www.wikidata.da-dk.nina.az

Klima og plantebælter Klima og plantebælte angiver det forhold som længe har været kendt at der er en sammenhæng mellem

Klima- og plantebælter

Klima- og plantebælte angiver det forhold, som længe har været kendt, at der er en sammenhæng mellem de klimatiske vilkår (temperaturer, herunder temperaturudsving, middeltemperaturer sommer og vinter, lufttryk, nedbørsmængder, solindstråling og dermed forbundet fordampning) på den ene side og forekomsten af plantesamfund (kaldet plantebælter) på den anden. Allerede Emil von Meyeren skrev så tidligt som i 1843, at:

Kort over klima- og plantebælter

Forskellige forskere har gennem tiden forsøgt at opstille den mest hensigtsmæssige beskrivelse af denne sammenhæng, idet man som mål har sat, at grænserne mellem klimazonerne skal være sammenfaldende med botaniske grænser. Det har imidlertid vist sig vanskeligt at opnå denne overensstemmelse, idet:

  1. en klimatisk zone kan optræde med uens plantesamfund.
  2. økologiske uligheder kan forårsage, at zonerne må underinddeles;
  3. visse plantearter kan forekomme langt fra de plantesamfund, hvori de udgør et hovedtræk;
  4. et plantesamfund kan, betinget af jordbundsforhold, forekomme langt fra det sted, hvor den angiver en klimazone.

Den inddeling, der indtil i dag bedst har evnet at overvinde disse vanskeligheder er udarbejdet af naturgeografen Martin Vahl. Hans undersøgelser af plantesamfundenes udbredelse i forhold til klimatiske vilkår gik ud på at fastslå hvilke klimatiske grænsevilkår, der var betydningsfulde for plantesamfunds udbredelse, idet mange planter og plantesamfund har vist evne til at tåle endog stor spredning i de klimatiske betingelser.

Principperne for Vahls klima- og plantebælteinddeling Rediger

Ved et lands klima forstås de vejrforhold, der forekommer over en længere årrække – ofte udtryk ved middelværdier og som regel for en 30-årig periode. Klimaet bestemmes ud fra:

  • temperaturforhold,
  • nedbørsmængder,
  • vindforhold (vindretninger og vindstyrker),
  • luftfugtigheden,
  • varighed og tæthed af skydække.

Da klimaet yder indflydelse på vilkårene for plantevæksten og dermed tillige for dyreliv og menneskers levevilkår, er der ved opstillingen af klimabælter fortrinsvis lagt vægt på temperatur og nedbørsforhold, idet temperaturforholdene tjener som den vigtigste afgrænsning, nedbørsforholdene som underordnede. Det er imidlertid først og fremmest udsvingene i disse, der bestemmer levevilkårene, idet de angiver de yderligtgående betingelser, som plantelivet må tilpasse sig. Derfor spiller temperaturen i varmeste (juli) og koldeste (januar) måned en væsentlig rolle i beskrivelsen. Desuden spiller temperaturudsving en stor rolle, især skelnes mellem kystklima (som det danske) med forholdsvis små udsving i temperaturen og fastlandsklima med endog meget store temperaturudsving. Imidlertid spiller nedbørsmængden og hyppigheden af nedbør ofte en stor rolle: der er egne med helårsregn, regntider (sommerregn, vinterregn), regn mere eller mindre jævnt fordelt over året, lange tørkeperioder osv. Med henblik på at sammenfatte disse oplysninger i en let overskuelig form har den danske botaniker Christen Raunkiær lavet en hydrotermfigur, det vil sige et grafisk skema, der viser de månedlige gennemsnitstemperaturers udsving med en kurve og den gennemsnitlige, månedlige nedbørsmængde (eller nettofordampning, angivet med en søjle i mm eller cm) sammen, idet temperaturangivelser findes på venstre lodrette akse, nedbørsmængdeskalaen på højre lodrette akse og månederne angives på den vandrette akse.

