www.wikidata.da-dk.nina.az

Peter 4 af Aragonien Peter catalansk Pere aragonsk Pero spansk Pedro Balaguer 5 september 1319 Barcelona 6 januar 1387 k

Peter 4. af Aragonien

Peter (catalansk: Pere, aragonsk: Pero, spansk: Pedro) (Balaguer, 5. september 1319 – Barcelona, 6. januar 1387), kaldet el Cerimoniós ("den Højtidelige") eller el del punyalet ("den med den lille daggert"), var konge af Aragonien, Valencia (som Peter 2.) og Sardinien (som Peter 1.) samt greve af Barcelona (som Peter 3.) fra 1336 til 1387. Han afsatte Jakob 3. af Mallorca og blev selv konge af Mallorca i 1344. Hans styre var præget af opgør med den aragonske adel og specielt den Aragonske Union. Han førte også krig i Sardinien, Sicilien, Mezzogiorno, Grækenland og Balearerne. Hans krige i Grækenland gjorde ham til hertug af Athen og Neopatria i 1381.

Peter 4. af Aragonien
Peter den Højtidelige
Peter 4., konge af Aragonien af Gonçal Peris Sarrià & Jaume Mateu (1427)
Konge af Aragonien, Valencia og Sardinien og Corsica
Greve af Barcelona
Kroning 1336
Zaragoza
Regerede 24. januar 1336 – 24. januar 1387
Forgænger Alfons 4.
Efterfølger Johan 1.
Ægtefælle Maria af Navarra (g. 1338)
Eleonora af Portugal (g. 1347)
Eleonora af Sicilien (g. 1349)
Sibila af Fortia (g. 1377)
Børn Johan 1., konge af Aragonien
Martin 1., konge af Aragonien
Constance, dronning af Sicilien
Johanne, grevinde af Ampurias
Leonora, dronning af Kastilien
Isabella, grevinde af Urgell
Hus Huset Aragonien
Far Alfons 4. af Aragonien
Mor Teresa d'Entença
Født 5. september 1319
Perpignan
Død 6. januar 1387
Religion Romersk-katolsk
En sardinsk dukat (eller principat), også kalder en Alfonsino, fra Peter 4.s styre. Bemærk de fire bjælker, som repræsenterer den Aragonske Krone.

Arvefølgekonflikter redigér

Peter 4.s våben ved Kongeporten i klosteret i Poblet

Peter blev født i Balaguer, som den ældste søn af og arving til Alfons 4., dengang greve af Urgell, og hans første kone, Teresa d'Entença. Peter arvede alle sine fars besiddelser bortset fra Urgell, som gik til hans yngre bror Jakob.

Efter sin fars død sammenkaldte han parlamentet (corts) i Zaragoza til sin kroning. Han kronede sig selv og underkastede sig dermed ikke Pavestaten til ærkebiskoppen af Zaragozas skuffelse. I følge hans egne senere beretninger medførte denne handling en del "bekymringer". Under kroningen bekræftede han Aragoniens privilegier. Han modtog også en delegation fra Kastilien, som ønskede han skulle godkende de donationer af land, som hans far havde givet hans stedmor Leonora, men han nægtede at give et klart svar angående legitimiteten af donationerne.

Efter festlighederne i Zaragoza, drog Peter mod Valencia for at blive kronet der. Undervejs stoppede han i Lleida for at bekræfte Cataloniens rettigheder og modtage hyldest fra sine catalanske undersåtter. Det fornærmede Barcelona, som normalt var vært for denne ceremoni og byen klagede til kongen, som hævdede at Lleida lå på hans vej til Valencia. I Valencia gjorde han sin stedmor arveløs og erklærede hendes kastilianske protektor, Peter Ponce af León og Jérica, for fredløs. Jérica havde dog så stor støtte i Aragonien, at Peter ikke kunne fastholde sin position og med pavelig indblanding måtte han i 1338 forlige sig med Jérica og Leonora fik sit land og sine rettigheder tilbage. På denne tid måtte Peter også trække sig tilbage fra en marokkansk invasion i Valencia og Kastilien.

