www.wikidata.da-dk.nina.az

Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab blev oprettet den 29 januar 1769 og eksisterer stadig Formålet med forening

Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab

Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab blev oprettet den 29. januar 1769 og eksisterer stadig.

Formålet med foreningen var at fremme og forbedre landbrugets drifts- og dyrkningsmetoder gennem oplysning, præmiering og uddeling af priser til landmændene.

Lignende selskaber blev på samme tid stiftet overalt i Europa med The Royal Society for the Encouragement of Arts Manufacture and Commerce i England som den første i 1753. I 1760 stiftedes Société Royale d'Agriculture de la Généralité de Tours og i 1761 Société Royale d'Agriculture de la Généralité de Paris i Frankrig. I Tyskland kom Fürstlich-Anhaltische Deutsche Gesellschaft i 1761 og endnu et selskab i 1765. I 1764 dannedes to selskaber i Spanien, i 1765 kom endnu et selskab i Tyskland og samme år i Rusland Imperial Free Economic Society for the Encouragement in Russia of Agriculture and House-Building. I 1766 fulgte to selskaber i Holland og i 1767 yderligere to selskaber i England. Italien fik sit første selskab i 1768, Academy of Agriculture, Commerce and Arts of Verona.

Med kong Christian 7. som protektor fik det danske selskab Frederik Ludvig Moltke som den første præsident.

Nutidens medlemmer af Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab er fortrinsvis større landmænd, forskere og erhvervsfolk med relationer til landbrugssektoren.

Oprettelse og formål Rediger

Selskabets oprettelse skyldtes væsentligst de patriotiske bestræbelser, som udfoldedes af mænd, der vel ikke var knyttede direkte til landbruget, men havde et klart blik for at få dette, som de andre borgerlige erhverv, ophjulpet. Skal nogen enkelt nævnes som selskabets egentlige stifter, bliver det statsøkonomen Chr. Martfeldt, der straks valgtes til dets sekretær og forfattede »Plan og Indretning for det danske Landhusholdningsselskab, oprettet for at opmuntre ved Priser og Præmier Landmanden, Kunstneren og Haandværksmanden udi Hans Kongelige Majestæts samtlige Riger og Lande«. Selskabet blev da stiftet ikke blot for landbrugets, men også for kunstens og håndværkets, for handelens og fiskeriets skyld, dog lægger det fra første færd af hovedvægten på landbruget, i 19. århundrede udskyder det så de virksomhedsgrene, der ikke står i nøje forbindelse med dette, og i den nyere tid er, efterhånden som landboforeningernes virksomhed er tiltaget, dets virksomhed atter indskrænket til særlig at omfatte de større landøkonomiske opgaver.

Virke Rediger

Selskabet fik straks fra sin oprettelse vind i sejlene. En del fremragende mænd – Bernstorff'erne og Reventlow'erne, Christian Colbiørnsen, Henrik Stampe o. m. a. – indmeldte sig, kongen ydede det et særligt tilskud, det fik portofrihed og lokale anvist i Prinsens Palæ, hvor dets foredragsmøder uafbrudt er afholdte, J.H.E. Bernstorff overtog præsidentstillingen osv. Næppe oprettet ejer det da straks indflydelse, og hurtig får det betydning for landbrugets udvikling, en betydning, der har holdt sig ned til vore dage. Selskabet holdt sig uden for de egentlige reformkampe, der gik forud for de store landboreformer i århundredes slutning, men dets virksomhed blev af eminent betydning ikke blot for landbrugets tekniske udvikling, men også derved, at regeringskollegierne ofte indhentede dets betænkninger og fulgte dets råd.

Det begyndte straks med at virke for kartoffeldyrkning og kløveravl, for oprettelsen af mindre teglværker, det udsatte prisopgaver, det støttede landboflid etc. Og allerede efteråret 1770 tog selskabet spørgsmålet om svingplovens indførelse op, og frem for nogen knyttede det sit navn til gennemførelsen af denne reform, en af de betydningsfuldeste i det danske landbrugs ældre tekniske udvikling. Det vil overhovedet være vanskeligt at nævne en eneste gren af landbruget i Danmark, på hvilken selskabet ikke har øvet en heldig indflydelse, hvad her fremdrages, er kun de vigtigste eksempler: det kan da først nævnes, at selskabet i høj grad har bidraget til at fremme oplysningen blandt danske landmænd. Allerede 1820 begyndte det sin – stadig fortsatte – lærlingeinstitution, hvorved unge bøndersønner ved selskabets mellemkomst anbringes som lærlinge hos fremragende landmænd, hvad der i høj grad har bidraget til de mindre jordbrugeres praktiske uddannelse. At den første danske landbrugsskole, Frijsendal i Jylland, blev oprettet i 1837, skyldes i væsentlig grad selskabet, der ligeledes har støttet oprettelsen af andre læreanstalter og medvirket til Landbohøjskolens oprettelse i 1858. Gennem sit, ved dets hundredårs jubilæum stiftede »Fond til Landmænds Uddannelse« hjælper det ubemidlede unge landmænd til at studere på Landbohøjskolen.

