www.wikidata.da-dk.nina.az

Skifte arv For alternative betydninger se Skifte Se også artikler som begynder med Skifte Et skifte er en deling af boet

Skifte (arv)

Et skifte er en deling af boet efter en afdød.

Historie Rediger

Lovgivningen har gennem tiderne indeholdt bestemmelser om hvordan og hvornår, der skal afholdes skifte.

Indtil 1683 Rediger

Gennem hele middelalderen var skifte efter afdøde et slægtsinternt anliggende. I Christian 2.s "gejstlige lov" fra 1521 og i løbet af det 16. århundrede blev det i købstæderne almindeligt, at skiftet (hvis der var umyndige arvinger) foregik ved overværelse af købstadens magistrat og under dennes medvirken, og at der udfærdigedes et skiftebrev i pågældende myndigheds skiftebog (betegnende nok i begyndelsen kaldt "børnebøger"); således kendes skiftebøger fra blandt andet Vordingborg (fra 1574), fra Helsingør (fra 1579) og fra Ålborg (fra 1584). Den ældste bevarede skiftebog fra landet er formentlig ført af ridefogden fra Ølstykke Herred (for 1630 – 1637). Forud for Danske Lovs vedtagelse kunne skifter også blive indskrevet i tingbøger. Man kan se eksempler arveretslige dokumenter fra middelalderen på diplomatarium.dk (de er oversat til nudansk).

1683 – 1851 Rediger

Med Danske Lov fra 1683 indførtes skifteprotokoller, som dog for godsejernes skifteretter først kom til at gælde fra 1719.

I 1790 og 1792 kom forordninger om skiftevæsenets indretning og om arveafgift. Disse betød, at alle dødsfald skulle registreres af skiftemyndighederne.

I hovedtræk var skifteforvaltningen (skiftejurisdiktionerne) fastlagt således:

  1. Selvejere, indsiddere, hovedgårdsforpagtere, godsejere og lensbesiddere: indtil o. 1793/1800 amtsmyndigheden, derefter hos herreds- eller birkefogden,
  2. Fæstere, arvefæstere, lejehusmænd, bondegårdsforpagtere, godsforvaltere, godspersonale: indtil 1817 (1850) på godset, derefter hos herreds- eller birkefogden,
  3. Fæstere under latinskoler med mere: indtil 1803/1817 under pågældende latinskole, derefter hos herreds- eller birkefogden,
  4. Fæstere under universitetet: indtil o. 1839 under universitetet, derefter hos herreds- eller birkefogden,
  5. Fæstere under hospitaler og lignende: indtil o. 1814/1850 under hospitalet, derefter hos herreds- eller birkefogden,
  6. Fæstere under bisper, kirkegods og lignende: indtil o. 1793/1818(1850) under kirkeinstitutionen, derefter hos herreds- eller birkefogden,
  7. Ryttergodsers fæstere: o. 1670 – o. 1716/1767 under ryttergodset, derefter under amtsmyndighed eller ejerens gods,
  8. Hedekoloniernes indbyggere: særlig skiftemyndighed,
  9. Krongodset i øvrigt: indtil o. 1793/1800 under ridefogden, derefter hos herreds- eller birkefogden,
  1. Købstadsborgere og andre bosiddende: under byens magistrats eller byfogdens skiftemyndighed,
  1. Præster, degne, rektorer, klokkere, skoleholdere med flere: indtil o. 1807 (1799/1827) under herredsprovstens gejstlige skiftemyndighed, derefter på landet hos herreds- eller birkefogden, i købstæder hos byfogden,
  2. Landetatens officerere: 1743 – 1846 under landetatens generalauditørs skiftejurisdiktion, derefter på landet hos herreds- eller birkefogden, i købstæder hos byfogden,
  3. Landetatens underofficerer og menige: under regimentsauditøren,
  4. Søetatens officerer (fra rang af kaptajn): 1630 – 1771 under søetatens generalauditørs skiftejurisdiktion,
  5. Andre sømilitære: 1670 – 1779 under underadmiralitetsretten.

