www.wikidata.da-dk.nina.az

Tirsbæk er en gammel sædegård eller herregård Det ældste dokument hvori gården nævnes er fra 1401 Gården ligger meget sm

Tirsbæk

Tirsbæk er en gammel sædegård eller herregård. Det ældste dokument, hvori gården nævnes, er fra 1401. Gården ligger meget smukt ved Vejle Fjord omgivet af skov. Tirsbæk ligger i Engum Sogn, Hatting Herred, Vejle Kommune. Hovedbygningen er opført i 1550 og trappetårn fra 1577 og parken er på 12 hektar. Tirsbæk Gods er på 414 hektar Gården blev 1779 af kammerherre Christian Benzon ophøjet til stamhus.

Kig fra Vejle Fjord mod Tirsbæk Gods' hovedbygning
Kig fra nord

Ældste historie Rediger

Den ældst kendte ejer, Jens Laugesen (Dyre), sikrede sig 1401 tingsvidne på, at gårdens tilliggender haver været frit gods af hedenold og udgjorde et adeligt birk – i øvrigt et af de ældste der kendes. Dyre-slægten stred hårdt for godsets og birkets frihed, men først omkring reformationen, fik slægtens virke mere vidtrækkende betydning gennem rigsråd Ove Vincentsen, der med sine brødre antog det mødrene slægtsnavn Lunge og blev en af tidens mest indflydelsesrige klaner, nært knyttet til den mægtige rigshofmester Mogens Gøye.

Fløjene Rediger

Formentlig er det Ove Vincentsen Lunge, blandt sin tids rigeste mænd, der rejste herregårdens nuværende nord- og østfløj, hvis grove kampesten og murværkets uregelmæssige munkeskifte med de ejendommelige blændinger, til dels genfindes på bygherrens anden hovedgård, Odden nordøst for Hjørring. Efter hans død 1540 antages byggearbejdet at være afsluttet af sønnen Iver Vincentsen Lunge, der senere tilbyggede den forholdsvis skævt liggende vestfløj med hemmeligheder skjult i murtykkelsen, og et firkantet trappetårn med indskriften 1577, året for byggeriets afslutning. Tirsbæk stod da som en noget uregelmæssig firefløjet borggård i to stokværk omkring en snæver gårdsplads, der havde adgang gennem nordfløjens snævre portgennemfart, hvis flankemure var ført frem som et tårnagtigt parti, befæstet med skydeskår. Sydfløjen blev senere fjernet og anlægget blev i 1800-tallet hårdhændet ombygget, men i 1915-16 genrejstes det i sin gamle glans med de røde mure af kammerherre Frode Busky-Neergaard, der også lod arkitekt Gotfred Tvede forny avlsbygningerne i den oprindelige skikkelse med rødkalket, hvidkantet murtavl og tjæret tømmer.

I 1732 foretog Johann Gottfried Hödrich en ombygning af hovedbygningen.

Niels de Lindes moderniseringer Rediger

I 1740'erne kastede Niels de Linde sig over Tirsbæks forskønnelse. Han lod hovedbygningen herskabeligt modernisere med stuklofter og panelværk, rejste den vældige trelængede bindingsværks ladegård og omskabte det stejle skovklædte bakkehæld øst for gården til et prægtigt haveanlæg, der med alleer, terrasser og mægtige stenhegn leder tanken hen på italienske villahaver.

Familien Brockdorff på Tirsbæk Rediger

Christian Ulrich Magnus baron Brockdorff til Tirsbæk, tilhørte en gammel, holstensk adelsslægt. Som 24-årig ægter han den 16. juli 1840 Emilie Charlotte Krause, født 15. maj 1811. I ægteskabet fødes to sønner og fire døtre. Sønnerne var Frederik Ludwig Jacob (1841) og Harald Waldemar (1847). Døtrene var Ida Frederike (1842), Juliane Charlotte Emilie (1843), Emilie (Emmy) Charlotte Dorothea (1844) og Olga Louise Cølestine (1846). Egnens beboere glemte aldrig, at baronen var en Holstener og de havde ikke gode tanker om den noget ordknappe mands sindelag imod Danmark. Den 24. januar 1857 døde fru baronesse Emilie Brockdorff på Tirsbæk og blev bisat på Engom Kirkegård, hvor der til dette brug blev opført et bræddeskur. Senere blev hendes lig nedsat i den nyindrettede familiebegravelse i Tirsbæk Skov, efter dennes indvielse den 14. oktober samme år. I 1858 døde også på Tirsbæk enkefru Juliane Dorothea Krause, baronens svigermoder, 65 år gammel. Også hendes lig blev nedsat i familiebegravelsen i skoven. Familiebegravelsen blev indrettet på en solrig plads på en sydskrånende bakke i Storskoven, ikke langt fra fjorden. Der blev opmuret et gravkammer, som til tag fik tre overliggere af italienske sandstensplader af betydelig størrelse. I 1859 ægter Ulrich v. Brockdorff sin svigerinde Sophie Krause, der var født den 15. maj 1821. Hun føder ham sønnerne Frederik Ulrich Martin (1862) og Kaspar Robert Gustav (1864). De skilles i 1868, hvorefter hun tog bolig i Bregenz ved Bodensøen og døde i 1888. Efter to år ægter han i 1870 friherreinde Mary von Pöllnitz, som i 1874 føder ham sønnen Rudolf Christian Ulrich Ernst. Hun døde 1879, men allerede da, er det mange år siden at Tirsbæk blev afhændet, nemlig i 1861. Baronen døde i 1886.

