www.wikidata.da-dk.nina.az

Riga ærkebispedømme var et katolsk ærkebispedømme og rige der eksisterede i 1251 1253 1562 1563 i Terra Mariana Riia pea

Riga ærkebispedømme


Riga ærkebispedømme var et katolsk ærkebispedømme og rige, der eksisterede i 1251/1253-1562/1563 i Terra Mariana.

Riga ærkebispedømme (Riia peapiiskopkond) besiddelser med gråt, den Liviske Ordens besiddelser er vist med hvidt. Kurland bispedømme bispens besiddelser er vist med orange.

Oprettelse Rediger

Resterne af Livland bispedømmes første domkirke i Üksküla


Forgængeren for Riga ærkebispedømme var Riga bispedømme, der atter var foregået af Üksküla bispedømme. Allerede biskop Albert havde forsøgt at blive udnævnt til ærkebisp, men havde ikke formået at få paven til at gennemføre dette. Alligevel havde biskoppen i Riga en fremtrædende stilling i forhold til andre bisper i Livland: disse hørte reelt under Albert, der selv hørte direkte under paven. Men Alberts tidligere støtte, ærkebiskoppen i Bremen, forsøgte ligeledes at få bispen i Riga lagt ind under sig, og derfor var skabelsen af et selvstændigt bispedømme efter de stedlige klerikale lederes opfattelse yderst nødvendigt. Dette opnåedes dog først 1251, da paven udnævnte Albert Suerbeer til ærkebiskop af Riga (han var reelt allerede i 1245 blevet udnævnt til ærkebiskop for Livland og Preussen). Foruden den åndelige lederstilling i Livland hørte de preussiske bispedømmer også under hans ledelse. I 1253, da den hidtidige biskop i Riga, Nikolaus von Nauen, døde, kunne Albert endelig flytte ind til Riga og forene stillingen som biskop for Riga med ærkebispestillingen.

Område og forvaltning Rediger

Under Riga kirkeprovins hørte hele Preussen og Terra Mariae med undtagelse af dennes nordligste del, Tallinn bispedømme, der hørte under ærkebispesædet i Lund indtil 1561.

Ærkebispen i Riga forvaltede utvivlsom det største stift i Terra Mariae, men dettes udbredelse er vanskeligt at fastslå. Først og fremmest var der problemerne med staden Rigas stilling, dertil kom imidlertid, at 1470 forenede Pihkva Fyrstedømme i hvert fald nominelt ærkebispedømmets grænseområder med egne områder. Ærkebispedømmets arealmæssige udstrækning kan skønnes til 19.000 km².

Ærkebispens vedslige forvaltningsområde var delt på to store distrikter, henholdsvis ved Liviske bugt og mellemste og nedre del af Väina-floden. Disse var omgivet af Den Liviske Ordens forvaltningsområder.

Riga stads områder hørte også i begyndelsen under ærkebispens stift, men 1330 erobrede Den Liviske Orden disse og beholdt dem med korte afbrydelser til 1452. Dette år blev indgået Kirchholm-aftalen (estisk: Kirchholmi leping), hvorved ærkebisp og ordensmester fik lige overherredømme over staden. Derfor kan Riga fra 1330 ikke mere anses ubeskåret at høre ind under ærkebispens stift.

I det område, som hørte under Riga ærkebispesæde, fandtes foruden Riga endnu to stæder: Lemsalu og Koknese. Disse var dog små og ubetydelige.

Ærkebiskop i Riga opholdt sig sædvanligvis i Riga eller i en af de nærliggende byer eller borge, f.eks Üksküla eller Koknese. Stiftet blev styret af en stiftsfoged, i kirkelige spørgsmål blev ærkebispen dog hjulpet af domprovsten. Desuden deltog Riga domkapitel i forvaltningen, dennes medlemmer havde ret at vælge ærkebispen og at gennemdrøfte alle åndelige og verdslige anliggender i ærkebispedømmet. I perioden 1370–1420 havde også Den Liviske Orden stor indflydelse, idet denne reelt havde fuld kontrol over ærkebispernes virke og havde haft helt til at at inkorporere ærkebispens besiddelser i egne områder. Senere løsnedes ordenens greb imidlertid, omend også senere var de fleste ærkebisper medlemmer af den liviske orden. Alligevel formåede ordenen ikke længere at opretholde reelt kontrol over ærkebispen, fraset en kortere tid, hvor der herskede fjendskab mellem reformationens ledere og koadjektoren (henholdsvis 1526–1529 og 1556–1557).

