www.wikidata.da-dk.nina.az

Slaget ved the Wilderness blev udkæmpet den 5 6 maj 1864 og var det første slag i generalløjtnant Ulysses S Grant s Over

Slaget ved the Wilderness

Slaget ved the Wilderness blev udkæmpet den 5.-6. maj 1864 og var det første slag i generalløjtnant Ulysses S. Grant's Overland-kampagne mod general Robert E. Lee og den konfødererede Army of Northern Virginia. Begge hære led store tab; det blev et forvarsel om en blodig udmattelseskrig som Grant ville udkæmpe mod Lee og som til sidst ville føre ham til konføderationens hovedstad, Richmond. Slaget i sig selv var uden vinder, da Grant trak sig tilbage og fortsatte sin offensiv.

Slaget ved the Wilderness
Del af Amerikanske borgerkrig

Slaget ved the Wilderness, af Kurz and Allison
Dato 5. maj - 6. maj 1864
Sted Spotsylvania County og Orange County, Virginia
Resultat Uafklaret, Unionens offensiv fortsatte.
Parter
Amerikas Forenede Stater Amerikas Konfødererede Stater
Ledere
Ulysses S. Grant
George G. Meade 		Robert E. Lee
Styrke
101.895 61.025
Tab
18.400 11.400

Baggrund redigér

Slagmarken var the Wilderness (vildnisset) i Spotsylvania et område med næsten uigennemtrængelig krat og vanskeligt terræn som dækkede mere end 180 km² af Spotsylvania County og Orange County i det centrale Virginia. Adskillige slag var blevet udkæmpet i nærhenden mellem 1862 og 1864, herunder det blodige Slaget ved Chancellorsville i maj 1863. Det siges ofte, at the Wilderness og Chancellorsville blev udkæmpet samme sted, men slaget i 1864 blev rent faktisk udkæmpet nogle kilometer længere mod vest og overlappede den gamle slagmark langs Brock Road på Unionshærens venstre flanke.

Den 2. maj 1864 krydsede Army of the Potomac, som nominelt var under ledelse af generalmajor George G. Meade, men reelt blev ledet af den medfølgende Grant, over Rapidanfloden på tre punkter og rykkede frem mod Wilderness Tavern, som havde været de konfødereres samlingspunkt samme dag året før, hvor de havde igangsat deres ødelæggende angreb på Unionens højre flanke ved Chancellorsville. Men Grant valgte at slå lejr vest for den gamle slagmark inden han rykkede sydpå. I modsætning til unionshæren året før havde Grant intet ønske om at kæmpe i the Wilderness.

For Lee var det bydende nødvendigt at kæmpe i the Wilderness af de samme grunde som året før: hans hær var kraftigt i undertal med 61.000 mand mod Grants 101.000 og hans artilleri havde færre og dårligere kanoner end Grant. Kamp i de knudrede skove ville fjerne Grants fordel i artilleri og det indskrænkede rum og deraffølgende forvirring ville give Lees mindre her en bedre chance.

Slaget redigér

Bevægelser i the Wilderness, 5. maj 1864.
Bevægelser i the Wilderness, 6. maj 1864.

Mens han ventede på at generalløjtnant James Longstreet og hans to divisioner i Første Korps ( Pickett's division var fraværende, da den stadig skulle genopbygges efter sine tab i Slaget ved Gettysburg og bemandede forsvaret af Richmond) som havde været posteret 40 km mod vest ved det vigtige jernbaneknudepunkt ved Gordonsville, sendte Lee sit andet korps under generalløjtnant Richard S. Ewell og de 22.000 mand i tredje korps under generalløjtnant A.P. Hill frem i et vellykket forsøg på at komme i kamp med Grant inden han rykkede sydpå. Den 5. maj angreb Ewell på Lees venstre side og Hill på hans højre Unionens soldater.