Familiebegravelsen i skoven Rediger

Mausolæet i skoven uden for parken.

På jernkorset bag mausolæet (familiebegravelsen) findes inskriptionen Her hviler i fred Emmy Baronesse Brockdorff født Krause død den 24. januar 1857 og hendes moder fru Julie Krause død den 14. august 1858.

Haveanlægget Rediger

I venstre side af billedet ses nordfløjen og bagved haven mod øst (opad i billedet)
Monument i parken over Juliane Wilhelmine von Benzon, f. Wedell-Jarlsberg's begravelseshøj.

Haven er på 12 hektar og blev anlagt som renæssancehave i 1745. Hovedbygningen er anlagt på en holm adskilt fra haven af en voldgrav. Haven omkranses af en kampestensmur og indeholder dyre-, frugt- og prydhave samt et terrasseanlæg og et vinbjerg.

Haven på Tirsbæk er helt særlig, idet dens historie leder tilbage til renæssancen, hvilket kun ganske få herregårdshaver i Danmark gør. De bærende elementer i haven er terrasseanlægget, vinbjerget, det omkransende stendige og voldgraven.

Tirsbæk Gods har med finansiering fra fonden Realdania fået genskabt sin tre-delte renæssancehave. Man har bl.a. fået genskabt havens vinbjerg, samt genopbygget havens ringmur.

I haven findes et af kammerherre Peter Ulrik Frederik Christiansen von Benzon rejst monument af marmor og poleret granit med lang inskription over hans i 1802 afdøde hustru Juliane Wilhelmine, f. Wedell-Jarlsberg, hvis jordiske rester blev nedsat i et underliggende muret gravkammer den 2. august 1802.

Haven er åben for offentligheden, jf. godsets annoncering på hjemmesiden.

Tilliggender Rediger

Godsets tilliggende er 182 ha ager, 11 ha eng, 200 ha skov og ca. 8 tønder land park. Der hører 13 beboelseshuse, en tidligere smedje, bageri og 2 vandmøller under Tirsbæk.

Tirsbæk i dag Rediger

Tirsbæk drives i dag som et kombineret land- og skovbrug med jagtudlejning, publikumsaktiviteter, event- og ledertræningsaktiviteter. Hans Henrik Algreen-Ussing ejer og driver godset.

H.C. Andersen Rediger

H.C. Andersen besøgte Tirsbæk onsdag den 16. juni 1830 og skrev i sin dagbog "Gaarden er ganske antik med Skydehuller, Voldgrave og Vindebro og med et stort Taarn, hvor jeg saae et fælt Fangehul, hvor der endnu sad store Jærnringe i muren".

