www.wikidata.da-dk.nina.az

Recep Tayyip Erdoğan født 26 februar 1954 i Istanbul Tyrkiet er Tyrkiets præsident siden 28 august 2014 Tidligere frem t

Recep Tayyip Erdoğan

Recep Tayyip Erdoğan (født 26. februar 1954 i Istanbul, Tyrkiet) er Tyrkiets præsident siden 28. august 2014. Tidligere frem til præsidentperioden var han fra 1994 til 1998 borgmester i Istanbul og Tyrkiets premierminister fra 14. marts 2003 og til 28. august 2014. Hans parti, Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP), er det største politiske parti i Tyrkiet. Partiet kom til magten i 2002 med 34 % af stemmerne, bl.a. på grund af at den høje spærregrænse på 10 % gjorde at alle partier, som fik under 10 % af stemmerne, blev tildelt vinderen af valget. Hermed fik Retfærdigheds- og Udviklingspartiet majoriteten i det tyrkiske parlament med kun 34% af befolkningens støtte. På grund af en fængselsdom og forbud mod at deltage i politik, måtte medgrundlæggeren af AKP Abdullah Gül sidde på premierministerposten i et halvt år, før forbuddet mod Erdoğan blev ophævet.

Recep Tayyip Erdoğan
12. præsident i Tyrkiet
Nuværende
Overtaget embede
28. august 2014
Premierminister
Valgt ved Præsidentvalget 2014
Foregående Abdullah Gül
25. premierminister i Tyrkiet
Embedsperiode
14. marts 2003 – 28. august 2014
Præsident
Valgt ved Parlamentsvalget 2007 og 2011 (og 2002)
Foregående Abdullah Gül
Efterfulgt af Ahmet Davutoğlu
Formand for Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP)
Embedsperiode
14. august 2001 – 27. august 2014
Foregående Nyt parti
Efterfulgt af Ahmet Davutoğlu
Borgmester i Istanbul
Embedsperiode
27. marts 1994 – 6. november 1998
Foregående Nurettin Sözen
Efterfulgt af Ali Müfit Gürtuna
Medlem af Tyrkiets Nationalforsamling
Embedsperiode
9. marts 2003 – 28. august 2014
Valgkreds
  • Siirt (ved suppleringsvalget i 2003)
  • Istanbul 1. distrikt (ved valget i 2007 og 2011)
Personlige detaljer
Født 26. februar 1954 (69 år)
Kasımpaşa, Istanbul, Tyrkiet
Nationalitet  Tyrker
Politisk parti
Højde 1,85 m
Ægtefælle(r) Emine Erdoğan (g. 1978)
Børn
  • Ahmet Burak Erdoğan
  • Necmettin Bilal Erdoğan
  • Esra Erdoğan Albayrak
  • Sümeyye Erdoğan Bayraktar
Uddannelses­sted Marmara-universitetet
Profession Politiker, Økonom
Religion Sunni-islam
Underskrift
Links
Regeringshjemmeside
Personlige hjemmeside
Informationen kan være hentet fra Wikidata.
 [ redigér på Wikidata ]

Erdoğan blev i Tyrkiets præsidentvalg 2014 valgt med 51,79% af stemmerne. I 2016 opstod et militærkup mod Erdoğan, men kuppet mislykkedes, hvorefter Erdoğan foranledigede udrensning blandt politiske modstandere og i militæret. Ved præsidentvalget den 24. juni 2018 blev Erdoğan genvalgt.

Erdoğan repræsenterede under sin tid som borgmester i Istanbul det islamistiske parti Velfærdspartiet (tyrkisk: Refah Partisi, (RP)). Efter Erdoğan holdt en tale i 1998, hvorunder han reciterede et digt skrevet af Ziya Gökalp, blev Erdoğan fængslet i fire måneder. Digtet var almenkendt og en hyldest til det tyrkiske militær, og blev skrevet for de tyrkiske soldater under Balkankrigen. Domstolen vedhæftede sig ved at digtet indeholdte religiøse elementer der kunne opfattes som kritik af den sekulære stat. Der skal hertil understreges at der året inden havde været endnu et postmoderne militærkup foretaget af Kemalister, d. 28 februar 1997.

