www.wikidata.da-dk.nina.az

Intelligens Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjælpe ved at angiv

Intelligens

Ordet intelligens stammer fra den latinske afledning "intelligentia" af det latinske verbum intelligere som betyder "at forstå" og kom ind i det danske sprog via tysk "Intelligenz". Der er ikke enighed om, hvad begrebet intelligens indebærer.[hvor?][hvornår?] Typiske betydninger omfatter evnen til at lære eller evnen til at løse nye opgaver uden forhåndsviden om fremgangsmåden. Intelligens er knyttet til processer i storhjernebarken. Muligvis har den noget at gøre med kapaciteten af hjernens arbejdslager, f.eks. hvor mange neurale processer der kan foregå samtidig ved løsningen af en opgave. I de senere år er det blevet almindeligt at bruge ordet om den totale sum af alle mentale egenskaber og færdigheder; derved kommer begrebet til at dække betydeligt mere selve intellektet.[kilde mangler][hvornår?]

Generelt dækker begrebet intelligens over evne til at reagere hensigtmæssigt ud fra påvirkninger, f.eks. fotoners påvirkninger i øjet.

Typer af intelligens Rediger

Generel intelligens Rediger

Begrebet generel intelligens blev opfundet af Charles Spearman i 1904. Han opfandt den såkaldte faktoranalyse, og med dette matematiske værktøj var han i stand til at afgøre hvor stor en del af variationen i mentale evner der kunne tilskrives én fælles underliggende faktor. Den kaldte han den generelle faktor, eller g-faktoren, og den svarer stort set til hvad man almindeligvis forstår ved intelligens. G-faktoren er ikke knyttet til noget bestemt sted i storhjernen, i modsætning til de enkelte del-evner. Disse grupperer sig især i tre:

  1. En intelligens for sprog og symbolbehandling, som hos højrehåndede især er lokaliseret i venstre hjernehalvdel.
  2. En intelligens for simpel regning og talbehandling samt for logiske ræsonnementer. Den er mere centralt fordelt i hjernen, dog oftest med overvægt i venstre hjernehalvdel.
  3. En intelligens for rumlige, geometriske og mekaniske forestillinger samt for abstrakte relationer og avanceret matematik. Hos højrehåndede er den som regel lokaliseret i højre hjernehalvdel.

Disse tre intelligenser viser alle nær sammenhæng med g-faktoren. F.eks. er korrelationen mellem den sproglige og den rumlige intelligens så høj (0,8 – 0,9) at de to åbenbart for en stor del afspejler en og samme egenskab – Spearmans g-faktor. Men samtidig er der altså tale om forskellige evner lokaliseret i hver sin del af hjernen. Ved hjerneskader kan den ene ødelægges uden at den anden tager skade. I forsøg på at måle g-faktoren anvender man psykometriske intelligenstests. Det er en kombination af tests der måler den sproglige, den logiske og den rumlige intelligens. Da kvinder i gennemsnit scorer højest på sproglige tests, og mænd på rumlige tests, er det vigtigt at der er den rette balance mellem forskellige typer af tests for at testen ikke skal favorisere det ene køn frem for det andet. Det samlede resultat udtrykkes ved intelligenskvotienten, forkortet IK eller på engelsk: IQ. IK er et tilnærmet mål for g-faktoren, men er ikke identisk med g-faktoren. IK er per definition ens for de to køn, hvorimod g-faktoren godt kan tænkes at være lidt forskellig. Der synes også at være forskelle i g-faktoren mellem forskellige racer. Generelt er der dog langt større forskel inden for hver gruppe af mennesker end mellem grupperne.

Forestillingen om den generelle intelligens er upopulær i pædagogkredse i Danmark. Dens svaghed er også at den kan give anledning til et vist fatalistisk syn som ikke er praktisk i det pædagogiske arbejde. En anden "svaghed" er at intelligensbegrebet, der er et videnskabeligt psykologisk begreb, stemmer dårligt overens med den herskende politiske korrekthed. Intelligens minder alt for meget om, at der er forskel imellem mennesker.

