Nikita Sergejevitj Mikhalkov (russisk: Никита Сергеевич Михалков ; født 21. oktober 1945 i Moskva, Sovjetunionen) er en russisk skuespiller og filminstruktør, bror til Andrej Kontjalovskij.
| Nikita Mikhalkov | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født | Никита Сергеевич Михалков 21. oktober 1945 (77 år) Moskva, Rusland |
| Nationalitet | Russisk |
| Far | Sergej Mikhalkov |
| Mor | Natalja Kontsjalovskaja |
| Søskende | Andrej Mihalkov-Koncalovskij |
| Ægtefæller | Anastasija Vertinskaja (1966-1969), Tatiana Mikhalkova |
| Børn | Nadezhda Mikhalkova, Artjom Mikhalkov, Stepan Mikhalkov, Anna Mikhalkova |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Gerasimov-instituttet for kinematografi (til 1971), GOU CO Nr. 1239, Boris Sjtjukin Teaterinstitut (fra 1963), Den centrale musikskole (1956-1959) |
| Medlem af | Rossiĭskiĭ fond kulʹtury, Forening af Filmfotografer i den Russiske føderation |
| Beskæftigelse | Filmskuespiller, iværksætter, konferencier, forelæser, youtuber, sanger, filminstruktør, manuskriptforfatter, filmproducent, skuespiller med flere |
| Fagområde | Filmmanuskriptforfatning, filminstruktion, blogging, skuespilkunst, fjernsyn med flere |
| Arbejdsgiver | Højere kurser fra manuskriptforfattere og filminstruktører |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Den Italienske Republiks Fortjenesteorden, Officer af Æreslegionen (1992), Kommandør af Æreslegionen (1994), Storkorset af Den Italienske Republiks Fortjenesteorden (2004), Fædrelandets fortjenstordens fjerde grad (2010) med flere |
| Eksterne henvisninger | |
| Nikita Mikhalkovs hjemmeside | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. [ redigér på Wikidata ] |
Han begyndte som skuespiller syv år gammel, og har som voksen spillet i så vel egne film som i brorens Sibiriade (1978). Han brød igennem med Kærlighedens slaver (1976), henlagt til den russiske revolution, og fulgte op med Tjekhov-filmatiseringen Ufuldendt stykke for mekanisk klaver (1977). Han fik gennembrud i vesten med den russisk-italienske Sorte øjne (1987), også bygget på Tjekhov, og med Marcello Mastroianni i hovedrollen. Han instruerede Urga - kærlighedens tegn (1991). Med Brændt af solen (1993) vandt han Oscar for bedste fremmedsprogede film.
Med eksperimentalfilmen Anna: ot 6 do 18 fra 1993 beskrev han gennem optagelser af sin datter Anna Sovjetunionens udviling fra 1980 til kollapset i 1991 og de første turbulente år i det nye Rusland.
Eksterne henvisninger Rediger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nikita Mikhalkov
- Nikita Mikhalkov på Internet Movie Database (engelsk)
- Nikita Mikhalkov på Filmdatabasen
- Nikita Mikhalkov på Filmdatabasen
- Nikita Mikhalkov på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Nikita Mikhalkov på AlloCiné (fransk)
- Nikita Mikhalkov på AllMovie (engelsk)
- Nikita Mikhalkov på Turner Classic Movies (engelsk)
- Nikita Mikhalkov på The Movie Database (engelsk)
- Nikita Mikhalkov på Encyclopædia Britannica Online (engelsk)