www.wikidata.da-dk.nina.az
En hovlebaenk er forst og fremmest snedkerens og til dels tomrerens fornemste og maske vigtigste vaerktoj hans arbejdsbord Snedker ved sin baenk Tegning i Handvaerkets Kulturhistorie Indholdsfortegnelse 1 Formal 2 Opfindelse og historisk 3 Hovlebaenkens taenger 4 Hovlebaenketyper og anvendelser 5 Karetmagerbaenk 6 Fugebaenk 7 Andre arbejdsbaenke og arbejdspladser 8 Kolonnebaenk 9 Transportabel baenk 10 Eksterne henvisninger 11 ReferencerFormal redigerEn hovlebaenks formal er at kunne holde raemner fast mens de bliver hovlet bearbejdet med stemmejern bor og lignende Raemnerne kan vaere glatte eller ra lister planker plader m v Et andet formal er at kunne holde mere eller mindre forarbejdede emner sammen i en god arbejdshojde pa ca 80 90 cm f eks under bearbejdning af skuffer reoler stole 1 Opfindelse og historisk redigerHovlebaenken har en lang historie bag sig Ifolge R A Salaman se litteraturlisten efter denne artikel brugte de gamle romere et bord bestaende af en kraftig plade monteret pa fire spredte ben Til at fastholde emnerne brugte de holdehager mens de ikke udnyttede deres kendskab til skruen til at lave egentlige taenger Hovlebaenken var derfor i arhundreder blot et bord med nogle duphuller sadanne arbejdsborde bruges endnu i Sydeuropa og de angelsaksiske lande USA inkl Som den ser ud i dag er den af tysk oprindelse Den kom fuldbaren til verden i Nurnberg omkring ar 1500 hvor en Loffelholz forsynede den med skruetaenger men der gik mere end 200 ar inden den blev almindelig 2 Det er temmelig bemaerkelsesvaerdigt at der skulle ga sa lang tid med udvikling af hovlebaenken for hovlen blev rigtig almindelig netop i slutningen af middelalderen skont den allerede da havde vaeret kendt pa disse kanter i 1200 ar Hovlebaenkens taenger rediger nbsp Skolehovlebaenk med bagtang og tangstok Hovlebaenkens fornemste indretninger er taengerne de to skruestikker laden er forsynet med Taengerne spaendes med spindler i dag almindeligvis af jern Handtaget hedder en tangstok Danske hovlebaenke er forsynet med typisk en fortang og en bagtang Bagtangen kaldes ogsa indspaendingstang eller blot spaendetang Snedkerbaenkens bagtang er vinkelformet og har 1 3 duphuller i den blok der glider langs laden styret af en kulisse Vinkeltangen er betegnelse for den vinkelformede bagtang pa snedkerbaenken Bagtangen kendes ikke i Middelhavslandene eller Amerika hvor man knap nok bruger hovlebaenk i det hele taget men tager til takke med nogle maerkvaerdige borde som vi danskere ville have svaert ved at vaenne os til Sadanne er illustreret hos Diderot i den store Encyclopedie fra slutningen af 18 arhundrede Hovlebaenketyper og anvendelser rediger nbsp Udsnitsbillede af hovlebaenk hvor duphullerne ses forneden Faelles for alle hovlebaenke er at de bestar af en kraftig planke der hviler pa et forsvarligt traestel eller som set pa Nationalmuseets konserveringsanstalt et stel af metalror der gor det muligt at regulere arbejdshojden nbsp Baenkdupper af jern og kunststof samt en baenkdup i et duphul Hovlebaenken findes i mange forskellige udforelser storrelser og med lige sa mange forskellige navne Ligesom de er indrettet eller udformet efter det saerlige behov den enkelte snedker har Derfor vil enhver snedker finde sin egen hovlebaenk mest praktisk hvis han da horer til dem der bruger den det er nemlig ikke alle Det til trods kan man finde den i en eller anden form pa stort set alle snedkervaerksteder Laden har en tykkelse pa 5 10 cm bredden normalt omkr 30 cm men er dertil bagtil forsynet med en fordybning biladen hvor vaerktojet kan laegges sa det er lige for handen nar der er brug for det og hvor det ikke generer arbejdet pa den hoje del af laden Langs ladens forkant og i bagtangen er lodret nedstemt en raekke duphuller til isaetning af baenkduppe hvis formal er at fastholde emnet mens det bearbejdes Karetmagerbaenk rediger nbsp Bagtang af udenlandsk oprindelse De baenke der stod pa Holmstrup Husflidsskole pa Fyn i 1950 erne blev kaldt karetmagerbaenke De havde to raekker duphuller og altsa et i hver side af bagtangen der fyldte hele ladens bredde Bagtangen sa nogenlunde sadan ud men fyldte hele ladens bredde Fugebaenk redigerFugebaenken er muligvis en hovlebaenk uden bagtang Det kan dog ogsa vaere en plojebaenk som den der ses pa illustrationen nbsp Fugbaenk som den star pa Sonderborg Slot Andre arbejdsbaenke og arbejdspladser redigerBilledskaererbaenkens fortang er formentlig et lan fra hovlebaenkens bagtang De forskellige traesmede har omarbejdet hovlebaenken og tilpasset den sine egne behov Nogle kan klare