Fremdeles har det udgivet eller understøttet en mængde gode landbrugsskrifter – lige fra de siden 1782 fortsatte årlige afhandling i Almanakken og de 19 amtsbeskrivelser (sluttede 1844) til de 1888 påbegyndte »Landboskrifter«, der udgives med understøttelse af det Raben-Levetzau’ske Fond. Endelig bør det i denne sammenhæng nævnes, at selskabet 1857 bragte den foredragsvirksomhed i gang, der stadig fortsættes, og ved hvilken videnskabens lys ofte er kastet ind over landbruget, og at det, ligeledes fra 1850’ernes midte, i en række år virkede for uddannelsen af mejeribødkere, senere af mejeribestyrere og mejersker.

Dernæst er der opgaver, som selskabet har taget initiativet til, indledet og fortsat, til de var så modnede og afklarede, at staten rettest førte dem videre. Dette gælder således blandt andet om uddannelsen og lønningen af landbrugskonsulenter, som selskabet optog, til deres virksomhed havde vundet en så almindelig anerkendelse, at staten overtog deres løn, medens selskabet vedblivende har ledelsen af en væsentlig del af konsulentvirksomheden. Eller der er opgaver, som selskabet fremmede, til de kunne henvises til faglige specialforeninger; således virkede det for uddannelse i engvanding af unge landmænd og for træplantning i Jylland, indtil Hedeselskabet blev oprettet i 1866. Endelig er der opgaver og forsøg – på agrikulturkemiens område, til plantekulturens fremme etc. – som selskabet har ført frem ved egne, eller væsentligst ved egne kræfter.

Et af de områder, på hvilket selskabet utvivlsomt har indlagt sig størst fortjeneste, er afsætningens. I en lang årrække udfoldede det et meget omfattende og betydningsfuldt arbejde for forbedring af landbrugets udførselsforhold.

Det vil da forstås, at Landhusholdningsselskabet med rette ved mangfoldige lejligheder har stået som det danske landbrugs naturlige repræsentant over for udlandet og regeringen. Regeringen har benytter det som konsulent i landbrugsspørgsmål.

1872 blev selskabet ved en lovrevision bragt i umiddelbar forbindelse med landboforeningerne; disse vælger nemlig halvdelen af bestyrelsesrådets 36 medlemmer, mens den anden halvdel og de 3 præsidenter vælges af selskabets medlemmer. Medlemsantallet har i de senere år været ca. 800; det årlige medlemsbidrag er 20 Kr. Selskabets grundfond er ca. 300.000 Kr og dets årlige budget er ca. 90.000 Kr. En række legater og fonds til fremme af forsk., specielle formål er henlagte under selskabet.

Præsidenter Rediger

Selskabet har én præsident. Tidligere blev selskabet ledet af tre præsidenter.

