Lydord (sjældent Onomatopoietikon) er en betegnelse for et ord, som er dannet ved efterligning af naturlig lyd. Eksempelvis er dyrelydene "muh" og "øf" onomatopoietika, ligesom "pip", "vov" eller "mæh". Desuden ses det i orddannelser såsom "plask", "splat" "bøvs" og "bang".[kilde mangler]
Onomatopoietikon Rediger
Et lydord kaldes sjældent et Onomatopoietikon (flertal: Onomatopoietika), af græsk: onoma, "navn" eller "ord", og poiein, "skabe").[kilde mangler]
Spogenes oprindelse Rediger
Der er ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem. (marts 2020) (Lær, hvordan og hvornår man skal fjerne denne skabelon besked) |
Eksistensen af lydord har ofte været brugt som argument imod strukturalisme, der hævder at verbalsproget er tilfældigt konstrueret. Dette tilbagevises dog af Ferdinand de Saussure i hans tekst Lingvistikkens objekt.
Universalitet Rediger
Der er ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem. (marts 2020) (Lær, hvordan og hvornår man skal fjerne denne skabelon besked) |
Lydord er ikke universelle, men afhænger af sprog. Eksempelvis er lydordet for en kats lyd "miav" på dansk, "meow" på engelsk og "nyan" på japansk.
Referencer Rediger
- Lars Henriksen, "Er nogle sprog bedre end andre", i Sprogpsykologi. Udvalgte kerneemner, Museum Tusculanums Forlag, 2004
- DDO: Lydord
Litteratur Rediger
- Saussure, Ferdinand: "Lingvistikkens objekt", Strukturalisme. En antologi, København 1970, s. 21
- Sprogpsykologi. Udvalgte kerneemner, Museum Tusculanums Forlag, 2004
Eksterne henvisninger Rediger
| Se Wiktionarys definition på ordet: Lydord |
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Lydord