Saturns måner

Der er pr. 2019 opdaget 82 måner med kendte kredsløb om planeten Saturn. Månerne består af en række vidt forskellige objekter fra omkring en kilometer i omkreds til objekter, der er større end planeten Merkur. Teknisk set er også de myriader af små is- og stenpartikler der danner Saturns system af planetringe også "måner", og der findes ikke nogen skarp grænse mellem en meget lille måne og en meget stor ring-partikel. Derfor vil man aldrig kunne fastslå et endeligt antal af Saturn-måner.

Oversigt over Saturns større måner.

Oversigt

Tabellen herunder omfatter de i 2005 48 kendte måner samt de to på daværende tidspunkt ikke bekræftede objekter, sorteret i stigende orden efter deres omløbsbaners halve storakser, og dermed også efter stigende omløbstid. Banehældning er i forhold til Saturns ækvtorialplan:

Navn	Nr.	Opdaget	Diameter km	Banehældning	Halve storakse (km)	Omløbstid	Excen­tricitet	Bemærkning
Pan	XVIII	16 jul. 1990	20,0	0,007	133 583	13t 50m 0,0s	0,00021	I Encke's gab
Dafnis	—	6 maj. 2005	7,0	?	136 505	14t 15m 21,0s	0
Atlas	XV	12 nov. 1980	13,5 – 18,5	0,007	137 670	14t 26m 40,0s	0	Hyrdemåne for A-ringen
Prometheus	XVI	25 okt. 1980	68,0 – 148	0,007	139 353	14t 44m 18,4s	0,0024	Hyrdemåne for F-ringen
S/2004 S 6	—	28 okt. 2004	?	?	140 000	15t 0m 0,0s	0	Måske samme objekt som |S/2004 S 4
S/2004 S 4	—	9 sep. 2004	?	?	140 100	14t 50m 0,0s	0	Måske samme objekt som |S/2004 S 6
S/2004 S 3	—	9 sep. 2004	3,0 – 5,0	?	140 580	14t 54m 10,0s	0
Pandora	XVII	25 okt. 1980	62,0 – 110	0,007	141 520	15t 5m 0,0s	0,0042	Hyrdemåne for F-ringen
Epimetheus	XI	18 dec. 1966	110 – 138	0,37	151 422	16t 41m 39,0s	0,009	Bytter omløbsbaner hvert 4. år
Janus	X	15 dec. 1965	154 – 194	0,2	151 472	16t 42m 6,0s	0,007
Mimas	I	17 sep. 1789	397	1,51	185 404	22t 37m 5,24s	0,0202
Methone	XXXII	1. juni 2004	3,0	?	194 000	1d 0t 11m 57,0s	0
Pallene	XXXIII	1. juni 2004	4,0	?	211 000	1d 3t 27m 21,0s	0
Enceladus	II	28 aug. 1789	499	0,019	237 948	1d 8t 53m 6,84s	0,0045
Tethys	III	21 mar. 1684	1052 – 1072	1,12	294 619	1d 21t 18m 26,09s	0
Telesto	XIII	8 apr. 1980	24,0	1,19	294 619	1d 21t 18m 26,09s	0,001	I Tethys' lagrange-punkt L4
Calypso	XIV	13 mar. 1980	19,0	1,56	294 619	1d 21t 18m 27,65s	0,001	I Tethys' lagrange-punkt L5
Dione	IV	21 mar. 1684	1118	0,019	377 396	2d 17t 41m 9,46s	0,0022
Helene	XII	1 mar. 1980	30,0 – 36,0	0,199	377 396	2d 17t 41m 9,46s	0,0022	I Diones lagrange-punkt L4
Polydeuces	XXXIV	21 okt. 2004	3,5	0,1705	377 396	2d 17t 41m 9,46s	0,0182	I Diones lagrange-punkt L5
Rhea	V	23 dec. 1672	1528	0,345	527 108	4d 12t 26m 13,52s	0,0012583
Titan	VI	25 mar. 1655	5150	0,34854	1 221 931	15d 22t 41m 24,0s	0,02888	Solsystemets næststørste måne
Hyperion	VII	16 sep. 1848	266	0,43	1 464 100	21d 6t 43m 12,0s	0,0175	Kaotisk rotation
Iapetus	VIII	25 okt. 1671	1436	15,47	3 560 820	79d 7t 30m 0,0s	0,0286125	Ene side meget mørk
Kiviuq	XXIV	7 aug. 2000	14,0	46,148	11 365 000	1a 83d 23t 0m 0,0s	0,3336
Ijiraq	XXII	23 sep. 2000	10,0	31	11 442 000	1a 86d 5t 0m 0,0s	0,3215
Phoebe	IX	17 mar. 1899	210 – 230	151,66	12 955 759	1a 185d 7t 33m 4,6s	0,1562415
Paaliaq	XX	7 aug. 2000	19,0	74	15 198 000	1a 321d 15t 36m 0,0s	0,3632
Skade	XXVII	23 sep. 2000	6,0	154	15 641 000	1a 363d 15t 36m 0,0s	0,269
Albiorix	XXVI	9 nov. 2000	26,0	?	16 404 000	2a 52d 23t 0m 0,0s	0,4791
Bebhionn	—	4 maj. 2004	6,0	25	16 898 000	2a 89d 15t 7m 0,0s	0,333
Erriapo	XXVIII	23 sep. 2000	8,0	?	17 604 000	2a 141d 9t 36m 0,0s	0,474
S/2004 S 13	—	4 maj. 2005	6,0	151	18 056 000	2a 175d 8t 20m 50,0s	0,261
Siarnaq	XXIX	23 sep. 2000	6,0	?	18 195 000	2a 165d 1t 0m 0,0s	0,2962
Tarvos	XXI	23 sep. 2000	13,0	39	18 239 000	2a 195d 15t 0m 0,0s	0,5365
Narfe	XXXI	5 feb. 2003	7,0	?	18 719 000	2a 225d 17t 0m 0,0s	0,3522
Mundilfare	XXV	23 sep. 2000	5,6	?	18 722 000	2a 221d 1t 0m 0,0s	0,2078
S/2004 S 17	—	4 maj. 2005	4,0	168	19 099 000	2a 254d 22t 52m 0,0s	0,226
Aegir	—	4 maj. 2005	6,0	148	19 350 000	2a 295d 12t 0m 0,0s	0,237
Bergelmir	—	4 maj. 2005	6,0	142	19 372 000	2a 276d 3t 49m 0,0s	0,152
Suttung	XXIII	23 sep. 2000	5,6	?	19 465 000	2a 286d 0t 0m 0,0s	0,114
S/2004 S 12	—	4 maj. 2005	5,0	170	19 650 000	2a 317d 12t 0m 0,0s	0,396
Bestla	—	4 maj. 2004	7,0	154	19 959 000	2a 322d 5t 20m 0,0s	0,772
Trym	XXX	23 sep. 2000	5,6	?	20 219 000	2a 361d 6t 0m 0,0s	0,4852
Farbauti	—	4 maj. 2004	5,0	139	20 291 000	2a 348d 14t 22m 0,0s	0,209
Hati	—	4 maj. 2005	6,0	172	20 303 000	2a 349d 14t 23m 0,0s	0,291
S/2004 S 7	—	4 maj. 2005	6,0	175	20 577 000	3a 6d 5t 44m 10,0s	0,554
Fenrir	—	4 maj. 2005	4,0	151	22 611 000	3a 173d 14t 41m 0,0s	0,131
Ymer	XIX	7 aug. 2000	16,0	?	23 130 000	3a 219d 14t 0m 0,0s	0,3339
Fornjot	—	12 dec. 2004	6,0	160	23 609 000	3a 258d 6t 0m 0,0s	0,186

