www.wikidata.da-dk.nina.az

Sporvogn En sporvogn er et transportmiddel som kører på skinner e benyttes ligesom togsæt og metrotog som offentligt tra

Sporvogn

En sporvogn er et transportmiddel som kører på skinner. Sporvogne benyttes ligesom togsæt og metrotog som offentligt transportmiddel i storbyer, hvor trafikmængderne overstiger, hvad der rationelt kan afvikles med busdrift.

Sporvogn af typen 120N i Warszawa.
Sporvognslinje 10 i Sølvgade ved Øster Voldgade i København, 1963.

Teknik redigér

I modsætning til deciderede jernbaner har sporveje takket være sporvognenes mindre dimensioner, lettere tilgængelighed og gode accelerationsevne mulighed for at medbenytte offentlige veje med spor nedsænket i vejbanen, enten i egne kørebanearealer eller blandet med den øvrige trafik. Efter privatbilismens gennembrud søger man så vidt muligt at sørge for egne kørebaner til sporvognstrafikken.

De første sporvogne var i de fleste byer trukket af heste, og man har siden anvendt damp- og akkumulator- og enkelte steder benzindrevne sporvogne, indtil den elektriske sporvogn med overledningsdrift vandt frem fra omkring århundredeskiftet og i dag er praktisk taget enerådende. Elektriciteten tilføres fra en køretråd, der hænger over vejbanen. I enkelte byer anvendtes desuden strømtilførsel fra en ledning i en rille i vejbanen.

Historie redigér

Den første bysporvej åbnedes i New York i 1832. Fra slutningen af 1800-tallet og særligt fra elektrificeringerne omkring århundredeskiftet fandt en meget kraftig stigning sted i antallet af sporvognssystemer i verden, der i 1920'erne lå på cirka 2.000, frem for alt i industrilandene.

Fra 1930'erne i USA og fra slutningen på 2. verdenskrig i dele af Vesteuropa skete herefter et dramatisk fald i antallet, der lå på omkring 300 sporvognssystemer på verdensplan i 1980. Det største fald i antallet har fundet sted i Nordamerika, Storbritannien, Frankrig og Spanien, mens de fleste mellem- og østeuropæiske lande kun har oplevet et mindre fald eller endog en vækst i antallet af sporvognsbyer.

Oliekrisen og miljøbevidsthedens politiske gennembrud førte herefter til en ny vækst i antallet, særligt i de lande, der havde haft flest nedlæggelser. I 2008 er antallet af sporvognsbyer omkring 375, og væksten i antallet er cirka 5 byer per år. Dog har de vanskelige økonomiske forhold i de tidligere sovjetrepublikker siden årtusindskiftet ført til stedvise nedlæggelser her.

Sporvognen har nu som før sin største udbredelse i ilandene, da alle former for elektrisk banedrift kræver, at samfundet kan foretage langsigtede investeringer. i ulande findes kun ganske få sporvognsbyer.

I Danmark kørte sporvogne:

Danmark er i dag atypisk blandt industrilandene ved ikke at have sporveje i drift. Dog åbnede i 2017 Aarhus Letbane, der er en blanding af de nuværende nærbanetog og sporvogne, der også kører i den almindelige bytrafik. Også i Odense (Odense Letbane) og København er letbaner planlagte.

Vogntypernes udvikling redigér

Ud fra sporvognenes teknik kan man overordnet inddele vogntyperne i fem udviklingstrin:

Før-elektriske sporvogne redigér

Hestesporvogn fra Große Berliner Pferde-Eisenbahn, bygget 1885.

Den animalske trækkraft i form af heste (eller i Sydeuropa og Latinamerika ofte muldyr, i troperne undertiden okser) var ved fremkomsten af de første sporveje næsten enerådende, idet dampmaskiner ikke kunne bygges lette nok til brug i sporvejenes materiel. Da mindre jernbaner i midten af 1800-tallet også kunne være hestetrukne, kan man næppe skelne mellem tidlige sporveje og hestebaner.

