www.wikidata.da-dk.nina.az

Provinser i Iran Iran er inddelt i 30 provinser De iranske provinser kaldes for ostan persisk استان ostān flertal استانھ

Provinser i Iran

Iran er inddelt i 30 provinser. De iranske provinser kaldes for ostan (persisk: استان ostān, flertal استانھا ostānhā). En ostan er en officiel geografisk underafdeling i Iran. Pr. 2006, har Iran 30 Ostan og hver Ostan har en markaz-e ostan (persisk: مرکز markaz, betyder centrum), der er hovedbyen og flere shahrestan. Hver ostan har også en Ostandari, en styrelse der koordinerer alle regerings- og statskontorer og organisationer indenfor en ostan, oftest lokaliseret i hovedbyen af provinsen. Lederen af Ostandari kaldes en Ostandar (persisk: استاندار ostāndār) og er guvernøren, som er den højeste autoritet i en ostan.

Kort over Irans provinser

Indtil 1950, var Iran inddelt i 12 provinser: Ardalan, Aserbajdsjan, Baluchestan, Fars, Gilan, Araq-e Ajam, Khorasan, Khusistan, Kerman, Larestan, Luristan og Mazandaran. I 1950 blev Iran reorganiseret til at danne ti provinser: Gilan; Mazandaran; Øst Aserbajdsjan; Vest Aserbajdsjan; Kermanshah; Khuzestan; Fars; Kerman; Khorasan; Isfahan. Fra 1960 til 1981 blev der en efter en givet provinsstatus til flere underdelinger af Iran. Efter dette er der blevet dannet flere nye provinser. For nylig i 2004 blev provinsen Khorasan delt ind i tre nye provinser .

Hver provins er yderligere inddelt i regioner eller amter, kaldet for shahrestan (persisk: شهرستان shahrestān) og hver shahrestan er inddelt i mindre kommuner kaldet bakhsh (persisk: بخش bakhsh). Der er som regel nogle byer (persisk: شهر shahr) og landsbyer (persisk: دهستان dehestān) i hver bakhsh og en af disse er dens hovedby. Ifølge Irans Statistiske Centers hjemmeside var disse tal gældende for slutningen af marts 2005, hvilket var slutningen af den iranske kalender år 1385.

  • Antal af Ostan (provins): 30
  • Antal af Shahrestan (region): 324
  • Antal af Bakhsh (kommune) : 865
  • Antal af Shahr (by) : 982
  • Antal af Dehestan (landsby): 2378
Nr. Provins / Ostan Hovedby Areal (km²) Indbyggertal Tæthed
(Mennesker/km²) 		Shahrestan
1 Teheran Teheran 18.814 12.150.742 645.8 13
2 Qom Qom 11.526 1.064.456 92,4 1
3 Markazi Arak 29.130 1.361.394 46,7 10
4 Qazvin Qazvin 15.549 1.166.861 75,0 5
5 Gilan Rasht 14.042 2.410.523 171,7 16
6 Ardabil Ardabil 17.800 1.257.624 70,7 9
7 Zanjan Zanjan 21.773 970.946 44,6 7
8 Øst Aserbajdsjan Tabriz 45.650 3.500.183 76,7 19
9 Vest Aserbajdsjan Urmia 37.437 2.949.426 78,8 14
10 Kurdistan Sanandaj 29.137 1.574.118 54,0 9
11 Hamedan/Hamadan Hamedan/Hamadan 19.368 1.738.772 89,8 8
12 Kermanshah Kermanshah 24.998 1.938.060 77,5 13
13 Ilam Ilam 20.133 545.093 27,1 7
14 Luristan Khorramabad 28.294 1.758.628 62,2 9
15 Khusistan Ahvaz 64.055 4.345.607 67,8 18
16 Chahar Mahaal og Bakhtiari Shahrekord 16.332 842.002 51,6 6
17 Kohkiluyeh og Buyer Ahmad Yasuj 15.504 695.099 44,8 5
18 Bushehr Bushehr 22.743 816.115 35,9 9
19 Fars Shiraz 122.608 4.385.869 35,8 23
20 Hormozgan Bandar Abbas 70.669 1.314.667 18,6 11
21 Sistan og Baluchistan Zahedan 181.785 2.290.076 12,6 8
22 Kerman Kerman 180.836 2.432.927 13,5 14
23 Yazd Yazd 129.285 958.318 7,4 10
24 Isfahan Isfahan 107.029 4.454.595 41,6 21
25 Semnan Semnan 97.491 589.512 6,0 4
26 Mazandaran Sari 23.701 2.818.831 118,9 15
27 Golestan Gorgan 20.195 1.637.063 81,1 11
28 Nord Khorasan Bojnourd 28.434 786.918 27,7 6
29 Razavi Khorasan Mashhad 144.681 5.202.770 36,0 19
30 Syd Khorasan Birjand 69.555 510.218 7,3 4
Iran Tehran 1.628.554 68.467.413 42,0 324