I 1338 giftede han sig med Maria, den anden datter til Filip 3. af Navarra og Johanne 2. af Navarra. I maj 1339 allierede han sig med Alfons 11. af Kastilien mod Marokko, men hans bidrag, en flåde, havde ingen flydelse på det afgørende slag ved Río Salado (oktober 1340).

Erobringen af Mallorca redigér

Tidligt under hans styre var Jakob 3. af Mallorca, gift med Peters søster Constance, en torn i siden på ham. Jakob udskød to gange ceremonien, hvor han skulle bekræfte den aragonske konges overhøjhed og da han endelig udførte den i 1339 var det på hans egne betingelser. Mallorca havde opbygget en stor handel med uafhængige markeder og handelsprivilegier i det vestlige Middelhav og truede Barcelonas position. Mallorcas prægning af guldmønter og den diplomatiske sidestilling med et selvstændigt kongerige, som det havde med Frankrig og Italien ærgrede også Peter og det blev endnu værre da Jakob allierede sig med Abu Al-Hassan, kongen af Marokko og Peters fjende. Peters vrede fik dog først afløb i 1341, da Jakob var truet af en fransk invasion på gund af en konflikt om Herskabet Montpellier, og derefter søgte hjælp hos Aragonien. Peter ønskede ikke at provokere Frankrig og heller ikke at hjælpe Jakob. Han indkaldte Jakob til en cort i Barcelona, som han vidste Jakob ikke ville komme til. Da ingen fra Mallorca dukkede op fraskrev Peter sig sine forpligtelser som overherre over for Mallorca.

Peter startede herefter en retsproces mod Jakob for at fratage ham hans kongedømme. Han hævdede at Jakobs møntprægning i Grevskabet Roussillon og Cerdagne var en krænkelse af hans kongelige monopol på møntudstedelse. Det var et åbent spørgsmål i forhold til gamle traditioner i Roussillon og Cerdagne, men Peter pressede alligevel på. Pave Clemens 7. gik dog ind i striden og gav Jakob en høring i Barcelona foran en pavelig delegation. Peter spredte rygter om at Jakob forsøgte at fange ham, mens Jakob frygtede, at Peter ville forsøge at invadere Mallorca og returnerede til øen. I februar 1343 erklærede Peter at Jakob var en opsætsig vasal og fratog ham hans kongerige.

Da de retslige processer var afsluttet, gik Peter i krig. Hans rådgivere havde fortalt, at øboerne var overbebyrdede med skatter og at de ville gøre oprør for at støtte ham. I maj gik en flåde, som havde blokeret Algeciras, i land i Mallorca og besejrede hurtigt Jakobs hær i slaget ved Santa Ponça. Peter modtog Balearernes underkastelse og gav dem de samme privilegier, som de havde haft under Jakob 1. Jakob søgte fred og pave Clemens prøvede at mægle, men Peter returnerede til Barcelona og forberedte en invasion af Roussillon og Cerdagne. Peter erobrede disse i 1344 og Jakob overgav sig på betingelse af sin egen sikkerhed. I marts erklærede Peter Kongeriget Mallorca, som hørende under den Aragonske Krone i al evighed og kronede sig selv til konge.

I 1349 invaderede Jakob Mallorca, men han blev klart slået af Peters tropper i slaget ved Llucmajor. Jakob døde selv under slaget. Peter tillod formelt Jakob 4., at beholde den kongelige titel efter sin far. Da Jakob 4. døde i 1375 overtog Peter også titlen som konge af Mallorca. Mallorca forblev et kongerige under den Aragonske Krone indtil Nova Planta dekreterne i 1715.

Militær karriere redigér

Peter 4.s våbenskjold.

I henhold til en pagt med Kastilien, var Peter forpligtet til at hjælpe Alfons 11. af Kastilien i hans succesfulde angreb på Algeciras (1344) og hans mislykkede angreb på Gibraltar (1349) ved at forsvare mod et marokkansk modangreb.

