www.wikidata.da-dk.nina.az

Nipisat ø Sisimiut For Nipisat Loranstation på øen Qeqertarsuaq Disko se Nipisat Loran station Qeqertarsuaq For alternat

Nipisat (ø, Sisimiut)

Nipisat ("stenbiderne") er en lille, nu ubeboet ø med historisk betydning syd for Sisimiut på Grønlands vestkyst. På øen er fundet en 4000 år gammel boplads fra Saqqaq-kulturen, og på øen lå i nogle få år omkring 1729 den ene af de dengang i alt to dansk-norske kolonier i Grønland.

UNESCO Verdensarvsområde
Nipisat
Land  Grønland
Type Kultur
Sted Qeqqata, Vestgrønland
Kriterium v
Reference 1557
Region Europa
Oversigtskort
Nipisat
Nipisats beliggenhed i Grønland 66°48′51″N 53°30′58″V / 66.81417°N 53.51611°V / 66.81417; -53.51611Koordinater: 66°48′51″N 53°30′58″V / 66.81417°N 53.51611°V / 66.81417; -53.51611

Beliggenhed Rediger

Nipisat ligger 15 km sydsydøst for Sisimiut (tidligere dansk navn: Holsteinsborg) i Qeqqata kommune, ud til Davisstrædet. Øen er en del af en gruppe små øer og skær, som ligger lige vest for øen Sarfannguit Nunataat (dansk navn: Sarfannguaqland), ved nordsiden af fjorden Ikertooqs munding. Ad søvejen er afstanden til Sisimiut 20 km og til bygden Itilleq 30 km.

Topografi Rediger

Øen er lille og ret lav. Den er 2 km lang og ½-1 km bred med et areal på 1,4 km2. Midt på øen ligger lavningen Naqinnersuaq, som mod nord og syd afgrænses af to bugter. I lavningen strækker nogle småsøer – hvoraf den største er 350 m lang – sig ind på øens østlige, let kuperede del. Højden af øens højeste punkt er lidt uklar, idet ét kort anfører 28 m.o.h. og et andet, ældre kort angiver 43 m.o.h. for samme punkt på øens østlige halvdel.

Geografisk Rediger

Havet vest for Nipisat, Davisstrædet, er isfrit hele året. Dog fryser de mere lukkede dele af fjordene til i vinterperioden. Øens vegetation er dværgbuskhede med lave dværgbirk og arktisk pil, laver og urtevegetation. Fjordene omkring Nipisat har et rigt dyreliv, og med sin placering mellem de to store fjorde Ikertooq og Amerloq ligger øen centralt i forhold til fangst, idet sundet Nipisat Pulariaat mellem Nipisat og naboøen Aappilattoq mod øst ofte benyttes af hvaler og sæler, som bevæger sig mellem de to fjorde.

I lavningen Naqinnersuaqs sydvestlige del lå der i forvejen en grønlandsk boplads, da dansk-norske kolonisatorer i 1724 – på Hans Egedes initiativ – ankom til øen fra Haabets Ø og etablerede kolonien Nipisat i lavningens sydøstlige ende, ved den sydlige bugt der fungerede som koloniens havn. Der kan i området stadig ses ruiner af de grønlandske tørvehuse og koloniens rådshus, samt af det fort med kanonbatterier som blev bygget i 1729. Nær Nipisats sydøstlige ende ligger Illorsualik – som er ruinen af kolonien Nipisats proviantmagasin. Proviantmagasin-ruinen er 9 m bred og 32 m lang, og den danske betydning af navnet Illorsualik er da også "(stedet som er) forsynet med et anseeligt hus".
Vestligst på øen ligger næsset Karra (navnet betyder "det yderste forbjerg").

