www.wikidata.da-dk.nina.az

Hald Ege er Viborgs sydvestligste bydel beliggende 6 km fra Viborgs centrum Den voksede sammen med Viborg i 2012 så dens

Hald Ege

Hald Ege er Viborgs sydvestligste bydel, beliggende 6 km fra Viborgs centrum. Den voksede sammen med Viborg i 2012, så dens folketal er nu indeholdt i Viborgs og senest opgjort for sig i 2011, hvor Hald Ege selv var en by med 1.332 indbyggere.

Hald Ege
Børnehaven Egekværnen

Klokketårnet
Overblik
Land  Danmark
Region Region Midtjylland
Kommune Viborg Kommune
Sogn Dollerup Sogn
Postnr. 8800 Viborg
Demografi
Hald Ege 1.332 (2011)
Viborg by 42.234 (2023)
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.haldege.dk
Oversigtskort
Hald Ege
Hald Eges beliggenhed 56°24′50″N 9°21′44″Ø / 56.41389°N 9.36222°Ø / 56.41389; 9.36222Koordinater: 56°24′50″N 9°21′44″Ø / 56.41389°N 9.36222°Ø / 56.41389; 9.36222

Hald Ege hører til Dollerup Sogn. Dollerup Kirke ligger 7 km sydvest for Hald Ege, men bydelen har sin egen annekskirke: Hald Ege Kirke blev indviet i 1971.

Seværdigheder Rediger

Egeskoven, som omgiver bydelen mod syd og vest, er en af de få tilbageværende egeskove i Danmark. Hald Hovedgård med Hald Ruin ligger 3 km sydvest for Hald Ege. Dollerup Bakker og Hald Sø ligger også tæt ved bydelen.

"Hald Ege Samlingen" er et lokalhistorisk museum, der belyser Folkekuranstaltens historie.

Faciliteter Rediger

  • Folkeskolen Hald Ege Skole havde i 2019 ca. 600 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin.
  • Hald Ege Efterskole blev etableret i 1988 af lokale LO-organisationer og havde 170 elever i 2015. Skolen har egen idrætshal og satser meget på sport. I 2007 oprettede skolen en fodboldlinje i samarbejde med fodboldklubben Viborg FF. Kort efter gjorde man det samme med håndbold i samarbejde med Viborg Håndbold Klub.
  • I skoleåret 2012/13 startede efterskolen en friskole for elever på 6.-8. klassetrin. Den skulle også drives i tæt samarbejde med de to idrætsklubber og Viborg Idrætshøjskole. Hald Ege Friskole har SFO'en Spirrevippen for børn i 0.-3. klasse og et klubtilbud for børn i 4.-6. klasse. Friskolen har 31 ansatte og plads til 200 elever.
  • Hald Ege Børnehus er en selvejende integreret institution med vuggestue og børnehave og plads til 131 børn. Huset har 29 ansatte. Desuden findes Naturbørnehuset Egeskoven.
  • Hald Ege Idrætscenter startede med den første hal, der blev opført i 1986. I 2018 stod det nye Hald Ege Idrætscenter færdigt. Det består af 2 store haller, minihal, aktivitetsrum og mødefaciliteter. Et fitnesscenter blev tilføjet i 2020. I hallerne dyrkes bl.a. håndbold, fodbold, badminton, kørestolsrugby, bordtennis, gymnastik, zumba, dans og leg for de mindste.
  • Hald Ege-Ravnstrup KFUM Idrætsforening blev stiftet i 1955. Ravnsbjerg Idrætsforening blev stiftet 1 1970 ved sammenlægning af idrætsforeningerne i Ravnstrup, Finderup og Hald Ege.
  • Egekværnen er Hald Eges forsamlings- og aktivitetshus, der benyttes af mange forskellige grupper og klubber, fx mandagsklub, ølbryggerlaug og kulturforening, der holder foredrag og koncerter. Om torsdagen er der fællesspisning.
  • Lokalbladet "Hald Vind" udkom første gang i starten af 1983 og uddeles gratis til husstandene i Hald Ege, Nonbo og Bækkelund 4 gange om året.

