www.wikidata.da-dk.nina.az

Tamkvæg Denne artikel har en liste med kilder en litteraturliste eller eksterne henvisninger men informationerne i artik

Tamkvæg

Tamkvæg (latin: Bos taurus) er udviklet ud fra uroksen (Bos primigenius). Tamkvæget regnes tit som en underart af uroksen.

Tamkvæg
Tyr.
Foto: GerardM
Ko med kalv.
Foto: David Monniaux
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Mammalia (Pattedyr)
Orden Artiodactyla
(Parrettåede hovdyr)
Familie Bovidae
(Skedehornede)
Slægt Bos
Art taurus
Videnskabeligt artsnavn
Bos taurus
Linnaeus 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Historie Rediger

De ældste tegn på tæmning af uroksen stammer fra "den frugtbare halvmåne", hvor man har fundet rester af tamkvæg i Çatal Hüyük i Lilleasien fra ca. 4000 år fvt. Mens andre tamdyr primært blev holdt som husdyr for kødets skyld (og andre animalske produkter som æg, mælk og uld), blev tamkvæget også brugt som trækdyr. Dette var en af forudsætningerne for at det første primitive landbrug med svedjebrug udviklede sig til mere intensive landbrug med anvendelse af plov, så de første højere kulturer opstod i Nildalen og Mesopotamien. I længden menes anvendelsen af trækdyr at være hovedårsagen til, at f.eks. den europæiske kultur i 1500-tallet kunne vinde over de indianske højkulturer, som også havde tamdyr (lamaer), men ikke udnyttede dem som trækdyr.

Etymologi Rediger

Kvæg har historisk set været et udtryk for rigdom. Således er det latinske ord for kvæg pecus (beslægtet med dansk fæ) oprindelsen til ordet pecunia (da. penge), som har afledninger på mange europæiske sprog (eng. penny, ty. pfennig).

Kvægracer Rediger

M = malkerace, K = kødrace

Specifikke navne Rediger

  • Kalv – unge
  • Ko – hunkvæg, der har kælvet
    • Kvie – ungt hunkvæg, som endnu ikke har kælvet, og derfor ikke giver nogen mælk.
  • Tyr – voksent kvæg af hankøn.
    • Stud – kastreret tyr
  • Okse – Generelt ord for slagtekvæg; både han- og hundyr

Korte facts Rediger

Herefordkvæget findes i to racer; polled og horned. Polled er født uden anlæg til horn.

Alle kreaturer i Danmark skal bære et øremærke, der angiver et femcifret nummer på fødegården og et firecifret løbenummer (også kaldet et CHR-nummer).

En slagtekalv vejer normalt 400-450 kg når den sendes til slagteriet. Dette giver en såkaldt slagtevægt (det brugbare) på 200 kg, hvilket er mindstegrænsen for EU-støtte til opfedning af slagtekvæg. Denne vægt nås ca. 13-15 måneder efter fødslen for de fleste racer.

SDM og RDM Rediger

To køer og en kalv

Sortbroget Dansk Malkerace forkortes til SDM, og Rød Dansk Malkerace forkortes til RDM. Hvis man krydser SDM og RDM, vil afkommet sandsynligvis blive ensfarvet sort, dog mulighed for en rødbrun stribe langs ryggen. Dette skyldes dominerende og vigende genetiske egenskaber.

Det er kommet som et chok for mange, at den røde danske malkeko – førhen kendt som rødt fynsk kvæg – er ved at forsvinde.

Den blev fra omkring 1970 stærkt opblandet med amerikansk og canadisk brunkvæg, og i dag er der kun ca. 150 rene dyr tilbage.

Grunden til fortrængningen var en delvis fejlslagen forædling: Yver og patter var blevet alt for store, mælken var tynd og malkningen sen, kødsætningen for dårlig og blandt andre skavanker havde mange køer efterhånden også fået svært ved at kælve.

Det kneb også efterhånden med forplantningsevnen, fordi mange tyres sperm er for spaltede i hovedet så de ikke kunne gennembryde æggets membran.

Ligesom de fleste andre danske husdyr er også den røde malkeko opstået ved krydsning mellem hjemlige og importerede dyr. Der forekom altid røde dyr blandt det desværre meget fåtallige spraglede "økvæg" på øerne øst for Lillebælt, men det røde farveslag blev først enerådende efter en kraftig indkrydsning med 3 forskellige slesvigske kvægracer – alle røde.

