Narcissisme-begrebet er hentet fra den græske mytologis legende om Narkissos. Narkissos var en smuk ung græsk helt, der afviste nymfen Echos tilnærmelser. Som straf blev han dømt til at forelske sig i sit eget spejlbillede – i en vandpyt. Da han var ude af stand til at realisere sin kærlighed, visnede han væk og blev til den blomst, som er opkaldt efter ham, narcissen.
Narcissisme i psykologi og psykiatri Rediger
Inden for psykologien skelnes der mellem sunde og sygelige former for narcissisme.
Inden for psykiatrien bruges begrebet narcissistisk personlighedsforstyrrelse om en alvorlig personlighedsforstyrrelse.
Begreberne narcissisme, narcissistisk og narcissist bruges ofte som pejorativer til at påpege forfængelighed, indbildskhed, egoisme eller simpel selviskhed. Når det bruges om en socialgruppe, kan udtrykket også dække over elitisme eller ligegyldighed i forhold til andres nød.
Sigmund Freud, der mente, at en vis narcissisme er en vigtig del af alle mennesker fra fødslen, var den første til at bruge begrebet i forbindelse med psykologien.
Narcissisme som personlighedsforstyrrelse er præget af selvkærlighed udadtil, tomhed og ringe selvværd indadtil – samt manglende empati og respekt for andre. Narcissisten har en arrogant attitude, et behov for at være i centrum eller blive beundret og en forestilling om at være bedre/højere end andre mennesker og går op i titler, status og penge. Den amerikanske psykoanalytiker Heinz Kohut udviklede i 1971 med sin selvpsykologi en avanceret forståelse af narcissisme. Heinz Kohut forfatterskab bevægede sig omkring selvet og forstod kernen i narcissisme som en forstyrrelse i selvet. Det var i særlig grad Heinz Kohuts forfatterskab og i mindre grad Otto F. Kernbergs, der lagde grunden til, at narcissisme blev et omdiskuteret fænomen i 1970'erne og 80'erne.
Nogle mener, at narcissister især afslører sig selv gennem deres høje grad af kritikfølsomhed. Et case eksempel kan f.eks. være professoren, der skriver vrede indlæg til avisen, som giver hans bøger kritiske anmeldelser. En narcissist tåler ikke kritik og vil enten afvise den aggressivt og forurettet eller møde kritikeren med tavshed, hvilket også kaldes at give “the silent treatment”. En narcissist vil være særligt følsom over for kritik, der går på narcissistens person og karakter og kan derfor lægge meget vægt, at man skal gå efter bolden og ikke efter manden og lignende.
En vigtig drivkraft for mange narcissister er social status og anerkendelse. Nogle narcissister søger især positioner med magt, mens andre fx. ønsker offentlighedens søgelys. Derfor søger nogle narcissister magtfulde stillinger som leder, professor og lignende, mens andre vil søge at blive kendte eller blot have status i andres øjne. Visse narcissister har en trang til at blive kendte og få mediernes anerkendelse, og de findes blandt influencere, offentlige meningsdannere, kendisser og lignende.
Narcissistisk kultur Rediger
I bogen Narcissismens kultur – en analyse af et samfund i opløsning fra 1979 betegner Christopher Lasch en narcissistisk kultur som en, hvori enhver aktivitet og hvert forhold er defineret af den hedonistiske trang til at opnå symboler på rigdom. Det bliver det eneste udtryk for strenge, men skjulte, sociale hierarkier. Det er en kultur, hvori liberalisme kun eksisterer så langt som til at tjene et forbrugersamfund, og selv kunst, sex og religion mister deres frigivende evner.
I et sådant samfund med konstant konkurrence kan der ikke være nogen allierede og kun meget lille gennemsigtighed. Truslerne mod det at opnå sociale symboler er så mange, forskelligartede og ofte uforståelige, at defensiv og konkurrerende adfærd bliver hverdagskost. Enhver rigtig følelse af fællesskab bliver undermineret – eller ligefrem ødelagt – for at blive erstattet af reelle modstykker, som uden held søger at kunstigt skabe en følelse af sammenhold.
Den danske psykolog og forfatter Lars Lundmann Jensen tager i bogen "Hvem er jeg? – narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund" et opgør med den klassiske narcissisme-tænkning. Han betragter narcissisme som et forsøg på at finde sig selv via anerkendelse og bekræftelse fra andre i det senmoderne samfund, hvor de klassiske identitetsforestillinger er opløst. Han sammenkoblede narcissisme med identitetsdannelsens særlige karakter i det senmoderne samfund. Hans pointe var, at se narcissisme ikke så meget som et patologisk fænomen, men snarere som en del af et menneskes normale udvikling. Narcissisme hos den voksne kan således variere i graden og betragtes derfor ikke som en absolut størrelse. Med udgangspunkt i disse betragtninger skabes en ny narcissisme – og en ny personlighedsteori.
Se også Rediger
Eksterne henvisninger Rediger
- Netpsykiater 1. februar 2004 hos Wayback Machine
- Kristeligt Dagblad: "Når børn udsættes for narcissistiske forældre"
Fodnoter Rediger
- Dsm-5, 2013
- Freud, Sigmund, On Narcissism: An Introduction, 1914
- Heinz Kohut, Analysen af selvet (Det lille Forlag, 1971.
- Atlas, G. D., & Them, M. A. (2008). Narcissism and sensitivity to criticism: A preliminary investigation. Current Psychology: A Journal for Diverse Perspectives on Diverse Psychological Issues, 27(1), 62–76
- https://www.psychologytoday.com/us/blog/evolution-the-self/201110/the-narcissists-dilemma-they-can-dish-it-out?amp
- https://neurosciencenews.com/narcissism-social-status-19075/
- https://www.psychologytoday.com/us/blog/new-science-narcissism/202010/5-key-aspects-social-media-and-narcissism?amp
- Christopher Lasch, Narcissismens kultur – en analyse af et samfund i opløsning (New York: Norton, 1979.
- Lars Lundmann Jensen, Hvem er jeg? – Narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund (København: Frydenlund, 2006.