Transport Rediger

Hald Ege ligger tæt på to primærruter. Syd om Hald Ege løber primærrute 12, der er hovedvejen Esbjerg-Herning-Viborg. Øst om Hald Ege løber primærrute 13, der er hovedvejen Vejle-Viborg-Aalborg. Hovedvejen til Herning gik tidligere gennem Hald Ege ad Egeskovvej, men i begyndelsen af 1970'erne blev den ført syd om Hald Ege og frem til Vejlevej og primærrute 13 ved Birgittelyst. Det fjernede meget af den tunge trafik gennem Hald Ege, og i slutningen af 1998 oprettede Viborg Kommune vejbump og indsnævringer på Egeskovvej.

Midttrafiks busrute 53 Viborg-Karup-Kølvrå-Herning og busrute 711 Viborg-Hald Ege-Birgittelyst-Almind-Thorning-Gråmose går igennem byen.

Historie Rediger

Lejren ved Hald 1868-80 Rediger

Med hærloven i 1867 havde regeringen besluttet, at der hvert år skulle holdes lejrøvelse i 45 dage med genindkaldte enheder af linjen i form af 10 infanteribataljoner, et rytterregiment, 2 batterier og 1 ingeniørkompagni, dvs. omtrent halvdelen af fodfolkets 21 linjebataljoner, men kun ca. 25% af hærens krigsstyrke inkl. andre linje-, reserve- og forstærkningsenheder. Hvert år frem til 1880 fandt lejrsamlingerne sted ved Hald Hovedgård, normalt fra 15. juni til 29. juli, hvor ca. 10.000 mand var placeret i kæmpestore teltlejre. En større lejr for fodfolk og ingeniørsoldater var placeret på arealet syd for nutidens Egeskovvej og Herningvej mellem Lille Traneskov og Birgittelystvej, mens en lidt mindre for rytteriet og artilleriet var placeret nogle få hundrede meter mod nord ved nutidens Egevænget. Lejrsamlingerne havde en enorm betydning for Viborgs næringsliv, da de fleste leverancer kom fra Viborg.

Oprindeligt havde hæren udset sig arealer ved Ravnstrup vest for Viborg. Her havde man i 1865 afholdt en fire ugers øvelse i "Lejren ved Ravnstrup" med 1200 soldater. Den 475x225 m store baraklejr var placeret midt mellem Ravnstrup Kirke og Nybro og var én af to forsøgslejre, hvorfra der skulle høstes erfaringer til den fremtidige militære samvirkeuddannelse. Terrænet viste sig uegnet til at udføre større troppebevægelser, fordi man næsten overalt på lynghederne stødte på dyrkede marker, der måtte respekteres som utilgængeligt terræn. Derfor blev der efterfølgende peget på terrænet nær Hald Hovedgård, hvor omfattende arealer med lyng muliggjorde, at hæren kunne gennemføre de mange forskellige øvelser uden at genere hverken byboere eller landmænd.

Lazaretlejren 1917-18 Rediger

Under 1. verdenskrig blev der i sommeren 1916 søgt egnede arealer til to lazaretlejre, der skulle behandle syge og sårede krigsfanger fra østfronten. Den ene lejr til de russiske krigsfanger blev placeret ved Horserød i Nordsjælland, mens den anden lejr til de tyske og østrig-ungarske krigsfanger skulle placeres på Hald Hovedgårds marker. Det blev begyndelsen til bebyggelsen ved Videbechs Allé.

Byggeriet af 71 røde træbarakker blev indledt på bar mark i januar 1917. 30 barakker skulle rumme ca. 1000 menige i afdeling A, 14 barakker skulle rumme ca. 200 officerer i afdeling B, mens 9 barakker skulle rumme det danske kommandantskab med administration, sygehuspersonale og bevogtningsstyrken fra 2. Jydske Brigade. 17 andre barakker fordelte sig på 9 isolationsbygninger, 6 værkstedsbygninger, 1 besøgsbygning og 1 opholdsbygning, Dertil kom en kirkebygning.

De første sårede tyske og østrig-ungarske krigsfanger fra russiske lejre ankom via jernbanen Viborg-Herning til den nyopførte lazaretlejr 3. maj 1917. Deres rejse havde varet knap en måned. De sidste ankom 4. februar 1918. Frem til nedlæggelsen af lazaretlejren 1. september 1918 blev 1507 tyske og østrig-ungarske krigsfanger behandlet. De nåede hver især at få ca. 4 måneders ophold i lejren. Alle var de nøje blevet udvalgt af det Danske Røde Kors i de russiske fangelejre.

