www.wikidata.da-dk.nina.az

Løgstør er en fjordby ved Bredning i Limfjorden i Himmerland med 3 972 indbyggere 2023 1 Den ligger 47 km vest for Aalbo

Løgstør

Løgstør er en fjordby ved Løgstør Bredning i Limfjorden i Himmerland med 3.972 indbyggere (2023). Den ligger 47 km vest for Aalborg og 64 km nord for Viborg. Et par kilometer mod nordøst forbinder primærrute 29 Himmerland med Han Herred via Aggersundbroen. Fjordbyen ligger i Vesthimmerlands Kommune og hører til Region Nordjylland.

Løgstør
Mindesten Løgstør Kirke

Limfjordsmuseet
Overblik
Land  Danmark
Motto "Muslingebyen Løgstør"
Borgmester Per Bach Laursen, V (fra 2018)
Region Region Nordjylland
Kommune Vesthimmerlands Kommune
Grundlagt 1500-tallet
Postnr. 9670 Løgstør
Demografi
Løgstør by 3.972 (2023)
Kommunen 36.431 (2023)
 - Areal 771,8 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Højde m.o.h. 21 m
Hjemmeside www.muslingebyen.dk
Oversigtskort
Løgstør
Løgstørs beliggenhed 56°58′N 9°15′Ø / 56.967°N 9.250°Ø / 56.967; 9.250Koordinater: 56°58′N 9°15′Ø / 56.967°N 9.250°Ø / 56.967; 9.250

Trods sin sene status som købstad (år 1900) består Løgstørs bykerne gamle gader med små huse bygget i 1800-tallet til fiskere og sømænd. Ét af disse huse blev i 1918 skænket af danske husmænd til forfatteren og digteren Johan Skjoldborg (f. 1861 – d. 1936), der boede i huset til sin død. Det ligger på Johan Skjoldborgs Vej. En anden bemærkelsesværdig bygning er Løgstør Kirke, en nygotisk bygning opført i røde mursten i 1893 med et højt slankt tårn vendt mod vest. Johan Skjoldborgs gravsted er på kirkegården. Tæt ved havnen står Løgstør Grunde Fyr opført i 1908. Det er et dobbeltfyr med to trætårne oven på en hvid, muret bygning. Fyret regnes som ét af de mest særprægede fyrtårne i Danmark. Ud mod havnen ligger også Hotel du Nord, som er et gammelt hotel med restaurant, lige kendt blandt turister og lokale.

Ved Løgstør findes Frederik den VII's kanal, der blev skabt 1856-61, fordi fjordområdet umiddelbart vest og nord for byen var meget lavvandet og vanskeligt at benytte som sejlrende. I hver ende af kanalen står to par kanalbetjenthuse, alle fire er hvidmurede med røde tegltage. De to nordlige huse indgår som en del af Limfjordsmuseet, et kulturhistorisk museum med udstillinger om fiskeri, søfart, bådebygning, strandjægere, krejleri og handel ved Limfjorden. Det er muligt at vandre ad trækstien langs Frederik den VII's Kanal eller få en guidet sejltur på kanalen.

Løgstør er i dag en moderne oplandsby for det nordvestlige Himmerland og en populær ferieby i turistsæsonen med mange gæstelystbåde. Blandt byens virksomheder er de største Logstor (tidl. Løgstør Rør), der bl.a. producerer fjernvarmerør og Jeld-Wen (tidl. VestWood), en international koncern, der fremstiller døre. Løgstør har en foreningsdrevet biograf, Løgstør bio,

Jernbanestrækningen mellem Løgstør og Viborg er nedlagt og erstattedes i 2006 af en gang- og cykelsti, Himmerlandsstien.

Fra Løgstør er der 16 km til Fjerritslev, knap 27 til Aars, knap 27 til Nibe og 53 til Hobro.