Da Peter ikke havde nogle sønner (før 1350), var hans bror grev Jakob af Urgell arving til den Aragonske trone. Peter blev med tiden mere og mere mistroisk over for Jakobs hensigter. Han besluttede derfor at, han ville gøre sin datter Constance til arving til trods for tidligere praksis grundlagt af Jakob 1. og Alfons 4. for at udelukke kvinder fra tronen. Peter forlangte, at Jakob skulle fratræde stillingen som generalprokurator, som var en post, der normalt var reserveret til arvingen til den aragonske trone. Jakob flygtede til Zaragoza, hvor han fik støtte fra dele af adelen, der ønskede at fastholde deres magt over for kongen. Peter blev nødt til at holde et corts i Zaragoza, hvor han måtte give adskillige indrømmelser til adelen for at kvæle et oprør, han ikke var i stand til at slå ned. Blandt andet måtte han opgive sit forsøg på at gøre Constance til arving og genindsætte Jakob som generalprokurator. For at undgå yderligere nederlag opløste Peter dette corts under påskud af, at han var nøst til at tage sig af en krise, som havde udviklet sig i Sardinien. Kort efter, mens Peter var i Catalonien, døde Jakob pludseligt. Mange mistænkte Peter for at have beordret Jakob forgiftet. Uden deres leder var den Aragonske Union stærkt svækket.

Derefter tog han til Valencia, hvor han mødtes med den nystiftede Valencianske Union, som var oprettet med inspiration fra sit modstykke i Aragonien. I Murviedro (Sagunt) blev Peter tvunget til at udnævne sin stedbroder Ferran til ny generalprokurator. Han blev endnu en gang presset til at give indrømmelser til adelen. Da han denne gang forsøgte at forlade en dårlig situation, blev han tilbageholdt som fange af unionen. Her blev han ydmyget, da han og hans dronning blev tvunget til at danse med jævne folk for at vise deres underdanighed. Ironisk blev hans redning den Sorte Død. Valencia blev ramt i maj 1348 og det lykkedes Peter at flygte i forvirringen. Han samlede en hær af royalister i Aragon og angreb unionisterne ved Epila den 21. juli 1348. Peter vandt en total sejr. Han tog herefter til Zaragoza, hvor han kun henrettede 13 af unionslederne, hvilket efter det 14. århundredes standard var meget storsindet. Det samme kan ikke siges om den straf han gav Valencia. Peter blev overtalt til ikke at brænde byen ned og strø salt ud over den, men mange blev henrettet. Klokken, som blev brugt til at åbne den Valencianske Unions møder, blev smeltet og det smeltede metal blev hældt ned i halsen på unionslederne.

Fra 1356 var han i en væbnet konflikt med Peter af Kastilien i det som blev kaldt "To gange Peters Krig". Den blev afsluttet uden en vinder i 1375 i freden i Almazan på grund af den Sorte Død og flere naturkatastrofer.

Han erobrede Sicilien i 1377 men overdrog kongeriget til sin søn Martin.

Gennem sin regeringstid havde Peter mange konflikter med Nicolas Eymerich, som var generalinkvisitor i Aragonien.

Generalitat redigér

Ved et corts afholdt i Barcelona, Vilafranca del Penedès og Cervera i 1358–1359, oprettede Peter institutionen Generalitat. Kastilien havde netop invaderet Aragonien og Valencia og corts besluttede at strømline regeringen ved at udnævne et dusin deputerede til at styre kronens skatter og økonomi. Den første præsident for Generalitat var Berenguer de Cruïlles, biskop i Girona (1359).

Mod slutningen af sit styre (ca. 1370) fik Peter udfærdiget Sant Joan de la Penya Krøniken for at nedskrive den historiske basis for kronens autoritet.