Fra 1817 blev godsejernes ret til at holde skifte begrænset, og fra 1851 faldt den væk.

1851 – 1919 Rediger

Efter 1851 skete skiftet hos en herredsfoged, en birke- eller bydommer.

Efter 1919 Rediger

Siden 1919 sker skiftet hos en dommer ved Skifteretten, som er afdeling under byretten.

Kildehistorisk betydning Rediger

Skifteprotokollerne er en vigtig kilde for blandt andre slægtsforskere.

Boskifteformer Rediger

Før i tiden stod valget mellem et privat skifte, uskiftet bo og et offentlig skifte i Skifteretten, der fandtes også udtryk som begravelsesudlæg, ægtefælleudlæg, gældsvedgåelse og gældsfragåelse.

I 1997 blev reglerne ændret, og det blev da muligt at skifte på andre måder. I dag findes der syv former for behandling af dødsbo (boskifte)[kilde mangler]:

Uskiftet bo Rediger

Hvis den ene ægtefælle dør, kan den anden vælge at sidde i uskiftet bo. Hvis man sidder i uskiftet bo, så bevarer længstlevende råderetten over det fulde fællesbo. Man kan godt sidde i uskiftet bo, selv om der ikke er noget hus, men alene en konto i banken. Længstlevende har så fuld råderet over kontoen. Vælges denne boskifteform vil der først være tale om et skifte, når længstlevende dør. Den længstlevende har kun ret til at sidde i uskiftet bo, hvis afdøde kun har fællesbørn med længstlevende, og afdøde har fælleseje og ikke særeje. Særbørn kan godt give tilladelse til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo, men det er ikke noget, man kan forlange. Uskiftet bo er ikke en mulighed for ugifte samlevende.

Boudlæg Rediger

Dødsboet kan udleveres som boudlæg, hvis afdødes formue ikke overstiger 42.000 kroner (tal fra 2016), efter begravelse er betalt. Boudlæg betyder, at afdødes ejendele overtages af den eller de nærmeste efterladte, typisk den person, der har påtaget sig at betale for begravelsen.

Ægtefælleudlæg Rediger

Hvis ægtefællernes samlede formue ikke overstiger 730.000 kroner (tal fra 2016) inklusiv afdødes pensioner og livsforsikringer, kan afdødes ægtefælle arve hele formuen. Afdødes børn, både fællesbørn og særbørn, er ikke berettiget til at modtage nogen form for arv, inklusive tvangsarv. Afdødes ægtefælle overtager også dennes gæld.

Privat skifte Rediger

Såfremt arvingerne er enige om det, kan de vælge at skifte privat. Mange som vælger privat skifte antager en advokat til at hjælpe med boet. Her får advokaten en fuldmagt fra arvingerne og kan dermed alene behandle boet efter arvingernes anvisninger. Der er imidlertid en række forudsætninger, som skal være opfyldt for at boskiftet kan ske privat. Et privat skifte kan på ethvert tidspunkt i bobehandlingen overgå til bobestyrerbehandling, hvis blot én af arvingerne anmoder Skifteretten om det.

Forenklet privat skifte Rediger

Et forenklet privat skifte er et skifte, hvor der ikke skal udarbejdes en egentlig boopgørelse til Skifteretten, men alene en opgørelse over boets aktiver og passiver på dødsdagen. Grunden hertil er, at det offentlige ikke har skattemæssige interesser i boet. Der skal således være tale om boer, hvor der hverken skal betales bo- eller tillægsboafgift eller dødsboskat. Fordelen ved forenklet privat skifte sammenlignet med almindeligt privat skifte er, at retsafgiften kun udgør 1.000 kroner, som betales ved boets udlevering. Ved almindelige private skifter er afgiften normalt på 2.500 kroner.