Historie Rediger

Middelalderen Rediger

Navnet ’’Løgstør’’ nævnes første gang i år 1514, hvor byen beskrives som et fiskerleje. Senere udviklede stedet sig til en lade- og handelsplads, og i 1523 fik byen rettigheder som toldsted. Selv om Løgstør er et gammel handelssted, der i lighed med Nibe blomstrede op i 1500-tallet pga. sine sildemarkeder, fik den først købstadsrettigheder i år 1900.

Renæssancen Rediger

Gang på gang satte købmandsstanden fra Aalborg sig til modværge mod nabobyernes forsøg på at udvide handelsbeføjelserne og skabe økonomisk vækst i de mindre samfund. Allerede i 1598 blev der, grundet aalborgensiske klager, nedlagt kongeligt forbud mod Løgstørs spirende handel med kornvarer og isenkram.

Under enevælden Rediger

I 1682 bestod Løgstør af 18 gårde og 25 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 321,1 tønder land skyldsat til 33,44 tønder hartkorn.

I 1752 fik Aalborgs magtfulde købmænd blokeret den lille havnebys ansøgning, idet købmændene endnu engang frygtede øget konkurrence i limfjordsområdet. I 1747 og 1751 var Løgstør hærget af voldsomme ildebrande, og oven i disse vanskeligheder faldt folketallet, så byen i 1769 kun havde 392 indbyggere .

Pga. det lavvandede Løgstør Grunde havde skibe svært ved at lægge til ved Løgstør, og endnu færre lagde til, efter Agger Tange i 1825 blev gennembrudt ved Thyborøn, så de nu kunne sejle ind i Limfjorden fra Vesterhavet. Man besluttede derfor at opføre Frederik den VII's Kanal. Kanalen fik en længde på 4,4 km, en bredde på ca. 25 m og en dybde på 3 m og gik langs fastlandet vest og sydvest for Løgstør, så der kunne lægges til ved købstaden. Adskillige hundrede skibe passerede hvert år kanalen, og i slutningen af 1800-tallet kom knap 3.000 fartøjer pr. år. En sejlrende gennem Løgstør Grunde var en genvej til Løgstør Havn og den lukkede kanalen i 1913 for skibstrafik. Den bevaredes af kulturhistoriske årsager. Kanalen blev fredet i 1958.

Den tidlige industrialisering Rediger

1859 blev Løgstør beskrevet således: "Handels- og Ladepladsen Løgstør, der nu i de fleste Henseender er at betragte som et eget Sogn, ligesom den alt i en Aarrække har havt sin egen Communalforfatning i Lighed med Kjøbstæderne, ligger paa en lav Grund ved Liimfjorden, hvor denne fra det smalle Agersund udvider sig til den Bredning, som har Navn efter Løgstør. Temmelig høie Bakker, der fornemmelig indeholde Kridt, omgive Byen mod Syd. Dens Afstand ad Landeveien fra Nibe er 4 Mile, fra Hobro 7 Mile og fra Viborg 8 Mile.

Byen har 165 Gaarde og Huse (i 1769 efter Danske Atlas 32 G. og 39 H.). Dens Jorder udgjøre 34 Tdr. 2 Skp. Htk., hvoraf 2 Tdr. 1 Skp. ere Byens uudskiftede Fællesjorder; det Øvrige tilhører forskjellige Beboere af Byen. Samtlige Jorder høre efter Matriklen til Løgsted Sogn.

Løgstør har endnu ingen Kirke, men et midlertidigt Bedehuus, ret smukt udstyret, indviet 4de Søndag i Advent 1851; 2 Skoler.

