www.wikidata.da-dk.nina.az

Lammefjorden er en fjordarm på Isefjorden i Odsherred nordvest for Holbæk Efter inddæmning og tørlægning af næsten 6000

Lammefjorden

Lammefjorden er en fjordarm på Isefjorden i Odsherred nordvest for Holbæk. Efter inddæmning og tørlægning af næsten 6000 ha i begyndelsen af 1900-tallet er det meste nu landbrugsland. Herfra kommer de kendte Lammefjordskartofler og Lammefjordsgulerødder, som dyrkes på henholdsvis 1000 ha og 300 ha af det inddæmmede areal og begge er omfattet af EU-kvalitetsmærkeordning BGB (Beskyttet Geografisk Betegnelse). Det skal bemærkes at stednavnet Lammefjorden både anvendes om det inddæmmede område og om den resterende fjord (nord for Tuse Næs).

Lammefjorden før udtørringen (1870)
Lammefjorden samme sted efter udtørringen (ca. 1920)

Historie Rediger

Kort over Odsherred fra 1768 som viser Lammefjordens og Sidinge Fjords oprindelige udstrækning inden deres senere inddæmning og tørlægning

Oprindeligt var Odsherred en halvø, der kun havde forbindelse til Sjælland via en smal tange, Draget, ved Dragsholm Slot syd for Vejrhøj.

I 1841 påbegyndtes en dæmning over den nærliggende Sidinge Fjord, og erfaringerne ved dræning af denne lille, lavvandede fjord blev brugt 30 år senere, da man startede på at bygge dæmningen (Audebodæmningen) fra Gundestrup til Audebo.

Projektet blev foreslået og ledet af lensbaron Zytphen-Adeler, der boede på Dragsholm.

Inden man påbegyndte projektet 3. april 1873, kunne man faktisk sine steder soppe halvt ud i Lammefjorden ved lavvande, men alligevel var det meget vand, der skulle pumpes ud og mange drængrøfter, der skulle graves. Alt skete med håndkraft, og hestevognene kunne først anvendes, når jorden var så udtørret, at de ikke sank i.

Arbejdet blev afsluttet den 23. september 1874, hvor den sidste del af dæmningen blev lukket. Siden er den blevet forstærket efter, at en nordvesten-storm natten mellem 23. og 24. oktober 1921 var nær ved at få vandet til at bryde igennem.

Lammefjorden fremtræder i dag som et fladt stykke land. Det mest markante stræk er vejen Adelers Alle fra Gislinge til Fårevejle Stationsby og Fårevejle Kirkeby: Lang, lige og flad. Helt flad er den dog ikke, da den først går over et par af de øer, der lå i fjorden før tørlægningen.

Afvanding Rediger

Kort fra 2017 visende Lammefjordens nutidige udbredelse.

I 1873 oprettedes »Aktieselskabet til Lammefjordens Tørlægning«. Arbejdet med tørlægningen begyndte 1874 med opførelsen af en ca 2260 meter lang dæmning mellem Avdebo og Langholms Nebbe, der aflukkede et vandareal på ca. 55 km². Udpumpningen begyndte den 18. januar 1875, og da vandet begyndte at trække sig tilbage, gik man i gang med at grave kanaler. Lammefjorden fik to kanalsystemer: Landkanalen som løber rundt om fjorden ved hav-niveau (dvs. langs den gamle kyststrækning) og som derfor kan løbe direkte ud i havet enten mod øst til Lammefjord uden for dæmningen, eller mod vest ud i Sejerøbugten gennem Dragsholm Kanal.

Den anden kanal, afvandingskanalen, løber langs de dybeste områder af fjordbunden, og da den ligger så lavt, må vandet pumpes ud ved Audebo. I begyndelsen ved dampkraft og vindkraft, men i 1920'erne kom de elektrisk drevne pumper til.

Sænkningen af vandstanden i fjorden kom af både tekniske og økonomiske årsager til at ske i etaper. Den første etape var planlagt til at være -4,75 m (-15 fod), men man valgte i første omgang at holde en pause ved -2,7 m, da økonomien var stram, og grundsalget tog tid. Men 2,7 m blev hurtigt nået, og bunden dukkede hurtigt frem på grund af fjordens ringe dybde langs kanten; dette niveau tørlagde 3652 ha ud af det samlede inddæmmede areal på 5764 ha.

Efterhånden som vandstandsforskellen øgedes i forhold til havet, tog det længere tid, og den endelige sænkning til -7 m, som blev besluttet i 1934, krævede nyinvesteringer både i kanalgravning og pumpeudstyr. Ud over de tekniske problemer kom krigen også i vejen, så det skulle tage helt frem til 1943, før man nåede -7 m. Herefter forsvandt den sidste indsø fra området.