Selv om teorien om g-faktoren er dømt forældet mange gange, kommer der stadig nye bekræftelser på at g faktisk eksisterer. Den seriøse kritik handler da også mere om hvorvidt det er mere praktisk anvendeligt at bruge andre intelligensbegreber.

Gardners teori Rediger

Uddybende artikel: De mange intelligenser

En nyere, meget omtalt, teori af Howard Gardner taler om at der er 8 intelligenser (oprindeligt 7).

  1. Den logisk-matematiske intelligens
  2. Den sproglige intelligens
  3. Den rumlige intelligens
  4. Den musiske intelligens som svarer til de kunstneriske evner.
  5. Den interpersonelle intelligens der handler om at forstå andres følelser og motiver og at begå sig socialt.
  6. Den intrapersonelle intelligens, dvs. evnen til at forstå sine egne følelser og motiver.
  7. Den kropslige intelligens eller kropskinæstetiske intelligens, som svarer til de motoriske evner.
  8. Den naturalistiske intelligens, dvs. evnen til at klassificere objekter i omverdenen.

Senere har Gardner overvejet tilføjelse af en niende intelligens, – en såkaldt "eksistentialistisk intelligens"

Gardners teori er ikke baseret på egentlig data, men på en gennemgang af forskellige personer som udartede sig indenfor de evner han kalder for "intelligenser".

Gardners teori kritiseres for at jo udvande begrebet "intelligens" ved at kalde alle mulige andre evner for "intelligens". Hans første 4 "intelligenser" er allerede kendt for at korrelere positivt med hinanden og måler alle g-faktoren i forskellig grad.

Gardners teori har ikke vundet indpas blandt forskere, men har stor popularitet blandt personer indenfor uddannelse. Der er derfor en stor kontrast i hvad forskere mener, og hvad lægfolk bruger.

Andre teorier Rediger

En videreudvikling af intelligens-begrebet er opdelingen i flydende intelligens og krystalliseret intelligens. Den flydende intelligens er uafhængig af kultur og indlæring og svarer nærmest til g-faktoren, mens den krystalliserede intelligens er kapaciteten til at udnytte den eksisterende erfaring og viden til at løse konkrete opgaver. Den afhænger derfor af indlæring og kultur.

Det svarer omtrent til et andet intelligensbegreb, der kaldes den interaktive intelligens. Princippet er her at selv om et menneskes intellektuelle potentiale udtrykkes med g-faktoren, er det mere interessant at se på den opnåede intellektuelle færdighed. I modsætningen til g-faktoren (IQ), som er stort set uforanderlig gennem en persons liv, kan den interaktive intelligens optrænes. Tilhængere af dette intelligensbegreb betragter det altså som mere interessant i bedømmelsen af en person hvad man har opnået end hvad man potentielt, givet de rette forhold, kunne opnå.

Daniel Goleman har introduceret begrebet følelsesmæssig intelligens, som nogenlunde svarer til summen af Gardners interpersonelle og intrapersonelle intelligenser, men også omfatter evnen til at give afkald på en øjeblikkelig fordel til fordel for en større, mere langsigtet fordel. Denne evne menes lokaliseret til de centrale dele af pandelappen. Golemanns pointe er at de sociale evner, evnen til at omfatte andre med empati osv. er bedre indikatorer for et ungt menneskes fremtidige succes end IK. Ligesom for "almindelig" intelligens findes der også psykologiske test, som forsøger at måle hvor meget eller lidt følelsesmæssig intelligens en person besidder.