Indvaanernes Antal var efter Folketællingen i 1855: 1038. Byen har 17 Kjøbmænd samt endeel Haandværkere. 2 Skibsbyggerier. 39 Fartøier af 461 Clst., hvoriblandt endeel Dæksbaade, der fare paa Liimfjorden. Af Udførselsartikler ere de vigtigste: korn (i 1855 c. 19.000 Tdr., i 1856 9-10.000 Tdr.) og Uld (i 1855 12.200 Pund, i 1856 26.200 Pund). Fiskeriet i den omliggende Deel af Liimfjorden, som er Domaine, blev ved sidste Bortforpagtning ikke indbudt fra Løgstør, hvor denne Næringsvei kun i ringe Grad drives. Told- og Skibsafgifterne udgjorde i 1855: 12.943 Rd., i 1856: 16.051. I løgstør holdes aarlig 3 Markeder: i April med Heste, Kvæg og Landbovarer, i Begyndelsen af October med Kram og Trævarer og i Slutningen af samme Maaned med Kvæg. Fra Løgstør gaaer der efter "Danske Lods" Færge over til Færgeholmen, som ligger tæt til Dybet, paa den vidtudskydende Landgrund fra Aggersborg, hvorover Færdselen skeer mellem denne By og Holmen. 1/2 Miil nordøst for Løgstør gaar ligeledes en Færge over Agersund. Denne sidste benyttes nu fornemmelig, medens den førstnævnte Færgevei finder kun ringe Anvendelse. Der bemærkes i en foreliggende Beretning: "Løgstør har en fordeelagtig Beliggenhed, men dens Opkomst venter alene paa, at Forbindelsesmidlerne med Hanherrederne, der ere dens naturlige Opland, enten ved Forbedring af den mangelfulde Færgning over Agersund eller paa anden Maade blive saaledes, at de kunne benyttes tilstrækkelig." Der skal nu foreligge en Plan om at forene Hanherrederne med Løgstør ved en Dæmning over Grunden.

Byen har 2 Havne, nemlig: Vesterhavnen med 7-8 Fods Dybde og Rum for c. 40 Skibe, anlagt 1852 med en Udgift af c. 10.000 Rd., og Østerhavnen af mindre Omfang og Dybde. Havnekassens Indtægt er 2-3000 Rd. aarlig....

I judiciel Henseende danner Løgstør By et eget Birk. Birkedommeren, der tillige er Birkeskriver, forener hermed Embedet som Herredsfoged og Herredsskriver i Aars og Slet herreder. Communalbestyrelsen bestaar af Birkedommeren og 3 valgte Repræsentanter. Communaludgifterne vare i 1854 c. 3000 Rd. Fattigvæsenet har P.C.Thaarups Legat, hvortil hører Kongetienden af Hellevad sogn, samt et mindre Legat stiftet af D.Iversen.

I geistlig Henseende danner Løgstør med Kornum og Løgsted Sogne eet Pastorat. Sognepræsten boer i Løgstør (jfr. Resol. af 12te April 1856).

Løgstør hører under Aalborg Amtstuedistrict, Nibe og Løgstør Lægedistrict (Districtslægen boer i Nibe). 5te Vgkds. Med Løgsted Amtets 90de Lægd. Apothek, Filial af Nibe Apothek. Ved Toldvæsenet er ansat en Oppebørselscontrolleur og 3 Toldassistenter; ved Postvæsenet en Postmester, der tillige har Tilsyn med Befordringsvæsenet.

Landbruget kom efterhånden til at spille en større og større rolle for Løgstør, og handel med landbrugsprodukter gjorde det nødvendigt med en bedre infrastruktur. Havnen blev derfor udvidet, der blev bygget nye veje og i 1893 kom jernbanen til byen. Syv år senere fik byen købstadsrettigheder. I 1942 byggedes Aggersundbroen over fjorden, og Løgstørs opland var med ét udvidet til at omfatte den sydlige del af Han Herred.

Skoler og institutioner Rediger

I Løgstør ligger tre større institutioner for udviklingshæmmede, et pensionat, et beskyttet værksted og en specialkostskole (Limfjordsskolen).

Politik og administration Rediger

Byen/egnen er repræsenteret i Folketinget af Karsten Lauritzen (V), der er født og opvokset ved Løgstør og er i øvrigt søn af Vesthimmerlands Kommunes tidligere borgmester, Jens Lauritzen.

