www.wikidata.da-dk.nina.az

Nordfyenske Jernbane NFJ eller Bogensebanen var en dansk privatbane mellem Odense og Bogense via Otterup 1882 1966 Banen

Nordfyenske Jernbane

Nordfyenske Jernbane (NFJ) – eller Bogensebanen – var en dansk privatbane mellem Odense og Bogense via Otterup 1882-1966.

Banens placering
Banens linjeføring

Historie Rediger

Banen havde hjemmel i Lov af 18. marts 1881. Koncession blev givet med den betingelse, at banen skulle være etableret inden 1. juli 1883. Koncessionen blev udstedt til et midlertidigt udvalg, som efter cirka 3 måneder overdrog den til Det Nordfynske Jernbaneselskab.

De fleste stationer havde rejsestald, hvor folk fra oplandet kunne henstille deres vogne og heste. Indtil udgangen af 1889 havde de 5 stationer Beldringe, Otterup, Kappendrup, Skamby og Jullerup også bevilling til krohold.

Banen havde oprindeligt hovedkontor i Odense, men det flyttede til Bogense i 1910, da N.P. Thage blev driftsbestyrer. I 1962 flyttede hovedkontoret tilbage til Odense, da NFJ gik i driftsfællesskab med Nordvestfyenske Jernbane og Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane.

Under Besættelsen fik tyskerne i 1943 anlagt et 2,5 km langt sidespor fra Lumby trinbræt til Flyvestation Beldringe. Flyvestationen stillede store krav til transport af materialer og bevirkede, at NFJ var den danske privatbane, der blev ramt af flest sabotager (191). Efter krigen blev sporet taget op, og de ret svære skinner på 33,4 kg/m blev brugt til udskiftning af sporet mellem Snapind og Søhus. Sporet var også meget slidt helt til Beldringe, men da Kolding Sydbaner blev nedlagt i 1948, skaffede man herfra 20 km spor med 22,45 kg/m, og det rakte så man kunne udskifte skinnerne helt til Uggerslev.

I 1956-57 blev der i km 3,6 mellem Snapind og Næsby anlagt et 1 km langt sidespor mod øst til Haustrups Fabrikker, der fremstillede blikvarer, bl.a. konservesdåser. Der kunne være op til 20 godsvogne om dagen, så fabrikkerne blev en endnu vigtigere kunde end sukkerroeavlerne havde været. Efter nedlæggelsen af banen blev sporet i 1972 forlænget, så det fik forbindelse med Odense havnebane i stedet.

Strækningsdata Rediger

  • Åbnet 30. juni 1882
  • Længde: 38,1 km
  • Sporvidde: 1.435 mm
  • Skinnevægt: 17 kg/m, fra 1945 33,4 kg/m Snapind-Søhus, fra 1948 22,45 kg/m Søhus-Uggerslev
  • Maks. hastighed: 70 km/t
  • Nedlagt 1. april 1966

Standsningssteder Rediger

  • Odense Banegård i km 0,0 – forbindelse med Den fynske hovedbane, Svendborgbanen, Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane, Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane og Odense-Brenderup-Middelfart.
  • Snapind billetsalgssted i km 2,6 fra 1915 med en lille murstensbygning, der blev revet ned i 1969.
  • Næsby billetsalgssted i km 4,2 fra 1885. Holdeplads 1886, læssespor anlagt 1912, station 1916 med stationsbygning, men ikke rejsestald. Nedrykket til trinbræt med automatiske halvbomme 1964.
  • Søhus billetsalgssted i km 6,1. Holdeplads med læssespor 1890, station 1922 med stationsbygning, men ikke rejsestald.
  • Lumby trinbræt i km 8,2 med træskur og grusperron. Læssespor med stikspor 1917.
  • Beldringe station i km 10,3 med krydsningsspor og midterperron samt privat varehus.
  • Lunde station i km 13,4 med svinefold og stikspor fra læssesporet til privat varehus for Lunde Korn- og Foderstofforretning. Blev kaldt Lunde Fyn for at undgå forveksling med Lunde J på Varde-Nørre Nebel Jernbane.
  • Otterup station i km 16,4 med krydsningsspor og midterperron, 2 lange læssespor, galgekran, brovægt, stikspor til enderampe, svinefold, dræsinehus, private varehuse og roebane til Nislevgård.
  • Brandsby trinbræt i km 18,8 fra 1923 med træskur og grusperron.
  • Kappendrup station i km 20,3 med vandtårn og vandkran, krydsningsspor og midterperron, langt læssespor med privat varehus samt stikspor til Fyns Andels Foderstofkompagnis varehus.
  • Uggerslev billetsalgssted i km 22,8 fra oktober 1982. Holdeplads med læssespor 1883, station 1922 med stationsbygning og rejsestald.
  • Skamby station i km 24,7 med 2 stikspor til private varehuse, det ene tilhørende Fyns Andels Foderstofkompagni.
  • Rostrup trinbræt i km 26,1 ved et ladespor, anlagt i 1925 til roetransport.
  • Jullerup station i km 29,1 med privat varehus og stikspor fra læssesporet med galgekran.
  • Guldbjerg holdeplads med sidespor i km 33,1. Station 1922 med stationsbygning og rejsestald. I km 31,4 blev Ejlby ladespor i 1924 anlagt til roetransport.
  • Harritslev trinbræt fra 1929 i km 36,0 med grusperron og et træskur ca. 100 m derfra.
  • Bogense station i km 38,1 med to perroner, mange spor, stikspor til enderampe, sidespor til slagteriet, drejeskive, kulgård, vandkran, remiser, værksteder, dræsinehus og havnebane langs nordkajen – forbindelse med Brenderupbanen.