Arvelighed: Er intelligens arvelig? Rediger

Om intelligens er arvelig, undersøges ved måling af IK hos personer med forskellig grad af slægtskab. Det kan være en- og tveæggede tvillinger, eller bortadopterede børn, eller allerbedst: enæggede tvillinger der er bortadopteret til hver sin familie. Hvis man undersøger dette hos skolebørn, finder man typisk, at ca. 50 % af variationen i intelligens kan forklares af arvelige faktorer. Men intelligensen stabiliseres først senere, omkring 18-års alderen, og hvis man laver tilsvarende undersøgelser af voksne, finder man at intelligens er arvelig til en grad af 60–90 %. Arveligheden synes at være størst for den rumlige intelligens. Hvilken procentdel man når frem til, afhænger af variationen i miljøet. I et land hvor det intellektuelle miljø er meget ensartet, f.eks. et land som Danmark med en relativt ensartet kvalitet i skolevæsenet, betyder variationer i miljøet relativt lidt, og her finder man derfor at arvelige faktorer bestemmer en relativt høj procentdel af variationen i intelligens.

Miljøfaktorer Rediger

Der kan være mange miljøfaktorer der påvirker intelligensen. En dansk undersøgelse har understøttet teorien om at der er en positiv sammenhæng mellem amning og intelligens, hvilket måske kunne betyde at der amning påvirker intelligensen i positiv retning. Om påvirkningen skyldes modermælken eller den nære kontakt med moderen er dog uvidst. Moderens tobaksrygning under graviditet kan have en negativ indflydelse på intelligensen.

Flynn-effekten: Den stigende IQ Rediger

Den gennemsnitlige IQ i befolkningen har været stigende i mange år. Resultatet af IQ-målinger af danske værnepligtige er, at gennemsnittet er steget med hvad der svarer til ca. 10 IQ-points siden 1950. Det betyder at den gennemsnitlige IQ, der per definition svarer til IQ = 100, hele tiden forskydes opad. Denne forskydning over tiden kaldes Flynn-effekten (efter politologen James Flynn). De seneste oplysninger fra Danmark har dog vist, at stigningen i de værnepligtiges IQ stoppede midt i 1990´erne, og siden da er IQ endda begyndt at falde igen. Flynn-effekten er ikke blot begrænset til Danmark. James Flynn fandt den i 35 forskellige lande.

Resultaterne for generel viden i den amerikanske Scholastic Aptitude Test (SAT) viser et fald i samme periode som stigningen i IQ. SAT måler i højere grad kulturel betinget viden.

Den australske forsker, Robert W. Howard har i 1999 lavet forskning i alderen på skakmestrene. I 1970 var gennemsnitsalderen hos de 50 øverste på verdensranglisten i skak 38 år. I 1995 var den 29 år. Robert W. Hovard er overbevist om, at intelligensen virkelig stiger med hver ny generation.[kilde mangler]

Flynn-effekten ses nok som en af de største besynderligheder indenfor intelligensforskningen, og den har været en række forsøg på at forklare den:

  • Test-tagerne har vænnet sig til intelligenstest og har måske allerede set og prøvet en intelligenstest før de kommer på session.
  • Forrykket stikprøve (biased sampling): De personer der er brugt til at kalibrere IQ'en for den konkrete test er udvalgt så de ikke repræsenterer et generelt udsnit af befolkningen.
  • Bedre undervisning i skolerne
  • Virkelig stigning:

Nyere statistiske undersøgelser har vist, at stigningen i IQ ikke afspejler sig i de delspørgsmål i intelligenstest, som er bedst til at måle 'generel intelligens', hvilket tyder på at Flynn-effekten først og fremmest skyldes kulturel betingede faktorer, som stigende uddannelseniveau og/ell. forudgående erfaringer med intelligenstest.

Kontroverser Rediger

Intelligens i forbindelse med race og køn er et emne der kan ofte kan udløse heftige diskussioner. Steve Blinkhorn,Arthur Jensen og Stephen Jay Gould har blandet sig i debatten.

Den danske psykolog Helmuth Nyborg, der var ansat på Aarhus Universitet, blev en periode bortvist fra sin arbejdsplads efter udtalelser i pressen han kom med på baggrund af sin egen videnskabelige artikel om kønsforskelle.