Ægteskaber og børn redigér

I 1338 blev Peter gift med Maria af Navarre (1329–1347), datter af Johan 2. af Navarra. De fik tre døtre og én søn:

  • Constance, som blev gift med Frederik 3. af Sicilien.
  • Johanna, som blev gift med Johan, greve af Ampurias.
  • Maria af Aragonien (1345/6 - 3. juni 1348)
  • Peter af Aragonien (født og død 28. april 1347)

I 1347 i Barcelona, ægtede han Leonora af Portugal (1328–1348), datter af Alfons 4. af Portugal. Hun døde et år senere af den Sorte Død.

Hans tredje ægteskab, 27. august 1349 i Valencia var med Leonora af Sicilien (1325–1375), datter af Peter 2. af Sicilien. Fire børn blev født i dette ægteskab:

Hans sidste ægteskab, i 1377 i Barcelona, var til Sibila af Fortià (?-1406), som fødte ham en søn og en datter:

  • Alfons af Aragonien (1376–1377), greve af Morella, legitimeret 1377, døde ung
  • Isabella af Aragonien (1380–1424), gift med Jakob 2. af Urgell og mor til Isabella af Aragonien, grevinde af Urgell. Gennem Isabella nedstammer Johanna, prindsesse af Portugal og Johan 2. af Portugal fra Peter and Sibila.

Stamtavle redigér

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
16. Jakob 1. af Aragonien
 
 
 
 
 
 
 
8. Peter 3. af Aragonien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
17. Yolande af Ungarn
 
 
 
 
 
 
 
4. Jakob 2. af Aragonien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
18. Manfred af Sicilien
 
 
 
 
 
 
 
9. Constance af Sicilien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
19. Beatrice af Savoien
 
 
 
 
 
 
 
2. Alfons 4. af Aragonien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
20. Karl 1. af Napoli
 
 
 
 
 
 
 
10. Karl 2. af Napoli
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
21. Beatrice af Provence
 
 
 
 
 
 
 
5. Blanca af Anjou
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
22. Stefan 5. af Ungarn
 
 
 
 
 
 
 
11. Maria af Ungarn
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
23. Elizabeth af Kumanen
 
 
 
 
 
 
 
1. Peter 4. af Aragonien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
24. Vilhelm 6. af Montpellier
 
 
 
 
 
 
 
12. William Bernard d'Entença
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
25. Jusiana d'Entença
 
 
 
 
 
 
 
6. Gombald d'Entença
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
26. Pedro Fernandez de Azagra
 
 
 
 
 
 
 
13. Teresa de Azagra
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
27. Elfa Ortiz
 
 
 
 
 
 
 
3. Teresa d'Entença
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
28. Sancho d'Antilon
 
 
 
 
 
 
 
14. Sancho d'Antilon
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
29. Blanca de Erill
 
 
 
 
 
 
 
7. Constance d'Antilon
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
30. Alvar I d'Urgel
 
 
 
 
 
 
 
15. Eleanor d'Urgel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
31. Constance de Montcada
 
 
 
 
 
 

Noter redigér

  1. ^ Bisson, 104.
  2. ^ Chaytor, 167.
  3. ^ Bisson, 105.
  4. ^ Chaytor, 168.
  5. ^ Bisson, 106.
  6. ^ Chaytor, 170.
  7. ^ Chaytor, 171.
  8. ^ Bisson, 107.
  9. Descendants of Sibilia de Fortia

Referencer redigér

  • Bisson, Thomas N. The Medieval Crown of Aragon: A Short History. Oxford: Clarendon Press, 1986. ISBN 0-19-821987-3.
  • Chaytor, H. J. A History of Aragon and Catalonia. London: Methuen, 1933.
  • Setton, Kenneth M. Catalan Domination of Athens 1311–1380. Revised edition. London: Variorum, 1975.

Eksterne henvisninger redigér

  • Peter III of Catalonia-Aragon
Peter 4.
Huset Barcelona
Født: 5. september 1319 Død: 6. januar 1387
Titler som regent
Foregående:
Alfons 4. 		Konge af Aragonien
(som Peter 4.)
1336–1387 		Efterfølgende:
Johan 1.
Konge af Valencia
(som Peter 2.)
1336–1387
Greve af Barcelona
(som Peter 3.)
1336–1387
Konge af Sardinien og Corsica
(som Peter 1.)
1336–1387
Foregående:
Jakob 3. 		Konge af Mallorca
(som Peter 1.)
1344–1387
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Peter catalansk Pere aragonsk Pero spansk Pedro Balaguer 5 september 1319 Barcelona 6 januar 1387 kaldet el Cerimonios den Hojtidelige eller el del punyalet den med den lille daggert var konge af Aragonien Valencia som Peter 2 og Sardinien som Peter 1 samt greve af Barcelona som Peter 3 fra 1336 til 1387 Han afsatte Jakob 3 af Mallorca og blev selv konge af Mallorca i 1344 Hans styre var praeget af opgor med den aragonske adel og specielt den Aragonske Union Han forte ogsa krig i Sardinien Sicilien Mezzogiorno Graekenland og Balearerne Hans krige i Graekenland gjorde ham til hertug af Athen og Neopatria i 1381 Peter 4 af AragonienPeter den HojtideligePeter 4 konge af Aragonien af Goncal Peris Sarria amp Jaume Mateu 1427 Konge af Aragonien Valencia og Sardinien og CorsicaGreve af BarcelonaKroning1336 ZaragozaRegerede24 januar 1336 24 januar 1387ForgaengerAlfons 4 EfterfolgerJohan 1 Konge af MallorcaRegerede 1344 24 januar 1387 Forgaenger Jakob 3 Efterfolger Johan 1 AEgtefaelleMaria af Navarra g 1338 Eleonora af Portugal g 1347 Eleonora af Sicilien g 1349 Sibila af Fortia g 1377 BornJohan 1 konge af AragonienMartin 1 konge af AragonienConstance dronning af SicilienJohanne grevinde af AmpuriasLeonora dronning af KastilienIsabella grevinde af UrgellHusHuset AragonienFarAlfons 4 af AragonienMorTeresa d EntencaFodt5 september 1319PerpignanDod6 januar 1387ReligionRomersk katolskvdrEn sardinsk dukat eller principat ogsa kalder en Alfonsino fra Peter 4 s styre Bemaerk de fire bjaelker som repraesenterer den Aragonske Krone Indholdsfortegnelse 1 Arvefolgekonflikter 2 Erobringen af Mallorca 3 Militaer karriere 4 Generalitat 5 AEgteskaber og born 6 Stamtavle 7 Noter 8 Referencer 9 Eksterne henvisningerArvefolgekonflikter rediger nbsp Peter 4 s vaben ved Kongeporten i klosteret i PobletPeter blev fodt i Balaguer 1 som den aeldste son af og arving til Alfons 4 dengang greve af Urgell og hans forste kone Teresa d Entenca Peter arvede alle sine fars besiddelser bortset fra Urgell som gik til hans yngre bror Jakob Efter sin fars dod sammenkaldte han parlamentet corts i Zaragoza til sin kroning Han kronede sig selv og underkastede sig dermed ikke Pavestaten til aerkebiskoppen af Zaragozas skuffelse I folge hans egne senere beretninger medforte denne handling en del bekymringer 1 Under kroningen bekraeftede han Aragoniens privilegier 2 Han modtog ogsa en delegation fra Kastilien som onskede han skulle godkende de donationer af land som hans far havde givet hans stedmor Leonora men han naegtede at give et klart svar angaende legitimiteten af donationerne 2 Efter festlighederne i Zaragoza drog Peter mod Valencia for at blive kronet der Undervejs stoppede han i Lleida for at bekraefte Cataloniens rettigheder og modtage hyldest fra sine catalanske undersatter Det fornaermede Barcelona som normalt var vaert for denne ceremoni og byen klagede til kongen som haevdede at Lleida la pa hans