Bobestyrerbehandling Rediger

Ved bobestyrerbehandling vælges en bobestyrer, som vil stå for upartisk og retfærdigt at dele boet imellem arvingerne. Hvis der findes et testamente, fordeles arven i henhold til dette. Hvis der ikke foreligger et testamente, fordeles arven i henhold til arveloven. Hvis ikke afdødes testamente navngiver en bobestyrer, vil Skifteretten udpege en autoriseret bobestyrer, medmindre arvingerne eller længstlevende ønsker selv at pege på en bestemt bobestyrer. En bobestyrer anvendes ofte, hvor arvinger er uenige, hvis boet er forgældet, hvis afdøde i sit testamente har bestemt det, eller hvis boet er kompliceret (eksempelvis salg af fast ejendom eller drift af virksomhed).

Insolvent dødsbo Rediger

Hvis gælden er større end værdien af aktiverne, må boet deles mellem afdødes kreditorer, og boet vil i så fald stort set blive behandlet som et konkursbo. Arvinger har dermed intet krav på afdødes arv. Her udpeges altid en bobestyrer.

Forløb Rediger

Når først boskifteformen er valgt, kan skiftet gå i gang og omfatter typisk:

Bodeling Rediger

Når afdødes efterladte værdier - eksempelvis hus, bil og inventar - skal fordeles mellem arvingerne, er der tale om bodeling. Det er dog ikke muligt at gå i gang med fordelingen, før man er i besiddelse af en skifteretsattest. Den udstedes af Skifteretten, efter der er truffet afgørelse om, hvordan dødsboets skal behandles. Ofte er det praktisk, at en af arvingerne eller en arveretsadvokat står for behandlingen af boet. I så fald skal de andre arvinger give fuldmagt hertil. Hvis afdøde efterlader sig ægtefælle, og parret havde fælleseje, skal der også ske en deling mellem ægtefællerne, inden der kan ske fordeling af arv. Ægtefællens formue indgår derfor også i boets opgørelse.

Boopgørelse Rediger

Når boet sluttes, udfærdiges en opgørelse, som indeholder alle boets aktiver og passiver og de indtægter og udgifter, der har været i forbindelse med boets behandling og boet deling. Også boafgift og eventuelt tillægsboafgift beregnes, og arven fordeles til de forskellige arvinger. Boopgørelsen indeholder en afstemning, så man kan se, at alt er gjort op.

Litteratur Rediger

  • Albert Fabritius og Harald Hatt: Håndbog i slægtsforskning; 3. udgave; J.H. Schultz Forlag, København 1982; ISBN 87-569-0112-7 (s. 194-204);
  • Henning Jensen & Ebba Thorkelin: Arkivhåndbog Nørrejylland. Håndbog for slægts- og lokalhistoriske undersøgelser ved Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg; Dansk Historisk Håndbogsforlag, København 1980; ISBN 87-85207-46-2 (s. 20-21);
  • Hans H. Worsøe: Slægtshistorie, en vejledning; Dansk Historisk Fællesforenings Håndbøger, København 1982, 3. reviderede udgave; (Dansk Historisk Fællesforening 1977); ISBN 87-7423-094-8.

Noter Rediger

  1. Fabritius og Hatt, s. 194f
  2. Jensen og Thorkelin, s. 21
  3. Jensen & Thorkelin, s. 20f
  4. Worsøe, s. 64
  5. . Arkiveret fra originalen 25. juli 2013. Hentet 14. september 2016.
  6. . Arkiveret fra originalen 12. september 2016. Hentet 14. september 2016.
  7. . Arkiveret fra originalen 28. august 2016. Hentet 14. september 2016.
  8. . Arkiveret fra originalen 13. september 2016. Hentet 14. september 2016.
  9. 825 Forenklet privat skifte
  10. . Arkiveret fra originalen 21. september 2016. Hentet 14. september 2016.