Eksterne henvisninger Rediger

Kilder Rediger

  • Vagn Dybdahl (red.), For fædrelandets bedre flor : bidrag til Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs historie 1769-1969, Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab, 1968.
  • Fritz Tandrup & Ole Degn, Landhusholdningsselskabets arkiv 1769-1807, 2 bind, Erhvervsarkivet, 1974. ISBN 87-504-0341-9.
  • Erling Mortensen, De viste vejen. Modtagere af Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs sølvbægere 1804-1969, Landhusholdningsselskabets Forlag, 1969.
  • H. Hertel, Det kgl. danske Landhusholdningsselskabs Historie, 2 bind, 1919-1921.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab blev oprettet den 29 januar 1769 og eksisterer stadig Formalet med foreningen var at fremme og forbedre landbrugets drifts og dyrkningsmetoder gennem oplysning praemiering og uddeling af priser til landmaendene Lignende selskaber blev pa samme tid stiftet overalt i Europa med The Royal Society for the Encouragement of Arts Manufacture and Commerce i England som den forste i 1753 I 1760 stiftedes Societe Royale d Agriculture de la Generalite de Tours og i 1761 Societe Royale d Agriculture de la Generalite de Paris i Frankrig I Tyskland kom Furstlich Anhaltische Deutsche Gesellschaft i 1761 og endnu et selskab i 1765 I 1764 dannedes to selskaber i Spanien i 1765 kom endnu et selskab i Tyskland og samme ar i Rusland Imperial Free Economic Society for the Encouragement in Russia of Agriculture and House Building I 1766 fulgte to selskaber i Holland og i 1767 yderligere to selskaber i England Italien fik sit forste selskab i 1768 Academy of Agriculture Commerce and Arts of Verona Med kong Christian 7 som protektor fik det danske selskab Frederik Ludvig Moltke som den forste praesident Nutidens medlemmer af Det Kgl Danske Landhusholdningsselskab er fortrinsvis storre landmaend forskere og erhvervsfolk med relationer til landbrugssektoren Indholdsfortegnelse 1 Oprettelse og formal 2 Virke 3 Praesidenter 4 Eksterne henvisninger 5 KilderOprettelse og formal RedigerSelskabets oprettelse skyldtes vaesentligst de patriotiske bestraebelser som udfoldedes af maend der vel ikke var knyttede direkte til landbruget men havde et klart blik for at fa dette som de andre borgerlige erhverv ophjulpet Skal nogen enkelt naevnes som selskabets egentlige stifter bliver det statsokonomen Chr Martfeldt der straks valgtes til dets sekretaer og forfattede Plan og Indretning for det danske Landhusholdningsselskab oprettet for at opmuntre ved Priser og Praemier Landmanden Kunstneren og Haandvaerksmanden udi Hans Kongelige Majestaets samtlige Riger og Lande Selskabet blev da stiftet ikke blot for landbrugets men ogsa for kunstens og handvaerkets for handelens og fiskeriets skyld dog laegger det fra forste faerd af hovedvaegten pa landbruget i 19 arhundrede udskyder det sa de virksomhedsgrene der ikke star i noje forbindelse med dette og i den nyere tid er efterhanden som landboforeningernes virksomhed er tiltaget dets virksomhed atter indskraenket til saerlig at omfatte de storre landokonomiske opgaver Virke RedigerSelskabet fik straks fra sin oprettelse vind i sejlene En del fremragende maend Bernstorff erne og Reventlow erne Christian Colbiornsen Henrik Stampe o m a indmeldte sig kongen ydede det et saerligt tilskud det fik portofrihed og lokale anvist i Prinsens Palae hvor dets foredragsmoder uafbrudt er afholdte J H E Bernstorff overtog praesidentstillingen osv Naeppe oprettet ejer det da straks indflydelse og hurtig far det betydning for landbrugets udvikling en betydning der har holdt sig ned til vore dage Selskabet holdt sig uden for de egentlige reformkampe der gik forud for de store landboreformer i arhundredes slutning men dets virksomhed blev af eminent betydning ikke blot for landbrugets tekniske udvikling men ogsa derved at regeringskollegierne ofte indhentede dets betaenkninger og fulgte dets rad Det begyndte straks med at virke for kartoffeldyrkning og kloveravl for oprettelsen af mindre teglvaerker det udsatte prisopgaver det stottede landboflid etc Og allerede efteraret 1770 tog selskabet sporgsmalet om svingplovens indforelse op og frem for nogen knyttede det sit navn til gennemforelsen af denne reform en af de betydningsfuldeste i det danske landbrugs aeldre tekniske udvikling Det vil overhovedet vaere vanskeligt at naevne en eneste gren af landbruget i Danmark pa hvilken selskabet ikke har ovet en heldig indflydelse hvad her fremdrages er kun de vigtigste eksempler det kan da forst naevnes at selskabet i hoj grad har bidraget til at fremme oplysningen blandt danske landmaend Allerede 1820 begyndte det sin stadig fortsatte laerlingeinstitution hvorved unge bondersonner ved selskabets mellemkomst anbringes som laerlinge hos fremragende landmaend hvad der i hoj grad har bidraget til de mindre jordbrugeres praktiske uddannelse At den forste danske landbrugsskole Frijsendal i Jylland blev oprettet i 1837 skyldes i vaesentlig grad selskabet der ligeledes har stottet oprettelsen