Det særlige ved retningslinjerne for Vahls klima- og plantebælter er den synsmåde, at en plantes liv er sammensat af mange biologiske processer med hvert deres minimum (mindstegrænse), optimum (bedste vilkår) og maksimum (øverstegrænse). Det er derfor ikke kun de gennemsnitlige årlige temperaturudsving, der har betydning for disse biologiske processer, men tillige eksempelvis gennemsnittet af de laveste ekstremtemperaturer, sandsynlighed for regn, regnmængde og vindstyrke. Efter som en plante kræver en vis vegetationsperiode med temperaturer over en vis mindste grænseværdi for at fuldføre sin udviklingsproces, tåler den måske ikke temperatur under en vis størrelse eller stiller særlige krav til mængde og fordeling af nedbøren. Hvis blot een af sådanne livsbetingelser ikke opfylder plantens mindstekrav, så vil netop denne livsbetingelse bestemme grænsen for plantens udbredelse. Det gør da hverken fra eller til, om alle andre betingelser er opfyldte på bedste vis. Af samme grund tager Vahl ved opstilling af ligninger for klimaet hensyn til både varigheden af den periode, hvor gennemsnitstemperaturen er højere end mindstekravene, og til alle de årlige temperaturudsving.

Vahls formel Rediger

Den formel, som Vahl har udviklet til brug ved bestemmelse af afgrænsningen af klima- og plantebælter, det tager udgangspunkt i en forudsætning om tilstedeværelse af målinger af temperaturen flere steder i et større område og gennem et helt år og lyder:

Princippet for Vahls afgrænsning går nu ud på at bestemme de værdier, der bestemmer grænserne for ulige plantebælter, idet man som udgangspunkt må kende et vist antal målinger af temperaturen i henholdsvis varmeste måned og koldeste måned og følgelig være i stand til at beregne gennemsnitstemperaturen og temperaturafvigelserne fra gennemsnittet for hver af disse måneder. Formlen indebærer, at man vil kunne beregne grænsen for plantebælter i de tilfælde, hvor man kender gennemsnitstemperaturer for henholdsvis varmeste og koldeste måned, herunder tilfælde uden temperaturudsving i løbet af året.

Et eksempel Rediger

For bedre at forstå Vahls formel skal gives et eksempel: Man tænker sig et givet område med 4 målestationer, hvorfra der findes målinger, for koldeste måned +3 °C, +2 °C, +1 °C og 0 °C, for varmeste måned 12 °C, 14 °C, 16 °C og 18 °C. Forskellen mellem koldeste måned (k) bliver da henholdsvis ÷1 °C, ÷2 °C og ÷3 °C, i gennemsnit ÷2 °C. For varmeste måned (v) bliver tallene +2 °C, +4 °C og +6 °C, i gennemsnit +4 °C. Forskellen mellem gennemsnittet af varmeste måned (Dv) og koldeste måned (Dk) bliver altså 4/÷2 = ÷2. Indsættes nu denne som konstanten b i formlen fås:

hvoraf følger, at konstaten a = 18 °C (at dette er rigtigt ses ved at indsætte denne værdi i alle formlerne på a‘s plads).

For at opfylde ligningen med de fundne konstanter ses, at hvis temperaturen i koldeste måned på et sted, der ikke indgik i den oprindelige fastlæggelse, er fx ÷3 °C, skal gennemsnitstemperaturen i varmeste måned være 24 °C, idet 24 = 18 + (÷2 x ÷3).

En nærmere betragtning af formlens egenskaber vil vise, at den angiver, at skæring (uanset temperaturudsvingets størrelse) sker på et fast tidspunkt eller med andre ord: at der er en nogenlunde fast periode, hvor temperaturen overstiger en vis mindsteværdi, idet kravene til periodens længde forkortes ved forholdsvis høje sommertemperaturer.

Vahls fastsatte grænser Rediger

Med udgangspunkt i formlen og temperaturmålinger har Vahl nu fastsat visse grænser således:

  1. for hvedes dyrkningsgrænse er fundet konstanten a = 14,5 °C og konstanten b = ÷0,28 (ligningen bliver således: v = 14,5 ÷0,28k)
  2. grænsen for polare områder: v = 9,5 ÷ 1/30k
  3. grænsen mellem nåleskovsområder og løvskovsområder: v = 16,2 ÷ 0,3k
  4. grænsen mellem tempererede og suptropiske områder: v = 34,3 ÷ 10/3k

Vahls klimainddeling Rediger

Med hensyn til hovedprincipperne for inddelingen følger Vahl andre, der har forsøgt en inddeling i klimazoner. I lighed med dem er der i hans forslag skelnet mellem:

  • Det tropiske bælte, hvor frost aldrig forekommer;
  • De subtropiske bælter, hvor frost kan forekomme men aldrig langvarig eller streng, og hvor sommeren er varm;
  • Det nordlige tempererede bælte (hvortil Danmark hører), og
  • Det sydlige tempererede bælte, hvor der er mulighed for både langvarig og streng frost eller (for områder med milde vintre) en kølig sommer, idet vilkårene skal byde på en "Sommer, hvor Planter med større Krav end til de allerusleste Temperaturforhold kan finde en passende Vegetationstid";
  • Det nordlige polarbælte (hvortil Grønland hører), og
  • Det sydlige polarbælte, med mulighed for frost hele året.

jævnfør nedenstående oversigt:

Klimazoner Kystklima Fastlandsklima
Polarklima: Gammel havis, evig sne Stenørken
Subpolarklima: Mosser og lav. Ingen regelmæsig vækstsæson
Tundraklima: Lyng, urter og græs.
Borealt klima: Nåleskov 30 dages vækstsæson Gran Lærk
Tempereret klima: Løvskov, 100 dages vækstsæson Kristtorn, Taks Prærie, Græssteppe
Subtropisk klima: laveste temperatur 0 °C Oliven, Viftepalmer Busksteppe
Tropisk klima: laveste temperatur 15 °C Kokospalmer, Regnskov Ørken

Inddelingen i klima- og plantebælter Rediger

Hovedtrækkene i klima- og plantebælternes kendetegn er følgende:

Det tropiske bælte Rediger

Områder dækket af regnskove.

Tropisk klima har aldrig frost. Det tropiske klimabælte inddeles i kalmebæltet ved Ækvator med skiftende, svage vinde og det nordlige og sydlige passatbælte henholdsvis nord og syd for kalmebæltet.

I kalmebæltet er alle måneder stort set lige varme, 25 °C-27 °C med døgnudsving på 5 °C-8 °C og regn året rundt.

Passatbælterne har regntid om sommeren og tørtid om vinteren.

Plantebæltet i kalmebæltet kaldes regnskov.

I passatbæltet kendetegnes plantebæltet af savanne, store landstrækninger bevokset med græsser og med en spredt bevoksning af buskadser og træer.

De subtropiske bælter Rediger

Kort over områder med subtropisk klima

Fastlandenes vestsider kendetegnes af vinterregnsområder. Sommeren er tør, mens regnen som regel falder i korte byger om vinteren, især i kyststrækningerne, mindre i indlandet. Plantevæksten udgøres af maki.

Fastlandenes østsider kendetegnes af sommerregnsområder, hvor monsunvinde fra skiftende retninger. Vintermonsun er en nordlig landvind, som giver tørt vejr. Sommermonsunen kommer fra havet og kan tage for af talrige cykloner, der kan give hyppig og voldsom regn. Subtropiske sommerregnsområder kendetegnes af subtropisk regnskov.

Store dele af det subtropiske bælte optages af ørken- og steppeområder, der strækker sig fra fastlandenes vestkyster øst og syd for vinterregnsområderne. Mod nord går de over i det tempererede bæltes ørken- og steppeområder. I disse områder falder der meget lidt regn, mest om vinteren. Plantevæksten udgøres af græsstepper, buskstepper og ørkener.

Det nordlige tempererede bælte Rediger

Områder med tempereret klima.

Det nordlige tempererede klimabælte kendetegnes ved, at der om vinteren kan forekomme frostgrader og snedække.

I det tempererede klimabælte er vestenvind fremherskende (fraset fastlandenes østkyster, hvor vestenvind er fremherskende om vinteren, havvinde om sommeren). Vestenvinden – i forbindelse med gentagne cykloner – bibringer vestkyster kystklima med milde vintre, kølige somre og mulighed for regn året rundt. I indlandet er fastlandsklima fremherskende med store temperaturudsving og derfor strenge vintre og varme somre, ligeledes med nedbør fordelt over hele året. Østkyster har ligeledes fastlandsklima med streng kulde om vinteren mens nedbøren fortrinsvis falder i sommerhalvåret.

Det nordlige tempererede bælte har en mangsidig bevoksning af nåleskovsområder, løvskovsområder, steppeområder og ørkener.

Det sydlige tempererede bælte Rediger

Alle landområder har udpræget kystklima. Vestenvind er fremherskende året rundt. Regn falder hele året, omend de største mænger falder i vinterhalvåret. Vestenvinden afgiver store mængder regn på vestskråninger, mens østskråninger kun får lidt regn.