Erdoğan stiftede herefter i 2001 det politisk mere moderate AKP.

Erdoğan er tilhænger af tyrkisk medlemskab af EU, men relationerne til EU er gennem Erdoğans regeringsperiode blevet forværret.

Før sin politiske karriere spillede Erdoğan fodbold som semiprofessionel.

Baggrund Rediger

Erdoğan er uddannet økonom fra Marmara-universitetet i Istanbul. Han var i mange år en kendt fodboldspiller i hjemlandet. Sin politiske skoling fik han under Necmettin Erbakan i det senere opløste Nationale redningsparti. Efter militærkuppet i 1980 blev alle politiske partier forbudte, men efter demokratiseringen i 1983 dannede tidligere medlemmer af Redningspartiet Velfærdspartiet (Refah Partisi). Erdoğan blev valgt til partileder i 1985. Ved valgene i 1991 brød Velfærdspartiet spærregrænsen på 10 %, og Erdoğan blev indvalgt i Nationalforsamlingen Meclis som parlamentsmedlem fra Istanbul.

Politisk virke Rediger

Ved lokalvalgene i 1994 blev Velfærdspartiet det største parti, og Erdoğan blev leder i Istanbul. Her vandt han ry som en effektiv administrator; han sørgede for at effektivisere byens transportsystem, og iværksatte samtidig populære byfornyelsesprogrammer.

I sidste halvdel af 1990-erne var tyrkisk politik inde i en kaotisk periode. I 1996 blev Velfærdspartiet erklæret grundlovsstridigt, hvorefter medlemmerne straks organiserede sig i Dydspartiet (Fazilet Partisi), som efterfølgende ligeledes blev fundet grundlovsstridigt i 1999. Endvidere blev Erdoğan i 1998 dømt til fire måneders fængsel for at have læste højt fra et et almenkendt digt der indeholdt religiøse elementer, hvilket domstolen fandt værende splittende og kritisk. Der skal hertil tilføjes at Tyrkiet siden Republikkens grundlæggelse har været udsat for utallige Kupforsøg fra Kemalistiske styrker indenfor Militæret. Fængslingen skal bl.a. ses i denne sammenhæng.

I 1999 opstod der en splittelse blandt medlemmerne af det tidligere Velfærdsparti mellem traditionalister, som ville være tro mod den islamske bevægelse, og Erdoğans fraktion, som ville forene islamske værdier med et sekulært, demokratisk system. De sidste organiserede sig da i AK Parti, mens traditionalisterne dannede Saadet Partisi.

Ved valget i november 2002 var der stor modvilje med den økonomiske politik ført af de etablerede partier og med måden, disse havde håndteret jordskælvet i 1999 på, og AK Parti fik 34,3 % af stemmerne og rent flertal i nationalforsamlingen.

Eftersom Erdoğan var blevet dømt til fængsel i 1999, kunne han ikke stille op som kandidat ved valget i 2002 på grund af en bestemmelse i grundloven om, at straffedømte ikke kunne have politiske hverv. Abdullah Gül blev derfor statsminister, men veg pladsen for Erdoğan, da denne bestemmelse i grundloven blev ophævet. Erdoğan blev i marts 2003 bedt af præsidenten om at danne regering. Erdoğans regering har til tider haft et anspændt forhold til landets militære ledere, som har ment, at den sætter den nationale enhed på spil med en påstået islamistisk politik. Erdoğan er også blevet udsat for kritik af den sekulære intellektuelle elite, fordi han mente, at eksamenskaraktererne til erhvervsorienterede videregående skoler, deriblandt de offentlige imam-skoler (Imam Hatip-skoler), skulle tælle lige så meget som karakterer ved alment-orienterede videregående skoler ved optagelse ved universiteter og højere skoler. Han fik også meget kritik, fordi han ville tillade religiøse symboler på universiteterne, deriblandt brugen af hijab. Rygeforbuddet, som Erdogan indførte, mødte også kritik fra den sekulære elite.