Afvikling Rediger

Riga ærkebispesæde kom for alvor i fare under den livlandske krig fra 1559, da den russiske fjende besatte dennes østlige besiddelser. Den sidste ærkebiskop Wilhelm von Hohenzollern var orienteret mod Polen og førte sammen med Gotthard Kettler forhandlinger med Sigismund August om hjælpetropper og oprettelse af et protektorat. Ærkebispen håbede derved at i det mindste kunne opretholde en del af den verdslige og åndelige magt, men ved forhandlingerne i slutningen af 1561 måtte både han og ordensmesteren acceptere en direkte underlæggelse under Polen. Wilhelm fik dog lov til i sin levetid at kalde sig ærkebiskop og nominelt opretholde overherredømmet over sine forvaltningsområder. Da han døde i 1563, ophørte ærkebipesædet Riga endeligt med at eksistere.

Ærkebisper i Riga 1255-1561 Rediger

Noter Rediger

  1. Wendehors, Alfred (1989). Das Stift Neumünster in Würzburg (tysk). Walter de Gruyter. s. 503. ISBN 3110120577.

Eksterne henvisninger Rediger


Koordinater: 57°00′N 24°06′Ø / 57°N 24.1°Ø / 57; 24.1

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Riga aerkebispedomme var et katolsk aerkebispedomme og rige der eksisterede i 1251 1253 1562 1563 i Terra Mariana Riga aerkebispedomme Riia peapiiskopkond besiddelser med grat den Liviske Ordens besiddelser er vist med hvidt Kurland bispedomme bispens besiddelser er vist med orange Indholdsfortegnelse 1 Oprettelse 2 Omrade og forvaltning 3 Afvikling 4 AErkebisper i Riga 1255 1561 5 Noter 6 Eksterne henvisningerOprettelse Rediger nbsp Resterne af Livland bispedommes forste domkirke i UkskulaForgaengeren for Riga aerkebispedomme var Riga bispedomme der atter var foregaet af Ukskula bispedomme Allerede biskop Albert havde forsogt at blive udnaevnt til aerkebisp men havde ikke formaet at fa paven til at gennemfore dette Alligevel havde biskoppen i Riga en fremtraedende stilling i forhold til andre bisper i Livland disse horte reelt under Albert der selv horte direkte under paven Men Alberts tidligere stotte aerkebiskoppen i Bremen forsogte ligeledes at fa bispen i Riga lagt ind under sig og derfor var skabelsen af et selvstaendigt bispedomme efter de stedlige klerikale lederes opfattelse yderst nodvendigt Dette opnaedes dog forst 1251 da paven udnaevnte Albert Suerbeer til aerkebiskop af Riga han var reelt allerede i 1245 blevet udnaevnt til aerkebiskop for Livland og Preussen Foruden den andelige lederstilling i Livland horte de preussiske bispedommer ogsa under hans ledelse I 1253 da den hidtidige biskop i Riga Nikolaus von Nauen dode kunne Albert endelig flytte ind til Riga og forene stillingen som biskop for Riga med aerkebispestillingen Omrade og forvaltning RedigerUnder Riga kirkeprovins horte hele Preussen og Terra Mariae med undtagelse af dennes nordligste del Tallinn bispedomme der horte under aerkebispesaedet i Lund indtil 1561 AErkebispen i Riga forvaltede utvivlsom det storste stift i Terra Mariae men dettes udbredelse er vanskeligt at fastsla Forst og fremmest var der problemerne med staden Rigas stilling dertil kom imidlertid at 1470 forenede Pihkva Fyrstedomme i hvert fald nominelt aerkebispedommets graenseomrader med egne omrader AErkebispedommets arealmaessige udstraekning kan skonnes til 19 000 km AErkebispens vedslige forvaltningsomrade var delt pa to store distrikter henholdsvis ved Liviske bugt og mellemste og nedre del af Vaina floden Disse var omgivet af Den Liviske Ordens forvaltningsomrader Riga