De røde barakker havde flere funktioner det følgende halvandet år. Kortvarigt som kaserne for danske rekrutter, og dernæst transitlejr for tidligere krigsfanger fra Storbritannien, Frankrig, Belgien og til sidst Rusland.

Jernbanen Rediger

Herning-Viborg banen (1906-1977) spillede en stor rolle ved transporten af de mange krigsfanger. De første måtte selv gå fra Viborg Station. Senere blev nogle sat af toget på fri bane ved Hald Ege, mens de der lå på båre, blev sat af på Bækkelund Station og kørt i vogn det sidste stykke. Hjemtransporterne foregik i store tog med udenlandske vogne og op til 480 personer.

I 1930 oprettede DSB trinbrættet Kuranstalten ved Trinbrætvej. Det fik læskur i 1932 og skiftede navn til Hald Ege Trinbræt i 1966. Persontrafikken på banen ophørte i 1971. Godstrafikken fortsatte mellem Karup og Viborg til 1972. Banen blev officielt nedlagt i 1977, og sporet blev taget op i løbet af det følgende år. I 1995 blev Alhedestien mellem Herning og Viborg indviet. Den følger på 45 km banens tracé.

Folkekuranstalten 1922-1961 Rediger

På initiativ af overlæge Poul Henrik Carl Videbech (1869-1933), der var formand for Røde Kors i Viborg, blev Dansk Røde Kors' Folkekuranstalt oprettet i den tidligere lazaretlejr i 1922.

Den tidligere lazaretlejrs træbarakker blev stammen i et folkeligt kursted for patienter, der led af gigtsygdomme, nervesygdomme og andre medicinske lidelser. De første år havde kuren vinterlukket pga. manglende isolering i de oprindeligt hastigt opførte barakker, men fra 1926 var renoveringen af bygningerne så fremskreden, at der kunne indføres helårsdrift.

Under besættelsen beslaglagde tyskerne dele af kurområdet til lazaret, kaserne og flygtningelejr, og efter befrielsen husede dele af kurområdet flygtninge frem til årsskiftet 1948/49. I 1946 blev der oprettet en fysiurgisk efterbehandlingafdeling, der fungerede som efterbehandlingssted under de store polioepidemier i 1948 og 1952-53. I 1953 blev der oprettet behandlingsbørnehjem for cerebral paretiske børn (spastikere), og i 1957 blev en revalideringsafdeling etableret.

Overlæge Videbechs mindesten

Folkekuren omfattede således i efterkrigstiden 3 afdelinger foruden den oprindelige anstalt. I 1961 indstillede Folkekuren sin drift, som blev videreført af andre. Statens Åndssvageforsorg overtog dele af Folkekurens barakker, mens de 3 førnævnte afdelinger fortsatte på stedet som en nydannet institution, Fysiurgisk Hospital, der blev drevet af Samfundet og Hjemmet for Vanføre. Både Åndssvageforsorgen og Fysiurgisk Hospital blev overdraget til Viborg Amt i 1980. Forsorgscentret skiftede samtidig navn til Egeskovcentret. I 1987 flyttede Fysiurgisk Hospital fra Hald Ege til det, der nu hedder Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) i Viborg, mens beboerne stort set fraflyttede Egeskovcentret i løbet af 1990'erne. De ledige barakker fandt hurtigt nye anvendelser, bl.a. efterskolen, friskolen, børnehuset og Egekværnen.

Hovedgaden gennem de røde barakker hedder Videbechs Allé. På nordsiden af vejen står en mindesten for overlæge Videbech. Den blev udført af billedhugger Elias Ølsgaard i 1933.

Bydannelsen Rediger

Området udenfor lejren og Folkekuren var næsten uden bebyggelse frem til slutningen af 1920'erne. Det første hus blev opført i 1927, og i de følgende årtier voksede en villaby op langs østsiden af Egeskovvej over for Folkekuren, primært bygget og beboet af kuranstaltens medarbejdere. Hertil kom en række forretninger og andre virksomheder til servicering af beboerne. I slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne opstod bebyggelsen ved Brinken, Slugten og den vestlige del af Teglgårdsvej. Grundejerforeningen Nonbo-Bækkelund-Hald Ege blev stiftet 2. maj 1961 og er Hald Eges ældste grundejerforening.