På de regnrige vestkyster forekommer skove af stedsegrønne træer, betegnet tempereret regnskov. På de tørre østsider er derimod steppe (græssteppe, busksteppe) fremherskende.

Det nordlige polarbælte Rediger

Kort over nordlige tundraområder

Vinteren kan være meget lang og til tider meget streng. Somrerne er kølige, idet gennemsnitstemperaturen er under 10 °C.

I dette område er det mest udtalte plantebælte tundra eller fjeldmark med spedte planter mellem sten og i klipperevner. Planterne man kan finde der er mosser, buske og mindre planter der kan klare den hårde vinter

Det sydlige polarbælte Rediger

De højeste temperaturer ligger under 0 °C. De laveste temperaturer er målt til -83 °C i 1958. Landskabet har vedvarende snedække. Kun få planter, fortrinsvis mosser og laver forekommer på stejle, snefri klippeflader.

Noter Rediger

  1. Meyeren, her gengivet efter Reumert, s. 208
  2. Reumert, s. 192
  3. ^ Reumert, s. 193
  4. Reumert, s. 197
  5. Reumert, s. 196f
  6. ^ Reumert, s. 194
  7. Reumert, s. 195
  8. Reumert, s. 188

Litteratur Rediger

  • P. Andersen og M. Vahl: Klima- og plantebælter, Tiende udgave ved Sofus Christensen og Einar Storgaard; Gyldendal 1963
  • Emil von Meyeren: Jorden og dens beboere, fremstillet fra et topiskt, physikalskt og ethnographisk-statistiskt synspunkt; København 1843
  • M. Vahl: "Zones et Biochores géographiqucs" (Acad. Royale des Sc. de Danemark, Extrait du Bull., 1911)
  • M. Vahl: "Les types biologiques dans quelques formations végétales en Scandinavie" (1911)
  • M. Vahl: "The growth forms of some plant formations of Southern Norway" (Kongelige danske Videnskabernes Selskabs biologiske Meddelelser 1919)