Eksterne henvisninger Rediger


wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
For alternative betydninger se Skifte Se ogsa artikler som begynder med Skifte Et skifte er en deling af boet efter en afdod Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Indtil 1683 1 2 1683 1851 1 3 1851 1919 1 4 Efter 1919 2 Kildehistorisk betydning 3 Boskifteformer 3 1 Uskiftet bo 3 2 Boudlaeg 3 3 AEgtefaelleudlaeg 3 4 Privat skifte 3 5 Forenklet privat skifte 3 6 Bobestyrerbehandling 3 7 Insolvent dodsbo 4 Forlob 4 1 Bodeling 4 2 Boopgorelse 5 Litteratur 6 Noter 7 Eksterne henvisningerHistorie RedigerLovgivningen har gennem tiderne indeholdt bestemmelser om hvordan og hvornar der skal afholdes skifte Indtil 1683 Rediger Gennem hele middelalderen var skifte efter afdode et slaegtsinternt anliggende I Christian 2 s gejstlige lov fra 1521 og i lobet af det 16 arhundrede blev det i kobstaederne almindeligt at skiftet hvis der var umyndige arvinger foregik ved overvaerelse af kobstadens magistrat og under dennes medvirken og at der udfaerdigedes et skiftebrev i pagaeldende myndigheds skiftebog betegnende nok i begyndelsen kaldt borneboger saledes kendes skifteboger fra blandt andet Vordingborg fra 1574 fra Helsingor fra 1579 og fra Alborg fra 1584 Den aeldste bevarede skiftebog fra landet er formentlig fort af ridefogden fra Olstykke Herred for 1630 1637 1 Forud for Danske Lovs vedtagelse kunne skifter ogsa blive indskrevet i tingboger 2 Man kan se eksempler arveretslige dokumenter fra middelalderen pa diplomatarium dk de er oversat til nudansk 1683 1851 Rediger Med Danske Lov fra 1683 indfortes skifteprotokoller som dog for godsejernes skifteretter forst kom til at gaelde fra 1719 I 1790 og 1792 kom forordninger om skiftevaesenets indretning og om arveafgift Disse betod at alle dodsfald skulle registreres af skiftemyndighederne I hovedtraek var skifteforvaltningen skiftejurisdiktionerne fastlagt saledes A LandbefolkningenSelvejere indsiddere hovedgardsforpagtere godsejere og lensbesiddere indtil o 1793 1800 amtsmyndigheden derefter hos herreds eller birkefogden Faestere arvefaestere lejehusmaend bondegardsforpagtere godsforvaltere godspersonale indtil 1817 1850 pa godset derefter hos herreds eller birkefogden Faestere under latinskoler med mere indtil 1803 1817 under pagaeldende latinskole derefter hos herreds eller birkefogden Faestere under universitetet indtil o 1839 under universitetet derefter hos herreds eller birkefogden Faestere under hospitaler og lignende indtil o 1814 1850 under hospitalet derefter hos herreds eller birkefogden Faestere under bisper kirkegods og lignende indtil o 1793 1818 1850 under kirkeinstitutionen derefter hos herreds eller birkefogden Ryttergodsers faestere o 1670 o 1716 1767 under ryttergodset derefter under amtsmyndighed eller ejerens gods Hedekoloniernes indbyggere saerlig skiftemyndighed Krongodset i ovrigt indtil o 1793 1800 under ridefogden derefter hos herreds eller birkefogden B KobstadsbefolkningenKobstadsborgere og andre bosiddende under byens magistrats eller byfogdens skiftemyndighed C Gejstlige og militaerePraester degne rektorer klokkere skoleholdere med flere indtil o 1807 1799 1827 under herredsprovstens gejstlige skiftemyndighed derefter pa landet hos herreds eller birkefogden i kobstaeder hos byfogden Landetatens officerere 1743 1846 under landetatens generalauditors skiftejurisdiktion derefter pa landet hos herreds eller birkefogden i kobstaeder hos byfogden Landetatens underofficerer og menige under