www.wikidata.da-dk.nina.az

Priseret Ved priseret forsås dels en retsinstans der pådømmer prisesager prisedomstol dels læren om de retsregler der gæ

Priseret

Ved priseret forsås dels en retsinstans, der pådømmer prisesager (prisedomstol), dels læren om de retsregler, der gælder for opbringelse af priser. En prise er et skib eller en vare, der under en søkrig af en krigsførende magt er blevet opbragt på krigsskuepladsen, og hvor denne opbringelse er blevet godkendt af en dertil indrettet, kompetent domstol kaldet en priseret.

Opbringelse af priser adskiller sig fra rekvisition, hvor den krigsførende part lægger beslag på varer og skibe for at forsyne sig, mens rekvisition indebærer erstatningspligt over for den skadelidte, gælder dette ikke, når opbringelsen er blevet godkendt ved dom ("god prise", prisedømme), fordi den skadelidt har forbrudt sig mod de retningslinjer, som den krigsførende part har erklæret at ville praktisere under sin krigsførsel.

Den, som leder opbringningen af et skib i henhold til dette princip, kaldes undertiden prisemester. Ved prisepenge forstås den del af de opbragte skibes og deres ladnings værdi, som løbende udbetales til besætningen på det skib, der forestår opbringning, som modydelse for dette arbejde.

Historie Rediger

Princippet om at lægge beslag på skibe og ladninger i krigstider, som kan være til gavn for den part, der føres krig imod, er gammelt og går helt tilbage til middelalderen. I ældre tid blev skibe og deres besætning, der udførte denne virksomhed, kaldt for kapere. Sørøveriet i Vestindien havde deres rod i kapervirksomhed, men disse udførte denne uden gyldig tilladelse (et kaperbrev). Kapervirksomhed blev blandt andet udført af Danmark efter først Slaget på Rheden i 1801 og dernæst Københavns Bombardement i 1807. Danmark mistede sin krigsflåde og valgte i stedet at forsyne mindre både med kanoner (kanonbåde) og forsyne dem med kaperbrev. Ved Pariser-søretsdeklarationen af 16. april 1856 skulle denne virksomhed i princippet ophøre men reelt skete dette ikke.

Problemerne ved denne virksomhed, der fx også fandt sted under de latinamerikanske landes selvstændighedskamp i forhold til Spanien i begyndelsen af 1800-tallet, var, at der kan være vidt forskellig opfattelse i de to lande, der berøres af en sådan sag, om hvorvidt et skib reelt sejler under neutralt flag i forhold til de krigsførende parter men med en ladning, som den ene part har økonomiske interesser i, eller om et skib, som formelt hører under en krigsførende stat, sejler med en ellers tilladt ladning. Dette måtte give stor usikkerhed om prisedomstoles afgørelse. Dette gjorde, at den mulige klageadgang for den ramte part måtte forekomme usikker og ufuldstændig. For at tage højde for dette problem, blev der ved 2. Haag-konference 1907 foreslået en konvention, som dog ikke trådte i kraft. Ifølge dette forslag skulle den internationale domstol i Haag, bestå af mindst 9 og højst 15 dommere og lige så mange suppleanter til disse. Disse skulle udpeges for en periode på 6 år ad gangen dels med en fast repræsentation i retten dels med en suppleant for de daværende stormagter, henholdsvis Tyskland, Østrig-Ungarn, Frankrig, Storbritannien, Italien, Rusland, USA og Japan, mens andre stater skulle have ret til en plads og en suppleant for en del af perioden, dog således at det samlede antal af disse pladser højst var 7 pladser og 7 suppleanter. Eksempelvis skulle Sverige i 2 år af perioden have en dommer, men ingen suppleant, idet suppleanten skulle være fra Danmark, 2 år skulle man have en suppleant (for en norsk dommer) men ingen dommer, og 2 år hverken dommer eller suppleant. Denne bestemmelse blev imidlertid ændret således, at mindre lande i tilfælde, hvor de selv var part i en retssag, skulle have mulighed for at udpege en midlertidig repræsentant under denne sag. Ved samme konference foreslog Frankrig at afskaffe prisepengene, men forslaget blev ikke vedtaget.

Bestemmelserne blev med mindre tilpasninger fastholdt ved Londondeklarationen af 26. februar 1909. Under 1. Verdenskrig indførte de krigsførende lande imidlertid udvidede blokade- og kontrabande-bestemmelser, hvilket i nogen grad undergravede hensigten med systemet.

Se også Rediger

Noter Rediger

  1. "Prise-ret" (Ordbog over det danske sprog)
  2. ^ Rasmussen, s. 560
  3. ^ Munk-Jørgensen
  4. Nielsen, s. 20-29
  5. Nordisk Familjebok, Uggleupplagan, bind 22 (1915), sp. 292f
  6. Nordisk Familjebok, Uggleupplagan, bind 22 (1915), sp. 293
  7. Rasmussen, s. 565

Litteratur Rediger

  • Wivan Munk-Jørgensen. "Sørøveri i lovens navn" (Skalk 1993 nr 2, s. 16-17)
  • Per Nielsen: "Freja i frihedskrigen" (kronik i Skalk 1995 nr 2, s. 20-29)
  • Jørgen Skaarup: "God prise" (Skalk 1996 nr 2, s. 10-14)