Ekstern henvisning Rediger

Se også Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Klima og plantebaelte angiver det forhold som laenge har vaeret kendt at der er en sammenhaeng mellem de klimatiske vilkar temperaturer herunder temperaturudsving middeltemperaturer sommer og vinter lufttryk nedborsmaengder solindstraling og dermed forbundet fordampning pa den ene side og forekomsten af plantesamfund kaldet plantebaelter pa den anden Allerede Emil von Meyeren skrev sa tidligt som i 1843 at Kort over klima og plantebaelter Planterne er at anse som Forkyndere af det sande Klima 1 Forskellige forskere har gennem tiden forsogt at opstille den mest hensigtsmaessige beskrivelse af denne sammenhaeng idet man som mal har sat at graenserne mellem klimazonerne skal vaere sammenfaldende med botaniske graenser 2 Det har imidlertid vist sig vanskeligt at opna denne overensstemmelse idet en klimatisk zone kan optraede med uens plantesamfund okologiske uligheder kan forarsage at zonerne ma underinddeles visse plantearter kan forekomme langt fra de plantesamfund hvori de udgor et hovedtraek et plantesamfund kan betinget af jordbundsforhold forekomme langt fra det sted hvor den angiver en klimazone 3 Den inddeling der indtil i dag bedst har evnet at overvinde disse vanskeligheder er udarbejdet af naturgeografen Martin Vahl Hans undersogelser af plantesamfundenes udbredelse i forhold til klimatiske vilkar gik ud pa at fastsla hvilke klimatiske graensevilkar der var betydningsfulde for plantesamfunds udbredelse idet mange planter og plantesamfund har vist evne til at tale endog stor spredning i de klimatiske betingelser 3 Indholdsfortegnelse 1 Principperne for Vahls klima og plantebaelteinddeling 1 1 Vahls formel 1 1 1 Et eksempel 1 1 2 Vahls fastsatte graenser 1 2 Vahls klimainddeling 2 Inddelingen i klima og plantebaelter 2 1 Det tropiske baelte 2 2 De subtropiske baelter 2 3 Det nordlige tempererede baelte 2 4 Det sydlige tempererede baelte 2 5 Det nordlige polarbaelte 2 6 Det sydlige polarbaelte 3 Noter 4 Litteratur 5 Ekstern henvisning 6 Se ogsaPrincipperne for Vahls klima og plantebaelteinddeling RedigerVed et lands klima forstas de vejrforhold der forekommer over en laengere arraekke ofte udtryk ved middelvaerdier og som regel for en 30 arig periode Klimaet bestemmes ud fra temperaturforhold nedborsmaengder vindforhold vindretninger og vindstyrker luftfugtigheden varighed og taethed af skydaekke Da klimaet yder indflydelse pa vilkarene for plantevaeksten og dermed tillige for dyreliv og menneskers levevilkar er der ved opstillingen af klimabaelter fortrinsvis lagt vaegt pa temperatur og nedborsforhold idet temperaturforholdene tjener som den vigtigste afgraensning nedborsforholdene som underordnede 4 Det er imidlertid forst og fremmest udsvingene i disse der bestemmer levevilkarene idet de angiver de yderligtgaende betingelser som plantelivet ma tilpasse sig Derfor spiller temperaturen i varmeste juli og koldeste januar maned en vaesentlig rolle i beskrivelsen Desuden spiller temperaturudsving en stor rolle isaer skelnes mellem kystklima som det danske med forholdsvis sma udsving i temperaturen og fastlandsklima med endog meget store temperaturudsving Imidlertid spiller nedborsmaengden og hyppigheden af nedbor ofte en stor rolle der er egne med helarsregn regntider sommerregn vinterregn regn mere eller mindre jaevnt fordelt over aret lange torkeperioder osv Med henblik pa at sammenfatte disse oplysninger i en let overskuelig form har den danske botaniker Christen Raunkiaer lavet en hydrotermfigur det vil sige et grafisk skema der viser de manedlige gennemsnitstemperaturers udsving med en kurve og den gennemsnitlige manedlige nedborsmaengde eller nettofordampning angivet med en sojle i mm eller cm sammen idet temperaturangivelser findes pa venstre lodrette akse nedborsmaengdeskalaen pa hojre lodrette akse og manederne angives pa den vandrette akse Det saerlige ved retningslinjerne for Vahls klima og plantebaelter er den synsmade at en plantes liv er sammensat af mange biologiske processer med hvert deres minimum mindstegraense optimum bedste vilkar og maksimum overstegraense Det er derfor ikke kun de gennemsnitlige arlige temperaturudsving der har betydning for disse biologiske processer men tillige eksempelvis gennemsnittet af de laveste ekstremtemperaturer sandsynlighed for regn regnmaengde og vindstyrke Efter som en plante kraever en vis vegetationsperiode med temperaturer over en vis mindste graensevaerdi for at fuldfore sin udviklingsproces taler den maske ikke temperatur under en vis storrelse eller stiller saerlige krav til maengde og fordeling af nedboren Hvis blot een af sadanne livsbetingelser ikke opfylder plantens mindstekrav