Liste over ejere af Tirsbæk Rediger

(1401-1430) Jens Laugesen Dyre (1774) Christine Jørgensdatter de Lindenpalm gift Halling
(1430-1450) Lauge Jensen Dyre (1774-1776) William Halling
(1450-1469) Iver Laugesen Dyre (1776-1779) Casper Herman Gottlob Adamsen greve von Moltke
(1469-1495) Vincent Iversen Dyre (1779-1797) Christian von Benzon
(1495-1540) Ove Vincentsen Dyre Lunge (1797-1804) Peter Ulrik Frederik Christiansen von Benzon
(1540-1587) Iver Ovesen Lunge (1804-1806) Jacob Christiansen von Benzon
(1587-1609) Ove Iversen Lunge (1806-1810) Interessentskab
(1609) Gjertrud Ovesdatter Lunde gift Bryske (1810-1812) Axelander Becker
(1609-1614) Ejler Bryske (1812-1825) Carl Frederik Axelandersen Becker
(1614-1616) Lisbeth Ejlersdatter Bryske gift Bille (1825-1840) Tyge Carlsen Becker
(1616-1655) Henrik Bille (1840-1841) B. Christensen
(1655-1666) Lisbeth Ejlersdatter Bryske gift Bille (1841-1862) B. von Brockdorff
(1666-1686) Steen Henriksen Bille (1862-1879) Andreas Nicolai Hansen
(1686) Sophie Steensdatter Bille gift Rosenkrantz (1879-1880) Andreas Nicolaj Hansens dødsbo
(1686-1740) Anders Rosenkrantz (1880-1910) Johanne C.C. von Schack
(1740) Karen Andersdatter Rosenkrantz gift de Linde (1910-1912) Johanne C.C. von Schacks dødsbo
(1740-1746) Niels Christensen de Linde (1912-1967) Frode Christiansen Busky-Neergaard
(1746-1756) Christen Nielsen de Linde (1967-1975) Lille Catharina Elisabeth Frodesdatter Busky-Neergaard gift Rantzau
(1756-1757) Maren Jørgensdatter Loss gift (1) de Linde (2) de Lindenpalm (1975-1995) Vibeke Danielsdatter komtesse Rantzau gift Algreen-Ussing
(1757-1774) Jørgen Hvas de Lindenpalm (1995-) Vibeke Danielsdatter komtesse Rantzau gift Algreen-Ussing / Hans Henrik Algreen-Ussing

Kilder Rediger

  • Trap Danmark – Vejle Amt
  • Flemming Jerk: Herregårde i Danmark
  • Danske Slotte og Herregårde 1967
  • Gyldendals egnsbeskrivelse, Bind 8, Østjylland 1972

Referencer Rediger

  1. Tirsbæk Gods og Ejere 1421 – 1921 af Marius Hansen, side 233 – 237.
  2. VejleWiki.dk
  3. Tirsbæk Gods og Ejere 1421 – 1921 af Marius Hansen, side 217 – 219.