Til venstre stødte Ewell på IV Korps under kommando af generalmajor Gouverneur K. Warren, og kæmpede indtil de holdt hinanden i skak. I en stor del af dagen havde Ewells 18.500 mand faktisk en mindre numerisk overvægt på sin del af slagmarken; men på højre fløj blev Hill ramt hård og drevet tilbage af Unionens II Korps under generalmajor Winfield Scott Hancock og en division fra VI Korps, men han holdt dog stand.

Den 6. maj genoptog Hancock, som nu havde næsten 40.000 mand til rådighed angrebet på Hills korps mens en kraftig forstærkning af Unionshæren på Ewells front forhindrede Lee i et sende mænd herfra til støtte for Hill. Ud på formiddagen havde Hancock drevet Hills korps over 3 km tilbage og pårført ham store tab. Med Tredje Korps i alvorlige vanskeligheder begyndte Lee at spejde desparat efter Longstreet, som var ventet flere timer tidligere.

Longstreet og hans 12.000 mands Første Korps ankom endelig omkring middag – på det helt rigtige tidspunkt: Hancock's mænd var trætte og desorganiserede efter seks timers kamp. Da Longstreet angreb Unionens styrker trak de sig tilbage, og i løbet af to timer var situationen fuldstændig vendt om: Longstreet havde generobret alt det tabte og var trængt 1½ km længere frem og tvang Hancock til at omgruppere sig ved Brock Road. På et afgørende tidspunkt i kampen angreb Longstreet gennem en rydning til en ufærdig jernbane og det delte Unionens styrker hvilket bidrog til forvirringen. Longstreet havde imidlertid ikke tilstrækkelig mange mænd til at gøre sejren færdig, og kampene døde snart ud nær Brock Road. Da kampen stilnede af på denne del af slagmarken blev Longstreet alvorligt såret af skud fra egne rækker og han kom ikke tilbage til Army of Northern Virginia før flere måneder senere.

Lige som denne del af slaget sluttede igangsatte en division fra Andet Korps under generalmajor John B. Gordon et afsluttende angreb på Unionens højre fløj og omgik delvis Army of the Potomac's flanke og tog næsten 1.000 fanger, men natten faldt på og afsluttede slaget inden de konfødererede havde haft mulighed for at udnytte deres fordel.

I løbet af natten brød der en skovbrand ud mellem de to linjer og hundreder af sårede soldater, som var blevet efterladt på slagmarken, døde skrigende, da de blev brændt ihjel foran deres kammerater.

Efterspil redigér

Den 8. maj beordrede Grant Army of the Potomac til at fortsætte sin fremrykning og nogle få dage senere mødtes de to hære igen i slaget ved Spotsylvania Court House 16 km mod sydøst.

Selv om slaget normalt betegnes som uafgjort kan det kaldes en taktisk sejr til konføderationen og en strategisk sejr for Unionen. Grant trak sig tilbage ved slutningen af slaget, hvilket normalt var noget taberen gjorde, men i modsætning til sine forgængere siden 1861 fortsatte Grant sin kampagne i stedet for at trække sig tilbage til sikkerheden i Washington, D.C. Lee påførte numerisk set Grant store tab, men procentvis var de mindre end dem som hans egen hær havde lidt. Og i modsætning til Grant havde Lee ikke store muligheder for at erstatte sine tab. Da han forstod denne ulighed var det en del af Grants strategi at opslide begge hære gennem en udmattelseskrig. Den eneste måde Lee kunne undslippe den fælde som Grant havde opstillet var ved at ødelægge Army of the Potomac mens han stadig havde tilstrækkelig styrke til at gøre det, men Grant var alt for erfaren til at tillade dette at ske.