Se også Rediger

Shahrestan

Noter og Kildehenvisninger Rediger

  1. ^ Gwillim Law, Statoids website. ""Provinces of Iran"". Hentet 2006-04-30.
  2. Online udgave, Al-Jazeera Satellite Network. ""Iran breaks up largest province"". Hentet 2006-04-30.
  3. ""General Characteristics of Ostans according to their administrative divisions at the end of 1383 (2005 CE)"". Hentet 2006-04-30. {{cite web}}: |first= mangler |last= (hjælp)
  4. ""Population estimation by urban and rural areas, 2005"". Hentet 2006-04-30. {{cite web}}: |first= mangler |last= (hjælp)
  5. Indtil 1986, var Teheran en del af provinsen Markazi.
  6. Indtil 1995, var Qom en shahrestan i provinsen Teheran.
  7. ^ Oprindelig del af provinsen Mazandaran.
  8. ^ I 1986, blev nogle dele af provinsen Markazi overført til provinserne Isfahan, Semnan, og Zanjan.
  9. I 1996-12-31, blev shahrestanerne Qazvin og Takestan separeret fra provinsen Zanjan fo at danne provinsen Qazvin.
  10. Indtil 1993, var Ardabil en del af provinsen Øst Aserbajdsjan.
  11. ^ Oprindeligt del af provinsen Gilan.
  12. Indtil 1979, var byen kendt som Rezaiyeh.
  13. ^ Oprindeligt del af provinsen Kermanshah.
  14. ^ Mellem 1979 og 1995 var provinsen Kermanshah og dens hovedby kendt som Bakhtaran.
  15. ^ Oprindeligt del af provinsen Khusistan.
  16. ^ Oprindeligt del af provinsen Isfahan.
  17. Indtil 1990, var provinsen kendt som Bovir Ahmadi and Kohkiluyeh.
  18. Oprindeligt del af provinsen Fars. Indtil 1977, var provinsen kendt som Khalij-e Fars (Persian Bukt).
  19. Oprindelig del af provinsen Kerman. Indtil 1977, var provinsen kendt som Banader va Jazayer-e Bahr-e Oman (Havne og øer af søen Oman).
  20. Provinsen Hormozgan indeholder flere øer som Qeshm, Lavan, Kish og Hormoz, samt Abu Musa øen, der er styret fælles af Iran og de Forenede Arabiske Emirater.
  21. Indtil 1986, var provinsen kendt som Baluchestan and Sistan.
  22. I 1986, blev dele af provinsen Kerman overført til provinsen Yazd. I 2002, blev Tabas shahrestan (areal: 55,344 km²) woverført fra provinsen Khorasan til Yazd.
  23. I 1997-05-31, blev shahrestanerne af Aliabad, Gonbad-e-kavus, Gorgan, Kordkuy, Minudasht, og Torkaman sperareet fra provinsen Mazandaran for at danne provinsen Golestan.
  24. ^ I 2004-09-29, blev Khorasan delt ind i tre provinser. Nord Khorasan; Razavi Khorasan; Syd Khorasan.

