelner imellem streng eller fri, snævrere eller videre tonalitet. I første tilfælde indskrænker akkorddannelsen sig væsentlig til det materiale, der hører hjemme i den pågældende og de nærmest beslægtede tonearter. I det andet tilfælde derimod tager modulationen i det store og hele intet hensyn til toneartens grænser.
Tonalitet er af stor karakteriserende betydning for de forskellige tiders musik, for de forskellige nationaliteter, skoler og individer. Orlando di Lasso har for eksempel en rigere tonalitet end Palestrina, den tyske musik i almindelighed en langt friere og bevægeligere tonalitet end den italienske osv.
Se også Rediger
Kilde Rediger
- Salmonsens konversationsleksikon, 2. udgave: (23/0601)
- Litteratur: Hennig, Die Charakteristik der Tonarten, Berlin 1897
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
| Spire Denne artikel om musikteori er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |