www.wikidata.da-dk.nina.az

Slaget ved Tannenberg 1410 For alternative betydninger se Slaget ved Tannenberg Se også artikler som begynder med Slaget

Slaget ved Tannenberg (1410)

Slaget ved Tannenberg (1410) (polsk: Bitwa pod Grunwaldem (slaget ved Grunwald), litauisk: Žalgirio mūšis (slaget ved Žalgiris)) blev udkæmpet mellem styrker fra Polen-Litauen og Den Tyske Orden den 15. juli 1410.

Slaget ved Tannenberg
Del af Polsk litauiske teutonske krig

Slaget ved Tannenberg, af Jan Matejko, 1878. Olie på lærred.
Dato 15. juli 1410
Sted Tannenberg i Østprøjsen, nuværende Polen
Resultat Polsk/litauisk sejr
Parter
Polen
Storfyrstendømmet Litauen 		Den Tyske Orden samt forskellige lejesoldater og diverse riddere fra resten af Europa.
Ledere
Władysław Jagiełło, Vytautas den Store, Jan Sokol af Lamberk Ulrich von Jungingen†
Styrke
39.000 27.000
Tab
Uvist 8.000 døde, 2.000 tilfangetagne

Baggrund Rediger

Efter at have gennemført et korstog i det baltiske område i 1226 blev Den tyske Orden af den polske hertug af Masovien, Konrad 1. af Masovien, forlenet med store landområder i Polen og Preussen. Men ordenens stormester Hermann von Salza valgte at give landområderne til Paven og skabte derved grundlaget for det, der skulle blive Preussen. I de efterfølgende århundreder udvidede ordenen sine besiddelser.

Polakkerne fastholdt kravet på området og førte flere krige mod Den tyske Orden indtil ordenens nederlag i Slaget ved Tannenberg i 1410.

I 1385 gik Litauen i forbund med kongeriget Polen, og året efter giftede storfyrsten af Litauen Jogaila sig med den polske dronning og modtog den polske trone. Han blev kristnet og tog navnet Władysław Jagiełło. 1401 overlod Jagiełło den litauiske storfyrstetitel til sin fætter Vytautas den Store, så han selv kunne koncentrere sig om de polske forhold.

Den tyske Ordens riddere hærgede og besatte både polske og litauiske landområder, men selv unionen mellem Litauen og Polen følte sig ikke stærk nok til at modstå ordenen.

Den 14. august 1409 erklærede ordenens stormester Ulrich von Jungingen krig mod Polen og Litauen, men foreslog samtidig en våbenhvile, da ingen af parterne var rede til kamp. Våbenhvilen skulle vare fra den 8. oktober 1409 til den 24. juni 1410.

Jagiello sendte spioner ind i ordenens område, og overalt i Polen og Litauen forberedte man sig på den kommende krig. Men også Den tyske Orden forberedte sig og tilkaldte hjælp fra Frankrig, England og Holland.

Men også Jagiello skaffede sig fremmed hjælp. Hans udsendige til Kijev fik tatarerne til at sende 1.500 ryttere, fra Bøhmen ville der komme 3.000 mand under Jan Sokol, og også Moldavien og Rusland ville sende hjælp, da de alle indså betydningen af det kommende slag.

I december 1409 mødtes Jagiełło, Vytautas og tatarernes leder Dzala-ed-din i Brest Litovsk (polsk: Brześć Litewski) for at planlægge, hvorledes de skulle nå Marienburg (polsk: Malbork) og knuse Den tyske Orden.

I 2. uge af juni 1410, kun 11 dage før våbenhvilens udløb, indfandt tre riddere fra Den tyske Orden sig hos kong Jagiełło. De ønskede at forlænge våbenhvilen, fordi riddere fra andre dele af Europa ønskede at deltage i korstoget. Jagiełło gik med til en forlængelse, fordi han kunne bruge den ekstra tid til egne forberedelser.