sa vil netop denne livsbetingelse bestemme graensen for plantens udbredelse Det gor da hverken fra eller til om alle andre betingelser er opfyldte pa bedste vis Af samme grund tager Vahl ved opstilling af ligninger for klimaet hensyn til bade varigheden af den periode hvor gennemsnitstemperaturen er hojere end mindstekravene og til alle de arlige temperaturudsving 5 Vahls formel Rediger Den formel som Vahl har udviklet til brug ved bestemmelse af afgraensningen af klima og plantebaelter det tager udgangspunkt i en forudsaetning om tilstedevaerelse af malinger af temperaturen flere steder i et storre omrade og gennem et helt ar og lyder v a bk hvor v angiver den gennemsnitlige temperatur i varmeste maned k angiver den gennemsnitlige temperatur i koldeste maned b angiver en konstant beregnet som forholdet mellem forskelsgennemsnittet mellem varmeste maned Dv og forskelsgennemsnittet for koldeste maned Dk mens a angiver den konstant hvor ligningen gar op Princippet for Vahls afgraensning gar nu ud pa at bestemme de vaerdier der bestemmer graenserne for ulige plantebaelter idet man som udgangspunkt ma kende et vist antal malinger af temperaturen i henholdsvis varmeste maned og koldeste maned og folgelig vaere i stand til at beregne gennemsnitstemperaturen og temperaturafvigelserne fra gennemsnittet for hver af disse maneder Formlen indebaerer at man vil kunne beregne graensen for plantebaelter i de tilfaelde hvor man kender gennemsnitstemperaturer for henholdsvis varmeste og koldeste maned herunder tilfaelde uden temperaturudsving i lobet af aret 6 Et eksempel Rediger For bedre at forsta Vahls formel skal gives et eksempel Man taenker sig et givet omrade med 4 malestationer hvorfra der findes malinger for koldeste maned 3 C 2 C 1 C og 0 C for varmeste maned 12 C 14 C 16 C og 18 C Forskellen mellem koldeste maned k bliver da henholdsvis 1 C 2 C og 3 C i gennemsnit 2 C For varmeste maned v bliver tallene 2 C 4 C og 6 C i gennemsnit 4 C Forskellen mellem gennemsnittet af varmeste maned Dv og koldeste maned Dk bliver altsa 4 2 2 Indsaettes nu denne som konstanten b i formlen fas for station A 12 a 2 x 3 for station B 14 a 2 x 2 for station C 16 a 2 x 1 for station D 18 a 2 x 0 hvoraf folger at konstaten a 18 C at dette er rigtigt ses ved at indsaette denne vaerdi i alle formlerne pa a s plads For at opfylde ligningen med de fundne konstanter ses at hvis temperaturen i koldeste maned pa et sted der ikke indgik i den oprindelige fastlaeggelse er fx 3 C skal gennemsnitstemperaturen i varmeste maned vaere 24 C idet 24 18 2 x 3 6 En naermere betragtning af formlens egenskaber vil vise at den angiver at skaering uanset temperaturudsvingets storrelse sker pa et fast tidspunkt eller med andre ord at der er en nogenlunde fast periode hvor temperaturen overstiger en vis mindstevaerdi idet kravene til periodens laengde forkortes ved forholdsvis hoje sommertemperaturer 7 Vahls fastsatte graenser Rediger Med udgangspunkt i formlen og temperaturmalinger har Vahl nu fastsat visse graenser saledes for hvedes dyrkningsgraense er fundet konstanten a 14 5 C og konstanten b 0 28 ligningen bliver saledes v 14 5 0 28k graensen for polare omrader v 9 5 1 30k graensen mellem naleskovsomrader og lovskovsomrader v 16 2 0 3k graensen mellem tempererede og suptropiske omrader v 34 3 10 3kVahls klimainddeling Rediger Med hensyn til hovedprincipperne for inddelingen folger Vahl andre der har forsogt en inddeling i klimazoner I lighed med dem er der i hans forslag skelnet mellem Det tropiske baelte hvor frost aldrig forekommer De subtropiske baelter hvor frost kan forekomme men aldrig langvarig eller streng og hvor sommeren er varm Det nordlige tempererede baelte hvortil Danmark horer og Det sydlige tempererede baelte hvor der er mulighed for bade langvarig og streng frost eller for omrader med milde vintre en kolig sommer idet vilkarene skal byde pa en Sommer hvor Planter med storre Krav end til de allerusleste Temperaturforhold kan finde en passende Vegetationstid Det nordlige polarbaelte hvortil Gronland horer og Det sydlige polarbaelte med mulighed for frost hele aret 8 jaevnfor nedenstaende oversigt Klimazoner Kystklima FastlandsklimaPolarklima Gammel havis evig sne StenorkenSubpolarklima Mosser og lav Ingen regelmaesig vaekstsaesonTundraklima Lyng urter og graes Borealt klima Naleskov 30 dages vaekstsaeson Gran LaerkTempereret klima Lovskov 100 dages vaekstsaeson Kristtorn Taks Praerie GraessteppeSubtropisk klima laveste temperatur 0 C Oliven Viftepalmer BusksteppeTropisk klima laveste temperatur 15 C Kokospalmer Regnskov OrkenInddelingen i klima og plantebaelter RedigerHovedtraekkene i klima og plantebaelternes kendetegn er folgende Det tropiske baelte Rediger