www.wikidata.da-dk.nina.az

Kemiske våben herunder giftgas er kemiske gifte anvendt i krigsførelse og militære operationer der skal gøre en modstand

Kemiske våben

Kemiske våben, herunder giftgas, er kemiske gifte anvendt i krigsførelse og militære operationer, der skal gøre en modstander, militær som civil, ukampdygtig, evt. dræbe ham, eller hæmme hans bevægelser. Trods navnet giftgas er mange af dem væsker, der forstøves, når de anvendes (se areosoler).

Norske soldater øver kemisk krigsførelse under en øvelse i 1983

I Første verdenskrig var brugen af giftgas udbredt. Tabstallene anslås forskelligt til mellem ca. 36.000 dødsfald og ca. 750.000 sårede, til ca. 90.000 dødsfald og ca. 1.200.000 sårede,.

Siden er det af flere omgange blevet forsøgt at forbyde eller forhindre lande i at bruge kemiske våben. Det første gennembrud efter Første Verdenskrig var Genève-protokollen af 1925, også kendt som giftgasprotokollen. Den forbød de ratificerende lande at bruge kemiske og biologiske våben mod hinanden. Den forbød dog ikke oplagring, produktion og forskning i kemiske våben, og forbød heller ikke brugen af kemiske våben som gengæld mod lande, som forbrød sig mod protokollen. Kemiske våben blev i mellemkrigstiden taget op til debat i flere omgange i Folkeforbundet, uden at forbundet kom nærmere et totalt forbud. Den primære årsag til at kemiske våben ikke blev forbudt i mellemkrigstiden var, at det blev anset for umuligt at forbyde produktion af de mest populære stoffer, herunder klor og fosgen. Mange af stofferne havde nemlig legale anvendelsesmuligheder indenfor produktionen af farver, pesticider, medicin, gødning, m.m. Et eventuelt forbud ville derfor være umuligt at gennemføre - og umuligt at opretholde, da Folkeforbundet ikke havde nogen måde at håndhæve de aftaler der blev indgået.

Sidenhen er kemiske våben af FN blevet klassificeret som et masseødelæggelsesvåben, og både produktion og lagring er forbudt i henhold til Konventionen om kemiske våben fra 1993. Seks lande har ikke tiltrådt konventionerne, bl.a. Syrien, Israel, Egypten og Nordkorea.

Kemisk krigsførelse Rediger

Kemisk krigsførelse adskiller sig fra brugen af konventionelle våben og atomvåben ved, at den ødelæggende virkningen ikke baserer sig på eksplosiv kraft. Brugen af levende organismer, som miltbrand, betragtes ikke som kemisk krigsførelse, men som biologisk krigsførelse. Giftige stoffer (toksiner) som saxitoxin og botulinum toksin, der produceres af levende organismer, regnes derimod som kemiske våben.

Traditionelt fandt den første (større) anvendelse af giftgas sted under 1. Verdenskrig på Vestfronten ved Ypres, d. 22. april 1915. Det på trods af, at brugen af giftgas tidligere var blevet forbudt (se Haager Landkrigsreglementet). Tyskerne brugte ved Ypres klor på trykflasker, og udlægning af gas fra store beholdere var i begyndelsen den foretrukne måde at få gas frem til fjenden. Tåregas havde dog tidligere været benyttet af bl.a. franske tropper i små håndgranater. Snart begyndte mange af de kæmpende parter at anvende forskellige giftgasser mod hinanden, med mange døde eller skadede soldater til følge. Det førte hurtigt til udviklingen af gasmasken til beskyttelse, men mange soldater, især uerfarne, blev stadig overrasket ved gasangreb.

Giftige luftarter vides dog at have været anvendt allerede i antikken, hvor man, når en fjende gravede minegange ind under ens egne mure, kunne grave en kontramine. Når denne fik forbindelse med fjendens minegang, antændte man et bål af stoffer som svovl og beg, der udviklede giftig røg. Dette var effektivt dræbende, da brændende svovl danner svovlsyrling, som medfører væskeudtræden i lungerne.

I mellemkrigstiden blev giftgas anvendt af Italien under den Anden italiensk-abessinske krig. Ligeledes blev der brugt giftgas af japanske tropper under 2. japansk-kinesiske krig.