sig med en kort let baenk andre skal have en lang tung ligeledes er der forskel pa taengernes udformning bl a med hensyn til antal og placering af duphullerne En modelsnedkerbaenk har specielt udformede taenger bagtangen har ikke spindel den kan traekkes ud og ind men en forkilingsmekanisme gor at man kan spaende emner fast alligevel Sluttelig kommer der en raekke forskelligt udformede hovlebaenke forst og fremmest beregnet til hobby og slojdbrug De er alle mindre end snedkerbaenken Jeg 3 har dog set en sadan hobbybaenk i brug hos violinbygger Jorgen Nielsen i Kobenhavn men en instrumentmager har ej heller behov for 2 meter arbejdsplads omend hans haender er pa storrelse med en moggreb Andre fag har andre behov en bodkers arbejdsbord kaldes briks eller forbord og bestar almindeligvis af 3 4 vandrette planker der dels stotter emnet under arbejdet dels er til at laegge vaerktojet fra pa Af andre betegnelser kan naevnes Ankerblok arbejdsblok eller blot blok arbejdsklods drittelblok delle arbejdsbord eller daelling Mobelpolstrere sadelmager tapetserer bruger saerlige polstrerbukke i deres arbejde Karetmagere har saerlige bukke i brug pa vaerkstedet de er alle behandlet under opslagene faelgbuk og hjulbuk I skoven bruges en saerlig filebuk ved filing af de lange save og ligeledes i skoven findes en gaffelbuk Bodkerbaenk eller bodkerstol kaldes ogsa taellehest bandstol eller det der er bedre kendt under betegnelsen skaerebaenk som bodkeren bruger nar han sidder og tildanner stave med bandkniven Bodkerbaenken er for en bodker hvad hovlebaenken er for en snedker Bandstol kaldes den ogsa Langbaenk er en form for langt arbejdsbord eller baenk uden tvinger ofte placeret under vinduerne langs vaerkstedsvaeggen pa visse vaerksteder Pa Frederikssund Badevaerft gik man ifolge Helge Askholm hen pa hylden nar man arbejdede ved den Kolonnebaenk rediger nbsp Kolonnebaenke Foto fra Peder Syv Skolen Viby Sjaelland ca 1979 Fotograf Borge Askholm nbsp Bilade omgivet af to raekker kolonnebaenke Kolonnebaenken eller slojdbaenken er en rent dansk opfindelse fra omkr 1890 hvor en eller to kolonner er faelles om en lang bilade en fordybning pa tvaers af raekkens forende den bruges i skolernes slojdsale Det var dansk slojdundervisnings grand old man Aksel Mikkelsen der opfandt og udviklede den sadan at en laerer kunne holde oje med en hel flok drenge pa en gang Om Mikkelsens virke kan man ogsa laese under slojd og i Dansk Biografisk Leksikon Saerligt for slojdhovlebaenken er at den har to raekker duphuller sa baenken er lige anvendelig for venstrehandede som for hojrehandede elever En venstrehandet snedker ville i tidligere tid fremstille sin egen hovlebaenk spejlvendt af dem de hojrehandede brugte I en typisk slojdsal var der 36 elevhovlebaenke Transportabel baenk redigerI tidens lob er der gjort forsog pa at udvikle forskellige transportable hovlebaenke der kan monteres pa en planke eller en buk og som med lethed kan vaere i rygsaekken og anbefales isaer bygningssnedkere Den er egentlig blot en kombineret for og bagtang fremstillet af jern og stal og som monteret pa en passende planke kunne gore det ud for en art hovlebaenk Arbejdsbaenken er en kombineret skruestik hovlebaenk og arbejdsbord Den fas i forskellige udforelser og kan klappes sammen sa den med lethed kan transporteres mellem arbejdspladserne og den har typisk to arbejdshojder Arbejdsbaenke bruges netop med fordel pa steder hvor der ikke er plads til en egentlig hovlebaenk eller hvor en sadan ville vaere for besvaerlig at bringe med Pa samme tid holder den bedre pa emnerne end ortebaenk bukke trappestige skammel de bare lar eller noget tilsvarende Arbejdsbaenken kaldes ogsa universalarbejdsbaenk Eksterne henvisninger redigerDiderot Denis Encyclopedie Paris 1751 1772 Greber J M Die Geschichte der Hobelbank i Fachblatt fur Holtzarbeiten Berlin 1937 p 81 ff Salaman R A Dictionary of Woodworking Tools London 1989 ISBN 0 04 440256 2 fig 105 pag 72f Goodman W L The History of Woodworking Tools London 1964 ISBN 0 7135 0489 7 Jensen Laurits Billedskaererbogen 1986 ISBN 87 7490 263 6 Om slojdskolemanden Aksel Mikkelsen fra Dansk biografisk Leksikon Projekt Runeberg hyperkitten com se Woodworking Traesmedens Handvaerktoj ordbog redigeret af Borge Askholm Arkiveret 16 september 2008 hos Wayback MachineReferencer rediger Iflg annoncer er 900 mm normalhojden pa en voksenbaenk En elevbaenk kan vaere lavere Optimalt kan en baenk indstilles i forskellige hojder Greber 1937 samt Goodman 1964 Borge Askholm Hentet fra https da wikipedia org w index php title Hovlebaenk amp oldid 11612143