Hestesporvognene var små, toakslede vogne, der hovedsagelig adskilte sig fra hesteomnibusser ved deres ringe hjuldiameter og dermed efter datidens forhold ringe gulvhøjde. Sporvognene var på denne tid et udpræget overklassetransportmiddel, og det ringe transportbehov kunne imødekommes med solokørende vogne, som regel trukket af en enkelt hest, i kuperede byer undertiden to. Sporvogne var på denne tid ofte dobbeltdækkere, idet overetagen dog i reglen var åben eller kun delvist under tag.

Dampsporvogne fik i anden halvdel af 1800-tallet en vis udbredelse, efterhånden som dampmaskinen fik en vægt, der kunne bæres af sporet, idet man kunne anskaffe egentlige sporvognslokomotiver eller indbygge dampmaskinen i materiellet; disse ret tunge og lange vogne med ringe accelerationsevne fandt dog først og fremmest anvendelse på forstadsstrækninger, i København f.eks. Strandvejens Dampsporvej.

Da elektriciteten i slutningen af 1800-tallet vandt frem som trækkraft, forsøgte man sig i en del byer med sporvogne drevet af akkumulatorer, idet man hermed kunne undgå, at vognene skulle fødes med elektricitet fra en ekstern kraftkilde via et ledningsnet. Da der var tale om bly-svovlsyre-baserede akkumulatorer, var systemet dog forbundet med lugtgener samt risiko for betydelig personskade ved havari.

Sporvogne drevet af trykluft kom kun akkurat ud over eksperimentstadiet, hvorimod udnyttelse af fossile energikilder i form af benzin havde en vis udbredelse på mere afsidesliggende linjer. Fælles for alle ovennævnte vogntyper var, at deres begrænsede trækkraft og accelerationsevne ikke var tilstrækkelig til det massetransportmiddel, som sporvognen med den øgede industrialisering blev omkring århundredeskiftet.

Sporskifter var før den elektriske tidsalder manuelt betjent, enten af konduktøren eller af en udstationeret vagt.

Elektriske sporvogne redigér

Elektrisk sporvogn i den japanske by Hakodate.

Den elektriske sporvogn med strømtilførsel fra ekstern kraftkilde betød fra omkring år 1900 transportmidlets gennembrud i det urbane trafikbillede. På grund af den øgede trækkraft blev det muligt at imødekomme det stigende transportbehov ved at tilkoble motorvognene ikke-motoriserede vogne, såkaldte bivogne. Også de elektriske sporvogne var i de første årtier toakslede, og med to motorer. I begyndelsen anvendtes ofte tidligere hestesporvogne som bivogne. Til sommerhalvåret udvikledes mange steder åbne bivogne.

I Storbritannien og i de britiske kolonier tog udviklingen dog en anden retning, idet dobbeltdækkeren her forblev næsten enerådende, nu med fuldt udbygget overetage. På grund af den senere nedlæggelse af næsten alle britiske sporveje er denne vogntype i dag meget sjælden og er begrænset til Hong Kong (toakslede) og Blackpool (bogievogne). På det europæiske kontinent gjordes flere forsøg med dobbeltdækkere, men kun få steder kom de i drift i større omfang, som f.eks. i København til 1933.

Som et levn fra hestesporvognens tid havde de første elektriske sporvogne åbne endeperroner. Da vognstyreren i modsætning til hestespovognenes kusk imidlertid ikke var nødt til at stå under åben himmel, bevirkede den øgede rejsehastighed dog, at man forholdsvis hurtigt udviklede lukkede perroner for at skærme vognstyreren mod luftmodstanden.

Elektriske sporvogne kunne i et tidligt stadium være forsynet med to trolleystænger, hvoraf den ene fungerede som strømaftager, den anden som strømafgiver, henholdsvis fra en plusledning og til en minusledning over sporvognen. Da man efterhånden accepterede, at elektromotorens returstrøm kunne føres gennem vognens hjul til skinnerne, uden at elektriciteten skadede f.eks. byens kloakledninger, blev sporvogne alene med strømaftager fra plusledning enerådende.

Elektriske sporvognes motorer er oftest placeret under vogngulvet, hvorimod de elektriske modstande, der styrer accelerationen, af hensyn til luftkøling er placeret på taget. Den elektriske drift giver desuden mulighed for at vende strømmen gennem motoren, hvorved den bruges som elektrisk bremse og dynamo. Hertil kommer den elektromagnetiske bremse, den såkaldte skinnebremse, hvorved en strømførende bremseklods ved nødbremsning bringes i direkte kontakt med sporet. Sporvogne har herudover en mekanisk bremse.