I udenrigspolitikken har Erdoğan fortsat at pleje venskabelige forbindelser med både USA og Israel – selv om forholdene til begge lande har været igennem kriser – samtidig som han prøver at bedre forbindelserne til de arabiske nabolande (som kritiserer Tyrkiet for dets sekulære regering), mens EU-forhandlingerne har været en anden hjørnesten i udenrigspolitikken. Endvidere har han gennemført en opblødning af forholdet til Grækenland ved at give afkald på en hård linje i Cypern-spørgsmålet. I maj 2004 blev han den første tyrkiske statsminister, som besøgte Grækenland siden 1988, og den første, som besøgte den tyrkiske minoritet i det græske Thrakien siden 1952. Besøget blev en diplomatisk triumf, da den græske statsminister, Costas Caramanlis, erklærede, at Grækenland ville støtte Tyrkiets ansøgning om EU-medlemskab.

Efter Gaza-krigen har Erdoğan været den politiske leder både i Tyrkiet og i verden, som er kommet med de skarpeste kritik af Israel, hvilket toppede efter Israels bording af hjælpeflåden Mavi Marmara til Gaza, hvorved 9 civile blev dræbt og flere alvorligt skadede.

Under valget 12. juni 2011 blev han genvalgt for en tredje periode, efter at AKP fik 49,83 % af stemmerne.

Præsidentperiode Rediger

Erdoğan blev i Tyrkiets præsidentvalg 2014 valgt med 51,79% af stemmerne.

Ved præsidentvalget i 2018 blev Erdoğan genvalgt.

Ergodan blev atter genvalgt ved præsidentvalget i 2023, da han i valgtets anden runde opnåede 52,16% af stemmerne og derved besejrede modkandidaten Kemal Kılıçdaroğlu, der opnåede 47,84%.

Kupforsøget 2016 Rediger

Hovedartikel: Militærkuppet i Tyrkiet 2016.

Den 15. juli 2016 forsøgte militæret at gennemføre et kup med formål at fjerne Erdoğan fra regeringsmagten, men det lykkedes ikke, Erdoğans regering genvandt kontrollen i landet den næste dag.

Erdoğan har sammen med andre embedsmænd beskyldt imamen Fethullah Gülen, som har boet i eksil i USA siden 1999, og som tidligere var allieret med Erdoğan, for at stå bag kupforsøget. Tyrkiets arbejdsminister Suleyman Soylu har desuden beskyldt USA for at stå bag kuppet mod Erdoğan. Erdoğan har sammen andre højtstående tyrkisk embedsmænd udstedt gentagne krav til USA om at udlevere Güllen.

Efter kupforsøget, er der sket en betydelig forværring af forholdet mellem Tyrkiet og USA, samt Tyrkiet og EU. Europæiske ledere og andre verdensledere har udtrykt deres bekymring over situationen i Tyrkiet, hvor mange har advaret Erdoğan om ikke at bruge kupforsøget som en undskyldning for overgreb mod sine modstandere.

Undtagelsestilstand og udrensninger Rediger

Den 20. juli 2016 præsident Erdoğan erklærede undtagelsestilstand i Tyrkiet og brugte militærkupforsøget som begrundelse. Undtagelsestilstanden blev først planlagt til at vare tre måneder og det tyrkiske parlament godkendte denne foranstaltning. Undtagelsestilstanden blev senere forlænget med yderligere tre måneder på samme tid som de omfattende udrensninger i Tyrkiet, af blandt andet uafhængige medier og tilbageholdelse af titusinder af tyrkiske borgere, som politisk modsatte sig Erdoğan.