Under 2. Verdenskrig fandt giftgas kun begrænset anvendelse, f.eks. mod huler ved Odessa, ved likvideringen af ghettoen i Warszawa og til de industrielle mord i koncentrationslejrene. Årsagen til den begrænsede anvendelse var alle siders frygt for massive gengældelsesangreb på byer. Men frygten for gasangreb var udbredt op til og under krigen i de fleste lande. Herunder også i Danmark.

Siden har der været brugt giftgas i Iran-Irak-krigen og mod irakiske civile kurdere, især huskes angrebet på Halabja.

Giftgassen Sarin har været anvendt af terrorister, ved den japanske dommedagssekt Aum Shinrikyos angreb mod Tokyos undergrundsbane.

Krige hvor kemiske våben er blevet brugt Rediger

Kemiske kampstoffer, inddeling Rediger

Kemiske våben opdeles efter deres virkemåde. Nogle gifte virker på flere måder, f.eks. angriber sennepsgas både huden og åndedrætsorganerne. Visse ikke-dræbende gifte kan anvendes som maskebrydere, idet de kan gennemtrænge en gasmaske og foranledige bæreren til at tage denne af.

Kvalmegas Rediger

Kvalmegas er ikke dræbende, men udløser kvalme og opkastninger.

  • adamsit
  • difenylarsinklorid

Tåregas Rediger

Tåregas udløser kløe og svien i øjnene og stærk tåreflod. Gassen anvendes især mod store, urolige civile menneskemængder. I enkelte tilfælde kan anvendelsen medføre dødsfald.

  • kloracetofenol
  • klormalononitrit

Bedøvende gas Rediger

Bedøvende gas medfører ikke-dødelige lammelser eller bevidstløshed hos offeret. Erfaringerne med denne type gas er beskedne, selv om de ofte anvendes i film. Ved aktionen mod det terroristbesatte Dubrovka-teater i Moskva blev en sådan gas anvendt. På grund af manglende indgift af modgift, medførte det en del dødsfald.

Psykogas Rediger

Meget lidt er kendt om denne gruppe af gifte. De antages at kunne gøre modstanderen passiv. Der er dårligt dokumenterede historier om gifte, der skulle få ofrene til at indlede 'erotiske aktiviteter' i stedet for at kæmpe.

Blistergas Rediger

Blistergas er heller ikke dræbende, men gassen, af hvilken sennepsgas især er kendt, trækker store blærer på huden, hvilket gør offeret mindre i stand til at betjene våben. De kan som nævnt også angribe åndedrætsorganerne. Våbnet gennemtrænger let uniformer, herunder læder, samt almindelig gummi.

  • sennepsgas
  • kvælstofsennepsgas
  • Lewisit diklor-2-klorvinylarsin
  • fosgen oxime

Blodgifte Rediger

Blodgifte hæmmer generelt blodets evne til at transportere ilt eller udløser på anden måde en generel forgiftning. Den mest kendte gift i denne gruppe er blåsyre.

Lungegifte, kvælegas Rediger

Gruppen indeholder gasser, der medfører skader på lungevævet, så offeret efterhånden kvæles i udtrængende væske. Her kan nævnes

Nervegas Rediger

Nervegas, hvor typerne Tabun, Sarin og Soman kan nævnes, virker ved at forstyrre nervesystemets overførsel af signaler og derved medføre kramper, lammelser og kvælning. Nervegasser er ofte beslægtede med visse insektgifte. Disse gasser trænger let gennem huden. Gasserne virker ved at blokere enzymet acetylcholinesterase, der normalt ret hurtigt nedbryder neurotransmitteren acetylkolin, der benyttes i det parasympatiske nervesystem. Resultatet er en vedvarende signalering i dette system bl.a. til åndedrætsmusklerne. VX nervegassen er den mest giftige i gruppen af nervegasser, 2 microgram på huden anses for at være dødelig dosis.

  • Sarin (RS)-propan-2-yl methylphosphonofluoridat
  • Tabun ethyl N,N-dimethylphosphoramidocyanidat
  • Soman 3,3-dimethylbutan-2-yl methylphosphonofluoridat
  • VX-gas Ethyl ({2-[bis(propan-2-yl)amino]ethyl}sulfanyl)(methyl)phosphinate.

Biologiske gifte Rediger

Her er ikke tale om levende smitstoffer, men om giftstoffer, toxiner, dannet af bakterier eller andre mikroorganismer.