Her er en kort oversigt over afvandingens forløb:

  • Januar 1875: 0 m
  • September 1875: -2,7 m
  • 1882: -3,8 m
  • 1906: -4,75 m
  • 1943: -7 m

I henhold til afvandingskommissionens foreløbige kendelse af 18. september 1937 og senere vedtagelse er pumpestationen ved Audebo ombygget og udvidet, og vandstanden sænket til kote -7,0. Ifølge flere kilder, herunder Geodatastyrelsens digitale kort og hjemmesiden Danskebjerge.dk, er der dog - i et område nær Audebo - helt ned til -7,5 meter.

Der pumpes stadig for at komme af med regnoverskuddet. Vandmængden varierer meget med regnmængden, men i gennemsnit pumpes der 16 millioner m³ om året. 1 mm regn på fjorden svarer rundt regnet til 60.000 m³ vand i afvandingskanalen.

Udnyttelse af området Rediger

Én ting var at bygge dæmningen og kanalerne, en anden ting var at gøre landet til landbrugsland. Et hårdt slid, men gevinsten var en meget frugtbar jord. Efterhånden som vandet trak sig tilbage, flyttede "pionererne" med og opførte små primitive bosættelser. Området var i det hele taget præget af at være nyt og ukendt land: Ingen vidste, hvad der kunne gro eller for den sags skyld, om dæmningen kunne holde ved stormflod.

Den specielle undergrund gav mulighed for (og incitament til) at eksperimentere med mange utraditionelle afgrøder. Mest kendt og vedholdende er nok kartoffel- og gulerodsdyrkningen, men der har også været dyrket asparges, tulipaner, bønner, kålrabi og andre endnu mere specielle afgrøder. "Lammefjordskartoffel" og "Lammefjordsgulerod" har haft beskyttet status i EUs kvalitetsmærkeordning BGB (Beskyttet Geografisk Betegnelse) siden henholdsvis 2014 og 1996. Lammefjordsgulerødderne kendetegnes ved et ekstra højt indhold af naturligt karotin og sukker. Lammefjordgulerødderne udgør ca. 25% af den danske produktion.

Desuden er der blevet gravet østersskaller som blev knust og anvendt som kalktilskud i dyrefoder.

De mere arbejdskrævende specialafgrøder, som f.eks. hvide asparges, var i 1970erne og 1980erne stort set ved at forsvinde men er nu taget op af flere producenter på Lammefjorden.

Lammefjorden er ikke forurenet[kilde mangler] og man kan bade i den.

Udvikling Rediger

Tørlæggelsen af fjorden og anlæggelsen af dæmningen havde nogle kolossale trafikale fordele for Odsherred. Før var man afhængig af færger, hvis man da ikke tog turen ud omkring Draget. Så der blev naturligt nok anlagt mange nye veje.

Også jernbanen blev etableret hen over fjorden, og i 1899 kunne Odsherreds Jernbane åbne sin strækning fra Holbæk til Nykøbing Sjælland, som krydsede ind over til Fårevejle Stationsby, som blev nyanlagt på en af de gamle øer.

Rekorder Rediger

Lammefjordens laveste punkt på 7,5 meter under havet gør ikke blot den inddæmmede fjord til det lavest beliggende sted i Danmark. Den er også lavest i hele Vesteuropa. Dette gælder dog ikke, hvis man tager gravede huller med i beregningen, eller medtager variable højder f.eks. saltvandslagoonen Étang de Lavalduc. Et granitbrud ved Rønne på Bornholm har således punkter, der ligger noget dybere end Lammefjordens terræn.

Kilder Rediger

  • Grosen og Jensen Lammefjorden, 1973

Eksterne henvisninger Rediger

Koordinater: 55°46′16.17″N 11°37′46.87″Ø / 55.7711583°N 11.6296861°Ø / 55.7711583; 11.6296861