Noter Rediger

  1. www.milligazete.com.tr (fra Wikidata).
  2. "Erdoğan'ın diploması aslında hangi okuldan" [Which school is Erdoğan's diploma from]. oda TV (tyrkisk). 25. april 2014. Hentet 3. december 2014.
  3. Cengiz Aldemir (28. april 2014). "Erdoğan'ın diploması Meclis'te" [Erdoğan's diploma in parliament] (tyrkisk). Sözcü. Hentet 3. december 2014.
  4. [Rectorate issues diploma: Halaçoğlu shown the new document] (tyrkisk). Zaman. 25. april 2014. Arkiveret fra originalen 26. april 2014. Hentet 3. december 2014.
  5. ^ BBC NEWS
  6. CNN World
  7. Turkey election: Erdoğan strikes combative tone in victory speech, The Guardian, 25. juni 2018
  8. [https://www.theguardian.com/world/2023/may/28/polls-close-in-second-round-of-the-turkish-presidential-election Recep Tayyip Erdoğan wins Turkish presidential election], The Guardian, 28. maj 2023
  9. Levin, Ned; Candemir, Yeliz (16. juli 2016). . Istanbul: The Wall Street Journal. Arkiveret fra originalen 16. juli 2016. Hentet 16. juli 2016.
  10. TURKEY MILITARY COUP JUL 16 2016, 10:39 AM ET U.S.-Based Cleric Fethullah Gulen Blamed by Erdogan in Turkey Coup Bid
  11. MainAll NewsMiddle EastUS government behind Turkish coup attempt, Turkish minister says US government behind Turkish coup attempt, Turkish minister says
  12. Turkey's Erdogan to US: Hand over exiled cleric Gulen
  13. Turkey officials to demand extradition of Fethullah Gülen from US
  14. Turkey coup attempt: World leaders warn President Erdogan not to use uprising as excuse for crackdown as more than 6,000 arrested
  15. Turkey declares a state of emergency for three months (20 July 2016, www.washingtonpost.com)
  16. Turkey's parliament approves state of emergency (21 July 2016, www.wilx.com)
  17. "Erdogan derailing Turkey's promising future". The Japan Times. 8. november 2016.