Se også Rediger

Kilder Rediger

  1. intelligens — Den Danske Ordbog
  2. Gardner, Howard. Frames of mind: The theory of multiple intelligences. Basic Books (AZ), 1985.
  3. Visser, Beth A., Michael C. Ashton, and Philip A. Vernon. "Beyond< i> g: Putting multiple intelligences theory to the test." Intelligence 34.5 (2006): 487-502.
  4. Waterhouse, Lynn. "Multiple intelligences, the Mozart effect, and emotional intelligence: A critical review." Educational Psychologist 41.4 (2006): 207-225.
  5. Erik Lykke Mortensen, Kim Fleischer Michaelsen, Stephanie A. Sanders, June Machover Reinisch (maj 2002). "The Association Between Duration of Breastfeeding and Adult Intelligence". JAMA. 287 (18): 2365-2371.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  6. Erik Lykke Mortensen, Kim Fleischer Michaelsen, Stephanie A. Sanders & June Machover Reinisch. "A dose-response relationship between maternal smoking during late pregnancy and adult intelligence in male offspring". Paediatric and Perinatal Epidemiology. 19 (1): 4-11. doi:10.1111/j.1365-3016.2004.00622.x.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  7. Rushton, J. Philippe, and Arthur R. Jensen. "The rise and fall of the Flynn Effect as a reason to expect a narrowing of the Black–White IQ gap." Intelligence 38.2 (2010): 213-219.
  8. Steve Blinkhorn. "Intelligence: A gender bender". Nature. 438: 31-32.

Danske Rediger

  • Mogens Hansen, 1989, Intelligens, ålykke, ISBN 87-592-2007-4
  • Definitionen på intelligens kommer fra bogen: Desmond Morris, Forstå din baby, Politikens forlag, 1993, side 135 (Originalens titel: Babywatching).