af andre laereanstalter og medvirket til Landbohojskolens oprettelse i 1858 Gennem sit ved dets hundredars jubilaeum stiftede Fond til Landmaends Uddannelse hjaelper det ubemidlede unge landmaend til at studere pa Landbohojskolen Fremdeles har det udgivet eller understottet en maengde gode landbrugsskrifter lige fra de siden 1782 fortsatte arlige afhandling i Almanakken og de 19 amtsbeskrivelser sluttede 1844 til de 1888 pabegyndte Landboskrifter der udgives med understottelse af det Raben Levetzau ske Fond Endelig bor det i denne sammenhaeng naevnes at selskabet 1857 bragte den foredragsvirksomhed i gang der stadig fortsaettes og ved hvilken videnskabens lys ofte er kastet ind over landbruget og at det ligeledes fra 1850 ernes midte i en raekke ar virkede for uddannelsen af mejeribodkere senere af mejeribestyrere og mejersker Dernaest er der opgaver som selskabet har taget initiativet til indledet og fortsat til de var sa modnede og afklarede at staten rettest forte dem videre Dette gaelder saledes blandt andet om uddannelsen og lonningen af landbrugskonsulenter som selskabet optog til deres virksomhed havde vundet en sa almindelig anerkendelse at staten overtog deres lon medens selskabet vedblivende har ledelsen af en vaesentlig del af konsulentvirksomheden Eller der er opgaver som selskabet fremmede til de kunne henvises til faglige specialforeninger saledes virkede det for uddannelse i engvanding af unge landmaend og for traeplantning i Jylland indtil Hedeselskabet blev oprettet i 1866 Endelig er der opgaver og forsog pa agrikulturkemiens omrade til plantekulturens fremme etc som selskabet har fort frem ved egne eller vaesentligst ved egne kraefter Et af de omrader pa hvilket selskabet utvivlsomt har indlagt sig storst fortjeneste er afsaetningens I en lang arraekke udfoldede det et meget omfattende og betydningsfuldt arbejde for forbedring af landbrugets udforselsforhold Det vil da forstas at Landhusholdningsselskabet med rette ved mangfoldige lejligheder har staet som det danske landbrugs naturlige repraesentant over for udlandet og regeringen Regeringen har benytter det som konsulent i landbrugssporgsmal 1872 blev selskabet ved en lovrevision bragt i umiddelbar forbindelse med landboforeningerne disse vaelger nemlig halvdelen af bestyrelsesradets 36 medlemmer mens den anden halvdel og de 3 praesidenter vaelges af selskabets medlemmer Medlemsantallet har i de senere ar vaeret ca 800 det arlige medlemsbidrag er 20 Kr Selskabets grundfond er ca 300 000 Kr og dets arlige budget er ca 90 000 Kr En raekke legater og fonds til fremme af forsk specielle formal er henlagte under selskabet Praesidenter RedigerSelskabet har en praesident Tidligere blev selskabet ledet af tre praesidenter Denne liste er ufuldstaendig hjaelp gerne med at udfylde den 1769 1774 Ludvig Moltke 1769 1772 Johann Hartwig Ernst von Bernstorff 1773 1783 Thomas Bugge 1774 1778 Peter Christian Abildgaard 1774 1787 Henrik Gerner 1778 1781 Benjamin Georg Sporon 1779 1786 Joachim Michael Geuss 1782 1787 Vilhelm August Hansen 1784 1798 Ove Malling 1795 1797 Philip Rosenstand Goiske 1798 1801 Ernst Frederik von Walterstorff 1803 1806 Christen Henriksen Pram 1807 1808 Philip Rosenstand Goiske igen 1809 1855 Jonas Collin 1817 1855 A S Orsted 1819 1830 J C Drewsen 1831 1839 V F Johnsen 1840 1848 I J Unsgaard 1850 1855 Frederik Treschow 1855 1883 B S Jorgensen 1860 1888 Edward Tesdorpf den aeldre 1866 1881 Ludvig Holstein Holsteinborg 1881 1893 Christian Danneskiold Samsoe 1883 1891 N J Fjord 1888 1897 Carl Castenschiold 1889 1909 Knud Sehested 1891 1898 J C la Cour 1893 1894 Christian Luttichau 1898 1900 Frederik Friis 1900 1902 Thomas Riise Segelcke 1902 1910 Frederik Friis igen 1909 1919 Carl Bech 1910 1920 Theodor Westermann 1911 1930 Frederik Moltke 1919 1934 Christian Sonne 1934 1943 Karl Hasselbalch 1934 1955 O H Larsen 1941 1957 Axel Pedersen 1943 1952 August Bech 1956 1980 Edward Tesdorpf den yngre 1963 1976 Aksel Olufsen 1979 1994 Peter Skak Olufsen 1990 2005 Jon Krabbe 2005 nu Frederik LuttichauEksterne henvisninger RedigerDet Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Arkiveret 14 december 2007 hos Wayback Machine Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind V s 770 771 opslag danske Landhusholdningsselskab Det kgl Arkiveret 1 marts 2012 hos Wayback Machine Det Kongelige danske landhusholdningsselskabs skrifter Arkiveret 26 april 2014 hos Wayback MachineKilder RedigerVagn Dybdahl red For faedrelandets bedre flor bidrag til Det Kgl Danske Landhusholdningsselskabs historie 1769 1969 Det Kgl Danske Landhusholdningsselskab 1968 Fritz Tandrup amp Ole Degn Landhusholdningsselskabets arkiv 1769 1807 2 bind Erhvervsarkivet 1974 ISBN 87 504 0341 9 Erling Mortensen De viste vejen Modtagere af Det Kgl Danske Landhusholdningsselskabs solvbaegere 1804 1969 Landhusholdningsselskabets Forlag 1969 H Hertel Det kgl danske Landhusholdningsselskabs Historie 2 bind 1919 1921 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab amp oldid 11313854