Smolensk (russisk: Смоленск [smʌˈlʲensk], tr. Smolensk) er en by i det vestlige Rusland, administrativt center i Smolensk oblast med 320.170(2021) indbyggere.
Smolensk Смоленск | ||||
---|---|---|---|---|
| ||||
Overblik | ||||
Land | Rusland | |||
Borgmester (fra 2023) | Alexander Novikov | |||
Føderalt distrikt | Centrale | |||
Økonomisk region | Centrale | |||
Oblast | Smolensk | |||
Grundlagt | 863 (første omtale) | |||
Postnr. | 214000–214999 | |||
Telefonkode | 4812 | |||
Demografi | ||||
Indbyggere | 320.170 (2021) | |||
- Areal | 166 km² | |||
- Befolkningstæthed | 1.925 pr. km² | |||
Andet | ||||
Tidszone | UTC+3 (MSK) | |||
Højde m.o.h. | 242 m | |||
Hjemmeside | www.smoladmin.ru | |||
Oversigtskort | ||||
Smolensk oblasts beliggenhed i Rusland | ||||
Smolensk |
Etymologi Rediger
Navnet er enten afledt af navnet på floden Smolnij (oprindelsen af flodens navn er mindre klart) eller det gamle slaviske ord "смоль" (smol) for sort jord, som kan have farvet vandet i Smolnij. Et alternativ kan være det russiske ord "смола" (smola), som betyder harpiks, tjære eller beg. Fyrretræer vokser i området, og byen var engang centrum for forarbejdning af og handel med harpiks. Den byzantinske kejser Konstantin VII (905-959) benyttede navnet Μιλινισκα (tr. Miliniska).
Geografi Rediger
Smolensk ligger ved bredden af floden Dnepr 378 km (ad landevejen 410 km) syd-vest for Moskva. Byen er adminstrativt center for provinsen Smolensk oblast. Byen har en gunstig geografisk placering på ruterne fra Moskva til Hviderusland, Baltikum samt landene i Central- og Vesteuropa.
Klima Rediger
Smolensk har tempereret fastlandsklima med januartemperatur på – 7,5 °C og julitemperatur på + 18 °C. Nedbøren er på 761 mm pr. år.
Historie Rediger
Byen er blandt Ruslands ældste og nævnes første gang i 863 . Gennem tiderne er byen er blevet angrebet adskillige gange af Polske og litauiske hære, senest i 1654 og Napoleons hær i 1812. Byen blev stærkt ødelagt under kampene mod tyskerne under Anden Verdenskrig.
Erhverv Rediger
Smolensk ligger centralt med gode jernbaneforbindelser og flodtrafik til bl.a. Sortehavet. De største handelsvarer er landbrugsprodukter, maskiner, metaller, møller, fødevarer og tekstiler – herunder hørlinned. Ruslands største væveri er her.
Kultur og seværdigheder Rediger
I Smolensk findes højere læreanstalter og kunstmuseer.
Fæstningsmuren fra 1596, Peter Paul Kirken fra 1100-tallet og Opstandelseskatedralen fra 1677.
Nær Smolensk findes kunstnerkolonien Talashkino med den berømte Helligånds Kirke.
Kendte personer fra Smolensk Rediger
Komponisten Mikhail Glinka er født ved Smolensk, og hvert år fra 1. til 10. juni afholdes Glinka musikfestivalen.
Matematikeren Andrej Nikolajevitj Tikhonov og barytonen Eduard Khil er fra Smolensk.
Galleri Rediger
Venskabsbyer Rediger
Desuden er Smolensk medlem af det kulturelle samarbejde, "det nye Hansaforbund", "Städtebund DIE HANSE".
Referencer Rediger
- Smolensk bys officielle hjemmeside: Соваренко Владимир Александрович 17. januar 2018 hos Wayback Machine (russisk), hentet 26. april 2017.
(dansk: ~ Vladimir Aleksandrovitj Sovarenko) - ^ Smolensk bys officielle hjemmeside: Историческая справка, hentet 28. april 2017 (russisk)
(dansk: Historiske oplysninger) - ^ www.citypopulation.de, hentet 27. september 2022 (fra Wikidata).
Eksterne henvisninger Rediger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Smolensk