Engelske Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjaelpe ved at angive trovaerdige kilder til de pastande som fremfores i artiklen Ordet intelligens stammer fra den latinske afledning intelligentia af det latinske verbum intelligere som betyder at forsta og kom ind i det danske sprog via tysk Intelligenz 1 Der er ikke enighed om hvad begrebet intelligens indebaerer hvor hvornar Typiske betydninger omfatter evnen til at laere eller evnen til at lose nye opgaver uden forhandsviden om fremgangsmaden Intelligens er knyttet til processer i storhjernebarken Muligvis har den noget at gore med kapaciteten af hjernens arbejdslager f eks hvor mange neurale processer der kan forega samtidig ved losningen af en opgave I de senere ar er det blevet almindeligt at bruge ordet om den totale sum af alle mentale egenskaber og faerdigheder derved kommer begrebet til at daekke betydeligt mere selve intellektet kilde mangler hvornar Generelt daekker begrebet intelligens over evne til at reagere hensigtmaessigt ud fra pavirkninger f eks fotoners pavirkninger i ojet Indholdsfortegnelse 1 Typer af intelligens 1 1 Generel intelligens 1 2 Gardners teori 1 3 Andre teorier 2 Arvelighed Er intelligens arvelig 3 Miljofaktorer 4 Flynn effekten Den stigende IQ 5 Kontroverser 6 Se ogsa 7 Kilder 7 1 Danske 7 2 EngelskeTyper af intelligens RedigerGenerel intelligens Rediger Begrebet generel intelligens blev opfundet af Charles Spearman i 1904 Han opfandt den sakaldte faktoranalyse og med dette matematiske vaerktoj var han i stand til at afgore hvor stor en del af variationen i mentale evner der kunne tilskrives en faelles underliggende faktor Den kaldte han den generelle faktor eller g faktoren og den svarer stort set til hvad man almindeligvis forstar ved intelligens G faktoren er ikke knyttet til noget bestemt sted i storhjernen i modsaetning til de enkelte del evner Disse grupperer sig isaer i tre En intelligens for sprog og symbolbehandling som hos hojrehandede isaer er lokaliseret i venstre hjernehalvdel En intelligens for simpel regning og talbehandling samt for logiske raesonnementer Den er mere centralt fordelt i hjernen dog oftest med overvaegt i venstre hjernehalvdel En intelligens for rumlige geometriske og mekaniske forestillinger samt for abstrakte relationer og avanceret matematik Hos hojrehandede er den som regel lokaliseret i hojre hjernehalvdel Disse tre intelligenser viser alle naer sammenhaeng med g faktoren F eks er korrelationen mellem den sproglige og den rumlige intelligens sa hoj 0 8 0 9 at de to abenbart for en stor del afspejler en og samme egenskab Spearmans g faktor Men samtidig er der altsa tale om forskellige evner lokaliseret i hver sin del af hjernen Ved hjerneskader kan den ene odelaegges uden at den anden tager skade I forsog pa at male g faktoren anvender man psykometriske intelligenstests Det er en kombination af tests der maler den sproglige den logiske og den rumlige intelligens Da kvinder i gennemsnit scorer hojest pa sproglige tests og maend pa rumlige tests er det vigtigt at der er den rette balance mellem forskellige typer af tests for at testen ikke skal favorisere det ene kon frem for det andet Det samlede resultat udtrykkes ved intelligenskvotienten forkortet IK eller pa engelsk IQ IK er et tilnaermet mal for g faktoren men er ikke identisk med g faktoren IK er per definition ens for de to kon hvorimod g faktoren godt kan taenkes at vaere lidt forskellig Der synes ogsa at vaere forskelle i g faktoren mellem forskellige racer Generelt er der dog langt storre forskel inden for hver gruppe af mennesker end mellem grupperne Forestillingen om den generelle intelligens er upopulaer i paedagogkredse i Danmark Dens svaghed er ogsa at den kan give anledning til et vist fatalistisk syn som ikke er praktisk i det paedagogiske arbejde En anden svaghed er at intelligensbegrebet der er et videnskabeligt psykologisk begreb stemmer darligt overens med den herskende politiske korrekthed Intelligens minder alt for meget om at der er forskel imellem mennesker Selv om teorien om g faktoren er domt foraeldet mange gange kommer der stadig nye bekraeftelser pa at g faktisk eksisterer Den seriose kritik handler da ogsa mere om hvorvidt det er mere praktisk anvendeligt at bruge andre intelligensbegreber Gardners teori Rediger nbsp Uddybende artikel De mange intelligenser En nyere meget omtalt teori af Howard Gardner taler om at der er 