vej til Valencia 3 I Valencia gjorde han sin stedmor arvelos og erklaerede hendes kastilianske protektor Peter Ponce af Leon og Jerica for fredlos 2 Jerica havde dog sa stor stotte i Aragonien at Peter ikke kunne fastholde sin position og med pavelig indblanding matte han i 1338 forlige sig med Jerica og Leonora fik sit land og sine rettigheder tilbage 4 Pa denne tid matte Peter ogsa traekke sig tilbage fra en marokkansk invasion i Valencia og Kastilien I 1338 giftede han sig med Maria den anden datter til Filip 3 af Navarra og Johanne 2 af Navarra 4 I maj 1339 allierede han sig med Alfons 11 af Kastilien mod Marokko men hans bidrag en flade havde ingen flydelse pa det afgorende slag ved Rio Salado oktober 1340 3 Erobringen af Mallorca redigerTidligt under hans styre var Jakob 3 af Mallorca gift med Peters soster Constance en torn i siden pa ham Jakob udskod to gange ceremonien hvor han skulle bekraefte den aragonske konges overhojhed og da han endelig udforte den i 1339 var det pa hans egne betingelser 3 Mallorca havde opbygget en stor handel med uafhaengige markeder og handelsprivilegier i det vestlige Middelhav og truede Barcelonas position 3 Mallorcas praegning af guldmonter og den diplomatiske sidestilling med et selvstaendigt kongerige som det havde med Frankrig og Italien aergrede ogsa Peter og det blev endnu vaerre da Jakob allierede sig med Abu Al Hassan kongen af Marokko og Peters fjende 3 Peters vrede fik dog forst aflob i 1341 da Jakob var truet af en fransk invasion pa gund af en konflikt om Herskabet Montpellier og derefter sogte hjaelp hos Aragonien 5 6 Peter onskede ikke at provokere Frankrig og heller ikke at hjaelpe Jakob Han indkaldte Jakob til en cort i Barcelona som han vidste Jakob ikke ville komme til Da ingen fra Mallorca dukkede op fraskrev Peter sig sine forpligtelser som overherre over for Mallorca 5 6 Peter startede herefter en retsproces mod Jakob for at fratage ham hans kongedomme Han haevdede at Jakobs montpraegning i Grevskabet Roussillon og Cerdagne var en kraenkelse af hans kongelige monopol pa montudstedelse 5 6 Det var et abent sporgsmal i forhold til gamle traditioner i Roussillon og Cerdagne men Peter pressede alligevel pa Pave Clemens 7 gik dog ind i striden og gav Jakob en horing i Barcelona foran en pavelig delegation 5 6 Peter spredte rygter om at Jakob forsogte at fange ham 5 6 mens Jakob frygtede at Peter ville forsoge at invadere Mallorca og returnerede til oen 7 I februar 1343 erklaerede Peter at Jakob var en opsaetsig vasal og fratog ham hans kongerige 5 7 Da de retslige processer var afsluttet gik Peter i krig Hans radgivere havde fortalt at oboerne var overbebyrdede med skatter og at de ville gore opror for at stotte ham 7 I maj gik en flade som havde blokeret Algeciras i land i Mallorca og besejrede hurtigt Jakobs haer i slaget ved Santa Ponca 5 7 Peter modtog Balearernes underkastelse og gav dem de samme privilegier som de havde haft under Jakob 1 8 Jakob sogte fred og pave Clemens provede at maegle men Peter returnerede til Barcelona og forberedte en invasion af Roussillon og Cerdagne 5 7 Peter erobrede disse i 1344 og Jakob overgav sig pa betingelse af sin egen sikkerhed 5 7 I marts erklaerede Peter Kongeriget Mallorca som horende under den Aragonske Krone i al evighed og kronede sig selv til konge 7 8 I 1349 invaderede Jakob Mallorca men han blev klart slaet af Peters tropper i slaget ved Llucmajor Jakob