Fremføring Rediger

Giftgas kan føres mod fjenden på flere måder. Under 1. Verdenskrig brugte man i begyndelsen gas på trykflaske, hvor man åbnede ventilen, når vinden bar ned mod fjenden. Senere fremførtes gassen i tyndvæggede granater, der åbnedes af en lille sprængladning. Gas kan også fremføres med bomber, fra trykflasker monteret under fly og med missiler. Det sidste er der en del frygt for på grund af vanskeligheden ved at beskytte sig effektivt mod våbnet.

Binære gasser Rediger

Binære gasser er ikke en speciel virkemåde, men henviser til, at kemikalier, som danner gassen, når de blandes, opbevares i adskilte rum i granater og raketter. Stofferne har hver for sig kun ringe giftighed og risikoen for ulykker antages derfor at være mindre. Stofferne blandes efter affyringen af granaten, men før dennes eksplosion.

Værnemidler Rediger

Det vigtigste værnemiddel er gasmasken. Denne filtrerer indåndingsluften gennem et filter af aktivt kul og forskellige andre stoffer. Gasmasker blev også udviklet til heste, hunde, børn og barnevogne.

Visse dråbeformede giftgasser trænger gennem huden, hvis de får kontakt. Personer, der skal beskyttes mod disse gasser, iføres dragter af butylgummi med hætte, handsker og gummistøvler.

En bygning, som regel en bunker, men også kampvogne og skibe, kan beskyttes ved at indsuge luft gennem store filtre svarende til gasmaskens filter, evt. bare sandfiltre (beskyttelsesrum) og sætte bygningen under et svagt overtryk, så indtrængen af gas undgås. Adgang til bunkeren sker ofte gennem en gassluse, hvor der kan findes muligheder for at rense sig for gas.

Ud over beskyttelse mod gassen, findes der også modgifte. Soldater bærer i dag ofte injektionssprøjter med atropin. Atropinet gives hurtigt gennem uniformen ved symptomer på forgiftning med nervegas (bl.a. løbende næse).

Gassporing Rediger

Det er vigtigt at kunne opdage angreb med kemiske våben eller opdage rester af væskeformede gifte på jorden og beplantningen. Dette udføres af særlige sporehold. Gasser kan give et farveskifte, hvis man pumper luft gennem særlige sporerør. Ligeledes findes der sporepapir, sporebrikker og sporepulver, der skifter farve, hvis det kommer i kontakt med væskeformede gifte. Der skal bruges et sortiment af sporemidler for at få en dækkende sporing. Automatisk virkende sporestationer findes også.

Se også Rediger

Kilder Rediger

  1. Dieter Martinez: Der Gaskrieg 1914-1917, Bonn 1996; Boris Z. Urlanis: Bilanz der Kriege, Berlin 1965 via eurobeast.dk
  2. Duffy, Michael (22. august 2009). "Weapons of War - Poison Gas". firstworldwar.com. Hentet 25. oktober 2009.
  3. Geneveprotokollen af 1925. Lovteksten på www.retsinformation.dk
  4. Price, R. (1997).The Chemical Weapons Taboo. Ithaca: Cornell University Press, pp. 70-99.
  5. Webster, A. (2006). "From Versailles to Geneva: The many forms of interwar disarmament", Journal of Strategic Studies, 29:02, p. 237.
  6. Haber, L (1986). The Poisonous Cloud. Chemical Warfare in the First World War, Oxford: Claredon Press, pp. 23-24.
  7. BundgårdChristensen, C. (2015). Danmark besat, krig og hverdag 1940-45 (4. red. udg. ed.). København: Informations Forlag, pp. 67-69.
  8. Bioterrorism Prep: Docs Must Look Out for Rare Diseases. Livescience 2015