Eksterne henvisninger Rediger

Koordinater: 55°42′48″N 9°38′14″Ø / 55.71333°N 9.63722°Ø / 55.71333; 9.63722

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Tirsbaek er en gammel saedegard eller herregard Det aeldste dokument hvori garden naevnes er fra 1401 Garden ligger meget smukt ved Vejle Fjord omgivet af skov Tirsbaek ligger i Engum Sogn Hatting Herred Vejle Kommune Hovedbygningen er opfort i 1550 og trappetarn fra 1577 og parken er pa 12 hektar Tirsbaek Gods er pa 414 hektar Garden blev 1779 af kammerherre Christian Benzon ophojet til stamhus Kig fra Vejle Fjord mod Tirsbaek Gods hovedbygningKig fra nord Indholdsfortegnelse 1 AEldste historie 2 Flojene 3 Niels de Lindes moderniseringer 4 Familien Brockdorff pa Tirsbaek 4 1 Familiebegravelsen i skoven 5 Haveanlaegget 6 Tilliggender 7 Tirsbaek i dag 8 H C Andersen 9 Liste over ejere af Tirsbaek 10 Kilder 11 Referencer 12 Eksterne henvisningerAEldste historie RedigerDen aeldst kendte ejer Jens Laugesen Dyre sikrede sig 1401 tingsvidne pa at gardens tilliggender haver vaeret frit gods af hedenold og udgjorde et adeligt birk i ovrigt et af de aeldste der kendes Dyre slaegten stred hardt for godsets og birkets frihed men forst omkring reformationen fik slaegtens virke mere vidtraekkende betydning gennem rigsrad Ove Vincentsen der med sine brodre antog det modrene slaegtsnavn Lunge og blev en af tidens mest indflydelsesrige klaner naert knyttet til den maegtige rigshofmester Mogens Goye Flojene RedigerFormentlig er det Ove Vincentsen Lunge blandt sin tids rigeste maend der rejste herregardens nuvaerende nord og ostfloj hvis grove kampesten og murvaerkets uregelmaessige munkeskifte med de ejendommelige blaendinger til dels genfindes pa bygherrens anden hovedgard Odden nordost for Hjorring Efter hans dod 1540 antages byggearbejdet at vaere afsluttet af sonnen Iver Vincentsen Lunge der senere tilbyggede den forholdsvis skaevt liggende vestfloj med hemmeligheder skjult i murtykkelsen og et firkantet trappetarn med indskriften 1577 aret for byggeriets afslutning Tirsbaek stod da som en noget uregelmaessig fireflojet borggard i to stokvaerk omkring en snaever gardsplads der havde adgang gennem nordflojens snaevre portgennemfart hvis flankemure var fort frem som et tarnagtigt parti befaestet med skydeskar Sydflojen blev senere fjernet og anlaegget blev i 1800 tallet hardhaendet ombygget men i 1915 16 genrejstes det i sin gamle glans med de rode mure af kammerherre Frode Busky Neergaard der ogsa lod arkitekt Gotfred Tvede forny avlsbygningerne i den oprindelige skikkelse med rodkalket hvidkantet murtavl og tjaeret tommer I 1732 foretog Johann Gottfried Hodrich en ombygning af hovedbygningen Niels de Lindes moderniseringer RedigerI 1740 erne kastede Niels de Linde sig over Tirsbaeks forskonnelse Han lod hovedbygningen herskabeligt modernisere med stuklofter og panelvaerk rejste den vaeldige trelaengede bindingsvaerks ladegard og omskabte det stejle skovklaedte bakkehaeld ost for garden til et praegtigt haveanlaeg der med alleer terrasser og maegtige stenhegn leder tanken hen pa italienske villahaver Familien Brockdorff pa Tirsbaek RedigerChristian Ulrich Magnus baron Brockdorff til Tirsbaek tilhorte en gammel holstensk adelsslaegt Som 24 arig aegter han den 16 juli 1840 Emilie Charlotte Krause fodt 15 maj 1811 I aegteskabet fodes to sonner og fire dotre Sonnerne var Frederik Ludwig Jacob 1841 og Harald Waldemar 1847 Dotrene var Ida Frederike 1842 Juliane Charlotte Emilie 1843 Emilie Emmy Charlotte Dorothea 1844 og Olga Louise Colestine 1846 Egnens beboere glemte aldrig at baronen var en Holstener og de havde ikke gode tanker om den noget ordknappe mands sindelag imod Danmark Den 24 januar 1857 dode fru baronesse Emilie Brockdorff pa Tirsbaek og blev bisat pa Engom Kirkegard hvor der til dette brug blev opfort et braeddeskur Senere blev hendes lig nedsat i den nyindrettede familiebegravelse i Tirsbaek Skov efter dennes indvielse den 14 oktober samme ar I 1858 dode ogsa pa Tirsbaek enkefru Juliane Dorothea Krause baronens svigermoder 65 ar gammel Ogsa hendes lig blev nedsat i familiebegravelsen i skoven Familiebegravelsen blev indrettet pa en solrig plads pa en sydskranende bakke i Storskoven ikke langt fra fjorden Der blev opmuret et gravkammer som til tag fik tre overliggere af italienske sandstensplader af betydelig storrelse I 1859 aegter Ulrich v Brockdorff sin svigerinde Sophie Krause der var fodt den 15 maj 1821 Hun foder ham sonnerne Frederik Ulrich Martin 1862 og Kaspar Robert Gustav 1864 De skilles i 1868 hvorefter hun tog bolig i Bregenz ved Bodensoen og dode i 