Elektriske sporvogne betjener sporskifterne ved hjælp af en kontakt på køretråden, der aktiverer skiftet, når vognen passerer med motoren tændt.

Bogievogne redigér

Da kapacitetsbehovet i sporvognene i Mellemkrigstiden steg yderligere, udvikledes bogien (udtales [ˡbɔɡi]), som er en ramme med to hjulaksler, der er monteret under sporvognen, drejelig om en lodret akse. Da en bogie følger sporets kurver som en selvstændig "vogn", var det herefter muligt at fremstille fireakslede vogne med betydeligt større akselafstand mellem de to bogier, og dermed med større kapacitet.

Motorvogne har en motor i hver bogie; i de tidligste typer trak motoren det ene hjulpar, mens det andet blot tjente til at holde bogien vinkelret på sporet. Motorer, som trækker på begge aksler, blev siden enerådende.

På grund af bogievognenes mere avancerede og dermed dyrere teknik måtte man under 2. verdenskrig flere steder, bl.a. i København midlertidigt vende tilbage til byggeri af toakslede vogne. Under Den Kolde Krig var dette på grund af lignende forsyningsvanskeligheder også tilfældet flere steder i Østeuropa, bl.a. fortsatte produktionen af toakslede vogne i DDR indtil slutningen af 1970'erne.

Ledvogne redigér

Ledvogn af typen SL-79 i Oslo.

Allerede i Mellemkrigstiden eksperimenteredes nogle steder med en fast sammenkobling af motor- og bivogn med overgang mellem disse, da man herved kunne opnå større fleksibilitet i passagercirkulationen, og da frakobling af bivogn efterhånden var en sjældenhed uden for nattetimerne. Efter forsøg med svævende "harmonikaovergange" udvikledes et drejeled hvilende på en ikke-motoriseret bogie, en såkaldt løbebogie eller Jacobs-bogie, hvilket stadig er den almindeligste form for led.

Fra 1950'erne og frem blev ledvognen efterhånden den prototypiske sporvogn i den vestlige verden. Ledvognen har åbnet mulighed for enmandsbetjening af sporvogne, da vognstyreren kan overskue hele vognen; samtidig har automatisk billetafstempling vundet frem og har i vidt omfang overflødiggjort konduktører.

Ledvogne i to dele er, med tre bogier, i reglen seksakslede; men vogne med tre, fire eller undertiden fem dele og et tilsvarende antal bogier finder stedvis anvendelse. Er der brug for vogntog med høj kapacitet i spidsbelastningsperioder, bruges dog almindeligvis sammenkoblede ledvogne, multipelkørsel. Ved ældre ledvogne kan der dog alternativt tilkobles bivogne. I 1980'erne er der, særligt i Østeuropa, fremstillet fireakslede ledvogne med to bogier og svævende led.

Lavgulvsvogne og elektronisk revolution redigér

Lavgulvsvogne fra Bombardier i Berlin.

Fra 1990'erne er den tekniske udvikling af sporvogne kendetegnet dels ved bestræbelserne for bedre tilgængelighed, dels ved anvendelse af computerteknologi inden for en række områder.

Af hensyn til bevægelseshandicappede har man søgt så vidt muligt at tilvejebringe trinfri ind- og udstigning i sporvognene, først med særlige midterdele med lavt gulv, siden med større lavgulvsarealer. De nyeste bogietyper er uden gennemgående aksler, idet hjulene er monteret i korte akselstykker yderst i bogierammen, og herved fås vogne med gennemgående lavt gulv, oftest 30 centimeter over skinnehøjde. Kombineret med perroner i denne højde ved stoppesteder sker adgang til sporvognen uden niveauforskel, hvilket også generelt fremmer passagerudvekslingen.

Ved at erstatte de luftkølede motorer under vogngulvet med vandkølede motorer bygget ind i væggene omkring vognens led er det lykkedes at fremstille sporvogne med en gulvhøjde på 18 centimeter over skinnehøjde, hvilket dog delvis sker på bekostning af affjedringen.