stads omrader horte ogsa i begyndelsen under aerkebispens stift men 1330 erobrede Den Liviske Orden disse og beholdt dem med korte afbrydelser til 1452 Dette ar blev indgaet Kirchholm aftalen estisk Kirchholmi leping hvorved aerkebisp og ordensmester fik lige overherredomme over staden Derfor kan Riga fra 1330 ikke mere anses ubeskaret at hore ind under aerkebispens stift I det omrade som horte under Riga aerkebispesaede fandtes foruden Riga endnu to staeder Lemsalu og Koknese Disse var dog sma og ubetydelige AErkebiskop i Riga opholdt sig saedvanligvis i Riga eller i en af de naerliggende byer eller borge f eks Ukskula eller Koknese Stiftet blev styret af en stiftsfoged i kirkelige sporgsmal blev aerkebispen dog hjulpet af domprovsten Desuden deltog Riga domkapitel i forvaltningen dennes medlemmer havde ret at vaelge aerkebispen og at gennemdrofte alle andelige og verdslige anliggender i aerkebispedommet I perioden 1370 1420 havde ogsa Den Liviske Orden stor indflydelse idet denne reelt havde fuld kontrol over aerkebispernes virke og havde haft helt til at at inkorporere aerkebispens besiddelser i egne omrader Senere losnedes ordenens greb imidlertid omend ogsa senere var de fleste aerkebisper medlemmer af den liviske orden Alligevel formaede ordenen ikke laengere at opretholde reelt kontrol over aerkebispen fraset en kortere tid hvor der herskede fjendskab mellem reformationens ledere og koadjektoren henholdsvis 1526 1529 og 1556 1557 Afvikling RedigerRiga aerkebispesaede kom for alvor i fare under den livlandske krig fra 1559 da den russiske fjende besatte dennes ostlige besiddelser Den sidste aerkebiskop Wilhelm von Hohenzollern var orienteret mod Polen og forte sammen med Gotthard Kettler forhandlinger med Sigismund August om hjaelpetropper og oprettelse af et protektorat AErkebispen habede derved at i det mindste kunne opretholde en del af den verdslige og andelige magt men ved forhandlingerne i slutningen af 1561 matte bade han og ordensmesteren acceptere en direkte underlaeggelse under Polen Wilhelm fik dog lov til i sin levetid at kalde sig aerkebiskop og nominelt opretholde overherredommet over sine forvaltningsomrader Da han dode i 1563 ophorte aerkebipesaedet Riga endeligt med at eksistere AErkebisper i Riga 1255 1561 RedigerAlbert Suerbeer 1245 1273 Johannes I von Lune 1273 1284 Johannes II von Vechten 1285 1294 Johannes III von Schwerin 1294 1300 Isarnus Tacconi fra Fonties d Aude 1300 1302 aerkebiskop i Lund 1302 1310 Jens Grand 1303 1310 titulaert kom aldrig til Riga aerkebiskop i Lund 1289 1302 fyrstaerkebiskop i Bremen 1310 1327 Friedrich von Pernstein 1304 1341 Engelbert von Dolen 1341 1347 Bromhold von Vyffhusen 1348 1369 Siegfried Blomberg 1370 1374 Johannes IV von Sinten 1374 24 September 1393 Johannes V von Wallenrodt 1393 1418 Johannes VI Ambundi 1418 1424 1 Henning Scharpenberg 1424 1448 Silvester Stodewescher 1448 1479 Sede vacante embedet ledigt 1479 1484 Michael Hildebrand 1484 1509 Jasper Linde 1509 1524 Johannes VII Blankenfeld 1524 1527 Thomas Schoning 1528 1539 Wilhelm von Brandenburg 1539 1563Noter Rediger Wendehors Alfred 1989 Das Stift Neumunster in Wurzburg tysk Walter de Gruyter s 503 ISBN 3110120577 Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Riga aerkebispedomme Archbishopric of Riga 1202 1255 1561 Koordinater 57 00 N 24 06 O 57 N 24 1 O 57 24 1 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Riga aerkebispedomme amp oldid 11218455