Satellit

Udtrykket satellit bruges i bredeste forstand om alt, der kredser om en egentlig planet; både naturlige måner og menneskeskabte rumfartøjer. Normalt forstås "satellit" dog primært som et ubemandet fartøj i kredsløb om Jorden. Eksempelvis vejrsatellitter, kommunikationssatellitter, astronomisatellitter og spionsatellitter.

Rumstationen Skylab i kredsløb om Jorden.

Kommunikationssatellitter kredser oftest i den geostationære bane i cirka 36.000 kilometers højde, således at de befinder sig i samme position set fra jorden.

Området 400-1.000 kilometer kaldes lav jordbane og foretrækkes af rumstationer (som ISS) og almindelige satellitter, fordi det ligger lige oven for atmosfæren, men under Van Allen-bælterne, og er nemmest at nå med raketter. Spionsatellitter vil sædvanligvis også befinde sig i lave baner, for eksempel kredser de amerikanske optiske KH-11-satellitter i 380-860 kilometers højde og Lacrosse radar-satellitterne i 650 kilometers højde.^{[kilde mangler]}

Kommunikationssatellitter er blevet stadig vigtigere elementer i nutidens globale kommunikation. Globale nyhedsstrømme, internetkommunikation og GPS-tracking er blot nogle få eksempler, som i dag er bredt tilgængelige, og som er totalt afhængige af disse kommunikations- og navigationssatellitter.

Det punkt i en satellits kredsløb, hvor den er længst fra Jorden kaldes Apogæum, mens Perigæum er det punkt i en satellits kredsløb, hvor den er tættest på Jorden.

Se også

• Listen med danske satellitter
• Radar

Kilder/referencer

1. "Hvem ejer lav jordbane?" René Fléron. Ingeniøren, 4. sep 2019
2. Thomas A.E. Andersen, "USA er ved at løbe tør for spionsatellitter", Ingeniøren, nr. 31, 4. august 2006.
3. Lidt om satellitbaner Ingeniøren

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Satellit
• www.GNSS.nu
• Satellit på Curlie (som bygger videre på Open Directory Project)