Den elektroniske revolution har betydet, at styring af sporvognens acceleration – frem for at ske ved regulering af strømstyrken igennem motorerne med ind- og udkobling af elektriske modstande – kan ske ved hjælp af halvlederrelæer, såkaldte choppere, der giver en mere effektiv og glidende acceleration.

Computerteknologien giver ligeledes mulighed for udvikling af énakslede bogier med et enkelt hjulpar, idet hjulparrets akse i forhold til sporet holdes vinkelret ved hjælp af sensorer, en funktion, der har været vanskelig at opnå alene ved mekaniske løsninger. Hermed reduceres både vognenes vægt, rullemodstanden mod skinnerne og sliddet på hjulene.

Hvor der køres i gadetrafik, er en vis styring af den generelle trafikregulering fra sporvognens side i dag almindelig, f.eks. påvirkning af lysreguleringen til fordel for den kollektive trafik ved hjælp af elektromagneter, og informationsteknologien vil her give øgede muligheder for at samordne sporvognstrafikken og den overordnede trafikregulering i et samlet netværk, f.eks. ved hjælp af GPS.

Sporskifter er nu i stigende grad radiostyrede.

Sporvogns- og sporvejsmuseer redigér

Se også redigér

Eksterne henvisninger redigér

Søsterprojekter med yderligere information:

Noter redigér

  1. Odense Sporveje (OS) på Sporvognsrejser Hentet 1-10-2020.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
En sporvogn er et transportmiddel som korer pa skinner Sporvogne benyttes ligesom togsaet og metrotog som offentligt transportmiddel i storbyer hvor trafikmaengderne overstiger hvad der rationelt kan afvikles med busdrift Sporvogn af typen 120N i Warszawa Sporvognslinje 10 i Solvgade ved Oster Voldgade i Kobenhavn 1963 Indholdsfortegnelse 1 Teknik 2 Historie 3 Vogntypernes udvikling 3 1 For elektriske sporvogne 3 2 Elektriske sporvogne 3 3 Bogievogne 3 4 Ledvogne 3 5 Lavgulvsvogne og elektronisk revolution 4 Sporvogns og sporvejsmuseer 5 Se ogsa 6 Eksterne henvisninger 7 NoterTeknik redigerI modsaetning til deciderede jernbaner har sporveje takket vaere sporvognenes mindre dimensioner lettere tilgaengelighed og gode accelerationsevne mulighed for at medbenytte offentlige veje med spor nedsaenket i vejbanen enten i egne korebanearealer eller blandet med den ovrige trafik Efter privatbilismens gennembrud soger man sa vidt muligt at sorge for egne korebaner til sporvognstrafikken De forste sporvogne var i de fleste byer trukket af heste og man har siden anvendt damp og akkumulator og enkelte steder benzindrevne sporvogne indtil den elektriske sporvogn med overledningsdrift vandt frem fra omkring arhundredeskiftet og i dag er praktisk taget eneradende Elektriciteten tilfores fra en koretrad der haenger over vejbanen I enkelte byer anvendtes desuden stromtilforsel fra en ledning i en rille i vejbanen Historie redigerDen forste bysporvej abnedes i New York i 1832 Fra slutningen af 1800 tallet og saerligt fra elektrificeringerne omkring arhundredeskiftet fandt en meget kraftig stigning sted i antallet af sporvognssystemer i verden der i 1920 erne la pa cirka 2 000 frem for alt i industrilandene Fra 1930 erne i USA og fra slutningen pa 2 verdenskrig i dele af Vesteuropa skete herefter et dramatisk fald i antallet der la pa omkring 300 sporvognssystemer pa verdensplan i 1980 Det storste fald i antallet har fundet sted i Nordamerika Storbritannien Frankrig og Spanien mens de fleste mellem og osteuropaeiske lande kun har oplevet et mindre fald eller endog en vaekst i antallet af sporvognsbyer Oliekrisen og miljobevidsthedens politiske gennembrud forte herefter til en ny vaekst i antallet saerligt i de lande der havde haft flest nedlaeggelser I 2008 er antallet af sporvognsbyer omkring 375 og vaeksten i antallet er cirka 5 byer per ar Dog har de vanskelige okonomiske forhold i de tidligere sovjetrepublikker siden artusindskiftet fort til stedvise nedlaeggelser her Sporvognen har nu som for sin storste udbredelse i ilandene da alle former for elektrisk banedrift kraever at samfundet kan foretage langsigtede investeringer i ulande findes kun ganske fa sporvognsbyer I Danmark korte sporvogne i Kobenhavn fra 22 oktober 1863 til 23 april 1972 se ogsa Kobenhavns Sporveje KS og Nesa i Arhus fra 31 maj 1884 til 22 maj 1895 og 7 juli 1904 til 7 november 1971 Arhus Sporveje i Odense fra 5 oktober 1911 til 30 juni 1952 1 se ogsa Odense Sporvej Danmark er i dag atypisk blandt industrilandene ved ikke at have sporveje i drift Dog abnede i 2017 Aarhus Letbane der er en blanding af de nuvaerende naerbanetog og sporvogne der ogsa korer i den almindelige bytrafik Ogsa i Odense Odense Letbane og Kobenhavn er letbaner planlagte Vogntypernes udvikling redigerUd fra sporvognenes teknik kan man overordnet inddele vogntyperne i fem udviklingstrin For elektriske sporvogne rediger nbsp Hestesporvogn fra Grosse Berliner Pferde Eisenbahn bygget 1885 Den animalske traekkraft i form af heste eller i Sydeuropa og Latinamerika ofte muldyr i troperne undertiden okser var ved fremkomsten af de forste sporveje naesten eneradende idet dampmaskiner ikke kunne bygges lette nok til brug i sporvejenes materiel Da mindre jernbaner i midten af 1800 tallet ogsa kunne vaere hestetrukne kan man naeppe skelne mellem tidlige sporveje og hestebaner Hestesporvognene var sma toakslede vogne der hovedsagelig adskilte sig fra hesteomnibusser ved deres ringe hjuldiameter og dermed efter datidens forhold ringe gulvhojde Sporvognene var pa denne tid et udpraeget overklassetransportmiddel og det ringe transportbehov kunne imodekommes med solokorende vogne som regel trukket af en enkelt hest i kuperede byer undertiden to Sporvogne var pa denne tid ofte dobbeltdaekkere idet overetagen dog i reglen var aben eller kun delvist under tag Dampsporvogne fik i anden halvdel af 1800 tallet en vis udbredelse efterhanden som dampmaskinen fik en vaegt der kunne baeres af sporet idet man kunne anskaffe