dode selv under slaget Peter tillod formelt Jakob 4 at beholde den kongelige titel efter sin far Da Jakob 4 dode i 1375 overtog Peter ogsa titlen som konge af Mallorca Mallorca forblev et kongerige under den Aragonske Krone indtil Nova Planta dekreterne i 1715 Militaer karriere rediger nbsp Peter 4 s vabenskjold I henhold til en pagt med Kastilien var Peter forpligtet til at hjaelpe Alfons 11 af Kastilien i hans succesfulde angreb pa Algeciras 1344 og hans mislykkede angreb pa Gibraltar 1349 ved at forsvare mod et marokkansk modangreb Da Peter ikke havde nogle sonner for 1350 var hans bror grev Jakob af Urgell arving til den Aragonske trone Peter blev med tiden mere og mere mistroisk over for Jakobs hensigter Han besluttede derfor at han ville gore sin datter Constance til arving til trods for tidligere praksis grundlagt af Jakob 1 og Alfons 4 for at udelukke kvinder fra tronen Peter forlangte at Jakob skulle fratraede stillingen som generalprokurator som var en post der normalt var reserveret til arvingen til den aragonske trone Jakob flygtede til Zaragoza hvor han fik stotte fra dele af adelen der onskede at fastholde deres magt over for kongen Peter blev nodt til at holde et corts i Zaragoza hvor han matte give adskillige indrommelser til adelen for at kvaele et opror han ikke var i stand til at sla ned Blandt andet matte han opgive sit forsog pa at gore Constance til arving og genindsaette Jakob som generalprokurator For at undga yderligere nederlag oploste Peter dette corts under paskud af at han var nost til at tage sig af en krise som havde udviklet sig i Sardinien Kort efter mens Peter var i Catalonien dode Jakob pludseligt Mange mistaenkte Peter for at have beordret Jakob forgiftet Uden deres leder var den Aragonske Union staerkt svaekket Derefter tog han til Valencia hvor han modtes med den nystiftede Valencianske Union som var oprettet med inspiration fra sit modstykke i Aragonien I Murviedro Sagunt blev Peter tvunget til at udnaevne sin stedbroder Ferran til ny generalprokurator Han blev endnu en gang presset til at give indrommelser til adelen Da han denne gang forsogte at forlade en darlig situation blev han tilbageholdt som fange af unionen Her blev han ydmyget da han og hans dronning blev tvunget til at danse med jaevne folk for at vise deres underdanighed Ironisk blev hans redning den Sorte Dod Valencia blev ramt i maj 1348 og det lykkedes Peter at flygte i forvirringen Han samlede en haer af royalister i Aragon og angreb unionisterne ved Epila den 21 juli 1348 Peter vandt en total sejr Han tog herefter til Zaragoza hvor han kun henrettede 13 af unionslederne hvilket efter det 14 arhundredes standard var meget storsindet Det samme kan ikke siges om den straf han gav Valencia Peter blev overtalt til ikke at braende byen ned og stro salt ud over den men mange blev henrettet Klokken som blev brugt til at abne den Valencianske Unions moder blev smeltet og det smeltede metal blev haeldt ned i halsen pa unionslederne Fra 1356 var han i en vaebnet konflikt med Peter af Kastilien i det som blev kaldt To gange Peters Krig Den blev afsluttet uden en vinder i 1375 i freden i Almazan pa grund af den Sorte Dod og flere naturkatastrofer Han erobrede Sicilien i 1377 men overdrog kongeriget til sin son Martin Gennem sin regeringstid havde Peter mange konflikter med Nicolas Eymerich som var generalinkvisitor i Aragonien Generalitat redigerVed et corts afholdt i