Eksterne henvisninger Rediger

Spire
Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Kemiske vaben herunder giftgas er kemiske gifte anvendt i krigsforelse og militaere operationer der skal gore en modstander militaer som civil ukampdygtig evt draebe ham eller haemme hans bevaegelser Trods navnet giftgas er mange af dem vaesker der forstoves nar de anvendes se areosoler Norske soldater over kemisk krigsforelse under en ovelse i 1983I Forste verdenskrig var brugen af giftgas udbredt Tabstallene anslas forskelligt til mellem ca 36 000 dodsfald og ca 750 000 sarede 1 til ca 90 000 dodsfald og ca 1 200 000 sarede 2 Siden er det af flere omgange blevet forsogt at forbyde eller forhindre lande i at bruge kemiske vaben Det forste gennembrud efter Forste Verdenskrig var Geneve protokollen af 1925 ogsa kendt som giftgasprotokollen 3 Den forbod de ratificerende lande at bruge kemiske og biologiske vaben mod hinanden 4 Den forbod dog ikke oplagring produktion og forskning i kemiske vaben og forbod heller ikke brugen af kemiske vaben som gengaeld mod lande som forbrod sig mod protokollen 5 Kemiske vaben blev i mellemkrigstiden taget op til debat i flere omgange i Folkeforbundet uden at forbundet kom naermere et totalt forbud Den primaere arsag til at kemiske vaben ikke blev forbudt i mellemkrigstiden var at det blev anset for umuligt at forbyde produktion af de mest populaere stoffer herunder klor og fosgen Mange af stofferne havde nemlig legale anvendelsesmuligheder indenfor produktionen af farver pesticider medicin godning m m Et eventuelt forbud ville derfor vaere umuligt at gennemfore og umuligt at opretholde da Folkeforbundet ikke havde nogen made at handhaeve de aftaler der blev indgaet Sidenhen er kemiske vaben af FN blevet klassificeret som et masseodelaeggelsesvaben og bade produktion og lagring er forbudt i henhold til Konventionen om kemiske vaben fra 1993 Seks lande har ikke tiltradt konventionerne bl a Syrien Israel Egypten og Nordkorea Indholdsfortegnelse 1 Kemisk krigsforelse 2 Krige hvor kemiske vaben er blevet brugt 3 Kemiske kampstoffer inddeling 3 1 Kvalmegas 3 2 Taregas 3 3 Bedovende gas 3 4 Psykogas 3 5 Blistergas 3 6 Blodgifte 3 7 Lungegifte kvaelegas 3 8 Nervegas 3 9 Biologiske gifte 4 Fremforing 4 1 Binaere gasser 5 Vaernemidler 5 1 Gassporing 6 Se ogsa 7 Kilder 8 Eksterne henvisningerKemisk krigsforelse RedigerKemisk krigsforelse adskiller sig fra brugen af konventionelle vaben og atomvaben ved at den odelaeggende virkningen ikke baserer sig pa eksplosiv kraft Brugen af levende organismer som miltbrand betragtes ikke som kemisk krigsforelse men som biologisk krigsforelse Giftige stoffer toksiner som saxitoxin og botulinum toksin der produceres af levende organismer regnes derimod som kemiske vaben Traditionelt fandt den forste storre anvendelse af giftgas sted under 1 Verdenskrig pa Vestfronten ved Ypres d 22 april 1915 Det pa trods af at brugen af giftgas tidligere var blevet forbudt se Haager Landkrigsreglementet Tyskerne brugte ved Ypres klor pa trykflasker og udlaegning af gas fra store beholdere var i begyndelsen den foretrukne made at fa gas frem til fjenden Taregas havde dog tidligere vaeret benyttet af bl a franske tropper i sma handgranater 6 Snart begyndte mange af de kaempende parter at anvende forskellige giftgasser mod hinanden med mange dode eller skadede soldater til folge Det forte hurtigt til udviklingen af gasmasken til beskyttelse men mange soldater isaer uerfarne blev stadig overrasket ved gasangreb Giftige luftarter vides dog at have vaeret anvendt allerede i antikken hvor man nar en fjende gravede minegange ind under ens egne mure kunne grave en kontramine Nar denne fik forbindelse med fjendens minegang antaendte man et bal af stoffer som svovl og beg der udviklede giftig rog Dette var effektivt draebende da braendende svovl danner svovlsyrling som medforer vaeskeudtraeden i lungerne I mellemkrigstiden blev giftgas anvendt af Italien under den Anden italiensk abessinske krig Ligeledes blev der brugt giftgas af japanske tropper