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Ved priseret forsas dels en retsinstans der padommer prisesager prisedomstol dels laeren om de retsregler der gaelder for opbringelse af priser 1 En prise er et skib eller en vare der under en sokrig af en krigsforende magt er blevet opbragt pa krigsskuepladsen og hvor denne opbringelse er blevet godkendt af en dertil indrettet kompetent domstol kaldet en priseret Opbringelse af priser adskiller sig fra rekvisition hvor den krigsforende part laegger beslag pa varer og skibe for at forsyne sig mens rekvisition indebaerer erstatningspligt over for den skadelidte gaelder dette ikke nar opbringelsen er blevet godkendt ved dom god prise prisedomme fordi den skadelidt har forbrudt sig mod de retningslinjer som den krigsforende part har erklaeret at ville praktisere under sin krigsforsel 2 Den som leder opbringningen af et skib i henhold til dette princip kaldes undertiden prisemester 2 Ved prisepenge forstas den del af de opbragte skibes og deres ladnings vaerdi som lobende udbetales til besaetningen pa det skib der forestar opbringning som modydelse for dette arbejde 2 Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Se ogsa 3 Noter 4 Litteratur 5 Eksterne henvisningerHistorie RedigerPrincippet om at laegge beslag pa skibe og ladninger i krigstider som kan vaere til gavn for den part der fores krig imod er gammelt og gar helt tilbage til middelalderen I aeldre tid blev skibe og deres besaetning der udforte denne virksomhed kaldt for kapere Soroveriet i Vestindien havde deres rod i kapervirksomhed men disse udforte denne uden gyldig tilladelse et kaperbrev Kapervirksomhed blev blandt andet udfort af Danmark efter forst Slaget pa Rheden i 1801 og dernaest Kobenhavns Bombardement i 1807 Danmark mistede sin krigsflade og valgte i stedet at forsyne mindre bade med kanoner kanonbade og forsyne dem med kaperbrev 3 Ved Pariser soretsdeklarationen af 16 april 1856 skulle denne virksomhed i princippet 3 ophore men reelt skete dette ikke Problemerne ved denne virksomhed der fx ogsa fandt sted under de latinamerikanske landes selvstaendighedskamp i forhold til Spanien i begyndelsen af 1800 tallet 4 var at der kan vaere vidt forskellig opfattelse i de to lande der berores af en sadan sag om hvorvidt et skib reelt sejler under neutralt flag i forhold til de krigsforende parter men med en ladning som den ene part har okonomiske interesser i eller om et skib som formelt horer under en krigsforende stat sejler med en ellers tilladt ladning Dette matte give stor usikkerhed om prisedomstoles afgorelse Dette gjorde at den mulige klageadgang for den ramte part matte forekomme usikker og ufuldstaendig For at tage hojde for dette problem blev der ved 2 Haag konference 1907 foreslaet en konvention som dog ikke tradte i kraft Ifolge dette forslag skulle den internationale domstol i Haag besta af mindst 9 og hojst 15 dommere og lige sa mange suppleanter til disse Disse skulle udpeges for en periode pa 6 ar ad gangen dels med en fast repraesentation i retten dels med en suppleant for de davaerende stormagter henholdsvis Tyskland Ostrig Ungarn Frankrig Storbritannien Italien Rusland USA og Japan mens andre stater skulle have ret til en plads og en suppleant for en del af perioden dog saledes at det samlede antal af disse pladser hojst var 7 pladser og 7 suppleanter 5 Eksempelvis skulle Sverige i 2 ar af perioden have en dommer men ingen suppleant idet suppleanten skulle vaere fra Danmark 2 ar skulle man have en suppleant for en norsk dommer men ingen dommer og 2 ar hverken dommer eller suppleant Denne bestemmelse blev imidlertid aendret saledes at mindre lande i tilfaelde hvor de selv var part i en retssag skulle have mulighed for at udpege en midlertidig repraesentant under denne sag 6 Ved samme konference foreslog Frankrig at afskaffe prisepengene men forslaget blev ikke vedtaget Bestemmelserne blev med mindre tilpasninger fastholdt ved Londondeklarationen af 26 februar 1909 7 Under 1 Verdenskrig indforte de krigsforende lande imidlertid udvidede blokade og kontrabande bestemmelser hvilket i nogen grad undergravede hensigten med systemet Se ogsa RedigerDen internationale prisedomstolNoter Rediger Prise ret Ordbog over det danske sprog a b c Rasmussen s 560 a b Munk Jorgensen Nielsen s 20 29 Nordisk Familjebok Uggleupplagan bind 22 1915 sp 292f Nordisk Familjebok Uggleupplagan bind 22 1915 sp 293 Rasmussen s 565Litteratur RedigerWivan Munk Jorgensen Soroveri i lovens navn Skalk 1993 nr 2 s 16 17 Per Nielsen Freja i frihedskrigen kronik i Skalk 1995 nr 2 s 20 29 Jorgen Skaarup God prise Skalk 1996 nr 2 s 10 14 Eksterne henvisninger RedigerPrise i Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1925 forfattet af Gustav Rasmussen Priseret i Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1925 forfattet af Gustav Rasmussen Hentet fra https da wikipedia org w index php title Priseret amp oldid 11554929