Midt i 1970'erne begyndte bebyggelsen at sprede sig til området ved Nonbo, som endnu i 2010'erne var præget af byggeaktiviteter. Her har hver gade sin egen grundejerforening: Nonbo Hede, Nonbo Hegn, Nonbo Mark, Nonbo Vænge, Nonbo Dal (stiftet 1998) og Nonbo Enge (stiftet 2015).

Siden midten af 1990'erne er det gamle kurområde blevet en integreret del af Hald Ege, og området rummer nu også boliger. Grundejerforeningen Egeskoven blev stiftet i juni 2000 og omfatter hele bebyggelsen ved Videbechs Allé.

Byens navn Rediger

Navnet "Hald Ege" er afledt af Hald Hovedgård og egeskoven. Men det er ikke et historisk navn. Det findes ikke i Traps beskrivelse af Dollerup Sogn i 1901. Men der finder man nabo-området Nonbo: Nonbogaarde og Non Vandmølle.

En folkeafstemning 30. september 1937 bestemte endeligt, at bebyggelsen over for Folkekuranstalten ved Hald skal bære navnet "Hald Ege". Afgørelsen var afslutningen på en navnestrid, som begyndte i 1933, hvor sognerådet for Dollerup-Finderup-Ravnstrup ønskede at navngive den bebyggelse, som siden 1927 var opstået overfor Folkekuren. Ved en folkeafstemning 31. maj 1933 stemte 55 for "Hald Ege" og 45 for "Non By". Sognerådet fulgte ikke resultatet, da forskellige myndigheder udtalte betænkelighed ved forveksling med andre Hald-navne. 25. oktober 1933 vedtog sognerådet egenrådigt navnet "Non Ege". Sognerådet blev kritiseret, men ”Nonbo Ege” blev fastholdt de næste 3 år som officielt navn.

I januar 1936 blussede striden op igen, og et nyvalgt sogneråd accepterede i sommeren 1937 at bøje sig for simpelt flertal ved en ny folkeafstemning 30. september 1937. Først blev der stemt om navnet ”Nonbo Ege”, og her stemte 42 for bevaring og 68 for kassering. Dernæst blev der stemt om ”Hald Ege” eller ”Nonby”, og her stemte 66 for ”Hald Ege” og 44 for ”Nonby”.

Ravnsbjerg Kommune Rediger

I 1966 dannede de to sognekommuner Dollerup-Finderup-Ravnstrup og Lysgård Ravnsbjerg Samlingskommune (1966-1970) med kommunekontor på Egeskovvej 16 i Hald Ege. Den var dog ikke stor nok til at være en selvstændig storkommune, så ved kommunalreformen i 1970 blev den indlemmet i Viborg Kommune (1970-2006), og Hald Ege blev kun kommunesæde i 4 år.

Noter Rediger

  1. Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. Statistikbanken Tabel BEF44
  3. Friskolen Hald Ege
  4. Hald Ege Børnehave
  5. Naturbørnehuset Egeskoven
  6. . Arkiveret fra originalen 17. januar 2021. Hentet 1. januar 2021.
  7. Ravnsbjerg IF
  8. (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 2. maj 2019. Hentet 2. maj 2019.
  9. (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 4. marts 2016. Hentet 2. maj 2019.
  10. (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 2. maj 2019. Hentet 2. maj 2019.
  11. Iversen, s. 19-21.
  12. Jesper Hjermind, Hald, håb og helse. Om bygningen og den første anvendelse af de røde barakker i Hald, Fra Viborg amt 1996, s. 74-96.
  13. Iversen, s. 49-53.
  14. Grundejerforeningen Nonbo-Bækkelund-Hald Ege: Vedtægter (Webside ikke længere tilgængelig)
  15. Grundejerforeningen Egeskoven
  16. J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind, Kjøbenhavn 1901; s. 691
  17. Kai Juhl Jørgensen: Da Hald Ege skulle have sit navn (1933-1937), Fra Viborg-egnen 2007, s. 126-141.