Estimater af hvor store tabene var i the Wilderness varierer. Den følgende tabel opsummerer vurderingerne fra en række kilder:

Tabsvurderinger for Slaget ved the Wilderness
Kilde Unionen Konføderationen
Dræbte Sårede Fangne/
Savnede 		Total Dræbte Sårede Fangne/
Savnede 		Total
National Park Service       18.400       11.400
Bonekemper, Victor, Not a Butcher 2.246 12.037 3.383 17.666 1.495 7.928 1.702 11.125
Catton, Grant Takes Command 2.265 10.220 2.902 15.387        
Eicher, Longest Night 2.246 12.037 3.383 17.666       7.750 -
11.400
Esposito, West Point Atlas       15.000 -
18.000 		      c. 7.500
Foote, Civil War       17.666       7.800
Fox, Regimental Losses 2.246 12.037 3.383 17.666        
McPherson, Battle Cry       17.500       under
10.500
Smith, Grant 2.261 8.785 2.902 13.948        

Dele af slagmarken ved the Wilderness er bevaret som en del af Fredericksburg and Spotsylvania National Military Park.

Referencer redigér

  • National Park Service battle description 19. maj 2007 hos Wayback Machine
  • Bonekemper, Edward H., III, A Victor, Not a Butcher: Ulysses S. Grant's Overlooked Military Genius, Regnery, 2004, ISBN 0-89526-062-X.
  • Eicher, David J., The Longest Night: A Military History of the Civil War, Simon & Schuster, 2001, ISBN 0-684-84944-5.
  • Esposito, Vincent J., West Point Atlas of American Wars 9. januar 2009 hos Wayback Machine, Frederick A. Praeger, 1959.
  • Foote, Shelby, The Civil War, A Narrative: Red River to Appomattox, Random House, 1974, ISBN 0-394-74913-8.
  • Fox, William F., Regimental Losses in the American Civil War 30. april 2009 hos Wayback Machine, Albany Publishing, 1889.
  • McPherson, James M., Battle Cry of Freedom: The Civil War Era (Oxford History of the United States), Oxford University Press, 1988, ISBN 0-19-503863-0.
  • Smith, Jean Edward, Grant, Simon and Shuster, 2001, ISBN 0-684-84927-5.
  • U.S. War Department, The War of the Rebellion: a Compilation of the Official Records] of the Union and Confederate Armies, U.S. Government Printing Office, 1880–1901.

Yderligere læsning redigér

  • Gallagher, Gary W., ed., The Wilderness Campaign, University of North Carolina Press, 1997, ISBN 0-8078-2334-1.