Fra 1970 til kommunalreformen (2007) eksisterede Løgstør Kommune, men siden 2007 har Løgstør hørt til Vesthimmerlands Kommune sammen med bl.a. Aars, Farsø og Aalestrup.

Moderne begivenheder Rediger

Løgstør er startby for den årlige kapsejlads for sejlførende træskibe, Limfjorden rundt. Den har siden 2005 været vært for den store musikfestival Løgstør Open Air.

Kendte personer fra Løgstør Rediger

  • Peder Nielsen Horrebow (1679-1764)- astronom og professor i astronomi i 1714 og direktør for observatoriet på Rundetårn. Opfinder af Horrebow-Talcott-metoden til bestemmelse af breddegrad.
  • Johan Skjoldborg – forfatter; boede en del af sit liv i Løgstør.
  • Jørgen Christian Jensen (1891-1922) – modtager af Victoria Cross.
  • Christian Mejdahl – tidligere formand for Folketinget, (medl. Venstre). Han har alle dage boet i Vindblæs, 7 km fra Løgstør.
  • Pernille Vigsø Bagge tidligere medlem af Folketinget (MF) for SF
  • Karsten Lauritzen medlem af Folketinget for Venstre, skatteminister
  • Henrik "Mini" Rasmussen tidligere professionel fodboldspiller med 423 kampe i AaB trøjen.
  • Peter Jensen - international modedesigner. Professor på UDK, Berlin og SCAD, Atlanta USA
  • Jens Arne Ørkskov Mathiasen (3. juli 1980-14. juni 2002) - Hovedpersonen i Løgstørsagen

Galleri Rediger

Noter Rediger

  1. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. Pedersen, s. 271
  3. Trap-Danmark (1901), 4. Bind, side 400.
  4. J.P.Trap: Danmark, 1 udgave, 2 del (1859), s. 236ff