Historie Rediger

På Nipisat fandt lederen af Sisimiuts museum i 1989 en sommerboplads fra Saqqaq-kulturen, som blev udgravet i de følgende 5 år. Resultaterne af det arkæologiske arbejde viser, at bopladsen blev benyttet regelmæssigt i perioden fra for cirka 4000 år siden og frem til omtrent 800 år f.v.t. Se afsnittet Arkæologi nedenfor.

På øen lå i nogle få år – mellem 1724 og 1731 – kolonien Nipisat, som var den anden dansk-norske koloni i Grønland og bestod af en handels- og missionsstation og et hvalfangstanlæg, som på foranledning af missionæren Hans Egede opførtes i 1724. I sommeren 1725 – mens kolonien var midlertidigt forladt – blev dens bygninger nedbrændt af hollandske hvalfangere, som på den tid konkurrerede med Danmark-Norge om hvalfangst og handel ved Grønland.
På ordre fra kong Frederik d. 4. blev kolonien genetableret i 1729 – denne gang inklusive et fort med egen garnison, som skulle beskytte kolonien mod de hollandske hvalfangere. Kolonien blev dog allerede nedlagt i 1731 efter ordre fra den nye konge Christian d. 6., og de forladte bygninger blev efterfølgende atter brændt ned af hollandske hvalfangere. Der blev ikke fra dansk-norsk side gjort flere forsøg på at etablere koloni på øen.

På øen er der fire europæiske grave fra midt i 1700-tallet.

Nipisat udgør den vestlige ende af et kulturelt betydningsfuldt jagtområde i Qeqqata kommune, som under navnet "Aasivissuit – Nipisat" blev optaget på UNESCO's Verdensarvsliste den 30. juni 2018.

Arkæologi Rediger

Nipisat er også bemærkelsesværdig for fundet af en boplads, med yderst velbevaret materiale, fra den palæo-eskimoiske Saqqaq-kultur. Saqqaq-kulturen var – som betegnelsen 'palæo-eskimoisk' angiver – en af de tidligste eskimoiske kulturer i Grønland og det øvrige Arktis, og i Grønland levede dens mennesker fra ca. år 2400 f.v.t. til cirka 800 år f.v.t.
Den arkæologiske lokalitet blev opdaget i 1989 af Finn Kramer, daværende leder af Sisimiut Museum, og i perioden 1990-1994 gennemførtes i fire somre udgravninger på i alt 206 m2. Ved udgravningerne deltog, udover arkæologer, også interesserede borgere fra Sisimiut kommune såvel som studerende fra både Grønland og Danmark, og jævnligt kom der andre interesserede forbi og fulgte med i udgravningsarbejdet.

På baggrund af udgravningsresultaterne antager arkæologerne, at lokaliteten var en mindre sommerboplads, som blev brugt fra foråret til efteråret. Den har været brugt relativt jævnligt af mennesker fra Saqqaq-kulturen i en sammenhængende periode på over 1200 år; fra omtrent år 2000 f.v.t. til år 800 f.v.t. Et enkelt af fundene var en rensdyrknogle som blev dateret til perioden år 760-410 f.v.t., hvilket formindsker det tidsmæssige "hul" mellem arkæologiske fund fra den sene Saqqaq-kultur og den tidlige Dorset-kultur i Sisimiut-området.
Der er ikke i og omkring bopladsområdet fundet artefakter eller andre spor fra de senere Dorset- og Thule-kulturer.

På bopladsen er der fundet redskaber både af sten og af biologisk materiale, og en del af disse redskaber har man ikke tidligere set i forbindelse med fund af andre Saqqaq-lokaliteter.
Bopladsens biologiske materiale (knogle, tand og horn) er usædvanlig velbevaret, fordi aflejringerne har ligget mellem lag af knuste skaller fra bl.a. muslinger.(s 24) Det righoldige biologiske materiale har gjort det muligt at lave så mange som tre og tredive C14-dateringer, hvilket gør lokaliteten til en af de bedst daterede arkæologiske fundpladser i det arktiske område.

