www.wikidata.da-dk.nina.az

RNA vaccine En eller m dvs messenger er en type vaccine der i stedet for at benytte et antigen til vaccination bruger en

RNA-vaccine

En RNA-vaccine eller mRNA-vaccine, dvs. messenger RNA-vaccine, er en type vaccine, der i stedet for at benytte et antigen til vaccination, bruger en nukleinsyre (DNA eller RNA), i dette tilfælde et messenger RNA (mRNA), der koder for antigenet. mRNA’et koder f.eks. for et virusprotein eller et kræftprotein og indgår i cellens normale maskineri for at lave proteiner, se proteinbiosyntese, hvorved der f.eks. produceres virusprotein eller kræftprotein, der inducerer et immunrespons.

I modsætning til DNA-molekylet er mRNA-molekylet et meget skrøbeligt molekyle, der nedbrydes inden for få minutter i et udsat miljø, og derfor skal mRNA’et omgives af en beskyttende kappe, eksempelvis omsluttet af en lipidnanopartikel. mRNA-vacciner skal dog stadig transporteres og opbevares ved meget lave temperaturer.

Betydningen af at bruge mRNA som vaccine er fordele i relation til immunsystemet og at mRNA er langt lettere at producere end antigenproteiner eller svækkede mikroorganismer inklusivt de såkaldte vektor-vacciner.

Der er en lang udviklingshistorie bag mRNA-vacciner. De første mRNA-vacciner er blevet frigjort til mennesker i coronakrisen i december 2020. Andre applikationer inkluderer andre infektionssygdomme såsom influenza, rabies, HIV-1, malaria, Chlamydia trachomatis, Ebola, RSV og Zikavirus, såvel som forskellige kræftformer, modermærkekræft og tyktarmskræft.

Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 2023 blev tildelt Katalin Karikó og Drew Weissman for deres opdagelser vedrørende nukleosidbasemodifikationer, der muliggjorde udviklingen af effektive mRNA-vacciner mod COVID-19.

Mekanismer Rediger

mRNA-vacciner fungerer på en alternativ måde i sammenligning med en traditionel vaccine. Traditionelle vacciner stimulerer et immunrespons fordi det indeholder et antigen, dvs. et protein eller en svækket eller beslægtet mikroorganisme, ingredienser som fremstilles uden for menneskekroppen. I modsætning hertil indeholder mRNA-vacciner et syntetisk fragment af RNA, der som mRNA koder for antigenet. Efter at mRNA’et er trængt ind i en celle (også kaldet transfektion), indgår mRNA’et på normal måde i cellens proteinbiosyntese og producerer antigener, der vil blive erkendt af immunsystemet, da de er fremmede for organismen. Immunsystemet reagerer både ved at skabe immunglobuliner (antistoffer) og udvikle en længerevarende immunitet i form af T-celle- og B-cellerespons.

På mere traditionel vis kan mRNA’et indbygges i en svækket virus, f.eks. en svækket Adenovirus - sådan en vaccine kaldes en vektor-vaccine.

saRNA Rediger

Selvforstærkende RNA (self-amplifying RNA, saRNA) er er en mRNA-vaccine, der indeholder koden for en replikase, som kopierer den oprindelige streng af RNA, når den først er i cellen. Ved at benytte saRNA kan RNA-indholdet i en vaccine nedsættes betydeligt, måske op til tusind gange.

Lipidnanopartikler Rediger

Viruspartikler (virioner) med membrankappe kan betragtes som en slags lipidnanopartikler med et indhold af RNA (eller DNA), og både virioner og lipidnanopartikler er blevet undersøgt som beskyttende kappe for det skrøbelige mRNA og for at lette indtrængningen i kroppens celler. For at give lipidnanopartiklerne en større kompatibilitet med en levende organisme og medvirke til en lettere transfektion, kan lipidnanopartiklerne modificeres med overfladestrukturer som f.eks. polyethylenglycol, PEG. Desuden tillader tilpasning af overfladen en målretning til en ønsket celletype gennem ligandinteraktion.

Lipidnanopartikler er eksempler på, hvad der på engelsk betegnes som drug delivery vehicles.

Fordele og ulemper Rediger

Fordelene ved RNA-vacciner i forhold til traditionelle proteinvacciner er overlegen design og produktionshastighed, lavere produktionsomkostninger og induktion af både cellulær såvel som humoral immunitet. En ulempe er, at skrøbeligheden af mRNA-molekylet kræver koldkædedistribution og -lagring.