egentlige sporvognslokomotiver eller indbygge dampmaskinen i materiellet disse ret tunge og lange vogne med ringe accelerationsevne fandt dog forst og fremmest anvendelse pa forstadsstraekninger i Kobenhavn f eks Strandvejens Dampsporvej Da elektriciteten i slutningen af 1800 tallet vandt frem som traekkraft forsogte man sig i en del byer med sporvogne drevet af akkumulatorer idet man hermed kunne undga at vognene skulle fodes med elektricitet fra en ekstern kraftkilde via et ledningsnet Da der var tale om bly svovlsyre baserede akkumulatorer var systemet dog forbundet med lugtgener samt risiko for betydelig personskade ved havari Sporvogne drevet af trykluft kom kun akkurat ud over eksperimentstadiet hvorimod udnyttelse af fossile energikilder i form af benzin havde en vis udbredelse pa mere afsidesliggende linjer Faelles for alle ovennaevnte vogntyper var at deres begraensede traekkraft og accelerationsevne ikke var tilstraekkelig til det massetransportmiddel som sporvognen med den ogede industrialisering blev omkring arhundredeskiftet Sporskifter var for den elektriske tidsalder manuelt betjent enten af konduktoren eller af en udstationeret vagt Elektriske sporvogne rediger nbsp Elektrisk sporvogn i den japanske by Hakodate Den elektriske sporvogn med stromtilforsel fra ekstern kraftkilde betod fra omkring ar 1900 transportmidlets gennembrud i det urbane trafikbillede Pa grund af den ogede traekkraft blev det muligt at imodekomme det stigende transportbehov ved at tilkoble motorvognene ikke motoriserede vogne sakaldte bivogne Ogsa de elektriske sporvogne var i de forste artier toakslede og med to motorer I begyndelsen anvendtes ofte tidligere hestesporvogne som bivogne Til sommerhalvaret udvikledes mange steder abne bivogne I Storbritannien og i de britiske kolonier tog udviklingen dog en anden retning idet dobbeltdaekkeren her forblev naesten eneradende nu med fuldt udbygget overetage Pa grund af den senere nedlaeggelse af naesten alle britiske sporveje er denne vogntype i dag meget sjaelden og er begraenset til Hong Kong toakslede og Blackpool bogievogne Pa det europaeiske kontinent gjordes flere forsog med dobbeltdaekkere men kun fa steder kom de i drift i storre omfang som f eks i Kobenhavn til 1933 Som et levn fra hestesporvognens tid havde de forste elektriske sporvogne abne endeperroner Da vognstyreren i modsaetning til hestespovognenes kusk imidlertid ikke var nodt til at sta under aben himmel bevirkede den ogede rejsehastighed dog at man forholdsvis hurtigt udviklede lukkede perroner for at skaerme vognstyreren mod luftmodstanden Elektriske sporvogne kunne i et tidligt stadium vaere forsynet med to trolleystaenger hvoraf den ene fungerede som stromaftager den anden som stromafgiver henholdsvis fra en plusledning og til en minusledning over sporvognen Da man efterhanden accepterede at elektromotorens returstrom kunne fores gennem vognens hjul til skinnerne uden at elektriciteten skadede f eks byens kloakledninger blev sporvogne alene med stromaftager fra plusledning eneradende Elektriske sporvognes motorer er oftest placeret under vogngulvet hvorimod de elektriske modstande der styrer accelerationen af hensyn til luftkoling er placeret pa taget Den elektriske drift giver desuden mulighed for at vende strommen gennem motoren hvorved den bruges som elektrisk bremse og dynamo Hertil kommer den elektromagnetiske bremse den sakaldte skinnebremse hvorved en stromforende bremseklods ved nodbremsning bringes i direkte kontakt med sporet Sporvogne har herudover en mekanisk bremse Elektriske sporvogne betjener sporskifterne ved hjaelp af en kontakt pa koretraden der aktiverer skiftet nar vognen passerer med motoren taendt Bogievogne rediger Da kapacitetsbehovet i sporvognene i Mellemkrigstiden steg yderligere udvikledes bogien udtales ˡbɔɡi som er en ramme med to hjulaksler der er monteret under sporvognen drejelig om en lodret akse Da en bogie folger sporets kurver som en selvstaendig vogn var det herefter muligt at fremstille fireakslede vogne med betydeligt storre akselafstand mellem de to bogier og dermed med storre kapacitet Motorvogne har en motor i hver bogie i de tidligste typer trak motoren det ene hjulpar mens det andet blot tjente til at holde bogien vinkelret pa sporet Motorer som traekker pa begge aksler blev siden eneradende Pa grund af bogievognenes mere avancerede og dermed dyrere teknik matte man under 2 verdenskrig flere steder bl a i Kobenhavn midlertidigt vende tilbage til byggeri af toakslede vogne Under Den Kolde Krig var dette pa grund af lignende forsyningsvanskeligheder ogsa tilfaeldet flere steder i Osteuropa bl a fortsatte produktionen