Der blev fundet knogler fra mindst 42 arter af fangstdyr, deriblandt:

Fugle:

Fisk:

Havpattedyr:

Landpattedyr:

Saqqaq-bopladsen på Nipisat har en noget usædvanlig placering, idet den ligger cirka 50 meter fra kysten i en højde af 9 til 13 meter over havniveau. Forklaringen på denne placering så relativt langt fra kysten er, at på den tid da bopladsen blev brugt første gang lå den ganske få meter fra havet, men Sisimiut-området har været udsat for landhævning gennem årtusinder, så i tiden fra år 2000 f.v.t. til omkring år 0 faldt havniveauet cirka 10 meter i forhold til bopladsens oprindelige placering.

En del af de arkæologiske fund fra Nipisat er udstillet på museet i Sisimiut, Sisimiut Katersugaasiviat.

Om stednavne i området og deres betydning Rediger

"Nipisat" betyder "stenbidere", og er flertals-formen af det grønlandske ord for stenbider "nipisa". Øen har fået sit navn fordi dens form minder om fisken stenbider (Cyclopterus lumpus). Navnet staves også "Nipisat" ifølge den gamle retskrivning fra før 1973. I skriftlige (danske/norske) kilder fra 1700-tallet skrives navnet bl.a. "Nepissene" og "Nepesene".
"Nipisat" udtales noget i retning af "Ni-bi-SÆT" (trykket ligger på sidste stavelse).

"Naqinnersuaq" betyder "Den store lavning" og kommer af det grønlandske ord "naqinneq", som betyder "lavning", og tilhænget "-suaq", der angiver at noget er stort.

Proviantmagasin-ruinens grønlandske navn "Illorsualik" betyder som nævnt "(stedet som er) forsynet med et anseeligt hus" og kommer af ordet "illu" som betyder "hus" og tilhænget "-(r)suaq", der angiver at noget er stort ("illorsuaq" – det store hus) samt tilhænget "-lik", som betyder "forsynet med". Efter den gamle retskrivning fra før 1973 (den Kleinschmidt'ske retskrivning) stavedes navnet "Igdlorssualik".
Tidligere var ruinen også kendt under navnet "Illukulissuaq" ("Igdlukuligssuaq" efter den gamle retskrivning), som betyder "den store forsynet med husruin" (af "illukoq" (husruin) samt tilhængene "-lik" (forsynet med) og "-suaq" (stor)).

Noter Rediger

  1. Meddelelser om Grønland, bind 61, side 14
  2. ^ NunaGIS, Grønland 1:100.000
  3. ^ NunaGIS, Stednavne - Hele Grønland
  4. ^ NunaGIS, Grønlands Topografiske Kortværk
  5. Gotfredsen og Møbjerg: Nipisat - a Saqqaq Culture Site, side 18
  6. ^ Tinna Møbjerg: Sidste nyt fra Nipisat I. Tidsskriftet Grønland 1995 nr 2
  7. Gotfredsen og Møbjerg: Nipisat - a Saqqaq Culture Site, side 20
  8. Natur- og kulturforholdene, Sisimiut/Holsteinsborg kommune : rapport.
  9. Finn Gad: Grønlands historie, bind 2.1, side 217
  10. Meddelelser om Grønland, bind 61, side 13
  11. ^ Gotfredsen og Møbjerg: Nipisat - a Saqqaq Culture Site, side 24
  12. ^ Gotfredsen og Møbjerg: Nipisat - a Saqqaq Culture Site, side 15
  13. Finn Gad: Grønlands historie, bind 2.1
  14. Grønland får et nyt sted på UNESCOs verdensarvsliste. Slots- og Kulturstyrelsen, Pressemeddelelse 30.06.2018.
  15. Gotfredsen og Møbjerg: Nipisat - a Saqqaq Culture Site, side 26
  16. Gotfredsen og Møbjerg: Nipisat - a Saqqaq Culture Site, side 214
  17. ^ Gotfredsen og Møbjerg: Nipisat - a Saqqaq Culture Site, side 11
  18. ^ Gotfredsen og Møbjerg: Nipisat - a Saqqaq Culture Site, side 29
  19. Gotfredsen og Møbjerg: Nipisat - a Saqqaq Culture Site, side 69
  20. ^ Gotfredsen og Møbjerg: Nipisat - a Saqqaq Culture Site, side 7
  21. Gotfredsen og Møbjerg: Nipisat - a Saqqaq Culture Site, side 103
  22. Gotfredsen og Møbjerg: Nipisat - a Saqqaq Culture Site, side 96
  23. ^ Gotfredsen og Møbjerg: Nipisat - a Saqqaq Culture Site, side 143
  24. Gotfredsen og Møbjerg: Nipisat - a Saqqaq Culture Site, side 228
  25. ^ Den grønlandske Lods - Forklaringer til stednavne, side 20
  26. ^ Grønlandsk-dansk ordbog
  27. Balle: Den første danske nordpolsfærd, side 184
  28. Ludvig Holberg: Den berømmelige norske Handel-Stad Bergens Beskrivelse