Bevarede stationsbygninger Rediger

Stationsbygningerne blev tegnet af N.P.C. Holsøe. I Næsby og Otterup er de revet ned.

Strækninger hvor banetracéet er bevaret Rediger

10 km af banens tracé er bevaret og tilgængeligt – inkl. roebanen i Otterup, der er bevaret som Kærlighedsstien. 4 km af tracéet er blevet til Søhusstien mellem Odense centrum og Søhus.

Eksterne kilder/henvisninger Rediger

Se også Rediger

Koordinater: 55°31′39″N 10°16′40″Ø / 55.52737°N 10.27785°Ø / 55.52737; 10.27785

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Nordfyenske Jernbane NFJ eller Bogensebanen var en dansk privatbane mellem Odense og Bogense via Otterup 1882 1966 Banens placeringBanens linjeforing Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Straekningsdata 3 Standsningssteder 3 1 Bevarede stationsbygninger 4 Straekninger hvor banetraceet er bevaret 5 Eksterne kilder henvisninger 6 Se ogsaHistorie RedigerBanen havde hjemmel i Lov af 18 marts 1881 Koncession blev givet med den betingelse at banen skulle vaere etableret inden 1 juli 1883 Koncessionen blev udstedt til et midlertidigt udvalg som efter cirka 3 maneder overdrog den til Det Nordfynske Jernbaneselskab De fleste stationer havde rejsestald hvor folk fra oplandet kunne henstille deres vogne og heste Indtil udgangen af 1889 havde de 5 stationer Beldringe Otterup Kappendrup Skamby og Jullerup ogsa bevilling til krohold Banen havde oprindeligt hovedkontor i Odense men det flyttede til Bogense i 1910 da N P Thage blev driftsbestyrer I 1962 flyttede hovedkontoret tilbage til Odense da NFJ gik i driftsfaellesskab med Nordvestfyenske Jernbane og Odense Kerteminde Martofte Jernbane Under Besaettelsen fik tyskerne i 1943 anlagt et 2 5 km langt sidespor fra Lumby trinbraet til Flyvestation Beldringe Flyvestationen stillede store krav til transport af materialer og bevirkede at NFJ var den danske privatbane der blev ramt af flest sabotager 191 Efter krigen blev sporet taget op og de ret svaere skinner pa 33 4 kg m blev brugt til udskiftning af sporet mellem Snapind og Sohus Sporet var ogsa meget slidt helt til Beldringe men da Kolding Sydbaner blev nedlagt i 1948 skaffede man herfra 20 km spor med 22 45 kg m og det rakte sa man kunne udskifte skinnerne helt til Uggerslev I 1956 57 blev der i km 3 6 mellem Snapind og Naesby anlagt et 1 km langt sidespor mod ost til Haustrups Fabrikker der fremstillede blikvarer bl a konservesdaser Der kunne vaere op til 20 godsvogne om dagen sa fabrikkerne blev en endnu vigtigere kunde end sukkerroeavlerne havde vaeret Efter nedlaeggelsen af banen blev sporet i 1972 forlaenget sa det fik forbindelse med Odense havnebane i stedet Straekningsdata RedigerAbnet 30 juni 1882 Laengde 38 1 km Sporvidde 1 435 mm Skinnevaegt 17 kg m fra 1945 33 4 kg m Snapind Sohus fra 1948 22 45 kg m Sohus Uggerslev Maks hastighed 70 km t Nedlagt 1 april 1966Standsningssteder RedigerOdense Banegard i km 0 0 forbindelse med Den fynske hovedbane Svendborgbanen Odense Kerteminde Martofte Jernbane Odense Norre Broby Faaborg Jernbane og Odense Brenderup Middelfart Snapind billetsalgssted i km 2 6 fra 1915 med en lille murstensbygning der blev revet ned i 1969 Naesby billetsalgssted i km 4 2 fra 1885 Holdeplads 1886 laessespor anlagt 1912 station 1916 med stationsbygning men ikke rejsestald Nedrykket til trinbraet med automatiske halvbomme 1964 Sohus billetsalgssted i km 6 1 