Opdagelse

Før rumfartens tidsalder kendte man til 9 måner i kredsløb om Saturn, hvoraf matematikeren og fysikeren Christiaan Huygens opdagede Titan som den første, og de næste fire, Dione, Iapetus, Rhea og Tethys, blev opdaget af den italiensk-franske astronom og ingeniør Giovanni Domenico Cassini. I 1789 kunne William Herschel føje Enceladus og Mimas til listen.

Herschels søn, John Herschel, fremsatte i 1847 i sin publikation Astronomical Observations made at the Cape of Good Hope forslag til navne på de syv måner man kendte på dette tidspunkt; navne der var hentet i den græske mytologi.

I 1848 blev Hyperion opdaget af hhv. William Lassell samt William Cranch Bond og Geroge Phillips Bond, uafhængigt af hinanden, og i 1905 fandt Charles Dillon Perrine månen Elara.

Da de to rumsonder i Voyager-programmet i 1980 passerede Saturn, sendte de billeder tilbage til Jorden som afslørede ikke mindre end ni nye måner. Og inden Cassini-rumsonden ankom til Saturn-systemet i sommeren 2004 og indtil videre har fundet 8 af månerne i ovenstående tabel, var en systematisk eftersøgning efter Saturn-måner blevet indledt fra jordbaserede observatorier og havde afsløret 12 hidtil ukendte måner i store afstande fra Saturn. Og fra Mauna Kea-Observatoriet har et andet hold astronomer ved systematisk eftersøgning fundet andre 12 måner.