Kilder Rediger

  • Anne Birgitte Gotfredsen og Tinna Møbjerg: Nipisat - a Saqqaq Culture Site in Sisimiut, Central West Greenland (Meddelelser om Grønland, 31, 2004)
  • Tinna Møbjerg: Sidste nyt fra Nipisat I - en Saqqaq boplads i Sisimiut kommune, Vestgrønland. Tidsskriftet Grønland 1995, nr 2, s 45-54.
  • Natur- og kulturforholdene, Sisimiut/Holsteinsborg kommune : rapport. Udvalget vedrørende Fredningslov for Grønland, 1979.
  • Titel: Grønland i Tohundredaaret for Hans Egedes Landing - bind 2. Redaktører: G. C. Amdrup m.fl. Meddelelser om Grønland, bind 61.
  • Finn Gad: Grønlands historie, bind 2.1 og bind 2.2. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1969.
  • Johs. Balle: Den første danske nordpolsfærd. Tidsskriftet Grønland 1960, nr. 5, side 181-193.
  • Ludvig Holberg: Den berømmelige norske Handel-Stad Bergens Beskrivelse. 1737.
  • Grønland får et nyt sted på UNESCOs verdensarvsliste. Slots- og Kulturstyrelsen, Pressemeddelelse 30.06.2018. https://slks.dk/presse-nyt/pressemeddelelser/2018/groenland-faar-et-nyt-sted-paa-unescos-verdensarvsliste/ 4. september 2018 hos Wayback Machine
  • NunaGIS, "Grønlands Topografiske Kortværk". http://www.nunagis.gl/da/
  • NunaGIS, "Grønland 1:100.000". http://www.nunagis.gl/da/
  • NunaGIS, "Stednavne - Hele Grønland". www.nunagis.gl/da/kulturhistorie/19-stednavne/104-stednavne-da?cat=19
  • Den grønlandske Lods - Forklaringer til stednavne. 1. udgave, 2012 - Ajourført 2013. Miljøministeriet, Geodatastyrelsen. ISBN nr. 978-87-92107-59-6.
  • Chr. Berthelsen m.fl.: Oqaatsit kalaallisuumiit qallunaatuumut = Grønlandsk dansk ordbog. Atuakkiorfik Ilinniusiorfik, 1997. 6. oplag, 2013, Ilinniusiorfik Undervisningsmiddelforlag.