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Recep Tayyip Erdogan fodt 26 februar 1954 i Istanbul Tyrkiet er Tyrkiets praesident siden 28 august 2014 Tidligere frem til praesidentperioden var han fra 1994 til 1998 borgmester i Istanbul og Tyrkiets premierminister fra 14 marts 2003 og til 28 august 2014 Hans parti Retfaerdigheds og Udviklingspartiet AKP er det storste politiske parti i Tyrkiet Partiet kom til magten i 2002 med 34 af stemmerne bl a pa grund af at den hoje spaerregraense pa 10 gjorde at alle partier som fik under 10 af stemmerne blev tildelt vinderen af valget Hermed fik Retfaerdigheds og Udviklingspartiet majoriteten i det tyrkiske parlament med kun 34 af befolkningens stotte Pa grund af en faengselsdom og forbud mod at deltage i politik matte medgrundlaeggeren af AKP Abdullah Gul sidde pa premierministerposten i et halvt ar for forbuddet mod Erdogan blev ophaevet Recep Tayyip Erdogan12 praesident i TyrkietNuvaerendeOvertaget embede 28 august 2014PremierministerAhmet Davutoglu 2014 16 Binali Yildirim 2016 i dag Valgt vedPraesidentvalget 2014ForegaendeAbdullah Gul25 premierminister i TyrkietEmbedsperiode14 marts 2003 28 august 2014PraesidentAhmet Necdet Sezer Abdullah GulValgt vedParlamentsvalget 2007 og 2011 og 2002 ForegaendeAbdullah GulEfterfulgt afAhmet DavutogluFormand for Retfaerdigheds og Udviklingspartiet AKP Embedsperiode14 august 2001 27 august 2014ForegaendeNyt partiEfterfulgt afAhmet DavutogluBorgmester i IstanbulEmbedsperiode27 marts 1994 6 november 1998ForegaendeNurettin SozenEfterfulgt afAli Mufit GurtunaMedlem af Tyrkiets NationalforsamlingEmbedsperiode9 marts 2003 28 august 2014ValgkredsSiirt ved suppleringsvalget i 2003 Istanbul 1 distrikt ved valget i 2007 og 2011 Personlige detaljerFodt26 februar 1954 69 ar Kasimpasa Istanbul TyrkietNationalitet TyrkerPolitisk partiMilli Selamet Partisi for 1981 Refah Partisi 1983 1998 Fazilet Partisi 1998 2001 Retfaerdigheds og Udviklingspartiet 2001 nu Hojde1 85 m 1 AEgtefaelle r Emine Erdogan g 1978 BornAhmet Burak Erdogan Necmettin Bilal Erdogan Esra Erdogan Albayrak Sumeyye Erdogan BayraktarUddannelses stedMarmara universitetet 2 3 4 ProfessionPolitiker OkonomReligionSunni islamUnderskriftLinksRegeringshjemmeside Personlige hjemmesideInformationen kan vaere hentet fra Wikidata rediger pa Wikidata Erdogan blev i Tyrkiets praesidentvalg 2014 valgt med 51 79 af stemmerne I 2016 opstod et militaerkup mod Erdogan men kuppet mislykkedes hvorefter Erdogan foranledigede udrensning blandt politiske modstandere og i militaeret Ved praesidentvalget den 24 juni 2018 blev Erdogan genvalgt Erdogan repraesenterede under sin tid som borgmester i Istanbul det islamistiske parti Velfaerdspartiet tyrkisk Refah Partisi RP Efter Erdogan holdt en tale i 1998 hvorunder han reciterede et digt skrevet af Ziya Gokalp blev Erdogan faengslet i fire maneder Digtet var almenkendt og en hyldest til det tyrkiske militaer og blev skrevet for de tyrkiske soldater under Balkankrigen Domstolen vedhaeftede sig ved at digtet indeholdte religiose elementer der kunne opfattes som kritik af den sekulaere stat Der skal hertil understreges at der aret inden havde vaeret endnu et postmoderne militaerkup foretaget af Kemalister d 28 februar 1997 Erdogan stiftede herefter i 2001 det politisk mere moderate AKP Erdogan er tilhaenger af tyrkisk medlemskab af EU men relationerne til EU er gennem Erdogans regeringsperiode blevet forvaerret For sin politiske karriere spillede Erdogan fodbold som semiprofessionel Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 Politisk virke 3 Praesidentperiode 3 1 Kupforsoget 2016 3 2 Undtagelsestilstand og udrensninger 4 Noter 5 Eksterne henvisningerBaggrund RedigerErdogan er uddannet okonom fra Marmara universitetet i Istanbul Han var i mange ar en kendt fodboldspiller i hjemlandet Sin politiske skoling fik han under Necmettin Erbakan i det senere oploste Nationale redningsparti Efter militaerkuppet i 1980 blev alle politiske partier forbudte