www.wikidata.da-dk.nina.az

Quirinalhøjen eller Quirinalet er en af Roms syv høje Den var oprindeligt beboet af sabinere men da romerne begyndte at

Quirinalhøjen

Quirinalhøjen (eller Quirinalet) er en af Roms syv høje. Den var oprindeligt beboet af sabinere, men da romerne begyndte at ekspandere, blev den en del af byen Rom, hvad der behandles i myten om "sabinerindernes rov".

Quirinalhøjen er den nordligste af de syv høje i Rom

På højen findes Quirinalpaladset, som blev opført i 1500-tallet. I dag fungerer boligen som præsidentbolig. Springvandsanlægget foran med statuer af byens beskyttere, tvillingerne Castor og Pollux, ledsaget af nogle heste, har også givet Quirinal navnet Monte Cavallo (= Hestebjerget). Obelisken, der står i anlæggets midte, flankerede i antikken – sammen med obelisken, der nu står ved kirken S. Maria Maggiore – Augustus' mausoleum.

Højens forskellige navne Rediger

Palazzo della Consulta på Quirinalhøjen.

Højens navn er knyttet til sabinernes krigsgud Quirinus, som igen fik sit navn enten af det sabinske curis (= lanse) eller fra byen Cures, som sabinerne forlod, da de under ledelse af sagnkongen Titus Tatius drog for at bosætte sig på Quirinalhøjen. Romerne skal have omtalt sabinerne som Curiti eller Quiriti.

Et andet navn for Quirinalhøjen i antikken var Collis Agonus, afledet af Portus Agonensis, der var navnet på den lokale byport. Det kan tyde på, at der har ligget en sabinsk landsby ved navn Agona på Quirinal, mens Ovid omtaler en anden landsby på Quirinal som Cures. Den årlige fejring af agonalierne ved vi ikke andet om, end at de fandt sted 9. januar, og synes at være blevet knyttet til Quirinal.

Antikken Rediger

Quirinus vogtede sabinernes krigslykke, og havde derfor ret til spolia opima, dvs den besejrede feltherres rustning og våben, der efter et slag blev ført til Rom for at skænkes til guddommen. Quirinus kan have tilhørt "den capitolinske treenighed" sammen med Jupiter og Juno, men blevet fortrængt af Minerva. I 293 f.Kr havde han sit eget tempel på Quirinal, sandsynligvis bagved Quirinalpaladset i den nuværende Via delle Quattro Fontane. Gradvis blev han identificeret med byens grundlægger Romulus, og Augustus genopførte templet på Quirinal, så man hvert år 17.februar kunne fejre quirinalierne under passende former. Foran Quirinus' tempel stod to myrtetræer, det ene kaldet patricisk, det andet plebejisk. Foran Mars' helligdom i Regia, hvor pontifex maximus holdt til, stod der to laurbærtræer, og Regia var den ældste bygning på Forum Romanum; men Plinius påstod, at myrte var det første træ, der blev plantet i Rom.

Sabinernes Herkules, Semi Sancus Dius Fidius, havde også et tempel på Quirinal, midtvejs mellem nutidens Quirinalpalads og Largo Magnanapoli. Titus Tatius skal have grundlagt templet under koloniseringen, men indvielsen fandt først sted under republikken. Et tredje tempel lod kejser Domitian opføre, hvor hans far kejser Vespasian havde haft sit barndomshjem. Templet var rejst til ære for hans slægt, flavierne. Den største helligdom i området var dog Caracallas tempel til ære for den ægyptiske gudinde Serapis. Det dækkede ca 13.000 kvadratmeter fra nutidens Piazza del Quirinale, og skråningen ned mod Piazza della Pilotta med enorme trappeanlæg, hvor helligdommene lå på forskellige plateauer. Trappen med 124 trin, der i 1347 blev bygget op til franciskanerkirken S. Maria in Aracoeli på Kapitol, består for en stor del af materiale hentet fra Caracallas tempel. Også Konstantin den Store interesserede sig for Quirinalhøjen, hvor han lod opføre den mest luksuriøse badeanstalt i Rom. Den strakte sig fra Piazza del Quirinale ned til nutidens Via Nazionale, og de sidste rester forsvandt først, da denne gade blev anlagt i 1870'erne. Kæmpestatuerne af Castor og Pollux, der havde prydet Konstantins badeanstalt, er dog forblevet i området, som en del af springvandsanlægget på Piazza del Quirinale.

På Quirinals skråning ned mod den nuværende Piazza Barberini lå i oldtiden officina minii, mønjeværkstedet. Her fremstillede man den røde mønje, romerske feltherrer smurte i ansigtet før triumftog over Forum Romanum, og som man på de store festdage også smurte på Jupiter-statuens ansigt i templet på Kapitol. Bag mønjeværkstedet lå templet for forårets gudinde Flora, og hvert år i månedsskiftet april/maj fejrede man til hendes ære de sabinske floralier i sænkningen mellom Quirinal og Monte Pincio, hvor man i dag finder Piazza Barberini. Unge dansende piger klædte sig på tilskuernes opfordring helt af, og Cato den Ældre var blandt de romere, som derfor fandt kulten upassende. Senere kom Mithraskulten hertil, og bag Palazzo Barberini fandt man i 1936 et kult-rum for Mithras med en velbevaret frise.