Referencer Rediger

  1. Hansen, Kjeld (2008). (PDF). dettabteland.dk/. Gads Forlag. Arkiveret fra originalen (PDF) 28. november 2021. Hentet 10. maj 2023. {{cite web}}: line feed character i |title= på position 51 (hjælp)
  2. (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 6. januar 2014. Hentet 2. marts 2012.
  3. ^ VESTEUROPAS LAVPUNKT LIGGER PÅ EN MARK PÅ SJÆLLAND - Danskebjerge.dk
  4. . Arkiveret fra originalen 6. januar 2014. Hentet 17. marts 2013.
  5. . Arkiveret fra originalen 17. maj 2017. Hentet 6. februar 2022.
  6. Ingeniøren 28. feb 2013
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Lammefjorden er en fjordarm pa Isefjorden i Odsherred nordvest for Holbaek Efter inddaemning og torlaegning af naesten 6000 ha i begyndelsen af 1900 tallet er det meste nu landbrugsland Herfra kommer de kendte Lammefjordskartofler og Lammefjordsgulerodder som dyrkes pa henholdsvis 1000 ha og 300 ha af det inddaemmede areal og begge er omfattet af EU kvalitetsmaerkeordning BGB Beskyttet Geografisk Betegnelse Det skal bemaerkes at stednavnet Lammefjorden bade anvendes om det inddaemmede omrade og om den resterende fjord nord for Tuse Naes Lammefjorden for udtorringen 1870 Lammefjorden samme sted efter udtorringen ca 1920 Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Afvanding 3 Udnyttelse af omradet 4 Udvikling 5 Rekorder 6 Kilder 7 Eksterne henvisninger 8 ReferencerHistorie Rediger nbsp Kort over Odsherred fra 1768 som viser Lammefjordens og Sidinge Fjords oprindelige udstraekning inden deres senere inddaemning og torlaegningOprindeligt var Odsherred en halvo der kun havde forbindelse til Sjaelland via en smal tange Draget ved Dragsholm Slot syd for Vejrhoj I 1841 pabegyndtes en daemning over den naerliggende Sidinge Fjord og erfaringerne ved draening af denne lille lavvandede fjord blev brugt 30 ar senere da man startede pa at bygge daemningen Audebodaemningen fra Gundestrup til Audebo Projektet blev foreslaet og ledet af lensbaron Zytphen Adeler der boede pa Dragsholm Inden man pabegyndte projektet 3 april 1873 kunne man faktisk sine steder soppe halvt ud i Lammefjorden ved lavvande men alligevel var det meget vand der skulle pumpes ud og mange draengrofter der skulle graves Alt skete med handkraft og hestevognene kunne forst anvendes nar jorden var sa udtorret at de ikke sank i Arbejdet blev afsluttet den 23 september 1874 hvor den sidste del af daemningen blev lukket Siden er den blevet forstaerket efter at en nordvesten storm natten mellem 23 og 24 oktober 1921 var naer ved at fa vandet til at bryde igennem 1 Lammefjorden fremtraeder i dag som et fladt stykke land Det mest markante straek er vejen Adelers Alle fra Gislinge til Farevejle Stationsby og Farevejle Kirkeby Lang lige og flad Helt flad er den dog ikke da den forst gar over et par af de oer der la i fjorden for torlaegningen Afvanding Rediger nbsp Kort fra 2017 visende Lammefjordens nutidige udbredelse I 1873 oprettedes Aktieselskabet til Lammefjordens Torlaegning Arbejdet med torlaegningen begyndte 1874 med opforelsen af en ca 2260 meter lang daemning mellem Avdebo og Langholms Nebbe der aflukkede et vandareal pa ca 55 km Udpumpningen begyndte den 18 januar 1875 og da vandet begyndte at traekke sig tilbage gik man i gang med at grave kanaler Lammefjorden fik to kanalsystemer Landkanalen som lober rundt om fjorden ved hav niveau dvs langs den gamle kyststraekning og som derfor kan lobe direkte ud i havet enten mod ost til Lammefjord uden for daemningen eller mod vest ud i Sejerobugten gennem Dragsholm Kanal Den anden kanal afvandingskanalen lober langs de dybeste omrader af fjordbunden og da den ligger sa lavt ma vandet pumpes ud ved Audebo I begyndelsen ved dampkraft og vindkraft men i 1920 erne kom de elektrisk drevne pumper til Saenkningen af vandstanden i fjorden kom af bade tekniske og okonomiske arsager til at ske i etaper Den forste etape var planlagt til at vaere 4 75 m 15 fod men man valgte i forste omgang at holde en pause ved 2 7 m da okonomien var stram og grundsalget tog tid Men 2 7 m blev hurtigt naet og bunden dukkede hurtigt frem pa grund af fjordens ringe dybde langs kanten dette niveau torlagde 3652 ha ud af det samlede inddaemmede areal pa 5764 ha Efterhanden som vandstandsforskellen ogedes i forhold til havet tog det laengere tid