Se også Rediger

Nipisat (koloni, Sisimiut)

Eksterne henvisninger Rediger

Sisimiut Katersugaasiviats (Sisimiut Museums) hjemmeside

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
For Nipisat Loranstation pa oen Qeqertarsuaq Disko se Nipisat Loran station Qeqertarsuaq For alternative betydninger se Nipisat flertydig Se ogsa artikler som begynder med Nipisat Nipisat stenbiderne er en lille nu ubeboet o med historisk betydning syd for Sisimiut pa Gronlands vestkyst Pa oen er fundet en 4000 ar gammel boplads fra Saqqaq kulturen og pa oen la i nogle fa ar omkring 1729 den ene af de dengang i alt to dansk norske kolonier i Gronland UNESCO Verdensarvsomrade NipisatLand GronlandTypeKulturStedQeqqata VestgronlandKriteriumvReference1557RegionEuropaOversigtskortNipisatNipisats beliggenhed i Gronland 66 48 51 N 53 30 58 V 66 81417 N 53 51611 V 66 81417 53 51611 Koordinater 66 48 51 N 53 30 58 V 66 81417 N 53 51611 V 66 81417 53 51611vdr Indholdsfortegnelse 1 Beliggenhed 2 Topografi 3 Geografisk 4 Historie 5 Arkaeologi 6 Om stednavne i omradet og deres betydning 7 Noter 8 Kilder 9 Se ogsa 10 Eksterne henvisningerBeliggenhed RedigerNipisat ligger 15 km sydsydost for Sisimiut tidligere dansk navn Holsteinsborg i Qeqqata kommune ud til Davisstraedet Oen er en del af en gruppe sma oer og skaer som ligger lige vest for oen Sarfannguit Nunataat dansk navn Sarfannguaqland ved nordsiden af fjorden Ikertooqs munding Ad sovejen er afstanden til Sisimiut 20 km og til bygden Itilleq 30 km 1 Topografi RedigerOen er lille og ret lav Den er 2 km lang og 1 km bred med et areal pa 1 4 km2 2 Midt pa oen ligger lavningen Naqinnersuaq 3 som mod nord og syd afgraenses af to bugter I lavningen straekker nogle smasoer hvoraf den storste er 350 m lang sig ind pa oens ostlige let kuperede del Hojden af oens hojeste punkt er lidt uklar idet et kort anforer 28 m o h 2 og et andet aeldre kort angiver 43 m o h 4 for samme punkt pa oens ostlige halvdel Geografisk RedigerHavet vest for Nipisat Davisstraedet er isfrit hele aret Dog fryser de mere lukkede dele af fjordene til i vinterperioden Oens vegetation er dvaergbuskhede med lave dvaergbirk og arktisk pil laver og urtevegetation 5 Fjordene omkring Nipisat har et rigt dyreliv og med sin placering mellem de to store fjorde Ikertooq og Amerloq ligger oen centralt i forhold til fangst idet sundet Nipisat Pulariaat 3 mellem Nipisat og nabooen Aappilattoq mod ost ofte benyttes af hvaler og saeler som bevaeger sig mellem de to fjorde 6 7 I lavningen Naqinnersuaqs sydvestlige del la der i forvejen en gronlandsk boplads da dansk norske kolonisatorer i 1724 pa Hans Egedes initiativ ankom til oen fra Haabets O og etablerede kolonien Nipisat i lavningens sydostlige ende ved den sydlige bugt der fungerede som koloniens havn Der kan i omradet stadig ses ruiner af de gronlandske torvehuse og koloniens radshus samt af det fort med kanonbatterier som blev bygget i 1729 8 9 Naer Nipisats sydostlige ende ligger Illorsualik 3 som er ruinen af kolonien Nipisats proviantmagasin Proviantmagasin ruinen er 9 m bred og 32 m lang 10 og den danske betydning af navnet Illorsualik er da ogsa stedet som er forsynet med et anseeligt hus Vestligst pa oen ligger