Vand fra kilderne på Quirinal og Monte Pincio dannede sumpen Caprae palus (= Gedesumpen), hvor Romulus blev sagt at være forsvundet, omtrent hvor man nu finder Piazza San Andrea della Valle (= i dalen). Nord for pladsen fik Augustus' svigersøn, Agrippa, anlagt en kunstig sø, Stagnum, der blev skueplads for regulære søslag, kaldet naumachiae, der i popularitet konkurrerede med Colosseums forestillinger. Nero afholdt også fester, hvor gæsterne blev roet rundt på Stagnum.

Efter antikken Rediger

I 500-tallet afbrød barbarerne tilførslen af vand, og Quirinals beboere søgte ned mod de lavereliggende strøg ved Tiberen. I mere end tusinde år henlå tempelområdet på højen som et landskab af ruiner. Først ca 1585 fik pave Gregor 13. bragt den antikke romerske akvædukt Acqua Vergine (= Jomfruvandet) i orden igen. Dermed blev Quirinal atter beboelig, og man fik påbegyndt opførelsen af Quirinalpaladset. Gregor 13. ønskede sig en sommerresidens i højden, hvor luften var sundere end i Vatikanet, med mindre risiko for udbrud af Roms svøbe, malaria.

Henvisninger Rediger

  1. Ole Askov Olsen: Rom – pladsernes by (s. 206), forlaget Thaning & Appel, København 1996, ISBN 87-413-6343-4
  2. Sabina Mater – Mother of Rome (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. http://home.scarlet.be/mauk.haemers/collegium_religionis/quirinus.htm (s. 1)
  4. Temple De Quirinus
  5. The Quirinal
  6. http://home.scarlet.be/mauk.haemers/collegium_religionis/quirinus.htm (s. 2)
  7. Mausolée Des Flaviens
  8. Ole Askov Olsen: Rom – pladsernes by (s. 200-02)
  9. Ole Askov Olsen: Rom – pladsernes by (s. 14)
  10. Municipio XVIII | archeoroma.beniculturali.it (Webside ikke længere tilgængelig)
  11. This Day in Ancient History – Celebrating Goat Nones (Webside ikke længere tilgængelig)
  12. Ole Askov Olsen: Rom – pladsernes by (s. 230-32)
  13. Ole Askov Olsen: Rom – pladsernes by (s. 203)

Koordinater: 41°54′04″N 12°29′18″Ø / 41.901111111111°N 12.488333333333°Ø / 41.901111111111; 12.488333333333