Eksterne kilder/henvisninger Rediger

Litteratur Rediger

  • Peter H. Iversen, Hald Ege 1917-2017, 2017.
  • Dan Ersted Møller, Ungarerne i Hald Ege, Viborg Bogen 2003, s. 5-14.

Se også Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Hald Ege er Viborgs sydvestligste bydel beliggende 6 km fra Viborgs centrum Den voksede sammen med Viborg i 2012 sa dens folketal er nu indeholdt i Viborgs og senest opgjort for sig i 2011 hvor Hald Ege selv var en by med 1 332 indbyggere 2 Hald EgeBornehaven EgekvaernenKlokketarnetOverblikLand DanmarkRegionRegion MidtjyllandKommuneViborg KommuneSognDollerup SognPostnr 8800 ViborgDemografiHald Ege1 332 2011 Viborg by42 234 1 2023 AndetTidszoneUTC 1Hjemmesidewww haldege dkOversigtskortHald EgeHald Eges beliggenhed 56 24 50 N 9 21 44 O 56 41389 N 9 36222 O 56 41389 9 36222 Koordinater 56 24 50 N 9 21 44 O 56 41389 N 9 36222 O 56 41389 9 36222Hald Ege horer til Dollerup Sogn Dollerup Kirke ligger 7 km sydvest for Hald Ege men bydelen har sin egen annekskirke Hald Ege Kirke blev indviet i 1971 Indholdsfortegnelse 1 Sevaerdigheder 2 Faciliteter 2 1 Transport 3 Historie 3 1 Lejren ved Hald 1868 80 3 2 Lazaretlejren 1917 18 3 3 Jernbanen 3 4 Folkekuranstalten 1922 1961 3 5 Bydannelsen 3 6 Byens navn 3 7 Ravnsbjerg Kommune 4 Noter 5 Eksterne kilder henvisninger 6 Litteratur 7 Se ogsaSevaerdigheder RedigerEgeskoven som omgiver bydelen mod syd og vest er en af de fa tilbagevaerende egeskove i Danmark Hald Hovedgard med Hald Ruin ligger 3 km sydvest for Hald Ege Dollerup Bakker og Hald So ligger ogsa taet ved bydelen Hald Ege Samlingen er et lokalhistorisk museum der belyser Folkekuranstaltens historie Faciliteter RedigerFolkeskolen Hald Ege Skole havde i 2019 ca 600 elever fordelt pa 0 9 klassetrin Hald Ege Efterskole blev etableret i 1988 af lokale LO organisationer og havde 170 elever i 2015 Skolen har egen idraetshal og satser meget pa sport I 2007 oprettede skolen en fodboldlinje i samarbejde med fodboldklubben Viborg FF Kort efter gjorde man det samme med handbold i samarbejde med Viborg Handbold Klub I skolearet 2012 13 startede efterskolen en friskole for elever pa 6 8 klassetrin Den skulle ogsa drives i taet samarbejde med de to idraetsklubber og Viborg Idraetshojskole Hald Ege Friskole har SFO en Spirrevippen for born i 0 3 klasse og et klubtilbud for born i 4 6 klasse Friskolen har 31 ansatte og plads til 200 elever 3 Hald Ege Bornehus er en selvejende integreret institution med vuggestue og bornehave og plads til 131 born Huset har 29 ansatte 4 Desuden findes Naturbornehuset Egeskoven 5 Hald Ege Idraetscenter startede med den forste hal der blev opfort i 1986 I 2018 stod det nye Hald Ege Idraetscenter faerdigt Det bestar af 2 store haller minihal aktivitetsrum og modefaciliteter Et fitnesscenter blev tilfojet i 2020 I hallerne dyrkes bl a handbold fodbold badminton korestolsrugby bordtennis gymnastik zumba dans og leg for de mindste 6 Hald Ege Ravnstrup KFUM Idraetsforening blev stiftet i 1955 Ravnsbjerg Idraetsforening blev stiftet 1 1970 ved sammenlaegning af idraetsforeningerne i Ravnstrup Finderup og Hald Ege 7 Egekvaernen er Hald Eges forsamlings og aktivitetshus der benyttes af mange forskellige grupper og klubber fx mandagsklub olbryggerlaug og kulturforening der holder foredrag og koncerter Om torsdagen er der faellesspisning Lokalbladet Hald Vind udkom forste gang i starten af 1983 og uddeles gratis til