naesset Karra navnet betyder det yderste forbjerg 3 Historie RedigerPa Nipisat fandt lederen af Sisimiuts museum i 1989 en sommerboplads fra Saqqaq kulturen 11 som blev udgravet i de folgende 5 ar Resultaterne af det arkaeologiske arbejde viser at bopladsen blev benyttet regelmaessigt i perioden fra for cirka 4000 ar siden og frem til omtrent 800 ar f v t 12 Se afsnittet Arkaeologi nedenfor Pa oen la i nogle fa ar mellem 1724 og 1731 kolonien Nipisat som var den anden dansk norske koloni i Gronland og bestod af en handels og missionsstation og et hvalfangstanlaeg som pa foranledning af missionaeren Hans Egede opfortes i 1724 I sommeren 1725 mens kolonien var midlertidigt forladt blev dens bygninger nedbraendt af hollandske hvalfangere som pa den tid konkurrerede med Danmark Norge om hvalfangst og handel ved Gronland Pa ordre fra kong Frederik d 4 blev kolonien genetableret i 1729 denne gang inklusive et fort med egen garnison som skulle beskytte kolonien mod de hollandske hvalfangere Kolonien blev dog allerede nedlagt i 1731 efter ordre fra den nye konge Christian d 6 og de forladte bygninger blev efterfolgende atter braendt ned af hollandske hvalfangere 13 Der blev ikke fra dansk norsk side gjort flere forsog pa at etablere koloni pa oen Pa oen er der fire europaeiske grave fra midt i 1700 tallet 11 Nipisat udgor den vestlige ende af et kulturelt betydningsfuldt jagtomrade i Qeqqata kommune som under navnet Aasivissuit Nipisat blev optaget pa UNESCO s Verdensarvsliste den 30 juni 2018 14 Arkaeologi RedigerNipisat er ogsa bemaerkelsesvaerdig for fundet af en boplads med yderst velbevaret materiale fra den palaeo eskimoiske Saqqaq kultur Saqqaq kulturen var som betegnelsen palaeo eskimoisk angiver en af de tidligste eskimoiske kulturer i Gronland og det ovrige Arktis og i Gronland levede dens mennesker fra ca ar 2400 f v t til cirka 800 ar f v t Den arkaeologiske lokalitet blev opdaget i 1989 af Finn Kramer davaerende leder af Sisimiut Museum og i perioden 1990 1994 gennemfortes i fire somre udgravninger pa i alt 206 m2 11 Ved udgravningerne deltog udover arkaeologer ogsa interesserede borgere fra Sisimiut kommune savel som studerende fra bade Gronland og Danmark 15 og jaevnligt kom der andre interesserede forbi og fulgte med i udgravningsarbejdet 6 Pa baggrund af udgravningsresultaterne antager arkaeologerne at lokaliteten var en mindre sommerboplads som blev brugt fra foraret til efteraret 16 Den har vaeret brugt relativt jaevnligt af mennesker fra Saqqaq kulturen i en sammenhaengende periode pa over 1200 ar fra omtrent ar 2000 f v t til ar 800 f v t 17 18 Et enkelt af fundene var en rensdyrknogle som blev dateret til perioden ar 760 410 f v t hvilket formindsker det tidsmaessige hul mellem arkaeologiske fund fra den sene Saqqaq kultur og den tidlige Dorset kultur i Sisimiut omradet 12 Der er ikke i og omkring bopladsomradet fundet artefakter eller andre spor fra de senere Dorset og Thule kulturer 11 Pa bopladsen er der fundet redskaber bade af sten og af biologisk materiale og en del af disse redskaber har man ikke tidligere set i forbindelse med fund af andre Saqqaq lokaliteter 19 Bopladsens biologiske materiale knogle tand og horn er