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Quirinalhojen eller Quirinalet er en af Roms syv hoje Den var oprindeligt beboet af sabinere men da romerne begyndte at ekspandere blev den en del af byen Rom hvad der behandles i myten om sabinerindernes rov Quirinalhojen er den nordligste af de syv hoje i RomPa hojen findes Quirinalpaladset som blev opfort i 1500 tallet I dag fungerer boligen som praesidentbolig Springvandsanlaegget foran med statuer af byens beskyttere tvillingerne Castor og Pollux ledsaget af nogle heste har ogsa givet Quirinal navnet Monte Cavallo Hestebjerget Obelisken der star i anlaeggets midte flankerede i antikken sammen med obelisken der nu star ved kirken S Maria Maggiore Augustus mausoleum 1 Indholdsfortegnelse 1 Hojens forskellige navne 2 Antikken 3 Efter antikken 4 HenvisningerHojens forskellige navne Rediger nbsp Palazzo della Consulta pa Quirinalhojen Hojens navn er knyttet til sabinernes krigsgud Quirinus som igen fik sit navn enten af det sabinske curis lanse eller fra byen Cures som sabinerne forlod da de under ledelse af sagnkongen Titus Tatius drog for at bosaette sig pa Quirinalhojen Romerne skal have omtalt sabinerne som Curiti eller Quiriti 2 Et andet navn for Quirinalhojen i antikken var Collis Agonus afledet af Portus Agonensis der var navnet pa den lokale byport Det kan tyde pa at der har ligget en sabinsk landsby ved navn Agona pa Quirinal mens Ovid omtaler en anden landsby pa Quirinal som Cures Den arlige fejring af agonalierne ved vi ikke andet om end at de fandt sted 9 januar og synes at vaere blevet knyttet til Quirinal 3 Antikken RedigerQuirinus vogtede sabinernes krigslykke og havde derfor ret til spolia opima dvs den besejrede feltherres rustning og vaben der efter et slag blev fort til Rom for at skaenkes til guddommen Quirinus kan have tilhort den capitolinske treenighed sammen med Jupiter og Juno men blevet fortraengt af Minerva I 293 f Kr havde han sit eget tempel pa Quirinal sandsynligvis bagved Quirinalpaladset i den nuvaerende Via delle Quattro Fontane 4 Gradvis blev han identificeret med byens grundlaegger Romulus og Augustus genopforte templet pa Quirinal sa man hvert ar 17 februar kunne fejre quirinalierne under passende former Foran Quirinus tempel stod to myrtetraeer det ene kaldet patricisk det andet plebejisk 5 Foran Mars helligdom i Regia hvor pontifex maximus holdt til stod der to laurbaertraeer og Regia var den aeldste bygning pa Forum Romanum men Plinius pastod at myrte var det forste trae der blev plantet i Rom 6 Sabinernes Herkules Semi Sancus Dius Fidius havde ogsa et tempel pa Quirinal midtvejs mellem nutidens Quirinalpalads og Largo Magnanapoli Titus Tatius skal have grundlagt templet under koloniseringen men indvielsen fandt forst sted under republikken Et tredje tempel lod kejser Domitian opfore hvor hans far kejser Vespasian havde haft sit barndomshjem Templet var rejst til aere for hans slaegt flavierne 7 Den storste helligdom i omradet var dog Caracallas tempel til aere for den aegyptiske gudinde Serapis Det daekkede ca 13 000 kvadratmeter fra nutidens Piazza del Quirinale og skraningen ned mod Piazza della Pilotta med enorme trappeanlaeg hvor helligdommene la pa forskellige plateauer Trappen med 124 trin der i 1347 blev bygget op til franciskanerkirken S Maria in Aracoeli pa Kapitol bestar for en stor del af materiale hentet fra Caracallas tempel Ogsa Konstantin den Store interesserede sig for Quirinalhojen hvor han lod opfore den mest luksuriose badeanstalt i Rom Den strakte sig fra Piazza del Quirinale ned til nutidens Via Nazionale og de sidste rester forsvandt forst da denne gade blev anlagt i 1870 erne Kaempestatuerne af Castor og Pollux der havde prydet Konstantins badeanstalt er dog forblevet i omradet som en del af springvandsanlaegget pa Piazza del Quirinale 8 Pa Quirinals skraning ned mod den nuvaerende Piazza Barberini la i oldtiden officina minii monjevaerkstedet Her fremstillede man den rode monje romerske feltherrer smurte i ansigtet for triumftog over Forum Romanum og som man pa de store festdage ogsa smurte pa Jupiter statuens ansigt i templet pa Kapitol Bag monjevaerkstedet la templet for forarets gudinde Flora og hvert ar i manedsskiftet april maj fejrede man til hendes aere de sabinske floralier i saenkningen mellom Quirinal og Monte Pincio hvor man i dag finder Piazza Barberini Unge dansende piger klaedte sig pa tilskuernes opfordring helt af og Cato den AEldre var blandt de romere som derfor fandt kulten upassende 9 Senere kom Mithraskulten hertil og bag Palazzo Barberini fandt man i 1936 et kult rum for Mithras med en velbevaret frise 10 Vand fra kilderne pa Quirinal og Monte Pincio dannede sumpen Caprae palus Gedesumpen hvor Romulus blev sagt at vaere forsvundet 11 omtrent hvor man nu finder Piazza San Andrea della Valle i dalen Nord for pladsen fik Augustus svigerson Agrippa anlagt en kunstig so Stagnum der blev skueplads for regulaere soslag kaldet naumachiae der i popularitet konkurrerede med Colosseums forestillinger Nero afholdt ogsa fester hvor gaesterne blev roet rundt pa Stagnum 12 Efter antikken RedigerI 500 tallet afbrod barbarerne tilforslen af vand og Quirinals beboere sogte ned mod de lavereliggende strog ved Tiberen I mere end tusinde ar henla tempelomradet pa hojen som et landskab af ruiner Forst ca 1585 fik pave Gregor 13 bragt den antikke romerske akvaedukt Acqua Vergine Jomfruvandet i orden igen Dermed blev Quirinal atter beboelig og man fik pabegyndt opforelsen af Quirinalpaladset Gregor 13 onskede sig en sommerresidens i hojden hvor luften var sundere end i Vatikanet med mindre risiko for udbrud af Roms svobe malaria 13 Henvisninger Rediger Ole Askov Olsen Rom pladsernes by s 206 forlaget Thaning amp Appel Kobenhavn 1996 ISBN 87 413 6343 4 Sabina Mater Mother of Rome Webside ikke laengere tilgaengelig http home scarlet be mauk haemers collegium religionis quirinus htm s 1 Temple De Quirinus The Quirinal http home scarlet be mauk haemers collegium religionis quirinus htm s 2 Mausolee Des Flaviens Ole Askov Olsen Rom pladsernes by s 200 02 Ole Askov Olsen Rom pladsernes by s 14 Municipio XVIII archeoroma beniculturali it Webside ikke laengere tilgaengelig This Day in Ancient History Celebrating Goat Nones Webside ikke laengere tilgaengelig Ole Askov Olsen Rom pladsernes by s 230 32 Ole Askov Olsen Rom pladsernes by s 203 Koordinater 41 54 04 N 12 29 18 O 41 901111111111 N 12 488333333333 O 41 901111111111 12 488333333333 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Quirinalhojen amp oldid 11479085