Eksterne henvisninger Rediger

Se også Rediger

Løgstør Sogn Slet Herred

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Logstor er en fjordby ved Logstor Bredning i Limfjorden i Himmerland med 3 972 indbyggere 2023 1 Den ligger 47 km vest for Aalborg og 64 km nord for Viborg Et par kilometer mod nordost forbinder primaerrute 29 Himmerland med Han Herred via Aggersundbroen Fjordbyen ligger i Vesthimmerlands Kommune og horer til Region Nordjylland LogstorMindesten Logstor KirkeLimfjordsmuseetOverblikLand DanmarkMotto Muslingebyen Logstor BorgmesterPer Bach Laursen V fra 2018 RegionRegion NordjyllandKommuneVesthimmerlands KommuneGrundlagt1500 talletPostnr 9670 LogstorDemografiLogstor by3 972 1 2023 Kommunen36 431 1 2023 Areal771 8 km AndetTidszoneUTC 1Hojde m o h 21 mHjemmesidewww muslingebyen dkOversigtskortLogstorLogstors beliggenhed 56 58 N 9 15 O 56 967 N 9 250 O 56 967 9 250 Koordinater 56 58 N 9 15 O 56 967 N 9 250 O 56 967 9 250Trods sin sene status som kobstad ar 1900 bestar Logstors bykerne gamle gader med sma huse bygget i 1800 tallet til fiskere og somaend Et af disse huse blev i 1918 skaenket af danske husmaend til forfatteren og digteren Johan Skjoldborg f 1861 d 1936 der boede i huset til sin dod Det ligger pa Johan Skjoldborgs Vej En anden bemaerkelsesvaerdig bygning er Logstor Kirke en nygotisk bygning opfort i rode mursten i 1893 med et hojt slankt tarn vendt mod vest Johan Skjoldborgs gravsted er pa kirkegarden Taet ved havnen star Logstor Grunde Fyr opfort i 1908 Det er et dobbeltfyr med to traetarne oven pa en hvid muret bygning Fyret regnes som et af de mest saerpraegede fyrtarne i Danmark Ud mod havnen ligger ogsa Hotel du Nord som er et gammelt hotel med restaurant lige kendt blandt turister og lokale Ved Logstor findes Frederik den VII s kanal der blev skabt 1856 61 fordi fjordomradet umiddelbart vest og nord for byen var meget lavvandet og vanskeligt at benytte som sejlrende I hver ende af kanalen star to par kanalbetjenthuse alle fire er hvidmurede med rode tegltage De to nordlige huse indgar som en del af Limfjordsmuseet et kulturhistorisk museum med udstillinger om fiskeri sofart badebygning strandjaegere krejleri og handel ved Limfjorden Det er muligt at vandre ad traekstien langs Frederik den VII s Kanal eller fa en guidet sejltur pa kanalen Logstor er i dag en moderne oplandsby for det nordvestlige Himmerland og en populaer ferieby i turistsaesonen med mange gaestelystbade Blandt byens virksomheder er de storste Logstor tidl Logstor Ror der bl a producerer fjernvarmeror og Jeld Wen tidl VestWood en international koncern der fremstiller dore Logstor har en foreningsdrevet biograf Logstor bio Jernbanestraekningen mellem Logstor og Viborg er nedlagt og erstattedes i 2006 af en gang og cykelsti Himmerlandsstien Fra Logstor er der 16 km til Fjerritslev knap 27 til Aars knap 27 til Nibe og 53 til Hobro Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Middelalderen 1 2 Renaessancen 1 3 Under enevaelden 1 4 Den tidlige industrialisering 2 Skoler og institutioner 3 Politik og administration 4 Moderne begivenheder 5 Kendte personer fra Logstor 6 Galleri 7 Noter 8 Eksterne henvisninger 9 Se ogsaHistorie RedigerMiddelalderen Rediger Navnet Logstor naevnes forste gang i ar 1514 hvor byen beskrives som et fiskerleje Senere udviklede stedet sig til en lade og handelsplads og i 1523 fik byen rettigheder som toldsted Selv om Logstor er et gammel handelssted der i lighed med Nibe blomstrede op i 1500 tallet pga sine sildemarkeder fik den forst kobstadsrettigheder i ar 1900 Renaessancen Rediger Gang pa gang satte kobmandsstanden fra Aalborg sig til modvaerge mod nabobyernes forsog pa at udvide handelsbefojelserne og skabe okonomisk vaekst i de mindre samfund Allerede