regimentsauditoren Soetatens officerer fra rang af kaptajn 1630 1771 under soetatens generalauditors skiftejurisdiktion Andre somilitaere 1670 1779 under underadmiralitetsretten 3 Fra 1817 blev godsejernes ret til at holde skifte begraenset og fra 1851 faldt den vaek 4 1851 1919 Rediger Efter 1851 skete skiftet hos en herredsfoged en birke eller bydommer Efter 1919 Rediger Siden 1919 sker skiftet hos en dommer ved Skifteretten som er afdeling under byretten Kildehistorisk betydning RedigerSkifteprotokollerne er en vigtig kilde for blandt andre slaegtsforskere Boskifteformer RedigerFor i tiden stod valget mellem et privat skifte uskiftet bo og et offentlig skifte i Skifteretten der fandtes ogsa udtryk som begravelsesudlaeg aegtefaelleudlaeg gaeldsvedgaelse og gaeldsfragaelse I 1997 blev reglerne aendret og det blev da muligt at skifte pa andre mader I dag findes der syv former for behandling af dodsbo boskifte kilde mangler Uskiftet bo Rediger Hvis den ene aegtefaelle dor kan den anden vaelge at sidde i uskiftet bo Hvis man sidder i uskiftet bo sa bevarer laengstlevende raderetten over det fulde faellesbo Man kan godt sidde i uskiftet bo selv om der ikke er noget hus men alene en konto i banken Laengstlevende har sa fuld raderet over kontoen Vaelges denne boskifteform vil der forst vaere tale om et skifte nar laengstlevende dor Den laengstlevende har kun ret til at sidde i uskiftet bo hvis afdode kun har faellesborn med laengstlevende og afdode har faelleseje og ikke saereje Saerborn kan godt give tilladelse til at laengstlevende kan sidde i uskiftet bo men det er ikke noget man kan forlange Uskiftet bo er ikke en mulighed for ugifte samlevende 5 Boudlaeg Rediger Dodsboet kan udleveres som boudlaeg hvis afdodes formue ikke overstiger 42 000 kroner tal fra 2016 efter begravelse er betalt Boudlaeg betyder at afdodes ejendele overtages af den eller de naermeste efterladte typisk den person der har pataget sig at betale for begravelsen 6 AEgtefaelleudlaeg Rediger Hvis aegtefaellernes samlede formue ikke overstiger 730 000 kroner tal fra 2016 inklusiv afdodes pensioner og livsforsikringer kan afdodes aegtefaelle arve hele formuen Afdodes born bade faellesborn og saerborn er ikke berettiget til at modtage nogen form for arv inklusive tvangsarv Afdodes aegtefaelle overtager ogsa dennes gaeld 7 Privat skifte Rediger Safremt arvingerne er enige om det kan de vaelge at skifte privat Mange som vaelger privat skifte antager en advokat til at hjaelpe med boet Her far advokaten en fuldmagt fra arvingerne og kan dermed alene behandle boet efter arvingernes anvisninger Der er imidlertid en raekke forudsaetninger som skal vaere opfyldt for at boskiftet kan ske privat 8 Et privat skifte kan pa ethvert tidspunkt i bobehandlingen overga til bobestyrerbehandling hvis blot en af arvingerne anmoder Skifteretten om det Forenklet privat skifte Rediger Et forenklet privat skifte er et skifte hvor der ikke skal udarbejdes en egentlig boopgorelse til Skifteretten men alene en opgorelse over boets aktiver og passiver pa dodsdagen Grunden hertil er at det offentlige ikke har skattemaessige interesser i boet Der skal saledes vaere tale om boer hvor der hverken skal betales bo eller tillaegsboafgift eller dodsboskat Fordelen ved forenklet privat skifte sammenlignet med almindeligt privat skifte er at retsafgiften kun udgor 1 000 kroner som betales ved boets udlevering Ved almindelige private skifter er afgiften normalt pa 2 500 kroner 9 Bobestyrerbehandling Rediger Ved bobestyrerbehandling vaelges