Holdeplads med laessespor 1890 station 1922 med stationsbygning men ikke rejsestald Lumby trinbraet i km 8 2 med traeskur og grusperron Laessespor med stikspor 1917 Beldringe station i km 10 3 med krydsningsspor og midterperron samt privat varehus Lunde station i km 13 4 med svinefold og stikspor fra laessesporet til privat varehus for Lunde Korn og Foderstofforretning Blev kaldt Lunde Fyn for at undga forveksling med Lunde J pa Varde Norre Nebel Jernbane Otterup station i km 16 4 med krydsningsspor og midterperron 2 lange laessespor galgekran brovaegt stikspor til enderampe svinefold draesinehus private varehuse og roebane til Nislevgard Brandsby trinbraet i km 18 8 fra 1923 med traeskur og grusperron Kappendrup station i km 20 3 med vandtarn og vandkran krydsningsspor og midterperron langt laessespor med privat varehus samt stikspor til Fyns Andels Foderstofkompagnis varehus Uggerslev billetsalgssted i km 22 8 fra oktober 1982 Holdeplads med laessespor 1883 station 1922 med stationsbygning og rejsestald Skamby station i km 24 7 med 2 stikspor til private varehuse det ene tilhorende Fyns Andels Foderstofkompagni Rostrup trinbraet i km 26 1 ved et ladespor anlagt i 1925 til roetransport Jullerup station i km 29 1 med privat varehus og stikspor fra laessesporet med galgekran Guldbjerg holdeplads med sidespor i km 33 1 Station 1922 med stationsbygning og rejsestald I km 31 4 blev Ejlby ladespor i 1924 anlagt til roetransport Harritslev trinbraet fra 1929 i km 36 0 med grusperron og et traeskur ca 100 m derfra Bogense station i km 38 1 med to perroner mange spor stikspor til enderampe sidespor til slagteriet drejeskive kulgard vandkran remiser vaerksteder draesinehus og havnebane langs nordkajen forbindelse med Brenderupbanen Bevarede stationsbygninger Rediger Stationsbygningerne blev tegnet af N P C Holsoe I Naesby og Otterup er de revet ned nbsp Naesby Banevaenget 1A nbsp Sohus Sohusvej 17 nbsp Beldringe Lufthavnsvej 70 nbsp Lunde Lunde Bygade 153 nbsp Kappendrup Kappendrup 45A nbsp Uggerslev Stationsvej 25 nbsp Skamby Stationsvej 2 nbsp Jullerup Jullerupvej 45 nbsp Guldbjerg Ejlbyvej 4 nbsp Bogense Vestergade 16Straekninger hvor banetraceet er bevaret Rediger10 km af banens trace er bevaret og tilgaengeligt inkl roebanen i Otterup der er bevaret som Kaerlighedsstien 4 km af traceet er blevet til Sohusstien mellem Odense centrum og Sohus nbsp Sohusstien langs Skjoldborgsvej nbsp Markvej mellem Beldringe og Lunde nbsp Mellem Rodevej og Akandevej i Otterup nbsp Mellem Gartnervaenget og Banepladsen i Otterup nbsp Mellem Uggerslevvej og Svinget i Uggerslev nbsp Nordvest for Kristianslundvej i Bogense nbsp Kaerlighedsstien pa roebanens trace i OtterupEksterne kilder henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nordfyenske Jernbane Niels Jensen Danske jernbaner 1847 1972 J Fr Clausens Forlag 1972 ISBN 8711017651 s 78 80 Signalposten 1993 3 s 99 112 og 121 128 toptop dk Nordfyenske Jernbane NFJ Arkiveret 29 januar 2016 hos Wayback Machine Jernbanen 2003 3 Pa sporet af Nordfynske Jernbane NFJ kvindebjerg dk AEldre malebordsblade Webside ikke laengere tilgaengelig Se ogsa RedigerVandring og cykling pa nedlagte jernbaner i Danmark Odense Bogense Danske jernbanerKoordinater 55 31 39 N 10 16 40 O 55 52737 N 10 27785 O 55 52737 10 27785 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Nordfyenske Jernbane amp oldid 11321635