8 intelligenser oprindeligt 7 2 Den logisk matematiske intelligens Den sproglige intelligens Den rumlige intelligens Den musiske intelligens som svarer til de kunstneriske evner Den interpersonelle intelligens der handler om at forsta andres folelser og motiver og at bega sig socialt Den intrapersonelle intelligens dvs evnen til at forsta sine egne folelser og motiver Den kropslige intelligens eller kropskinaestetiske intelligens som svarer til de motoriske evner Den naturalistiske intelligens dvs evnen til at klassificere objekter i omverdenen Senere har Gardner overvejet tilfojelse af en niende intelligens en sakaldt eksistentialistisk intelligens Gardners teori er ikke baseret pa egentlig data men pa en gennemgang af forskellige personer som udartede sig indenfor de evner han kalder for intelligenser Gardners teori kritiseres for at jo udvande begrebet intelligens ved at kalde alle mulige andre evner for intelligens Hans forste 4 intelligenser er allerede kendt for at korrelere positivt med hinanden og maler alle g faktoren i forskellig grad 3 Gardners teori har ikke vundet indpas blandt forskere men har stor popularitet blandt personer indenfor uddannelse Der er derfor en stor kontrast i hvad forskere mener og hvad laegfolk bruger 4 Andre teorier Rediger En videreudvikling af intelligens begrebet er opdelingen i flydende intelligens og krystalliseret intelligens Den flydende intelligens er uafhaengig af kultur og indlaering og svarer naermest til g faktoren mens den krystalliserede intelligens er kapaciteten til at udnytte den eksisterende erfaring og viden til at lose konkrete opgaver Den afhaenger derfor af indlaering og kultur Det svarer omtrent til et andet intelligensbegreb der kaldes den interaktive intelligens Princippet er her at selv om et menneskes intellektuelle potentiale udtrykkes med g faktoren er det mere interessant at se pa den opnaede intellektuelle faerdighed I modsaetningen til g faktoren IQ som er stort set uforanderlig gennem en persons liv kan den interaktive intelligens optraenes Tilhaengere af dette intelligensbegreb betragter det altsa som mere interessant i bedommelsen af en person hvad man har opnaet end hvad man potentielt givet de rette forhold kunne opna Daniel Goleman har introduceret begrebet folelsesmaessig intelligens som nogenlunde svarer til summen af Gardners interpersonelle og intrapersonelle intelligenser men ogsa omfatter evnen til at give afkald pa en ojeblikkelig fordel til fordel for en storre mere langsigtet fordel Denne evne menes lokaliseret til de centrale dele af pandelappen Golemanns pointe er at de sociale evner evnen til at omfatte andre med empati osv er bedre indikatorer for et ungt menneskes fremtidige succes end IK Ligesom for almindelig intelligens findes der ogsa psykologiske test som forsoger at male hvor meget eller lidt folelsesmaessig intelligens en person besidder Arvelighed Er intelligens arvelig RedigerOm intelligens er arvelig undersoges ved maling af IK hos personer med forskellig grad af slaegtskab Det kan vaere en og tveaeggede tvillinger eller bortadopterede born eller allerbedst enaeggede tvillinger der er bortadopteret til hver sin familie Hvis man undersoger dette hos skoleborn finder man typisk at ca 50 af variationen i intelligens kan forklares af arvelige faktorer Men intelligensen stabiliseres forst senere omkring 18 ars alderen og hvis man laver tilsvarende undersogelser af voksne finder man at intelligens er arvelig til en grad af 60 90 Arveligheden synes at vaere storst for den rumlige intelligens Hvilken procentdel man nar frem til afhaenger af variationen i miljoet I et land hvor det intellektuelle miljo er meget ensartet f eks et land som Danmark med en relativt ensartet kvalitet i skolevaesenet betyder variationer i miljoet relativt lidt og her finder man derfor at arvelige faktorer bestemmer en relativt hoj procentdel af variationen i intelligens Miljofaktorer RedigerDer kan vaere mange miljofaktorer der pavirker intelligensen En dansk undersogelse har understottet teorien om at der er en positiv sammenhaeng mellem amning og intelligens 5 hvilket maske kunne betyde at der amning pavirker intelligensen i positiv retning Om pavirkningen skyldes modermaelken eller den naere kontakt med moderen er dog uvidst Moderens tobaksrygning under graviditet kan have en negativ indflydelse pa intelligensen 6 Flynn effekten Den stigende IQ RedigerDen gennemsnitlige