Månen Themis

I 1905 mente William H. Pickering, der syv år forinden havde opdaget Phoebe, at have fundet endnu en Saturn-måne, som han kaldte Themis (måne). Siden har det vist sig at Pickering tog fejl; månen Themis findes ikke.

Grupperinger

Selv om grænserne ikke er helt skarpe, kan man inddele Saturns måner i forskellige kategorier:

Ringenes hyrdemåner

En hyrde-måne er en måne der kredser lige indenfor eller lige udenfor en af saturns planetringe, og med deres svage tyngdekraft påvirker omløbsbanen for de partikler i ringene som de kommer i nærheden af. Blandt andet skaber disse måners indflydelse zoner i ringsystemet hvor partiklerne ikke kan opholde sig stabilt over længere tid, og disse zoner ser vi som smalle mellemrum, eller "gab" i ringsystemet. For Saturns vedkommende er Atlas, Pan, Pandora, Prometheus, S/2004 S 3, S/2005 S 1 og den eller de måner der indtil nu kendes som S/2004 S 4 og S/2004 S 6.

De co-orbitale måner

To af Saturns måner, Janus og Epimetheus, har næsten ens omløbsbaner; den ene fuldfører et omløb en kende hurtigere end den anden, og "burde" således med jævne mellemrum indhente den anden. Men når de kommer tilpas tæt på hinanden, udøver deres svage tyngdekræfter et træk i dem, som får dem til at bytte omløbsbaner en gang hvert fjerde år. Indtil nu er dette det eneste kendte tilfælde af to himmellegemer der bytter baner på denne måde.

De indre store måner

Dione, Enceladus, Mimas og Tethys færdes alle indenfor den ganske tynde E-ring omkring Saturn, og henregnes til en gruppe for sig. Navnet til trods har der vist sig et par udpræget små måner, Methone og Pallene, hvis omløbsbaner ligger i samme interval som de store medlemmer af denne gruppe. Og i samme område finder man den næste gruppe:

Trojanske måner

Ligesom de såkaldte Trojanske asteroider, der samles i to "klynger" omkring lagrange-punkterne L₄ og L₅ i forhold til Jupiters omløb om Solen, så finder man i Saturn-systemet to eksempler på små måner i de samme to lagrange-punkter i forhold til en større månes omløb om Saturn. I lagrange-punkterne for Tethys finder man Telesto (L₄) og Calypso (L₅), og tilsvarende finder man i samme omløbsbane som Dione de to små måner Helene (L₄) og Polydeuces (L₅).

De ydre store måner

Denne gruppe hører til uden for E-ringen, og omfatter fire af Saturns største måner; Hyperion, Iapetus, Rhea og Titan. Hyperion, det mindste medlem af gruppen, er temmelig iregulært formet.

Inuit-gruppen

Inuit-gruppen består af fem måner med nogenlunde samme afstande og hældningsvinkler i forhold til Saturn: Dens "medlemmer" er Kiviuq, Ijiraq, Paaliaq, Siarnaq og S/2004 S 11. Med undtagelse af den sidste har månerne i denne gruppe navne efter skikkelser fra den inuitiske mytologi.

Den nordiske gruppe

Igen en gruppe af måner der knyttes sammen af nogenlunde ens afstande og hældninger i forhold til Saturn. Den nordiske gruppe omfatter 18 måner, nemlig Mundilfare, Narfe, Phoebe, Skade, Suttung, Trym, Ymer, samt månerne med de midlertidige betegnelser fra S/2004 S 7 til S/2004 S 10 og S/2004 S 12 til S/2004 S 18. Alle disse måner har retrograd omløb, hvilket vil sige at de populært sagt "kredser den gale vej" rundt om Saturn. De navne der gives til måner i denne gruppe, stammer fra den nordiske mytologi.

Den galliske gruppe

Denne gruppe omfatter de tre måner Albiorix, Erriapo og Tarvos. Igen knyttes de sammen som gruppe af omtrent ens omløbsbaner.

Se også

• Jupiters måner
• Neptuns måner
• Plutos måner
• Uranus' måner

Referencer

1. [https://www.space.com/saturn-20-newfound-moons-naming-contest.html 20 New Moons Found Around Saturn, Snagging Satellite Record from Jupiter, space.com, 8. oktober 2019

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Saturns måner

• Alle Saturns måner 24. januar 2012 hos Wayback Machine