Den 3. juli satte de polske og litauiske hære sig i bevægelse, og tirsdag den 15. juli 1410 mødte de fjenden ved landsbyerne Grunwald, Stębark (Tannenberg) og Łodwigowo.

Jagiello rådede over 18.000 ryttere, 11.000 væbnere og 4.000 mand fodfolk, hvortil kom 11.000 litauiske ryttere og fodfolk, 1100 tatarer og henved 6.000 andre.

Von Jungingen rådede over 21.000 tunge ryttere, 6.000 tungt bevæbnet fodfolk og 5.000 oppassere, der også var kamptrænede. Desuden havde Han 100 kanoner mod Jagiełłos 16. Den tyske Orden havde også de bedste feltherrer, ud over von Jungingen var det Friedrich von Wallenrode, Kuno von Lichtenstein, der var en af århundredets bedste sværdkæmpere, og Albrecht von Schwarzenberg. Alle var i fuld rustning, ringbrynjer, modsat polakkernes pladerustninger.

Fæstningen Marienburg.

Den tyske Orden var numerisk underlegen, men overlegen i rustning og bevæbning, erfaring og ikke mindst i ledelse.

Fra klokken 5 om morgenen kunne den kæmpemæssige ridderhær ses vente med hvide kapper og sorte kors, men polakkerne lod dem vente og svede, i den efterhånden brændende sol. Op ad dagen angreb polakkerne, og Den tyske Orden led et ødelæggende, forsmædeligt nederlag.

I 1466 erobrede Polen også fæstningen Marienburg og fordrev den tyske ordens riddere til Königsberg.