IQ i befolkningen har vaeret stigende i mange ar Resultatet af IQ malinger af danske vaernepligtige er at gennemsnittet er steget med hvad der svarer til ca 10 IQ points siden 1950 Det betyder at den gennemsnitlige IQ der per definition svarer til IQ 100 hele tiden forskydes opad Denne forskydning over tiden kaldes Flynn effekten efter politologen James Flynn De seneste oplysninger fra Danmark har dog vist at stigningen i de vaernepligtiges IQ stoppede midt i 1990 erne og siden da er IQ endda begyndt at falde igen Flynn effekten er ikke blot begraenset til Danmark James Flynn fandt den i 35 forskellige lande Resultaterne for generel viden i den amerikanske Scholastic Aptitude Test SAT viser et fald i samme periode som stigningen i IQ SAT maler i hojere grad kulturel betinget viden Den australske forsker Robert W Howard har i 1999 lavet forskning i alderen pa skakmestrene I 1970 var gennemsnitsalderen hos de 50 overste pa verdensranglisten i skak 38 ar I 1995 var den 29 ar Robert W Hovard er overbevist om at intelligensen virkelig stiger med hver ny generation kilde mangler Flynn effekten ses nok som en af de storste besynderligheder indenfor intelligensforskningen og den har vaeret en raekke forsog pa at forklare den Test tagerne har vaennet sig til intelligenstest og har maske allerede set og provet en intelligenstest for de kommer pa session Forrykket stikprove biased sampling De personer der er brugt til at kalibrere IQ en for den konkrete test er udvalgt sa de ikke repraesenterer et generelt udsnit af befolkningen Bedre undervisning i skolerne Virkelig stigning Sociookonomiske forbedringer Bedre ernaering der giver bedre hjernefunktionerNyere statistiske undersogelser har vist at stigningen i IQ ikke afspejler sig i de delsporgsmal i intelligenstest som er bedst til at male generel intelligens hvilket tyder pa at Flynn effekten forst og fremmest skyldes kulturel betingede faktorer som stigende uddannelseniveau og ell forudgaende erfaringer med intelligenstest 7 Kontroverser RedigerIntelligens i forbindelse med race og kon er et emne der kan ofte kan udlose heftige diskussioner Steve Blinkhorn 8 Arthur Jensen og Stephen Jay Gould har blandet sig i debatten Den danske psykolog Helmuth Nyborg der var ansat pa Aarhus Universitet blev en periode bortvist fra sin arbejdsplads efter udtalelser i pressen han kom med pa baggrund af sin egen videnskabelige artikel om konsforskelle Se ogsa RedigerBorge Priens Prove den danske sessionstest raesonnere Intelligenskvotient Mensa Kunstig intelligens Geni Visdom De mange intelligenser Dunning Kruger effekten DumhedKilder Rediger intelligens Den Danske Ordbog Gardner Howard Frames of mind The theory of multiple intelligences Basic Books AZ 1985 Visser Beth A Michael C Ashton and Philip A Vernon Beyond lt i gt g Putting multiple intelligences theory to the test Intelligence 34 5 2006 487 502 Waterhouse Lynn Multiple intelligences the Mozart effect and emotional intelligence A critical review Educational Psychologist 41 4 2006 207 225 Erik Lykke Mortensen Kim Fleischer Michaelsen Stephanie A Sanders June Machover Reinisch maj 2002 The Association Between Duration of Breastfeeding and Adult Intelligence JAMA 287 18 2365 2371 b cite journal b CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link Erik Lykke Mortensen Kim Fleischer Michaelsen Stephanie A Sanders amp June Machover Reinisch A dose response relationship between maternal smoking during late pregnancy and adult intelligence in male offspring Paediatric and Perinatal Epidemiology 19 1 4 11 doi 10 1111 j 1365 3016 2004 00622 x b cite journal b CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link Rushton J Philippe and Arthur R Jensen The rise and fall of the Flynn Effect as a reason to expect a narrowing of the Black White IQ gap Intelligence 38 2 2010 213 219 Steve Blinkhorn Intelligence A gender bender Nature 438 31 32 Danske Rediger Mogens Hansen 1989 Intelligens alykke ISBN 87 592 2007 4 Definitionen pa intelligens kommer fra bogen Desmond Morris Forsta din baby Politikens forlag 1993 side 135 Originalens titel Babywatching Engelske Rediger Ian J Deary 2001 Intelligence A Very Short Introduction Oxford University Press ISBN 0 19 289321 1 Linda S Gottfredson 1998 Winter The general intelligence factor Scientific American Presents 9 4 24 29 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Intelligens amp oldid 11318024