under 2 japansk kinesiske krig Under 2 Verdenskrig fandt giftgas kun begraenset anvendelse f eks mod huler ved Odessa ved likvideringen af ghettoen i Warszawa og til de industrielle mord i koncentrationslejrene Arsagen til den begraensede anvendelse var alle siders frygt for massive gengaeldelsesangreb pa byer Men frygten for gasangreb var udbredt op til og under krigen i de fleste lande Herunder ogsa i Danmark 7 Siden har der vaeret brugt giftgas i Iran Irak krigen og mod irakiske civile kurdere isaer huskes angrebet pa Halabja Giftgassen Sarin har vaeret anvendt af terrorister ved den japanske dommedagssekt Aum Shinrikyos angreb mod Tokyos undergrundsbane Krige hvor kemiske vaben er blevet brugt Rediger1914 1918 Forste verdenskrig havde brug i stor skala 1935 1936 Den italiensk etiopiske krig italienske styrker brugte sennepsgas 1937 1945 2 kinesisk japanske krig hvor japanske styrker brugte giftgas 1980 1988 Iran Irak krigen brug af nervegas 1982 1988 Anfal kampagnen mod kurdiske oprorere i Irak udstrakt brug af flere kemiske kampstoffer mod civilbefolkningen 2013 Borgerkrigen i Syrien Den syriske regering og Islamisk Stat anklages begge for at have brugt kemiske vaben Denne anklage er udokumenteret 2017 Angreb i Idlib Kemiske kampstoffer inddeling RedigerKemiske vaben opdeles efter deres virkemade Nogle gifte virker pa flere mader f eks angriber sennepsgas bade huden og andedraetsorganerne Visse ikke draebende gifte kan anvendes som maskebrydere idet de kan gennemtraenge en gasmaske og foranledige baereren til at tage denne af Kvalmegas Rediger Kvalmegas er ikke draebende men udloser kvalme og opkastninger adamsit difenylarsinkloridTaregas Rediger Taregas udloser kloe og svien i ojnene og staerk tareflod Gassen anvendes isaer mod store urolige civile menneskemaengder I enkelte tilfaelde kan anvendelsen medfore dodsfald kloracetofenol klormalononitritBedovende gas Rediger Bedovende gas medforer ikke dodelige lammelser eller bevidstloshed hos offeret Erfaringerne med denne type gas er beskedne selv om de ofte anvendes i film Ved aktionen mod det terroristbesatte Dubrovka teater i Moskva blev en sadan gas anvendt Pa grund af manglende indgift af modgift medforte det en del dodsfald Psykogas Rediger Meget lidt er kendt om denne gruppe af gifte De antages at kunne gore modstanderen passiv Der er darligt dokumenterede historier om gifte der skulle fa ofrene til at indlede erotiske aktiviteter i stedet for at kaempe Blistergas Rediger Blistergas er heller ikke draebende men gassen af hvilken sennepsgas isaer er kendt traekker store blaerer pa huden hvilket gor offeret mindre i stand til at betjene vaben De kan som naevnt ogsa angribe andedraetsorganerne Vabnet gennemtraenger let uniformer herunder laeder samt almindelig gummi sennepsgas kvaelstofsennepsgas Lewisit diklor 2 klorvinylarsin fosgen oximeBlodgifte Rediger Blodgifte haemmer generelt blodets evne til at transportere ilt eller udloser pa anden made en generel forgiftning Den mest kendte gift i denne gruppe er blasyre cyanbrinte klorcyanLungegifte kvaelegas Rediger Gruppen indeholder gasser der medforer skader pa lungevaevet sa offeret efterhanden kvaeles i udtraengende vaeske Her kan naevnes fosgen difosgen klorNervegas Rediger Nervegas hvor typerne Tabun Sarin og Soman kan naevnes virker ved at forstyrre nervesystemets overforsel af signaler og derved medfore kramper lammelser og kvaelning Nervegasser er ofte beslaegtede med visse insektgifte Disse gasser traenger let gennem huden Gasserne virker ved at blokere enzymet acetylcholinesterase der normalt ret hurtigt nedbryder neurotransmitteren acetylkolin der benyttes i det parasympatiske nervesystem Resultatet er en vedvarende signalering i dette system bl a til andedraetsmusklerne VX nervegassen er den mest giftige i gruppen af nervegasser 2 microgram pa huden anses for at vaere dodelig dosis Sarin RS propan 2 yl methylphosphonofluoridat Tabun ethyl N N dimethylphosphoramidocyanidat Soman 3 3 dimethylbutan 2 yl methylphosphonofluoridat VX gas Ethyl 2 bis propan 2 