De første corona-vacciner Rediger

Uddybende artikel: COVID-19-vaccine

I begyndelsen af december 2020 var der to nye mRNA-vacciner, der afventede godkendelse som COVID-19-vacciner: Comirnaty/Tozinameran fra partnerskabet mellem Pfizer og BioNTech og mRNA-1273 fra Moderna. Storbritannien var det første land med at vaccinere mod coronavirus, og i Danmark startede vaccinationen i slutningen af december 2020 med Pfizer-BioNTech-vaccinen.

Se også Rediger

Henvisninger Rediger

  1. How the Pfizer-BioNTech Vaccine Works. NYTimes 2020
  2. How Moderna’s Vaccine Works. NYTimes 2020
  3. ^ How are COVID-19 vaccines made? An expert explains. The Conversation 2021
  4. ^ The next act for messenger RNA could be bigger than covid vaccines. MIT Technology Review 2021
  5. mRNA vaccines to address the COVID-19 pandemic. BioNTech 2021
  6. The tangled history of mRNA vaccines. Nature News Feature 2021
  7. Halting Progress and Happy Accidents: How mRNA Vaccines Were Made. New York Times 2022
  8. If your loved one is hesitant to get the Covid-19 vaccine, share this. CNN 2021
  9. ^ The next generation of RNA vaccines: self-amplifying RNA. The Biochemist 2022
  10. "The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2023. Press release".
  11. RNA-coronavacciner: Kan vi stole på dem? videnskab.dk 2020
  12. mRNA based vaccines. Genova 2020
  13. Genetic Engineering Could Make a COVID-19 Vaccine in Months Rather Than Years. Scientific American 2020
  14. Treatments and vaccines for COVID-19. EMA (European Medicines Agency) 2020
  15. Corona-vacciner: Her opdaterer vi løbende og svarer på de vigtigste spørgsmål. Videnskab.dk 2020
  16. 2020 Breakthrough of the Year. Shots of hope. Science 2020