Eksterne links redigér


wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Slaget ved the Wilderness blev udkaempet den 5 6 maj 1864 og var det forste slag i generallojtnant Ulysses S Grant s Overland kampagne mod general Robert E Lee og den konfodererede Army of Northern Virginia Begge haere led store tab det blev et forvarsel om en blodig udmattelseskrig som Grant ville udkaempe mod Lee og som til sidst ville fore ham til konfoderationens hovedstad Richmond Slaget i sig selv var uden vinder da Grant trak sig tilbage og fortsatte sin offensiv Slaget ved the WildernessDel af Amerikanske borgerkrigSlaget ved the Wilderness af Kurz and AllisonDato 5 maj 6 maj 1864Sted Spotsylvania County og Orange County VirginiaResultat Uafklaret Unionens offensiv fortsatte ParterAmerikas Forenede StaterAmerikas Konfodererede StaterLedereUlysses S GrantGeorge G MeadeRobert E LeeStyrke101 89561 025Tab18 40011 400 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 Slaget 3 Efterspil 4 Referencer 5 Yderligere laesning 6 Eksterne linksBaggrund redigerSlagmarken var the Wilderness vildnisset i Spotsylvania et omrade med naesten uigennemtraengelig krat og vanskeligt terraen som daekkede mere end 180 km af Spotsylvania County og Orange County i det centrale Virginia Adskillige slag var blevet udkaempet i naerhenden mellem 1862 og 1864 herunder det blodige Slaget ved Chancellorsville i maj 1863 Det siges ofte at the Wilderness og Chancellorsville blev udkaempet samme sted men slaget i 1864 blev rent faktisk udkaempet nogle kilometer laengere mod vest og overlappede den gamle slagmark langs Brock Road pa Unionshaerens venstre flanke Den 2 maj 1864 krydsede Army of the Potomac som nominelt var under ledelse af generalmajor George G Meade men reelt blev ledet af den medfolgende Grant over Rapidanfloden pa tre punkter og rykkede frem mod Wilderness Tavern som havde vaeret de konfodereres samlingspunkt samme dag aret for hvor de havde igangsat deres odelaeggende angreb pa Unionens hojre flanke ved Chancellorsville Men Grant valgte at sla lejr vest for den gamle slagmark inden han rykkede sydpa I modsaetning til unionshaeren aret for havde Grant intet onske om at kaempe i the Wilderness For Lee var det bydende nodvendigt at kaempe i the Wilderness af de samme grunde som aret for hans haer var kraftigt i undertal med 61 000 mand mod Grants 101 000 og hans artilleri havde faerre og darligere kanoner end Grant Kamp i de knudrede skove ville fjerne Grants fordel i artilleri og det indskraenkede rum og deraffolgende forvirring ville give Lees mindre her en bedre chance Slaget rediger nbsp Bevaegelser i the Wilderness 5 maj 1864 nbsp Bevaegelser i the Wilderness 6 maj 1864 Mens han ventede pa at generallojtnant James Longstreet og hans to divisioner i Forste Korps Pickett s division var fravaerende da den stadig skulle genopbygges efter sine tab i Slaget ved Gettysburg og bemandede forsvaret af Richmond som havde vaeret posteret 40 km mod vest ved det vigtige jernbaneknudepunkt ved Gordonsville sendte Lee sit andet korps under generallojtnant Richard S Ewell og de 22 000 mand i tredje korps under generallojtnant A P Hill frem i et vellykket forsog pa at komme i kamp med Grant inden han rykkede sydpa Den 5 maj angreb Ewell pa Lees venstre side og Hill pa hans hojre Unionens soldater Til venstre stodte Ewell pa IV Korps under kommando af generalmajor Gouverneur K Warren og kaempede indtil de holdt hinanden i skak I en stor del af dagen havde Ewells 18 500 mand faktisk en mindre numerisk overvaegt pa sin del af slagmarken men pa hojre floj blev Hill ramt hard og drevet tilbage af Unionens II Korps under generalmajor Winfield Scott Hancock og en division fra VI Korps men han holdt dog stand Den 6 maj genoptog Hancock som nu havde naesten 40 000 mand til radighed angrebet pa Hills korps mens en kraftig forstaerkning af Unionshaeren pa Ewells front forhindrede Lee i et sende maend herfra til stotte for Hill Ud pa formiddagen havde Hancock drevet Hills korps over 3 km tilbage og parfort ham store tab Med Tredje Korps i alvorlige vanskeligheder begyndte Lee at spejde desparat efter Longstreet som var ventet flere timer tidligere Longstreet og hans 12 000 mands Forste Korps ankom endelig omkring middag pa det helt rigtige tidspunkt Hancock s maend var traette og desorganiserede efter seks timers kamp Da Longstreet angreb Unionens styrker trak de sig tilbage og i lobet af to timer var situationen fuldstaendig vendt om Longstreet havde generobret alt det tabte og var traengt 1 km laengere frem og tvang Hancock til at omgruppere sig ved Brock Road