Der var dels tale om det uddøde midtslesvigske kvæg, det store, ligeledes uddøde, Ballum kvæg og det mindre, men godt malkende, Angler kvæg.

Der førtes en del kreaturer af disse racer til København, hvor de hovedsageligt opstaldedes i brændevinsbrænderier og bryggerier, hvor dyrene fededes op med masken, hvilket også gav god mælk. Nogle af dyrene har givetvis også fundet vej til bøndernes stalde, og indkrydsningen i økvæget må givetvis have forbedret dette.

Den bevidste avl med de røde køer startede – ifølge traditionen – netop da en sådan slesvigsk kvægdrift omkring 1840 passerede Ryslinge. En rød ko kælvede ud for smeden hus, og da kalven ikke kunne vinde med, fik han den.

Denne røde tyrekalv blev sidenhen stamfar til, en berømt slægt af røde køer, og i sidste halvdel af forrige århundrede opstod der tilsvarende stammer andre steder på øerne. Den røde malkeko slog dog først for alvor igennem i det tyvende århundrede.

SDM's historie Rediger

Der har altid været sortbroget kvæg i Jylland. Helt tilbage til middelalderen har der været en livlig handel med kvæg til Nordtyskland og Holland. Med kvægdrifterne langs Hærvejen (okse­vejen) blev der leveret stude og avlskvæg til de store markeder sydpå. Ofte var der også dyr med tilbage til Jylland. Den sorte farvetegning kunne derfor findes i landene langs Nordsøen. I midten af 1800-tallet begyndte en egentlig renavl og i 1881 udkom den første stambog i Danmark. Racen fik navnet Sortbroget jydsk Malkekvæg, men der var også gråbrogede dyr imellem.

Jysk Kvæg Rediger

Jysk Kvæg blev renavlet frem til 1949. Dette år blev alt det sortbrogede og gråbrogede kvæg som var slået sammen til én race – SDM – sortbroget dansk malkekvæg. Foruden det jyske kvæg var der efter genforeningen med Sønderjylland i 1920 kommet tysk og hollandsk kvæg til Danmark. I mange år forud for sammenlægningen til SDM var der i Danmark en hård og ikke altid venlig debat om "det rigtige" i at slå jyderne sammen med de såkaldte "hollændere". Ved dannelsen af SDM i 1949 blev racen en åben avlsproduktion med dyr fra Dan­mark, Tyskland, Holland og Sverige. Senere kom Holstein Friesian ind.

Holstein-Frieser Rediger

I slutningen af 1800-tallet blev der ført sortbroget kvæg fra Holsten og Friesland til Amerika (Holstein-Frieser). Her udviklede racen sig anderledes end i de gamle hjemlande. I Europa var det en toformålsrace (mælk og kød). I Amerika blev der udelukkende avlet efter en højtydende malkeko. I 1966 blev der importeret tyresæd fra USA til Danmark, og som det skete i resten af verden, blev de gamle arveanlæg fortrængt af gener fra den nordamerikanske Holstein. Derfor er navnet i dag SDM – Dansk Holstein.

SDM i dag Rediger

SDM – Dansk Holstein er den altdominerende race i Danmark og udgør med ca. 400.000 ydelseskontrollerede køer 70% af Danmarks kobestand.

Litteratur Rediger

  • Kai Johansen, Willy Kernel & Holger Ærsøe (red.), Koen – Kvæget i dansk landbrug, M. Normanns Forlag, 1963.

Eksterne henvisninger Rediger

Muh!
Et muh fra en ko.

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)


wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Denne artikel har en liste med kilder en litteraturliste eller eksterne henvisninger men informationerne i artiklen er ikke underbygget fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten Begrundelsen kan findes pa diskussionssiden eller i artikelhistorikken Du kan hjaelpe ved at indfore praecise kildehenvisninger pa passende steder 2020 Laer hvordan og hvornar man kan fjerne denne skabelonbesked Tamkvaeg latin Bos taurus er udviklet ud fra uroksen Bos primigenius Tamkvaeget regnes tit som en underart af uroksen TamkvaegTyr Foto GerardMKo med kalv Foto David MonniauxVidenskabelig klassifikationRigeAnimalia Dyr RaekkeChordata Chordater KlasseMammalia Pattedyr OrdenArtiodactyla Parrettaede hovdyr FamilieBovidae Skedehornede SlaegtBosArttaurusVidenskabeligt artsnavnBos taurusLinnaeus 1758Hjaelp til laesning af taksobokse Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Etymologi 3 Kvaegracer 4 Specifikke navne 5 Korte facts 6 SDM og RDM 6 1 SDM s historie 6 2 Jysk Kvaeg 6 3 Holstein Frieser 6 4 SDM i dag 7 Litteratur 8 Eksterne henvisningerHistorie RedigerDe aeldste tegn pa taemning af uroksen stammer fra den frugtbare halvmane hvor man har fundet rester af tamkvaeg i Catal Huyuk i Lilleasien fra ca 4000 ar fvt Mens andre tamdyr primaert blev holdt som husdyr for kodets skyld og andre animalske produkter som aeg maelk og uld blev tamkvaeget ogsa brugt som traekdyr Dette var en af forudsaetningerne for at det forste primitive landbrug med svedjebrug udviklede sig til mere intensive landbrug med anvendelse af plov sa de forste hojere kulturer opstod i Nildalen og Mesopotamien I laengden menes anvendelsen af traekdyr at vaere hovedarsagen til at f eks den europaeiske kultur i 1500 tallet kunne vinde over de indianske hojkulturer som ogsa havde tamdyr lamaer men ikke udnyttede dem som traekdyr Etymologi RedigerKvaeg har historisk set vaeret et udtryk for rigdom Saledes er det latinske ord for kvaeg pecus beslaegtet med dansk fae oprindelsen til ordet pecunia da penge som har afledninger pa mange europaeiske sprog eng penny ty pfennig Kvaegracer RedigerM malkerace K kodrace Aberdeen Angus K Dansk Blakvaeg K Charolaiskvaeg K Dansk Jersey M Dansk Rodbroget Kvaegrace M K Simmentalkvaeg K M Herefordkvaeg K Jysk Kvaeg M K Limousinekvaeg K Rod Dansk Malkerace RDM M Skotsk Hojlandskvaeg K Sortbroget Dansk Malkerace Dansk Holstein SDM DH M Urokse Bos primigenius Gallowaykvaeg Bos taurus galloway K OkvaegSpecifikke navne RedigerKalv unge Ko hunkvaeg der har kaelvet Kvie ungt hunkvaeg som endnu ikke har kaelvet og derfor ikke giver nogen maelk Tyr voksent kvaeg af hankon Stud kastreret tyr Okse Generelt ord for slagtekvaeg bade han og hundyrKorte facts RedigerHerefordkvaeget findes i to racer polled og horned Polled er fodt uden anlaeg til horn Alle kreaturer i Danmark skal baere et oremaerke der angiver et femcifret nummer pa fodegarden og et firecifret lobenummer ogsa kaldet et CHR nummer En slagtekalv vejer normalt 400 450 kg nar den sendes til slagteriet Dette giver en sakaldt slagtevaegt det brugbare pa 200 kg hvilket er mindstegraensen for EU stotte til opfedning af slagtekvaeg Denne vaegt nas ca 13 15 maneder efter fodslen for de fleste racer SDM og RDM Rediger nbsp To koer og en kalvSortbroget Dansk Malkerace forkortes til SDM og Rod Dansk Malkerace forkortes til RDM Hvis man krydser SDM og RDM vil afkommet sandsynligvis blive ensfarvet sort dog mulighed for en rodbrun stribe langs ryggen Dette skyldes dominerende og vigende genetiske egenskaber Det er kommet som et chok for mange at den rode danske malkeko forhen kendt som rodt fynsk kvaeg er ved at forsvinde Den blev fra omkring 1970 staerkt opblandet med amerikansk og canadisk brunkvaeg og i dag er der kun ca 150 rene dyr tilbage Grunden til fortraengningen var en delvis fejlslagen foraedling Yver og patter var blevet alt for store maelken var tynd og malkningen sen kodsaetningen for darlig og blandt