nbsp Omrader daekket af regnskove Tropisk klima har aldrig frost Det tropiske klimabaelte inddeles i kalmebaeltet ved AEkvator med skiftende svage vinde og det nordlige og sydlige passatbaelte henholdsvis nord og syd for kalmebaeltet I kalmebaeltet er alle maneder stort set lige varme 25 C 27 C med dognudsving pa 5 C 8 C og regn aret rundt Passatbaelterne har regntid om sommeren og tortid om vinteren Plantebaeltet i kalmebaeltet kaldes regnskov I passatbaeltet kendetegnes plantebaeltet af savanne store landstraekninger bevokset med graesser og med en spredt bevoksning af buskadser og traeer De subtropiske baelter Rediger nbsp Kort over omrader med subtropisk klimaFastlandenes vestsider kendetegnes af vinterregnsomrader Sommeren er tor mens regnen som regel falder i korte byger om vinteren isaer i kyststraekningerne mindre i indlandet Plantevaeksten udgores af maki Fastlandenes ostsider kendetegnes af sommerregnsomrader hvor monsunvinde fra skiftende retninger Vintermonsun er en nordlig landvind som giver tort vejr Sommermonsunen kommer fra havet og kan tage for af talrige cykloner der kan give hyppig og voldsom regn Subtropiske sommerregnsomrader kendetegnes af subtropisk regnskov Store dele af det subtropiske baelte optages af orken og steppeomrader der straekker sig fra fastlandenes vestkyster ost og syd for vinterregnsomraderne Mod nord gar de over i det tempererede baeltes orken og steppeomrader I disse omrader falder der meget lidt regn mest om vinteren Plantevaeksten udgores af graesstepper buskstepper og orkener Det nordlige tempererede baelte Rediger nbsp Omrader med tempereret klima Det nordlige tempererede klimabaelte kendetegnes ved at der om vinteren kan forekomme frostgrader og snedaekke I det tempererede klimabaelte er vestenvind fremherskende fraset fastlandenes ostkyster hvor vestenvind er fremherskende om vinteren havvinde om sommeren Vestenvinden i forbindelse med gentagne cykloner bibringer vestkyster kystklima med milde vintre kolige somre og mulighed for regn aret rundt I indlandet er fastlandsklima fremherskende med store temperaturudsving og derfor strenge vintre og varme somre ligeledes med nedbor fordelt over hele aret Ostkyster har ligeledes fastlandsklima med streng kulde om vinteren mens nedboren fortrinsvis falder i sommerhalvaret Det nordlige tempererede baelte har en mangsidig bevoksning af naleskovsomrader lovskovsomrader steppeomrader og orkener Det sydlige tempererede baelte Rediger Alle landomrader har udpraeget kystklima Vestenvind er fremherskende aret rundt Regn falder hele aret omend de storste maenger falder i vinterhalvaret Vestenvinden afgiver store maengder regn pa vestskraninger mens ostskraninger kun far lidt regn Pa de regnrige vestkyster forekommer skove af stedsegronne traeer betegnet tempereret regnskov Pa de torre ostsider er derimod steppe graessteppe busksteppe fremherskende Det nordlige polarbaelte Rediger nbsp Kort over nordlige tundraomraderVinteren kan vaere meget lang og til tider meget streng Somrerne er kolige idet gennemsnitstemperaturen er under 10 C I dette omrade er det mest udtalte plantebaelte tundra eller fjeldmark med spedte planter mellem sten og i klipperevner Planterne man kan finde der er mosser buske og mindre planter der kan klare den harde vinter Det sydlige polarbaelte Rediger De hojeste temperaturer ligger under 0 C De laveste temperaturer er malt til 83 C i 1958 Landskabet har vedvarende snedaekke Kun fa planter fortrinsvis mosser og laver forekommer pa stejle snefri klippeflader Noter Rediger Meyeren her gengivet efter Reumert s 208 Reumert s 192 a b Reumert s 193 Reumert s 197 Reumert s 196f a b Reumert s 194 Reumert s 195 Reumert s 188Litteratur RedigerP Andersen og M Vahl Klima og plantebaelter Tiende udgave ved Sofus Christensen og Einar Storgaard Gyldendal 1963 Emil von Meyeren Jorden og dens beboere fremstillet fra et topiskt physikalskt og ethnographisk statistiskt synspunkt Kobenhavn 1843 M Vahl Zones et Biochores geographiqucs Acad Royale des Sc de Danemark Extrait du Bull 1911 M Vahl Les types biologiques dans quelques formations vegetales en Scandinavie 1911 M Vahl The growth forms of some plant formations of Southern Norway Kongelige danske Videnskabernes Selskabs biologiske Meddelelser 1919 Ekstern henvisning RedigerJohannes Reumert Vahls klimainddeling En redegorelse Geografisk Tidsskrift Bd 48 1946 Johannes Reumert Vahls climatic divisions An explanation Geografisk Tidsskrift Bind 48 1946 engelsk heri tillige farvelagte kort Martin Vahl Plantegeografi Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind XIX s 218 220 Se ogsa RedigerLokalklima Hentet fra https da wikipedia org w index php title Klima og plantebaelter amp oldid 11420582