1888 Efter to ar aegter han i 1870 friherreinde Mary von Pollnitz som i 1874 foder ham sonnen Rudolf Christian Ulrich Ernst Hun dode 1879 men allerede da er det mange ar siden at Tirsbaek blev afhaendet nemlig i 1861 Baronen dode i 1886 1 Familiebegravelsen i skoven Rediger nbsp Mausolaeet i skoven uden for parken Pa jernkorset bag mausolaeet familiebegravelsen findes inskriptionen Her hviler i fred Emmy Baronesse Brockdorff fodt Krause dod den 24 januar 1857 og hendes moder fru Julie Krause dod den 14 august 1858 Haveanlaegget Rediger nbsp I venstre side af billedet ses nordflojen og bagved haven mod ost opad i billedet nbsp Monument i parken over Juliane Wilhelmine von Benzon f Wedell Jarlsberg s begravelseshoj Haven er pa 12 hektar og blev anlagt som renaessancehave i 1745 Hovedbygningen er anlagt pa en holm adskilt fra haven af en voldgrav Haven omkranses af en kampestensmur og indeholder dyre frugt og prydhave samt et terrasseanlaeg og et vinbjerg Haven pa Tirsbaek er helt saerlig idet dens historie leder tilbage til renaessancen hvilket kun ganske fa herregardshaver i Danmark gor De baerende elementer i haven er terrasseanlaegget vinbjerget det omkransende stendige og voldgraven Tirsbaek Gods har med finansiering fra fonden Realdania faet genskabt sin tre delte renaessancehave Man har bl a faet genskabt havens vinbjerg samt genopbygget havens ringmur 2 I haven findes et af kammerherre Peter Ulrik Frederik Christiansen von Benzon rejst monument af marmor og poleret granit med lang inskription over hans i 1802 afdode hustru Juliane Wilhelmine f Wedell Jarlsberg hvis jordiske rester blev nedsat i et underliggende muret gravkammer den 2 august 1802 3 Haven er aben for offentligheden jf godsets annoncering pa hjemmesiden Tilliggender RedigerGodsets tilliggende er 182 ha ager 11 ha eng 200 ha skov og ca 8 tonder land park Der horer 13 beboelseshuse en tidligere smedje bageri og 2 vandmoller under Tirsbaek Tirsbaek i dag RedigerTirsbaek drives i dag som et kombineret land og skovbrug med jagtudlejning publikumsaktiviteter event og ledertraeningsaktiviteter Hans Henrik Algreen Ussing ejer og driver godset H C Andersen RedigerH C Andersen besogte Tirsbaek onsdag den 16 juni 1830 og skrev i sin dagbog Gaarden er ganske antik med Skydehuller Voldgrave og Vindebro og med et stort Taarn hvor jeg saae et faelt Fangehul hvor der endnu sad store Jaernringe i muren Liste over ejere af Tirsbaek Rediger 1401 1430 Jens Laugesen Dyre 1774 Christine Jorgensdatter de Lindenpalm gift Halling 1430 1450 Lauge Jensen Dyre 1774 1776 William Halling 1450 1469 Iver Laugesen Dyre 1776 1779 Casper Herman Gottlob Adamsen greve von Moltke 1469 1495 Vincent Iversen Dyre 1779 1797 Christian von Benzon 1495 1540 Ove Vincentsen Dyre Lunge 1797 1804 Peter Ulrik Frederik Christiansen von Benzon 1540 1587 Iver Ovesen Lunge 1804 1806 Jacob Christiansen von Benzon 1587 1609 Ove Iversen Lunge 1806 1810 Interessentskab 1609 Gjertrud Ovesdatter Lunde gift Bryske 1810 1812 Axelander Becker 1609 1614 Ejler Bryske 1812 1825 Carl Frederik Axelandersen Becker 1614 1616 Lisbeth Ejlersdatter Bryske gift Bille 1825 1840 Tyge Carlsen Becker 1616 1655 Henrik Bille 1840 1841 B Christensen 1655 1666 Lisbeth Ejlersdatter Bryske gift Bille 1841 1862 B von Brockdorff 1666 1686 Steen Henriksen Bille 1862 1879 Andreas Nicolai Hansen 1686 Sophie Steensdatter Bille gift Rosenkrantz 1879 1880 Andreas Nicolaj Hansens dodsbo 1686 1740 Anders Rosenkrantz 1880 1910 Johanne C C von Schack 1740 Karen Andersdatter Rosenkrantz gift de Linde 1910 1912 Johanne C C von Schacks dodsbo 1740 1746 Niels Christensen de Linde 1912 1967 Frode Christiansen Busky Neergaard 1746 1756 Christen Nielsen de Linde 1967 1975 Lille Catharina Elisabeth Frodesdatter Busky Neergaard gift Rantzau 1756 1757 Maren Jorgensdatter Loss gift 1 de Linde 2 de Lindenpalm 1975 1995 Vibeke Danielsdatter komtesse Rantzau gift Algreen Ussing 1757 1774 Jorgen Hvas de Lindenpalm 1995 Vibeke Danielsdatter komtesse Rantzau gift Algreen Ussing Hans Henrik Algreen UssingKilder RedigerTrap Danmark Vejle Amt Flemming Jerk Herregarde i Danmark Danske Slotte og Herregarde 1967 Gyldendals egnsbeskrivelse Bind 8 Ostjylland 1972Referencer Rediger Tirsbaek Gods og Ejere 1421 1921 af Marius Hansen side 233 237 VejleWiki dk Tirsbaek Gods og Ejere 1421 1921 af Marius Hansen side 217 219 Eksterne henvisninger RedigerTirsbaeks hjemmeside Artikel i Vejle Amts Folkeblad om mausoleum i skoven Koordinater 55 42 48 N 9 38 14 O 55 71333 N 9 63722 O 55 71333 9 63722 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Tirsbaek amp oldid 10861070