men efter demokratiseringen i 1983 dannede tidligere medlemmer af Redningspartiet Velfaerdspartiet Refah Partisi Erdogan blev valgt til partileder i 1985 Ved valgene i 1991 brod Velfaerdspartiet spaerregraensen pa 10 og Erdogan blev indvalgt i Nationalforsamlingen Meclis som parlamentsmedlem fra Istanbul Politisk virke RedigerVed lokalvalgene i 1994 blev Velfaerdspartiet det storste parti og Erdogan blev leder i Istanbul Her vandt han ry som en effektiv administrator han sorgede for at effektivisere byens transportsystem og ivaerksatte samtidig populaere byfornyelsesprogrammer I sidste halvdel af 1990 erne var tyrkisk politik inde i en kaotisk periode I 1996 blev Velfaerdspartiet erklaeret grundlovsstridigt hvorefter medlemmerne straks organiserede sig i Dydspartiet Fazilet Partisi som efterfolgende ligeledes blev fundet grundlovsstridigt i 1999 Endvidere blev Erdogan i 1998 domt til fire maneders faengsel for at have laeste hojt fra et et almenkendt digt der indeholdt religiose elementer hvilket domstolen fandt vaerende splittende og kritisk 5 Der skal hertil tilfojes at Tyrkiet siden Republikkens grundlaeggelse har vaeret udsat for utallige Kupforsog fra Kemalistiske styrker indenfor Militaeret Faengslingen skal bl a ses i denne sammenhaeng I 1999 opstod der en splittelse blandt medlemmerne af det tidligere Velfaerdsparti mellem traditionalister som ville vaere tro mod den islamske bevaegelse og Erdogans fraktion som ville forene islamske vaerdier med et sekulaert demokratisk system De sidste organiserede sig da i AK Parti mens traditionalisterne dannede Saadet Partisi Ved valget i november 2002 var der stor modvilje med den okonomiske politik fort af de etablerede partier og med maden disse havde handteret jordskaelvet i 1999 pa og AK Parti fik 34 3 af stemmerne og rent flertal i nationalforsamlingen Eftersom Erdogan var blevet domt til faengsel i 1999 kunne han ikke stille op som kandidat ved valget i 2002 pa grund af en bestemmelse i grundloven om at straffedomte ikke kunne have politiske hverv 5 Abdullah Gul blev derfor statsminister men veg pladsen for Erdogan da denne bestemmelse i grundloven blev ophaevet Erdogan blev i marts 2003 bedt af praesidenten om at danne regering 6 Erdogans regering har til tider haft et anspaendt forhold til landets militaere ledere som har ment at den saetter den nationale enhed pa spil med en pastaet islamistisk politik Erdogan er ogsa blevet udsat for kritik af den sekulaere intellektuelle elite fordi han mente at eksamenskaraktererne til erhvervsorienterede videregaende skoler deriblandt de offentlige imam skoler Imam Hatip skoler skulle taelle lige sa meget som karakterer ved alment orienterede videregaende skoler ved optagelse ved universiteter og hojere skoler Han fik ogsa meget kritik fordi han ville tillade religiose symboler pa universiteterne deriblandt brugen af hijab Rygeforbuddet som Erdogan indforte modte ogsa kritik fra den sekulaere elite I udenrigspolitikken har Erdogan fortsat at pleje venskabelige forbindelser med bade USA og Israel selv om forholdene til begge lande har vaeret igennem kriser samtidig som han prover at bedre forbindelserne til de arabiske nabolande som kritiserer Tyrkiet for dets sekulaere regering mens EU forhandlingerne har vaeret en anden hjornesten i udenrigspolitikken Endvidere har han gennemfort en opblodning af forholdet til Graekenland ved at give afkald pa en hard linje i Cypern sporgsmalet I maj 2004 blev han den forste tyrkiske statsminister som besogte Graekenland siden 1988 og den forste som besogte den tyrkiske minoritet i det graeske Thrakien siden 1952 Besoget blev en diplomatisk triumf da den graeske statsminister Costas Caramanlis erklaerede at Graekenland ville stotte Tyrkiets ansogning om EU medlemskab Efter Gaza krigen har Erdogan vaeret den politiske leder bade i Tyrkiet og i verden som er kommet med de skarpeste kritik af Israel hvilket toppede efter Israels bording af hjaelpefladen Mavi Marmara til Gaza hvorved 9 