husstandene i Hald Ege Nonbo og Baekkelund 4 gange om aret Transport Rediger Hald Ege ligger taet pa to primaerruter Syd om Hald Ege lober primaerrute 12 der er hovedvejen Esbjerg Herning Viborg Ost om Hald Ege lober primaerrute 13 der er hovedvejen Vejle Viborg Aalborg Hovedvejen til Herning gik tidligere gennem Hald Ege ad Egeskovvej men i begyndelsen af 1970 erne blev den fort syd om Hald Ege og frem til Vejlevej og primaerrute 13 ved Birgittelyst Det fjernede meget af den tunge trafik gennem Hald Ege og i slutningen af 1998 oprettede Viborg Kommune vejbump og indsnaevringer pa Egeskovvej Midttrafiks busrute 53 Viborg Karup Kolvra Herning og busrute 711 Viborg Hald Ege Birgittelyst Almind Thorning Gramose gar igennem byen Historie RedigerLejren ved Hald 1868 80 Rediger Med haerloven i 1867 havde regeringen besluttet at der hvert ar skulle holdes lejrovelse i 45 dage med genindkaldte enheder af linjen i form af 10 infanteribataljoner et rytterregiment 2 batterier og 1 ingeniorkompagni dvs omtrent halvdelen af fodfolkets 21 linjebataljoner men kun ca 25 af haerens krigsstyrke inkl andre linje reserve og forstaerkningsenheder Hvert ar frem til 1880 fandt lejrsamlingerne sted ved Hald Hovedgard normalt fra 15 juni til 29 juli hvor ca 10 000 mand var placeret i kaempestore teltlejre En storre lejr for fodfolk og ingeniorsoldater var placeret pa arealet syd for nutidens Egeskovvej og Herningvej mellem Lille Traneskov og Birgittelystvej mens en lidt mindre for rytteriet og artilleriet var placeret nogle fa hundrede meter mod nord ved nutidens Egevaenget 8 9 Lejrsamlingerne havde en enorm betydning for Viborgs naeringsliv da de fleste leverancer kom fra Viborg Oprindeligt havde haeren udset sig arealer ved Ravnstrup vest for Viborg Her havde man i 1865 afholdt en fire ugers ovelse i Lejren ved Ravnstrup med 1200 soldater Den 475x225 m store baraklejr var placeret midt mellem Ravnstrup Kirke og Nybro og var en af to forsogslejre hvorfra der skulle hostes erfaringer til den fremtidige militaere samvirkeuddannelse Terraenet viste sig uegnet til at udfore storre troppebevaegelser fordi man naesten overalt pa lynghederne stodte pa dyrkede marker der matte respekteres som utilgaengeligt terraen Derfor blev der efterfolgende peget pa terraenet naer Hald Hovedgard hvor omfattende arealer med lyng muliggjorde at haeren kunne gennemfore de mange forskellige ovelser uden at genere hverken byboere eller landmaend 10 Lazaretlejren 1917 18 Rediger Under 1 verdenskrig blev der i sommeren 1916 sogt egnede arealer til to lazaretlejre der skulle behandle syge og sarede krigsfanger fra ostfronten Den ene lejr til de russiske krigsfanger blev placeret ved Horserod i Nordsjaelland mens den anden lejr til de tyske og ostrig ungarske krigsfanger skulle placeres pa Hald Hovedgards marker Det blev begyndelsen til bebyggelsen ved Videbechs Alle Byggeriet af 71 rode traebarakker blev indledt pa bar mark i januar 1917 30 barakker skulle rumme ca 1000 menige i afdeling A 14 barakker skulle rumme ca 200 officerer i afdeling B mens 9 barakker skulle rumme det danske kommandantskab med administration sygehuspersonale og bevogtningsstyrken fra 2 Jydske Brigade 17 andre barakker fordelte sig pa 9 isolationsbygninger 6 vaerkstedsbygninger 1 besogsbygning og 1 opholdsbygning Dertil kom en kirkebygning 11 De forste sarede tyske og ostrig ungarske krigsfanger fra russiske lejre ankom via