Pa et afgorende tidspunkt i kampen angreb Longstreet gennem en rydning til en ufaerdig jernbane og det delte Unionens styrker hvilket bidrog til forvirringen Longstreet havde imidlertid ikke tilstraekkelig mange maend til at gore sejren faerdig og kampene dode snart ud naer Brock Road Da kampen stilnede af pa denne del af slagmarken blev Longstreet alvorligt saret af skud fra egne raekker og han kom ikke tilbage til Army of Northern Virginia for flere maneder senere Lige som denne del af slaget sluttede igangsatte en division fra Andet Korps under generalmajor John B Gordon et afsluttende angreb pa Unionens hojre floj og omgik delvis Army of the Potomac s flanke og tog naesten 1 000 fanger men natten faldt pa og afsluttede slaget inden de konfodererede havde haft mulighed for at udnytte deres fordel I lobet af natten brod der en skovbrand ud mellem de to linjer og hundreder af sarede soldater som var blevet efterladt pa slagmarken dode skrigende da de blev braendt ihjel foran deres kammerater Efterspil redigerDen 8 maj beordrede Grant Army of the Potomac til at fortsaette sin fremrykning og nogle fa dage senere modtes de to haere igen i slaget ved Spotsylvania Court House 16 km mod sydost Selv om slaget normalt betegnes som uafgjort kan det kaldes en taktisk sejr til konfoderationen og en strategisk sejr for Unionen Grant trak sig tilbage ved slutningen af slaget hvilket normalt var noget taberen gjorde men i modsaetning til sine forgaengere siden 1861 fortsatte Grant sin kampagne i stedet for at traekke sig tilbage til sikkerheden i Washington D C Lee paforte numerisk set Grant store tab men procentvis var de mindre end dem som hans egen haer havde lidt Og i modsaetning til Grant havde Lee ikke store muligheder for at erstatte sine tab Da han forstod denne ulighed var det en del af Grants strategi at opslide begge haere gennem en udmattelseskrig Den eneste made Lee kunne undslippe den faelde som Grant havde opstillet var ved at odelaegge Army of the Potomac mens han stadig havde tilstraekkelig styrke til at gore det men Grant var alt for erfaren til at tillade dette at ske Estimater af hvor store tabene var i the Wilderness varierer Den folgende tabel opsummerer vurderingerne fra en raekke kilder Tabsvurderinger for Slaget ved the Wilderness Kilde Unionen KonfoderationenDraebte Sarede Fangne Savnede Total Draebte Sarede Fangne Savnede TotalNational Park Service 18 400 11 400Bonekemper Victor Not a Butcher 2 246 12 037 3 383 17 666 1 495 7 928 1 702 11 125Catton Grant Takes Command 2 265 10 220 2 902 15 387 Eicher Longest Night 2 246 12 037 3 383 17 666 7 750 11 400Esposito West Point Atlas 15 000 18 000 c 7 500Foote Civil War 17 666 7 800Fox Regimental Losses 2 246 12 037 3 383 17 666 McPherson Battle Cry 17 500 under10 500Smith Grant 2 261 8 785 2 902 13 948 Dele af slagmarken ved the Wilderness er bevaret som en del af Fredericksburg and Spotsylvania National Military Park Referencer redigerNational Park Service battle description Arkiveret 19 maj 2007 hos Wayback Machine Bonekemper Edward H III A Victor Not a Butcher Ulysses S Grant s Overlooked Military Genius Regnery 2004 ISBN 0 89526 062 X Eicher David J The Longest Night A Military History of the Civil War Simon amp Schuster 2001 ISBN 0 684 84944 5 Esposito Vincent J West Point Atlas of American Wars Arkiveret 9 januar 2009 hos Wayback Machine Frederick A Praeger 1959 Foote Shelby The Civil War A Narrative Red River to Appomattox Random House 1974 ISBN 0 394 74913 8 Fox William F Regimental Losses in the American Civil War Arkiveret 30 april 2009 hos Wayback Machine Albany Publishing 1889 McPherson James M Battle Cry of Freedom The Civil War Era Oxford History of the United States Oxford University Press 1988 ISBN 0 19 503863 0 Smith Jean Edward Grant Simon and Shuster 2001 ISBN 0 684 84927 5 U S War Department The War of the Rebellion a Compilation of the Official Records of the Union and Confederate Armies U S Government Printing Office 1880 1901 Yderligere laesning redigerGallagher Gary W ed The Wilderness Campaign University of North Carolina Press 1997 ISBN 0 8078 2334 1 Eksterne links redigerNational Park Service battlefield site Animated History of the Overland Campaign including the Battle of The Wilderness Arkiveret 30 april 2008 hos Wayback Machine West Point Atlas map of the Overland Campaign Webside ikke laengere tilgaengelig Chatham Plantation Witness to the Civil War a National Park Service Teaching with Historic Places TwHP lesson plan Hentet fra https da wikipedia org w index php title Slaget ved the Wilderness amp oldid 11327947