og den endelige saenkning til 7 m som blev besluttet i 1934 kraevede nyinvesteringer bade i kanalgravning og pumpeudstyr Ud over de tekniske problemer kom krigen ogsa i vejen sa det skulle tage helt frem til 1943 for man naede 7 m Herefter forsvandt den sidste indso fra omradet Her er en kort oversigt over afvandingens forlob Januar 1875 0 m September 1875 2 7 m 1882 3 8 m 1906 4 75 m 1943 7 mI henhold til afvandingskommissionens forelobige kendelse af 18 september 1937 og senere vedtagelse er pumpestationen ved Audebo ombygget og udvidet og vandstanden saenket til kote 7 0 2 Ifolge flere kilder herunder Geodatastyrelsens digitale kort og hjemmesiden Danskebjerge dk er der dog i et omrade naer Audebo helt ned til 7 5 meter 3 4 Der pumpes stadig for at komme af med regnoverskuddet Vandmaengden varierer meget med regnmaengden men i gennemsnit pumpes der 16 millioner m om aret 1 mm regn pa fjorden svarer rundt regnet til 60 000 m vand i afvandingskanalen Udnyttelse af omradet RedigerEn ting var at bygge daemningen og kanalerne en anden ting var at gore landet til landbrugsland Et hardt slid men gevinsten var en meget frugtbar jord Efterhanden som vandet trak sig tilbage flyttede pionererne med og opforte sma primitive bosaettelser Omradet var i det hele taget praeget af at vaere nyt og ukendt land Ingen vidste hvad der kunne gro eller for den sags skyld om daemningen kunne holde ved stormflod Den specielle undergrund gav mulighed for og incitament til at eksperimentere med mange utraditionelle afgroder Mest kendt og vedholdende er nok kartoffel og gulerodsdyrkningen men der har ogsa vaeret dyrket asparges tulipaner bonner kalrabi og andre endnu mere specielle afgroder Lammefjordskartoffel og Lammefjordsgulerod har haft beskyttet status i EUs kvalitetsmaerkeordning BGB Beskyttet Geografisk Betegnelse siden henholdsvis 2014 og 1996 Lammefjordsgulerodderne kendetegnes ved et ekstra hojt indhold af naturligt karotin og sukker Lammefjordgulerodderne udgor ca 25 af den danske produktion 5 Desuden er der blevet gravet ostersskaller som blev knust og anvendt som kalktilskud i dyrefoder De mere arbejdskraevende specialafgroder som f eks hvide asparges var i 1970erne og 1980erne stort set ved at forsvinde men er nu taget op af flere producenter pa Lammefjorden Lammefjorden er ikke forurenet kilde mangler og man kan bade i den Udvikling RedigerTorlaeggelsen af fjorden og anlaeggelsen af daemningen havde nogle kolossale trafikale fordele for Odsherred For var man afhaengig af faerger hvis man da ikke tog turen ud omkring Draget Sa der blev naturligt nok anlagt mange nye veje Ogsa jernbanen blev etableret hen over fjorden og i 1899 kunne Odsherreds Jernbane abne sin straekning fra Holbaek til Nykobing Sjaelland som krydsede ind over til Farevejle Stationsby som blev nyanlagt pa en af de gamle oer Rekorder RedigerLammefjordens laveste punkt pa 7 5 meter under havet gor ikke blot den inddaemmede fjord til det lavest beliggende sted i Danmark Den er ogsa lavest i hele Vesteuropa 3 Dette gaelder dog ikke hvis man tager gravede huller med i beregningen eller medtager variable hojder f eks saltvandslagoonen Etang de Lavalduc Et granitbrud ved Ronne pa Bornholm har saledes punkter der ligger noget dybere end Lammefjordens terraen 6 Kilder RedigerGrosen og Jensen Lammefjorden 1973Eksterne henvisninger RedigerPumpestation Lammefjordens Dige og Pumpelag Historie og billeder Arkiveret 3 august 2015 hos Wayback Machine Fotos Utilgaengelig Koordinater 55 46 16 17 N 11 37 46 87 O 55 7711583 N 11 6296861 O 55 7711583 11 6296861Referencer Rediger Hansen Kjeld 2008 Verdens dybeste landVinding skete i lammefjorden 1 Verdens dybeste landvinding skete i Lammefjorden PDF dettabteland dk Gads Forlag Arkiveret fra originalen PDF 28 november 2021 Hentet 10 maj 2023 b cite web b line feed character i title pa position 51 hjaelp Vedtaegter for pumpelauget PDF Arkiveret fra originalen PDF 6 januar 2014 Hentet 2 marts 2012 a b VESTEUROPAS LAVPUNKT LIGGER PA EN MARK PA SJAELLAND Danskebjerge dk Geodatastyrelsens husavis Stedsans Arkiveret fra originalen 6 januar 2014 Hentet 17 marts 2013 Lammefjordsgulerodder Arkiveret fra originalen 17 maj 2017 Hentet 6 februar 2022 Ingenioren 28 feb 2013 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Lammefjorden amp oldid 11476854