jernbanen Viborg Herning til den nyopforte lazaretlejr 3 maj 1917 Deres rejse havde varet knap en maned De sidste ankom 4 februar 1918 Frem til nedlaeggelsen af lazaretlejren 1 september 1918 blev 1507 tyske og ostrig ungarske krigsfanger behandlet De naede hver isaer at fa ca 4 maneders ophold i lejren Alle var de noje blevet udvalgt af det Danske Rode Kors i de russiske fangelejre 12 De rode barakker havde flere funktioner det folgende halvandet ar Kortvarigt som kaserne for danske rekrutter og dernaest transitlejr for tidligere krigsfanger fra Storbritannien Frankrig Belgien og til sidst Rusland Jernbanen Rediger Herning Viborg banen 1906 1977 spillede en stor rolle ved transporten af de mange krigsfanger De forste matte selv ga fra Viborg Station Senere blev nogle sat af toget pa fri bane ved Hald Ege mens de der la pa bare blev sat af pa Baekkelund Station og kort i vogn det sidste stykke Hjemtransporterne foregik i store tog med udenlandske vogne og op til 480 personer I 1930 oprettede DSB trinbraettet Kuranstalten ved Trinbraetvej Det fik laeskur i 1932 og skiftede navn til Hald Ege Trinbraet i 1966 Persontrafikken pa banen ophorte i 1971 Godstrafikken fortsatte mellem Karup og Viborg til 1972 Banen blev officielt nedlagt i 1977 og sporet blev taget op i lobet af det folgende ar I 1995 blev Alhedestien mellem Herning og Viborg indviet Den folger pa 45 km banens trace Folkekuranstalten 1922 1961 Rediger Pa initiativ af overlaege Poul Henrik Carl Videbech 1869 1933 der var formand for Rode Kors i Viborg blev Dansk Rode Kors Folkekuranstalt oprettet i den tidligere lazaretlejr i 1922 13 Den tidligere lazaretlejrs traebarakker blev stammen i et folkeligt kursted for patienter der led af gigtsygdomme nervesygdomme og andre medicinske lidelser De forste ar havde kuren vinterlukket pga manglende isolering i de oprindeligt hastigt opforte barakker men fra 1926 var renoveringen af bygningerne sa fremskreden at der kunne indfores helarsdrift Under besaettelsen beslaglagde tyskerne dele af kuromradet til lazaret kaserne og flygtningelejr og efter befrielsen husede dele af kuromradet flygtninge frem til arsskiftet 1948 49 I 1946 blev der oprettet en fysiurgisk efterbehandlingafdeling der fungerede som efterbehandlingssted under de store polioepidemier i 1948 og 1952 53 I 1953 blev der oprettet behandlingsbornehjem for cerebral paretiske born spastikere og i 1957 blev en revalideringsafdeling etableret nbsp Overlaege Videbechs mindestenFolkekuren omfattede saledes i efterkrigstiden 3 afdelinger foruden den oprindelige anstalt I 1961 indstillede Folkekuren sin drift som blev viderefort af andre Statens Andssvageforsorg overtog dele af Folkekurens barakker mens de 3 fornaevnte afdelinger fortsatte pa stedet som en nydannet institution Fysiurgisk Hospital der blev drevet af Samfundet og Hjemmet for Vanfore Bade Andssvageforsorgen og Fysiurgisk Hospital blev overdraget til Viborg Amt i 1980 Forsorgscentret skiftede samtidig navn til Egeskovcentret I 1987 flyttede Fysiurgisk Hospital fra Hald Ege til det der nu hedder Vestdansk Center for Rygmarvsskade VCR i Viborg mens beboerne stort set fraflyttede Egeskovcentret i lobet af 1990 erne De ledige barakker fandt hurtigt nye anvendelser bl a efterskolen friskolen bornehuset og Egekvaernen Hovedgaden gennem de rode barakker hedder Videbechs Alle Pa nordsiden af vejen star en mindesten for overlaege Videbech Den blev