Eksterne henvisninger Rediger

Koordinater: 53°29′N 20°05′Ø / 53.48°N 20.09°Ø / 53.48; 20.09

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
For alternative betydninger se Slaget ved Tannenberg Se ogsa artikler som begynder med Slaget ved Tannenberg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Begrundelsen kan findes pa diskussionssiden eller i artikelhistorikken Du kan hjaelpe ved at angive kilder til de pastande der fremfores Hvis ikke der tilfojes kilder vil artiklen muligvis blive slettet februar 2022 Laer hvordan og hvornar man kan fjerne denne skabelonbesked Denne side virker ikke som en encyklopaedisk artikel Begrundelsen kan findes pa diskussionssiden eller i artikelhistorikken Du kan se hvad Wikipedia er og ikke er og hjaelpe ved at omskrive den til en konkret og dokumenteret beskrivelse af fakta Laer hvordan og hvornar man kan fjerne denne skabelonbesked Slaget ved Tannenberg 1410 polsk Bitwa pod Grunwaldem slaget ved Grunwald litauisk Zalgirio musis slaget ved Zalgiris blev udkaempet mellem styrker fra Polen Litauen og Den Tyske Orden den 15 juli 1410 Slaget ved TannenbergDel af Polsk litauiske teutonske krigSlaget ved Tannenberg af Jan Matejko 1878 Olie pa laerred Dato 15 juli 1410Sted Tannenberg i Ostprojsen nuvaerende PolenResultat Polsk litauisk sejrParterPolenStorfyrstendommet LitauenDen Tyske Orden samt forskellige lejesoldater og diverse riddere fra resten af Europa LedereWladyslaw Jagiello Vytautas den Store Jan Sokol af LamberkUlrich von Jungingen Styrke39 00027 000TabUvist8 000 dode 2 000 tilfangetagneBaggrund RedigerEfter at have gennemfort et korstog i det baltiske omrade i 1226 blev Den tyske Orden af den polske hertug af Masovien Konrad 1 af Masovien forlenet med store landomrader i Polen og Preussen Men ordenens stormester Hermann von Salza valgte at give landomraderne til Paven og skabte derved grundlaget for det der skulle blive Preussen I de efterfolgende arhundreder udvidede ordenen sine besiddelser Polakkerne fastholdt kravet pa omradet og forte flere krige mod Den tyske Orden indtil ordenens nederlag i Slaget ved Tannenberg i 1410 I 1385 gik Litauen i forbund med kongeriget Polen og aret efter giftede storfyrsten af Litauen Jogaila sig med den polske dronning og modtog den polske trone Han blev kristnet og tog navnet Wladyslaw Jagiello 1401 overlod Jagiello den litauiske storfyrstetitel til sin faetter Vytautas den Store sa han selv kunne koncentrere sig om de polske forhold Den tyske Ordens riddere haergede og besatte bade polske og litauiske landomrader men selv unionen mellem Litauen og Polen folte sig ikke staerk nok til at modsta ordenen Den 14 august 1409 erklaerede ordenens stormester Ulrich von Jungingen krig mod Polen og Litauen men foreslog samtidig en vabenhvile da ingen af parterne var rede til kamp Vabenhvilen skulle vare fra den 8 oktober 1409 til den 24 juni 1410 Jagiello sendte spioner ind i ordenens omrade og overalt i Polen og Litauen forberedte man sig pa den kommende krig Men ogsa Den tyske Orden forberedte sig og tilkaldte hjaelp fra Frankrig England og Holland Men ogsa Jagiello skaffede sig fremmed hjaelp Hans udsendige til Kijev fik tatarerne til at sende 1 500 ryttere fra Bohmen ville der komme 3 000 mand under Jan Sokol og ogsa Moldavien og Rusland ville sende hjaelp da de alle indsa betydningen af det kommende slag I december 1409 modtes Jagiello Vytautas og tatarernes leder Dzala ed din i Brest Litovsk polsk Brzesc Litewski for at planlaegge hvorledes de skulle na Marienburg polsk Malbork og knuse Den tyske Orden I 2 uge af juni 1410 kun 11 dage for vabenhvilens udlob indfandt tre riddere fra Den tyske Orden sig hos kong Jagiello De onskede at forlaenge vabenhvilen fordi riddere fra andre dele af Europa onskede at deltage i korstoget Jagiello gik med til en forlaengelse fordi han kunne bruge den ekstra tid til egne forberedelser Den 3 juli satte de polske og litauiske haere sig i bevaegelse og tirsdag den 15 juli 1410 modte de fjenden ved landsbyerne Grunwald Stebark Tannenberg og Lodwigowo Jagiello radede over 18 000 ryttere 11 000 vaebnere og 4 000 mand fodfolk hvortil kom 11 000 litauiske ryttere og fodfolk 1100 tatarer og henved 6 000 andre Von Jungingen radede over 21 000 tunge ryttere 6 000 tungt bevaebnet fodfolk og 5 000 oppassere der ogsa var kamptraenede Desuden havde Han 100 kanoner mod Jagiellos 16 Den tyske Orden havde ogsa de bedste feltherrer ud over von Jungingen var det Friedrich von Wallenrode Kuno von Lichtenstein der var en af arhundredets bedste svaerdkaempere og Albrecht von Schwarzenberg Alle var i fuld rustning ringbrynjer modsat polakkernes pladerustninger nbsp Faestningen Marienburg Den tyske Orden var numerisk underlegen men overlegen i rustning og bevaebning erfaring og ikke mindst i ledelse Fra klokken 5 om morgenen kunne den kaempemaessige ridderhaer ses vente med hvide kapper og sorte kors men polakkerne lod dem vente og svede i den efterhanden braendende sol Op ad dagen angreb polakkerne og Den tyske Orden led et odelaeggende forsmaedeligt nederlag I 1466 erobrede Polen ogsa faestningen Marienburg og fordrev den tyske ordens riddere til Konigsberg Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Slaget ved Tannenberg 1410 Koordinater 53 29 N 20 05 O 53 48 N 20 09 O 53 48 20 09 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Slaget ved Tannenberg 1410 amp oldid 11166140