Andre henvisninger Rediger

  • Video på tysk: mRNA-Impfstoffe gegen das Coronavirus. Forum Genforschung der Akademie der Naturwissenschaften Schweiz 2021
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
En RNA vaccine eller mRNA vaccine dvs messenger RNA vaccine er en type vaccine der i stedet for at benytte et antigen til vaccination bruger en nukleinsyre DNA eller RNA i dette tilfaelde et messenger RNA mRNA der koder for antigenet mRNA et koder f eks for et virusprotein eller et kraeftprotein og indgar i cellens normale maskineri for at lave proteiner se proteinbiosyntese hvorved der f eks produceres virusprotein eller kraeftprotein der inducerer et immunrespons 1 2 I modsaetning til DNA molekylet er mRNA molekylet et meget skrobeligt molekyle der nedbrydes inden for fa minutter i et udsat miljo og derfor skal mRNA et omgives af en beskyttende kappe eksempelvis omsluttet af en lipidnanopartikel mRNA vacciner skal dog stadig transporteres og opbevares ved meget lave temperaturer 3 Betydningen af at bruge mRNA som vaccine er fordele i relation til immunsystemet og at mRNA er langt lettere at producere end antigenproteiner eller svaekkede mikroorganismer inklusivt de sakaldte vektor vacciner 4 5 Der er en lang udviklingshistorie bag mRNA vacciner 6 7 De forste mRNA vacciner er blevet frigjort til mennesker i coronakrisen i december 2020 8 Andre applikationer inkluderer andre infektionssygdomme sasom influenza rabies HIV 1 malaria Chlamydia trachomatis Ebola RSV og Zikavirus savel som forskellige kraeftformer modermaerkekraeft og tyktarmskraeft 9 Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 2023 blev tildelt Katalin Kariko og Drew Weissman for deres opdagelser vedrorende nukleosidbasemodifikationer der muliggjorde udviklingen af effektive mRNA vacciner mod COVID 19 10 Indholdsfortegnelse 1 Mekanismer 1 1 saRNA 2 Lipidnanopartikler 3 Fordele og ulemper 4 De forste corona vacciner 5 Se ogsa 6 Henvisninger 7 Andre henvisningerMekanismer RedigermRNA vacciner fungerer pa en alternativ made i sammenligning med en traditionel vaccine Traditionelle vacciner stimulerer et immunrespons fordi det indeholder et antigen dvs et protein eller en svaekket eller beslaegtet mikroorganisme ingredienser som fremstilles uden for menneskekroppen I modsaetning hertil indeholder mRNA vacciner et syntetisk fragment af RNA der som mRNA koder for antigenet Efter at mRNA et er traengt ind i en celle ogsa kaldet transfektion indgar mRNA et pa normal made i cellens proteinbiosyntese og producerer antigener der vil blive erkendt af immunsystemet da de er fremmede for organismen Immunsystemet reagerer bade ved at skabe immunglobuliner antistoffer og udvikle en laengerevarende immunitet i form af T celle og B cellerespons 3 11 12 Pa mere traditionel vis kan mRNA et indbygges i en svaekket virus f eks en svaekket Adenovirus sadan en vaccine kaldes en vektor vaccine saRNA Rediger Selvforstaerkende RNA self amplifying RNA saRNA er er en mRNA vaccine der indeholder koden for en replikase som kopierer den oprindelige streng af RNA nar den forst er i cellen Ved at benytte saRNA kan RNA indholdet i en vaccine nedsaettes betydeligt maske op til tusind gange 9 Lipidnanopartikler RedigerViruspartikler virioner med membrankappe kan betragtes som en slags lipidnanopartikler med et indhold af RNA eller DNA og bade virioner og lipidnanopartikler er blevet undersogt som beskyttende kappe for det skrobelige mRNA og for at lette indtraengningen i kroppens celler For at give lipidnanopartiklerne en storre kompatibilitet med en levende organisme og medvirke til en lettere transfektion kan lipidnanopartiklerne modificeres med overfladestrukturer som f eks polyethylenglycol PEG Desuden tillader tilpasning af overfladen en malretning til en onsket celletype gennem ligandinteraktion Lipidnanopartikler er eksempler pa hvad der pa engelsk betegnes som drug delivery vehicles Fordele og ulemper RedigerFordelene ved RNA vacciner i forhold til traditionelle proteinvacciner er overlegen design og produktionshastighed lavere produktionsomkostninger og induktion af bade cellulaer savel som humoral immunitet 4 En ulempe er at skrobeligheden af mRNA molekylet kraever koldkaededistribution og lagring 13 De forste corona vacciner Rediger nbsp Uddybende artikel COVID 19 vaccine I begyndelsen af december 2020 var der to nye mRNA vacciner der afventede godkendelse 14 som COVID 19 vacciner Comirnaty Tozinameran fra partnerskabet mellem Pfizer og BioNTech og mRNA 1273 fra Moderna Storbritannien var det forste land med at vaccinere mod coronavirus og i Danmark startede vaccinationen i slutningen af december 2020 med Pfizer BioNTech vaccinen 15 16 Se ogsa RedigerDNA vaccine Immun checkpoint Immunsystemet Spike Toll lignende receptor Vaccination VaccineskepsisHenvisninger Rediger How the Pfizer BioNTech Vaccine Works NYTimes 2020 How Moderna s Vaccine Works NYTimes 2020 a b How are COVID 19 vaccines made An expert explains The Conversation 2021 a b The next act for messenger RNA could be bigger than covid vaccines MIT Technology Review 2021 mRNA vaccines to address the COVID 19 pandemic BioNTech 2021 The tangled history of mRNA vaccines Nature News Feature 2021 Halting Progress and Happy Accidents How mRNA Vaccines Were Made New York Times 2022 If your loved one is hesitant to get the Covid 19 vaccine share this CNN 2021 a b The next generation of RNA vaccines self amplifying RNA The Biochemist 2022 The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2023 Press release RNA coronavacciner Kan vi stole pa dem videnskab dk 2020 mRNA based vaccines Genova 2020 Genetic Engineering Could Make a COVID 19 Vaccine in Months Rather Than Years Scientific American 2020 Treatments and vaccines for COVID 19 EMA European Medicines Agency 2020 Corona vacciner Her opdaterer vi lobende og svarer pa de vigtigste sporgsmal Videnskab dk 2020 2020 Breakthrough of the Year Shots of hope Science 2020Andre henvisninger RedigerVideo pa tysk mRNA Impfstoffe gegen das Coronavirus Forum Genforschung der Akademie der Naturwissenschaften Schweiz 2021 Hentet fra https da wikipedia org w index php title RNA vaccine amp oldid 11567402