Barcelona Vilafranca del Penedes og Cervera i 1358 1359 oprettede Peter institutionen Generalitat Kastilien havde netop invaderet Aragonien og Valencia og corts besluttede at stromline regeringen ved at udnaevne et dusin deputerede til at styre kronens skatter og okonomi Den forste praesident for Generalitat var Berenguer de Cruilles biskop i Girona 1359 Mod slutningen af sit styre ca 1370 fik Peter udfaerdiget Sant Joan de la Penya Kroniken for at nedskrive den historiske basis for kronens autoritet AEgteskaber og born redigerI 1338 blev Peter gift med Maria af Navarre 1329 1347 datter af Johan 2 af Navarra De fik tre dotre og en son Constance som blev gift med Frederik 3 af Sicilien Johanna som blev gift med Johan greve af Ampurias Maria af Aragonien 1345 6 3 juni 1348 Peter af Aragonien fodt og dod 28 april 1347 I 1347 i Barcelona aegtede han Leonora af Portugal 1328 1348 datter af Alfons 4 af Portugal Hun dode et ar senere af den Sorte Dod Hans tredje aegteskab 27 august 1349 i Valencia var med Leonora af Sicilien 1325 1375 datter af Peter 2 af Sicilien Fire born blev fodt i dette aegteskab Johan 1 1350 1396 Martin 1 1356 1410 Leonora som blev gift med Johan 1 af Kastilien og var mor til Ferdinand 1 af Aragonien Alfons 1362 1364 dode ung Hans sidste aegteskab i 1377 i Barcelona var til Sibila af Fortia 1406 som fodte ham en son og en datter Alfons af Aragonien 1376 1377 greve af Morella legitimeret 1377 dode ung Isabella af Aragonien 1380 1424 gift med Jakob 2 af Urgell og mor til Isabella af Aragonien grevinde af Urgell Gennem Isabella nedstammer Johanna prindsesse af Portugal og Johan 2 af Portugal fra Peter and Sibila 9 Stamtavle rediger 16 Jakob 1 af Aragonien 8 Peter 3 af Aragonien 17 Yolande af Ungarn 4 Jakob 2 af Aragonien 18 Manfred af Sicilien 9 Constance af Sicilien 19 Beatrice af Savoien 2 Alfons 4 af Aragonien 20 Karl 1 af Napoli 10 Karl 2 af Napoli 21 Beatrice af Provence 5 Blanca af Anjou 22 Stefan 5 af Ungarn 11 Maria af Ungarn 23 Elizabeth af Kumanen 1 Peter 4 af Aragonien 24 Vilhelm 6 af Montpellier 12 William Bernard d Entenca 25 Jusiana d Entenca 6 Gombald d Entenca 26 Pedro Fernandez de Azagra 13 Teresa de Azagra 27 Elfa Ortiz 3 Teresa d Entenca 28 Sancho d Antilon 14 Sancho d Antilon 29 Blanca de Erill 7 Constance d Antilon 30 Alvar I d Urgel 15 Eleanor d Urgel 31 Constance de Montcada Noter rediger a b Bisson 104 a b c Chaytor 167 a b c d e Bisson 105 a b Chaytor 168 a b c d e f g h i Bisson 106 a b c d e Chaytor 170 a b c d e f g Chaytor 171 a b Bisson 107 Descendants of Sibilia de FortiaReferencer redigerBisson Thomas N The Medieval Crown of Aragon A Short History Oxford Clarendon Press 1986 ISBN 0 19 821987 3 Chaytor H J A History of Aragon and Catalonia London Methuen 1933 Setton Kenneth M Catalan Domination of Athens 1311 1380 Revised edition London Variorum 1975 Eksterne henvisninger redigerPeter III of Catalonia Aragon nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Peter 4 af AragonienPeter 4 Huset BarcelonaFodt 5 september 1319 Dod 6 januar 1387Titler som regentForegaende Alfons 4 Konge af Aragonien som Peter 4 1336 1387 Efterfolgende Johan 1 Konge af Valencia som Peter 2 1336 1387Greve af Barcelona som Peter 3 1336 1387Konge af Sardinien og Corsica som Peter 1 1336 1387Foregaende Jakob 3 Konge af Mallorca som Peter 1 1344 1387 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Peter 4 af Aragonien amp oldid 11322705