af toakslede vogne i DDR indtil slutningen af 1970 erne Ledvogne rediger nbsp Ledvogn af typen SL 79 i Oslo Allerede i Mellemkrigstiden eksperimenteredes nogle steder med en fast sammenkobling af motor og bivogn med overgang mellem disse da man herved kunne opna storre fleksibilitet i passagercirkulationen og da frakobling af bivogn efterhanden var en sjaeldenhed uden for nattetimerne Efter forsog med svaevende harmonikaovergange udvikledes et drejeled hvilende pa en ikke motoriseret bogie en sakaldt lobebogie eller Jacobs bogie hvilket stadig er den almindeligste form for led Fra 1950 erne og frem blev ledvognen efterhanden den prototypiske sporvogn i den vestlige verden Ledvognen har abnet mulighed for enmandsbetjening af sporvogne da vognstyreren kan overskue hele vognen samtidig har automatisk billetafstempling vundet frem og har i vidt omfang overflodiggjort konduktorer Ledvogne i to dele er med tre bogier i reglen seksakslede men vogne med tre fire eller undertiden fem dele og et tilsvarende antal bogier finder stedvis anvendelse Er der brug for vogntog med hoj kapacitet i spidsbelastningsperioder bruges dog almindeligvis sammenkoblede ledvogne multipelkorsel Ved aeldre ledvogne kan der dog alternativt tilkobles bivogne I 1980 erne er der saerligt i Osteuropa fremstillet fireakslede ledvogne med to bogier og svaevende led Lavgulvsvogne og elektronisk revolution rediger nbsp Lavgulvsvogne fra Bombardier i Berlin Fra 1990 erne er den tekniske udvikling af sporvogne kendetegnet dels ved bestraebelserne for bedre tilgaengelighed dels ved anvendelse af computerteknologi inden for en raekke omrader Af hensyn til bevaegelseshandicappede har man sogt sa vidt muligt at tilvejebringe trinfri ind og udstigning i sporvognene forst med saerlige midterdele med lavt gulv siden med storre lavgulvsarealer De nyeste bogietyper er uden gennemgaende aksler idet hjulene er monteret i korte akselstykker yderst i bogierammen og herved fas vogne med gennemgaende lavt gulv oftest 30 centimeter over skinnehojde Kombineret med perroner i denne hojde ved stoppesteder sker adgang til sporvognen uden niveauforskel hvilket ogsa generelt fremmer passagerudvekslingen Ved at erstatte de luftkolede motorer under vogngulvet med vandkolede motorer bygget ind i vaeggene omkring vognens led er det lykkedes at fremstille sporvogne med en gulvhojde pa 18 centimeter over skinnehojde hvilket dog delvis sker pa bekostning af affjedringen Den elektroniske revolution har betydet at styring af sporvognens acceleration frem for at ske ved regulering af stromstyrken igennem motorerne med ind og udkobling af elektriske modstande kan ske ved hjaelp af halvlederrelaeer sakaldte choppere der giver en mere effektiv og glidende acceleration Computerteknologien giver ligeledes mulighed for udvikling af enakslede bogier med et enkelt hjulpar idet hjulparrets akse i forhold til sporet holdes vinkelret ved hjaelp af sensorer en funktion der har vaeret vanskelig at opna alene ved mekaniske losninger Hermed reduceres bade vognenes vaegt rullemodstanden mod skinnerne og sliddet pa hjulene Hvor der kores i gadetrafik er en vis styring af den generelle trafikregulering fra sporvognens side i dag almindelig f eks pavirkning af lysreguleringen til fordel for den kollektive trafik ved hjaelp af elektromagneter og informationsteknologien vil her give ogede muligheder for at samordne sporvognstrafikken og den overordnede trafikregulering i et samlet netvaerk f eks ved hjaelp af GPS Sporskifter er nu i stigende grad radiostyrede Sporvogns og sporvejsmuseer redigerSporvejsmuseet Skjoldenaesholm ved Skjoldenaesholm naer Jystrup Electrische Museumtramlijn Amsterdam museumssporvej i Amsterdam hvor der kores med historiske sporvogne Hannoversches Strassenbahn Museum i Wehmingen en bydel i Sehnde sydost for Hannover Tyskland Sporvognsmuseum Bremen i Bremen Tyskland Sporvognsmuseum Kassel i Kassel Tyskland Museisparvagen Malmkoping i Malmkoping i Flens kommun i Sverige Sporveismuseet i Trondheim i Trondheim Norge Trammuseum Thuin i Thuin i Belgien Tramway Touristique de l Aisne i Ardennerne i BelgienSe ogsa redigerletbane metro sporvej sporvejsremise trolleybus lyrebojle pantograf rullestang tandhjulstraek kabeltraek Kjobenhavns Sporvei SelskabEksterne henvisninger rediger nbsp Sosterprojekter med yderligere information nbsp Billeder og medier fra Wikimedia Commons nbsp Opslag i WikiordbogenSporvejsmuseet og Sporvejshistorisk Selskab Omstigningsklubben Sporvej dk Letbaner DKNoter rediger Odense Sporveje OS pa Sporvognsrejser Hentet 1 10 2020 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Sporvogn amp oldid 11446624