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Iran er inddelt i 30 provinser De iranske provinser kaldes for ostan persisk استان ostan flertal استانھا ostanha En ostan er en officiel geografisk underafdeling i Iran Pr 2006 har Iran 30 Ostan og hver Ostan har en markaz e ostan persisk مرکز markaz betyder centrum der er hovedbyen og flere shahrestan Hver ostan har ogsa en Ostandari en styrelse der koordinerer alle regerings og statskontorer og organisationer indenfor en ostan oftest lokaliseret i hovedbyen af provinsen Lederen af Ostandari kaldes en Ostandar persisk استاندار ostandar og er guvernoren som er den hojeste autoritet i en ostan Kort over Irans provinserIndtil 1950 var Iran inddelt i 12 provinser Ardalan Aserbajdsjan Baluchestan Fars Gilan Araq e Ajam Khorasan Khusistan Kerman Larestan Luristan og Mazandaran 1 I 1950 blev Iran reorganiseret til at danne ti provinser Gilan Mazandaran Ost Aserbajdsjan Vest Aserbajdsjan Kermanshah Khuzestan Fars Kerman Khorasan Isfahan 1 Fra 1960 til 1981 blev der en efter en givet provinsstatus til flere underdelinger af Iran Efter dette er der blevet dannet flere nye provinser For nylig i 2004 blev provinsen Khorasan delt ind i tre nye provinser 2 Hver provins er yderligere inddelt i regioner eller amter kaldet for shahrestan persisk شهرستان shahrestan og hver shahrestan er inddelt i mindre kommuner kaldet bakhsh persisk بخش bakhsh Der er som regel nogle byer persisk شهر shahr og landsbyer persisk دهستان dehestan i hver bakhsh og en af disse er dens hovedby Ifolge Irans Statistiske Centers hjemmeside var disse tal gaeldende for slutningen af marts 2005 hvilket var slutningen af den iranske kalender ar 1385 Antal af Ostan provins 30 Antal af Shahrestan region 324 Antal af Bakhsh kommune 865 Antal af Shahr by 982 Antal af Dehestan landsby 2378Nr Provins Ostan Hovedby Areal km 3 Indbyggertal 4 Taethed Mennesker km Shahrestan1 Teheran 5 Teheran 18 814 12 150 742 645 8 132 Qom 6 Qom 11 526 1 064 456 92 4 13 Markazi 7 8 Arak 29 130 1 361 394 46 7 104 Qazvin 9 Qazvin 15 549 1 166 861 75 0 55 Gilan Rasht 14 042 2 410 523 171 7 166 Ardabil 10 Ardabil 17 800 1 257 624 70 7 97 Zanjan 11 8 Zanjan 21 773 970 946 44 6 78 Ost Aserbajdsjan Tabriz 45 650 3 500 183 76 7 199 Vest Aserbajdsjan Urmia 12 37 437 2 949 426 78 8 1410 Kurdistan 11 Sanandaj 29 137 1 574 118 54 0 911 Hamedan Hamadan 13 Hamedan Hamadan 19 368 1 738 772 89 8 812 Kermanshah 14 Kermanshah 14 24 998 1 938 060 77 5 1313 Ilam 13 Ilam 20 133 545 093 27 1 714 Luristan 15 Khorramabad 28 294 1 758 628 62 2 915 Khusistan Ahvaz 64 055 4 345 607 67 8 1816 Chahar Mahaal og Bakhtiari 16 Shahrekord 16 332 842 002 51 6 617 Kohkiluyeh og Buyer Ahmad 15 17 Yasuj 15 504 695 099 44 8 518 Bushehr 18 Bushehr 22 743 816 115 35 9 919 Fars Shiraz 122 608 4 385 869 35 8 2320 Hormozgan 19 20 Bandar Abbas 70 669 1 314 667 18 6 1121 Sistan og Baluchistan 21 Zahedan 181 785 2 290 076 12 6 822 Kerman Kerman 180 836 2 432 927 13 5 1423 Yazd 16 22 Yazd 129 285 958 318 7 4 1024 Isfahan 8 Isfahan 107 029 4 454 595 41 6 2125 Semnan 7 8 Semnan 97 491 589 512 6 0 426 Mazandaran Sari 23 701 2 818 831 118 9 1527 Golestan 23 Gorgan 20 195 1 637 063 81 1 1128 Nord Khorasan 24 Bojnourd 28 434 786 918 27 7 629 Razavi Khorasan 24 Mashhad 144 681 5 202 770 36 0 1930 Syd Khorasan 24 Birjand 69 555 510 218 7 3 4Iran Tehran 1 628 554 68 467 413 42 0 324Se ogsa RedigerShahrestanNoter og Kildehenvisninger Rediger a b Gwillim Law Statoids website Provinces of Iran Hentet 2006 04 30 Online udgave Al Jazeera Satellite Network Iran breaks up largest province Hentet 2006 04 30 General Characteristics of Ostans according to their administrative divisions at the end of 1383 2005 CE Hentet 2006 04 30 b cite web b first mangler last hjaelp Population estimation by urban and rural areas 2005 Hentet 2006 04 30 b cite web b first mangler last hjaelp Indtil 1986 var Teheran en del af provinsen Markazi Indtil 1995 var Qom en shahrestan i provinsen Teheran a b Oprindelig del af provinsen Mazandaran a b c d I 1986 blev nogle dele af provinsen Markazi overfort til provinserne Isfahan Semnan og Zanjan I 1996 12 31 blev shahrestanerne Qazvin og Takestan separeret fra provinsen Zanjan fo at danne provinsen Qazvin Indtil 1993 var Ardabil en del af provinsen Ost Aserbajdsjan a b Oprindeligt del af provinsen Gilan Indtil 1979 var byen kendt som Rezaiyeh a b Oprindeligt del af provinsen Kermanshah a b Mellem 1979 og 1995 var provinsen Kermanshah og dens hovedby kendt som Bakhtaran a b Oprindeligt del af provinsen Khusistan a b Oprindeligt del af provinsen Isfahan Indtil 1990 var provinsen kendt som Bovir Ahmadi and Kohkiluyeh Oprindeligt del af provinsen Fars Indtil 1977 var provinsen kendt som Khalij e Fars Persian Bukt Oprindelig del af provinsen Kerman Indtil 1977 var provinsen kendt som Banader va Jazayer e Bahr e Oman Havne og oer af soen Oman Provinsen Hormozgan indeholder flere oer som Qeshm Lavan Kish og Hormoz samt Abu Musa oen der er styret faelles af Iran og de Forenede Arabiske Emirater Indtil 1986 var provinsen kendt som Baluchestan and Sistan I 1986 blev dele af provinsen Kerman overfort til provinsen Yazd I 2002 blev Tabas shahrestan areal 55 344 km woverfort fra provinsen Khorasan til Yazd I 1997 05 31 blev shahrestanerne af Aliabad Gonbad e kavus Gorgan Kordkuy Minudasht og Torkaman sperareet fra provinsen Mazandaran for at danne provinsen Golestan a b c I 2004 09 29 blev Khorasan delt ind i tre provinser Nord Khorasan Razavi Khorasan Syd Khorasan Eksterne henvisninger Rediger eN Irans provinser pa Statoids Hentet fra https da wikipedia org w index php title Provinser i Iran amp oldid 10360343