usaedvanlig velbevaret fordi aflejringerne har ligget mellem lag af knuste skaller fra bl a muslinger s 24 Det righoldige biologiske materiale har gjort det muligt at lave sa mange som tre og tredive C14 dateringer hvilket gor lokaliteten til en af de bedst daterede arkaeologiske fundpladser i det arktiske omrade 20 18 Der blev fundet knogler fra mindst 42 arter af fangstdyr 20 deriblandt Fugle 21 mager Larus spp edderfugl Somateria spp gaes Branta spp ride Rissa tridactyla tejst Cepphus grylle skarv Phalacrocorax carbo lom Gavia spp mallemuk Fulmarus glacialis fjeldrype Lagopus muta aender Anas spp storskrape Puffinus gravis polarlomvie Uria lomvia sangsvane Cygnus cygnus gejrfugl Pinguinus impennis ravn Corvus corax Fisk 22 torsk Gadus morhua ulke fjeldorred Salvelinus alpinus Havpattedyr 23 spaettet sael Phoca vitulina hvalros Odobenus rosmarus marsvin Phocoena phocoena hvaler gronlandssael Pagophilus groenlandicus remmesael Erignathus barbatus hvidhval Delphinapterus leucas klapmyds Cystophora cristata ringsael Pusa hispida isbjorn Ursus maritimus Landpattedyr 23 rensdyr Rangifer tarandus polarraev Vulpes lagopus polarhare Lepus arcticus Saqqaq bopladsen pa Nipisat har en noget usaedvanlig placering idet den ligger cirka 50 meter fra kysten i en hojde af 9 til 13 meter over havniveau 11 Forklaringen pa denne placering sa relativt langt fra kysten er at pa den tid da bopladsen blev brugt forste gang la den ganske fa meter fra havet men Sisimiut omradet har vaeret udsat for landhaevning gennem artusinder sa i tiden fra ar 2000 f v t til omkring ar 0 faldt havniveauet cirka 10 meter i forhold til bopladsens oprindelige placering 24 En del af de arkaeologiske fund fra Nipisat er udstillet pa museet i Sisimiut Sisimiut Katersugaasiviat Om stednavne i omradet og deres betydning Rediger Nipisat betyder stenbidere 25 og er flertals formen af det gronlandske ord for stenbider nipisa 26 Oen har faet sit navn fordi dens form minder om fisken stenbider Cyclopterus lumpus 17 Navnet staves ogsa Nipisat ifolge den gamle retskrivning fra for 1973 25 I skriftlige danske norske kilder fra 1700 tallet skrives navnet bl a Nepissene 27 og Nepesene 28 Nipisat udtales noget i retning af Ni bi SAET trykket ligger pa sidste stavelse Naqinnersuaq betyder Den store lavning og kommer af det gronlandske ord naqinneq som betyder lavning og tilhaenget suaq der angiver at noget er stort 26 Proviantmagasin ruinens gronlandske navn Illorsualik betyder som naevnt stedet som er forsynet med et anseeligt hus og kommer af ordet illu som betyder hus og tilhaenget r suaq der angiver at noget er stort illorsuaq det store hus samt tilhaenget lik som betyder forsynet med 26 Efter den gamle retskrivning fra for 1973 den Kleinschmidt ske retskrivning stavedes navnet Igdlorssualik Tidligere var ruinen ogsa kendt under navnet Illukulissuaq Igdlukuligssuaq efter den gamle retskrivning 3 4 som betyder den store forsynet med husruin af illukoq husruin samt tilhaengene lik forsynet med og suaq stor Noter Rediger Meddelelser om Gronland bind 61 side 14 a b NunaGIS Gronland 1 100 000 a b c d e NunaGIS Stednavne Hele Gronland a b NunaGIS Gronlands Topografiske Kortvaerk Gotfredsen og Mobjerg Nipisat