civile blev draebt og flere alvorligt skadede Under valget 12 juni 2011 blev han genvalgt for en tredje periode efter at AKP fik 49 83 af stemmerne Praesidentperiode RedigerErdogan blev i Tyrkiets praesidentvalg 2014 valgt med 51 79 af stemmerne Ved praesidentvalget i 2018 blev Erdogan genvalgt 7 Ergodan blev atter genvalgt ved praesidentvalget i 2023 da han i valgtets anden runde opnaede 52 16 af stemmerne og derved besejrede modkandidaten Kemal Kilicdaroglu der opnaede 47 84 8 Kupforsoget 2016 Rediger nbsp Hovedartikel Militaerkuppet i Tyrkiet 2016 Den 15 juli 2016 forsogte militaeret at gennemfore et kup med formal at fjerne Erdogan fra regeringsmagten men det lykkedes ikke Erdogans regering genvandt kontrollen i landet den naeste dag 9 Erdogan har sammen med andre embedsmaend beskyldt imamen Fethullah Gulen som har boet i eksil i USA siden 1999 og som tidligere var allieret med Erdogan for at sta bag kupforsoget 10 Tyrkiets arbejdsminister Suleyman Soylu har desuden beskyldt USA for at sta bag kuppet mod Erdogan 11 Erdogan har sammen andre hojtstaende tyrkisk embedsmaend udstedt gentagne krav til USA om at udlevere Gullen 12 13 Efter kupforsoget er der sket en betydelig forvaerring af forholdet mellem Tyrkiet og USA samt Tyrkiet og EU Europaeiske ledere og andre verdensledere har udtrykt deres bekymring over situationen i Tyrkiet hvor mange har advaret Erdogan om ikke at bruge kupforsoget som en undskyldning for overgreb mod sine modstandere 14 Undtagelsestilstand og udrensninger Rediger Den 20 juli 2016 praesident Erdogan erklaerede undtagelsestilstand i Tyrkiet og brugte militaerkupforsoget som begrundelse 15 Undtagelsestilstanden blev forst planlagt til at vare tre maneder og det tyrkiske parlament godkendte denne foranstaltning 16 Undtagelsestilstanden blev senere forlaenget med yderligere tre maneder pa samme tid som de omfattende udrensninger i Tyrkiet af blandt andet uafhaengige medier og tilbageholdelse af titusinder af tyrkiske borgere som politisk modsatte sig Erdogan 17 Noter Rediger www milligazete com tr fra Wikidata Erdogan in diplomasi aslinda hangi okuldan Which school is Erdogan s diploma from oda TV tyrkisk 25 april 2014 Hentet 3 december 2014 Cengiz Aldemir 28 april 2014 Erdogan in diplomasi Meclis te Erdogan s diploma in parliament tyrkisk Sozcu Hentet 3 december 2014 Rektorluk diplomasini yayinladi Halacoglu yeni belge gosterdi Rectorate issues diploma Halacoglu shown the new document tyrkisk Zaman 25 april 2014 Arkiveret fra originalen 26 april 2014 Hentet 3 december 2014 a b BBC NEWS CNN World Turkey election Erdogan strikes combative tone in victory speech The Guardian 25 juni 2018 https www theguardian com world 2023 may 28 polls close in second round of the turkish presidential election Recep Tayyip Erdogan wins Turkish presidential election The Guardian 28 maj 2023 Levin Ned Candemir Yeliz 16 juli 2016 Turkey s Erdogan Reasserts Control After Attempted Coup Istanbul The Wall Street Journal Arkiveret fra originalen 16 juli 2016 Hentet 16 juli 2016 TURKEY MILITARY COUP JUL 16 2016 10 39 AM ET U S Based Cleric Fethullah Gulen Blamed by Erdogan in Turkey Coup Bid MainAll NewsMiddle EastUS government behind Turkish coup attempt Turkish minister says US government behind Turkish coup attempt Turkish minister says Turkey s Erdogan to US Hand over exiled cleric Gulen Turkey officials to demand extradition of Fethullah Gulen from US Turkey coup attempt World leaders warn President Erdogan not to use uprising as excuse for crackdown as more than 6 000 arrested Turkey declares a state of emergency for three months 20 July 2016 www washingtonpost com Turkey s parliament approves state of emergency 21 July 2016 www wilx com Erdogan derailing Turkey s promising future The Japan Times 8 november 2016 Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Recep Tayyip Erdogan Recep Tayyip Erdogans hjemmeside Hentet fra https da wikipedia org w index php title Recep Tayyip Erdogan amp oldid 11488589