en bobestyrer som vil sta for upartisk og retfaerdigt at dele boet imellem arvingerne Hvis der findes et testamente fordeles arven i henhold til dette Hvis der ikke foreligger et testamente fordeles arven i henhold til arveloven Hvis ikke afdodes testamente navngiver en bobestyrer vil Skifteretten udpege en autoriseret bobestyrer medmindre arvingerne eller laengstlevende onsker selv at pege pa en bestemt bobestyrer En bobestyrer anvendes ofte hvor arvinger er uenige hvis boet er forgaeldet hvis afdode i sit testamente har bestemt det eller hvis boet er kompliceret eksempelvis salg af fast ejendom eller drift af virksomhed Insolvent dodsbo Rediger Hvis gaelden er storre end vaerdien af aktiverne ma boet deles mellem afdodes kreditorer og boet vil i sa fald stort set blive behandlet som et konkursbo Arvinger har dermed intet krav pa afdodes arv Her udpeges altid en bobestyrer Forlob RedigerNar forst boskifteformen er valgt kan skiftet ga i gang og omfatter typisk Bodeling Rediger Nar afdodes efterladte vaerdier eksempelvis hus bil og inventar skal fordeles mellem arvingerne er der tale om bodeling Det er dog ikke muligt at ga i gang med fordelingen for man er i besiddelse af en skifteretsattest Den udstedes af Skifteretten efter der er truffet afgorelse om hvordan dodsboets skal behandles Ofte er det praktisk at en af arvingerne eller en arveretsadvokat star for behandlingen af boet I sa fald skal de andre arvinger give fuldmagt hertil 10 Hvis afdode efterlader sig aegtefaelle og parret havde faelleseje skal der ogsa ske en deling mellem aegtefaellerne inden der kan ske fordeling af arv AEgtefaellens formue indgar derfor ogsa i boets opgorelse Boopgorelse Rediger Nar boet sluttes udfaerdiges en opgorelse som indeholder alle boets aktiver og passiver og de indtaegter og udgifter der har vaeret i forbindelse med boets behandling og boet deling Ogsa boafgift og eventuelt tillaegsboafgift beregnes og arven fordeles til de forskellige arvinger Boopgorelsen indeholder en afstemning sa man kan se at alt er gjort op Litteratur RedigerAlbert Fabritius og Harald Hatt Handbog i slaegtsforskning 3 udgave J H Schultz Forlag Kobenhavn 1982 ISBN 87 569 0112 7 s 194 204 Henning Jensen amp Ebba Thorkelin Arkivhandbog Norrejylland Handbog for slaegts og lokalhistoriske undersogelser ved Landsarkivet for Norrejylland i Viborg Dansk Historisk Handbogsforlag Kobenhavn 1980 ISBN 87 85207 46 2 s 20 21 Hans H Worsoe Slaegtshistorie en vejledning Dansk Historisk Faellesforenings Handboger Kobenhavn 1982 3 reviderede udgave Dansk Historisk Faellesforening 1977 ISBN 87 7423 094 8 Noter Rediger Fabritius og Hatt s 194f Jensen og Thorkelin s 21 Jensen amp Thorkelin s 20f Worsoe s 64 Ugifte samlevende Fa det juridiske grundlag pa plads Arkiveret fra originalen 25 juli 2013 Hentet 14 september 2016 domstol dk Boudlaeg Arkiveret fra originalen 12 september 2016 Hentet 14 september 2016 Arverettens ordbog Arkiveret fra originalen 28 august 2016 Hentet 14 september 2016 domstol dk Privat skifte Arkiveret fra originalen 13 september 2016 Hentet 14 september 2016 825 Forenklet privat skifte domstol dk Skifteretsattest Arkiveret fra originalen 21 september 2016 Hentet 14 september 2016 Eksterne henvisninger RedigerStatens arkiver Arkiveret 9 juni 2007 hos Wayback Machine Hans H Fussing Skiftevaesnet pa sjaellandske lovs omrade og bobrud og forlov pa Mon i 1600 tallet Historisk Tidsskrift 11 raekke Bind 3 1950 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Skifte arv amp oldid 11463884