a Saqqaq Culture Site side 18 a b Tinna Mobjerg Sidste nyt fra Nipisat I Tidsskriftet Gronland 1995 nr 2 Gotfredsen og Mobjerg Nipisat a Saqqaq Culture Site side 20 Natur og kulturforholdene Sisimiut Holsteinsborg kommune rapport Finn Gad Gronlands historie bind 2 1 side 217 Meddelelser om Gronland bind 61 side 13 a b c d e Gotfredsen og Mobjerg Nipisat a Saqqaq Culture Site side 24 a b Gotfredsen og Mobjerg Nipisat a Saqqaq Culture Site side 15 Finn Gad Gronlands historie bind 2 1 Gronland far et nyt sted pa UNESCOs verdensarvsliste Slots og Kulturstyrelsen Pressemeddelelse 30 06 2018 Gotfredsen og Mobjerg Nipisat a Saqqaq Culture Site side 26 Gotfredsen og Mobjerg Nipisat a Saqqaq Culture Site side 214 a b Gotfredsen og Mobjerg Nipisat a Saqqaq Culture Site side 11 a b Gotfredsen og Mobjerg Nipisat a Saqqaq Culture Site side 29 Gotfredsen og Mobjerg Nipisat a Saqqaq Culture Site side 69 a b Gotfredsen og Mobjerg Nipisat a Saqqaq Culture Site side 7 Gotfredsen og Mobjerg Nipisat a Saqqaq Culture Site side 103 Gotfredsen og Mobjerg Nipisat a Saqqaq Culture Site side 96 a b Gotfredsen og Mobjerg Nipisat a Saqqaq Culture Site side 143 Gotfredsen og Mobjerg Nipisat a Saqqaq Culture Site side 228 a b Den gronlandske Lods Forklaringer til stednavne side 20 a b c Gronlandsk dansk ordbog Balle Den forste danske nordpolsfaerd side 184 Ludvig Holberg Den berommelige norske Handel Stad Bergens BeskrivelseKilder RedigerAnne Birgitte Gotfredsen og Tinna Mobjerg Nipisat a Saqqaq Culture Site in Sisimiut Central West Greenland Meddelelser om Gronland 31 2004 Tinna Mobjerg Sidste nyt fra Nipisat I en Saqqaq boplads i Sisimiut kommune Vestgronland Tidsskriftet Gronland 1995 nr 2 s 45 54 Natur og kulturforholdene Sisimiut Holsteinsborg kommune rapport Udvalget vedrorende Fredningslov for Gronland 1979 Titel Gronland i Tohundredaaret for Hans Egedes Landing bind 2 Redaktorer G C Amdrup m fl Meddelelser om Gronland bind 61 Finn Gad Gronlands historie bind 2 1 og bind 2 2 Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1969 Johs Balle Den forste danske nordpolsfaerd Tidsskriftet Gronland 1960 nr 5 side 181 193 Ludvig Holberg Den berommelige norske Handel Stad Bergens Beskrivelse 1737 Gronland far et nyt sted pa UNESCOs verdensarvsliste Slots og Kulturstyrelsen Pressemeddelelse 30 06 2018 https slks dk presse nyt pressemeddelelser 2018 groenland faar et nyt sted paa unescos verdensarvsliste Arkiveret 4 september 2018 hos Wayback Machine NunaGIS Gronlands Topografiske Kortvaerk http www nunagis gl da NunaGIS Gronland 1 100 000 http www nunagis gl da NunaGIS Stednavne Hele Gronland www nunagis gl da kulturhistorie 19 stednavne 104 stednavne da cat 19 Den gronlandske Lods Forklaringer til stednavne 1 udgave 2012 Ajourfort 2013 Miljoministeriet Geodatastyrelsen ISBN nr 978 87 92107 59 6 Chr Berthelsen m fl Oqaatsit kalaallisuumiit qallunaatuumut Gronlandsk dansk ordbog Atuakkiorfik Ilinniusiorfik 1997 6 oplag 2013 Ilinniusiorfik Undervisningsmiddelforlag Se ogsa RedigerNipisat koloni Sisimiut Eksterne henvisninger RedigerSisimiut Katersugaasiviats Sisimiut Museums hjemmeside Hentet fra https da wikipedia org w index php title Nipisat o Sisimiut amp oldid 11521407