i 1598 blev der grundet aalborgensiske klager nedlagt kongeligt forbud mod Logstors spirende handel med kornvarer og isenkram Under enevaelden Rediger I 1682 bestod Logstor af 18 garde og 25 huse med jord Det samlede dyrkede areal udgjorde 321 1 tonder land skyldsat til 33 44 tonder hartkorn 2 I 1752 fik Aalborgs magtfulde kobmaend blokeret den lille havnebys ansogning idet kobmaendene endnu engang frygtede oget konkurrence i limfjordsomradet I 1747 og 1751 var Logstor haerget af voldsomme ildebrande og oven i disse vanskeligheder faldt folketallet sa byen i 1769 kun havde 392 indbyggere 3 Pga det lavvandede Logstor Grunde havde skibe svaert ved at laegge til ved Logstor og endnu faerre lagde til efter Agger Tange i 1825 blev gennembrudt ved Thyboron sa de nu kunne sejle ind i Limfjorden fra Vesterhavet Man besluttede derfor at opfore Frederik den VII s Kanal Kanalen fik en laengde pa 4 4 km en bredde pa ca 25 m og en dybde pa 3 m og gik langs fastlandet vest og sydvest for Logstor sa der kunne laegges til ved kobstaden Adskillige hundrede skibe passerede hvert ar kanalen og i slutningen af 1800 tallet kom knap 3 000 fartojer pr ar En sejlrende gennem Logstor Grunde var en genvej til Logstor Havn og den lukkede kanalen i 1913 for skibstrafik Den bevaredes af kulturhistoriske arsager Kanalen blev fredet i 1958 Den tidlige industrialisering Rediger 1859 blev Logstor beskrevet saledes Handels og Ladepladsen Logstor der nu i de fleste Henseender er at betragte som et eget Sogn ligesom den alt i en Aarraekke har havt sin egen Communalforfatning i Lighed med Kjobstaederne ligger paa en lav Grund ved Liimfjorden hvor denne fra det smalle Agersund udvider sig til den Bredning som har Navn efter Logstor Temmelig hoie Bakker der fornemmelig indeholde Kridt omgive Byen mod Syd Dens Afstand ad Landeveien fra Nibe er 4 Mile fra Hobro 7 Mile og fra Viborg 8 Mile Byen har 165 Gaarde og Huse i 1769 efter Danske Atlas 32 G og 39 H Dens Jorder udgjore 34 Tdr 2 Skp Htk hvoraf 2 Tdr 1 Skp ere Byens uudskiftede Faellesjorder det Ovrige tilhorer forskjellige Beboere af Byen Samtlige Jorder hore efter Matriklen til Logsted Sogn Logstor har endnu ingen Kirke men et midlertidigt Bedehuus ret smukt udstyret indviet 4de Sondag i Advent 1851 2 Skoler Indvaanernes Antal var efter Folketaellingen i 1855 1038 Byen har 17 Kjobmaend samt endeel Haandvaerkere 2 Skibsbyggerier 39 Fartoier af 461 Clst hvoriblandt endeel Daeksbaade der fare paa Liimfjorden Af Udforselsartikler ere de vigtigste korn i 1855 c 19 000 Tdr i 1856 9 10 000 Tdr og Uld i 1855 12 200 Pund i 1856 26 200 Pund Fiskeriet i den omliggende Deel af Liimfjorden som er Domaine blev ved sidste Bortforpagtning ikke indbudt fra Logstor hvor denne Naeringsvei kun i ringe Grad drives Told og Skibsafgifterne udgjorde i 1855 12 943 Rd i 1856 16 051 I logstor holdes aarlig 3 Markeder i April med Heste Kvaeg og Landbovarer i Begyndelsen af October med Kram og Traevarer og i Slutningen af samme Maaned med Kvaeg Fra Logstor gaaer der efter Danske Lods Faerge over til Faergeholmen som ligger taet til Dybet paa den vidtudskydende Landgrund fra Aggersborg hvorover Faerdselen skeer mellem denne By og Holmen 1 2 Miil nordost for Logstor gaar ligeledes en Faerge over Agersund Denne sidste benyttes nu fornemmelig medens den forstnaevnte Faergevei finder kun ringe Anvendelse Der bemaerkes i en foreliggende Beretning Logstor har en fordeelagtig Beliggenhed men dens Opkomst venter alene paa at Forbindelsesmidlerne med Hanherrederne der ere dens naturlige Opland enten ved Forbedring af den mangelfulde Faergning over Agersund eller paa anden Maade blive saaledes at de kunne benyttes tilstraekkelig Der skal nu foreligge en Plan om at forene Hanherrederne med Logstor ved en Daemning