yl amino ethyl sulfanyl methyl phosphinate Biologiske gifte Rediger Her er ikke tale om levende smitstoffer men om giftstoffer toxiner dannet af bakterier eller andre mikroorganismer 8 Saxitoxin Botulinum toksinFremforing RedigerGiftgas kan fores mod fjenden pa flere mader Under 1 Verdenskrig brugte man i begyndelsen gas pa trykflaske hvor man abnede ventilen nar vinden bar ned mod fjenden Senere fremfortes gassen i tyndvaeggede granater der abnedes af en lille spraengladning Gas kan ogsa fremfores med bomber fra trykflasker monteret under fly og med missiler Det sidste er der en del frygt for pa grund af vanskeligheden ved at beskytte sig effektivt mod vabnet Binaere gasser Rediger Binaere gasser er ikke en speciel virkemade men henviser til at kemikalier som danner gassen nar de blandes opbevares i adskilte rum i granater og raketter Stofferne har hver for sig kun ringe giftighed og risikoen for ulykker antages derfor at vaere mindre Stofferne blandes efter affyringen af granaten men for dennes eksplosion Vaernemidler RedigerDet vigtigste vaernemiddel er gasmasken Denne filtrerer indandingsluften gennem et filter af aktivt kul og forskellige andre stoffer Gasmasker blev ogsa udviklet til heste hunde born og barnevogne Visse drabeformede giftgasser traenger gennem huden hvis de far kontakt Personer der skal beskyttes mod disse gasser ifores dragter af butylgummi med haette handsker og gummistovler En bygning som regel en bunker men ogsa kampvogne og skibe kan beskyttes ved at indsuge luft gennem store filtre svarende til gasmaskens filter evt bare sandfiltre beskyttelsesrum og saette bygningen under et svagt overtryk sa indtraengen af gas undgas Adgang til bunkeren sker ofte gennem en gassluse hvor der kan findes muligheder for at rense sig for gas Ud over beskyttelse mod gassen findes der ogsa modgifte Soldater baerer i dag ofte injektionssprojter med atropin Atropinet gives hurtigt gennem uniformen ved symptomer pa forgiftning med nervegas bl a lobende naese Gassporing Rediger Det er vigtigt at kunne opdage angreb med kemiske vaben eller opdage rester af vaeskeformede gifte pa jorden og beplantningen Dette udfores af saerlige sporehold Gasser kan give et farveskifte hvis man pumper luft gennem saerlige sporeror Ligeledes findes der sporepapir sporebrikker og sporepulver der skifter farve hvis det kommer i kontakt med vaeskeformede gifte Der skal bruges et sortiment af sporemidler for at fa en daekkende sporing Automatisk virkende sporestationer findes ogsa Se ogsa RedigerOrganisationen for forbud mod kemiske vaben Zyklon B Giftgas i 1 verdenskrigKilder Rediger Dieter Martinez Der Gaskrieg 1914 1917 Bonn 1996 Boris Z Urlanis Bilanz der Kriege Berlin 1965 via eurobeast dk Duffy Michael 22 august 2009 Weapons of War Poison Gas firstworldwar com Hentet 25 oktober 2009 Geneveprotokollen af 1925 Lovteksten pa www retsinformation dk Price R 1997 The Chemical Weapons Taboo Ithaca Cornell University Press pp 70 99 Webster A 2006 From Versailles to Geneva The many forms of interwar disarmament Journal of Strategic Studies 29 02 p 237 Haber L 1986 The Poisonous Cloud Chemical Warfare in the First World War Oxford Claredon Press pp 23 24 BundgardChristensen C 2015 Danmark besat krig og hverdag 1940 45 4 red udg ed Kobenhavn Informations Forlag pp 67 69 Bioterrorism Prep Docs Must Look Out for Rare Diseases Livescience 2015Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kemiske vaben Ethiopia 1935 36 Mustard gas attacks on the Red Cross laest 10 januar 2006 10 00 Krigens beskidte vaben Information dk 2003 In Vietnam 1961 1971 engelsk Arkiveret 27 august 2006 hos Wayback Machine Vietnam 1961 1971 fransk Arkiveret 27 maj 2006 hos Wayback Machine Organisation for the Prohibition of Chemical Weapons OPCW Schulversuche zur Chemie der Kampfstoffe Dr Walther Kinttof Berlin 1935 nbsp SpireDenne artikel om militaer er en spire som bor udbygges Du er velkommen til at hjaelpe Wikipedia ved at udvide den Hentet fra https da wikipedia org w index php title Kemiske vaben amp oldid 11342134