andre skavanker havde mange koer efterhanden ogsa faet svaert ved at kaelve Det kneb ogsa efterhanden med forplantningsevnen fordi mange tyres sperm er for spaltede i hovedet sa de ikke kunne gennembryde aeggets membran Ligesom de fleste andre danske husdyr er ogsa den rode malkeko opstaet ved krydsning mellem hjemlige og importerede dyr Der forekom altid rode dyr blandt det desvaerre meget fatallige spraglede okvaeg pa oerne ost for Lillebaelt men det rode farveslag blev forst eneradende efter en kraftig indkrydsning med 3 forskellige slesvigske kvaegracer alle rode Der var dels tale om det uddode midtslesvigske kvaeg det store ligeledes uddode Ballum kvaeg og det mindre men godt malkende Angler kvaeg Der fortes en del kreaturer af disse racer til Kobenhavn hvor de hovedsageligt opstaldedes i braendevinsbraenderier og bryggerier hvor dyrene fededes op med masken hvilket ogsa gav god maelk Nogle af dyrene har givetvis ogsa fundet vej til bondernes stalde og indkrydsningen i okvaeget ma givetvis have forbedret dette Den bevidste avl med de rode koer startede ifolge traditionen netop da en sadan slesvigsk kvaegdrift omkring 1840 passerede Ryslinge En rod ko kaelvede ud for smeden hus og da kalven ikke kunne vinde med fik han den Denne rode tyrekalv blev sidenhen stamfar til en beromt slaegt af rode koer og i sidste halvdel af forrige arhundrede opstod der tilsvarende stammer andre steder pa oerne Den rode malkeko slog dog forst for alvor igennem i det tyvende arhundrede SDM s historie Rediger Der har altid vaeret sortbroget kvaeg i Jylland Helt tilbage til middelalderen har der vaeret en livlig handel med kvaeg til Nordtyskland og Holland Med kvaegdrifterne langs Haervejen okse vejen blev der leveret stude og avlskvaeg til de store markeder sydpa Ofte var der ogsa dyr med tilbage til Jylland Den sorte farvetegning kunne derfor findes i landene langs Nordsoen I midten af 1800 tallet begyndte en egentlig renavl og i 1881 udkom den forste stambog i Danmark Racen fik navnet Sortbroget jydsk Malkekvaeg men der var ogsa grabrogede dyr imellem Jysk Kvaeg Rediger Jysk Kvaeg blev renavlet frem til 1949 Dette ar blev alt det sortbrogede og grabrogede kvaeg som var slaet sammen til en race SDM sortbroget dansk malkekvaeg Foruden det jyske kvaeg var der efter genforeningen med Sonderjylland i 1920 kommet tysk og hollandsk kvaeg til Danmark I mange ar forud for sammenlaegningen til SDM var der i Danmark en hard og ikke altid venlig debat om det rigtige i at sla jyderne sammen med de sakaldte hollaendere Ved dannelsen af SDM i 1949 blev racen en aben avlsproduktion med dyr fra Dan mark Tyskland Holland og Sverige Senere kom Holstein Friesian ind Holstein Frieser Rediger I slutningen af 1800 tallet blev der fort sortbroget kvaeg fra Holsten og Friesland til Amerika Holstein Frieser Her udviklede racen sig anderledes end i de gamle hjemlande I Europa var det en toformalsrace maelk og kod I Amerika blev der udelukkende avlet efter en hojtydende malkeko I 1966 blev der importeret tyresaed fra USA til Danmark og som det skete i resten af verden blev de gamle arveanlaeg fortraengt af gener fra den nordamerikanske Holstein Derfor er navnet i dag SDM Dansk Holstein SDM i dag Rediger SDM Dansk Holstein er den altdominerende race i Danmark og udgor med ca 400 000 ydelseskontrollerede koer 70 af Danmarks kobestand Litteratur RedigerKai Johansen Willy Kernel amp Holger AErsoe red Koen Kvaeget i dansk landbrug M Normanns Forlag 1963 Eksterne henvisninger Rediger nbsp Muh source source Et muh fra en ko Er der problemer med lyden Se da eventuelt Hjaelp Ogg Vorbis eller Media help engelsk nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Bos taurus Bogelund kvaegracer Arkiveret 18 september 2003 hos Wayback Machine Rod Dansk Malkekvaeg Arkiveret 16 oktober 2006 hos Wayback Machine SDM Dansk Holsteins hjemmeside Arkiveret 19 september 2007 hos Wayback Machine Hentet fra https da wikipedia org w index php title Tamkvaeg amp oldid 11567800