over Grunden Byen har 2 Havne nemlig Vesterhavnen med 7 8 Fods Dybde og Rum for c 40 Skibe anlagt 1852 med en Udgift af c 10 000 Rd og Osterhavnen af mindre Omfang og Dybde Havnekassens Indtaegt er 2 3000 Rd aarlig I judiciel Henseende danner Logstor By et eget Birk Birkedommeren der tillige er Birkeskriver forener hermed Embedet som Herredsfoged og Herredsskriver i Aars og Slet herreder Communalbestyrelsen bestaar af Birkedommeren og 3 valgte Repraesentanter Communaludgifterne vare i 1854 c 3000 Rd Fattigvaesenet har P C Thaarups Legat hvortil horer Kongetienden af Hellevad sogn samt et mindre Legat stiftet af D Iversen I geistlig Henseende danner Logstor med Kornum og Logsted Sogne eet Pastorat Sognepraesten boer i Logstor jfr Resol af 12te April 1856 Logstor horer under Aalborg Amtstuedistrict Nibe og Logstor Laegedistrict Districtslaegen boer i Nibe 5te Vgkds Med Logsted Amtets 90de Laegd Apothek Filial af Nibe Apothek Ved Toldvaesenet er ansat en Oppeborselscontrolleur og 3 Toldassistenter ved Postvaesenet en Postmester der tillige har Tilsyn med Befordringsvaesenet 4 Landbruget kom efterhanden til at spille en storre og storre rolle for Logstor og handel med landbrugsprodukter gjorde det nodvendigt med en bedre infrastruktur Havnen blev derfor udvidet der blev bygget nye veje og i 1893 kom jernbanen til byen Syv ar senere fik byen kobstadsrettigheder I 1942 byggedes Aggersundbroen over fjorden og Logstors opland var med et udvidet til at omfatte den sydlige del af Han Herred Skoler og institutioner RedigerI Logstor ligger tre storre institutioner for udviklingshaemmede et pensionat et beskyttet vaerksted og en specialkostskole Limfjordsskolen Politik og administration RedigerByen egnen er repraesenteret i Folketinget af Karsten Lauritzen V der er fodt og opvokset ved Logstor og er i ovrigt son af Vesthimmerlands Kommunes tidligere borgmester Jens Lauritzen Fra 1970 til kommunalreformen 2007 eksisterede Logstor Kommune men siden 2007 har Logstor hort til Vesthimmerlands Kommune sammen med bl a Aars Farso og Aalestrup Moderne begivenheder RedigerLogstor er startby for den arlige kapsejlads for sejlforende traeskibe Limfjorden rundt Den har siden 2005 vaeret vaert for den store musikfestival Logstor Open Air Kendte personer fra Logstor RedigerPeder Nielsen Horrebow 1679 1764 astronom og professor i astronomi i 1714 og direktor for observatoriet pa Rundetarn Opfinder af Horrebow Talcott metoden til bestemmelse af breddegrad Johan Skjoldborg forfatter boede en del af sit liv i Logstor Jorgen Christian Jensen 1891 1922 modtager af Victoria Cross Christian Mejdahl tidligere formand for Folketinget medl Venstre Han har alle dage boet i Vindblaes 7 km fra Logstor Pernille Vigso Bagge tidligere medlem af Folketinget MF for SF Karsten Lauritzen medlem af Folketinget for Venstre skatteminister Henrik Mini Rasmussen tidligere professionel fodboldspiller med 423 kampe i AaB trojen Peter Jensen international modedesigner Professor pa UDK Berlin og SCAD Atlanta USA Jens Arne Orkskov Mathiasen 3 juli 1980 14 juni 2002 Hovedpersonen i LogstorsagenGalleri Rediger nbsp Slet Herreds vaben fra 1648 nbsp Frederik den VII s kanal nbsp Kravelbygget bad fra Logstor nbsp Maleri fra 1884 af kanalen nbsp Strandvolde af muslingeskallerNoter Rediger a b c Danmarks Statistik Statistikbanken Tabel BY1 Folketal 1 januar efter byomrade alder og kon Pedersen s 271 Trap Danmark 1901 4 Bind side 400 J P Trap Danmark 1 udgave 2 del 1859 s 236ffEksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Logstor Muslingebyen Logstor Logstor pa Den Digitale Byport fra Dansk Center for Byhistorie LimfjordsmuseetSe ogsa RedigerLogstor Sogn Slet Herred Hentet fra https da wikipedia org w index php title Logstor amp oldid 11214525