udfort af billedhugger Elias Olsgaard i 1933 Bydannelsen Rediger Omradet udenfor lejren og Folkekuren var naesten uden bebyggelse frem til slutningen af 1920 erne Det forste hus blev opfort i 1927 og i de folgende artier voksede en villaby op langs ostsiden af Egeskovvej over for Folkekuren primaert bygget og beboet af kuranstaltens medarbejdere Hertil kom en raekke forretninger og andre virksomheder til servicering af beboerne I slutningen af 1960 erne og begyndelsen af 1970 erne opstod bebyggelsen ved Brinken Slugten og den vestlige del af Teglgardsvej Grundejerforeningen Nonbo Baekkelund Hald Ege blev stiftet 2 maj 1961 og er Hald Eges aeldste grundejerforening 14 Midt i 1970 erne begyndte bebyggelsen at sprede sig til omradet ved Nonbo som endnu i 2010 erne var praeget af byggeaktiviteter Her har hver gade sin egen grundejerforening Nonbo Hede Nonbo Hegn Nonbo Mark Nonbo Vaenge Nonbo Dal stiftet 1998 og Nonbo Enge stiftet 2015 Siden midten af 1990 erne er det gamle kuromrade blevet en integreret del af Hald Ege og omradet rummer nu ogsa boliger Grundejerforeningen Egeskoven blev stiftet i juni 2000 og omfatter hele bebyggelsen ved Videbechs Alle 15 Byens navn Rediger Navnet Hald Ege er afledt af Hald Hovedgard og egeskoven Men det er ikke et historisk navn Det findes ikke i Traps beskrivelse af Dollerup Sogn i 1901 Men der finder man nabo omradet Nonbo Nonbogaarde og Non Vandmolle 16 En folkeafstemning 30 september 1937 bestemte endeligt at bebyggelsen over for Folkekuranstalten ved Hald skal baere navnet Hald Ege Afgorelsen var afslutningen pa en navnestrid som begyndte i 1933 hvor sogneradet for Dollerup Finderup Ravnstrup onskede at navngive den bebyggelse som siden 1927 var opstaet overfor Folkekuren Ved en folkeafstemning 31 maj 1933 stemte 55 for Hald Ege og 45 for Non By Sogneradet fulgte ikke resultatet da forskellige myndigheder udtalte betaenkelighed ved forveksling med andre Hald navne 25 oktober 1933 vedtog sogneradet egenradigt navnet Non Ege Sogneradet blev kritiseret men Nonbo Ege blev fastholdt de naeste 3 ar som officielt navn I januar 1936 blussede striden op igen og et nyvalgt sognerad accepterede i sommeren 1937 at boje sig for simpelt flertal ved en ny folkeafstemning 30 september 1937 Forst blev der stemt om navnet Nonbo Ege og her stemte 42 for bevaring og 68 for kassering Dernaest blev der stemt om Hald Ege eller Nonby og her stemte 66 for Hald Ege og 44 for Nonby 17 Ravnsbjerg Kommune Rediger I 1966 dannede de to sognekommuner Dollerup Finderup Ravnstrup og Lysgard Ravnsbjerg Samlingskommune 1966 1970 med kommunekontor pa Egeskovvej 16 i Hald Ege Den var dog ikke stor nok til at vaere en selvstaendig storkommune sa ved kommunalreformen i 1970 blev den indlemmet i Viborg Kommune 1970 2006 og Hald Ege blev kun kommunesaede i 4 ar Noter Rediger Danmarks Statistik Statistikbanken Tabel BY1 Folketal 1 januar efter byomrade alder og kon Statistikbanken Tabel BEF44 Friskolen Hald Ege Hald Ege Bornehave Naturbornehuset Egeskoven Hald Ege Idraetscenter Om idraetscentret Arkiveret fra originalen 17 januar 2021 Hentet 1 januar 2021 Ravnsbjerg IF Kai Juhl Jorgensen Lejrsamlingerne ved Hald 1868 80 Hald Vind nr 4 2009 s 8 9 PDF Arkiveret fra originalen PDF 2 maj 2019 Hentet 2 maj 2019 Kai Juhl Jorgensen Lejrsamlingerne ved Hald 1868 80 Hald Vind nr 1 2010 s 7 9 PDF Arkiveret fra originalen PDF 4 marts 2016 Hentet 2 maj 2019 Kai Juhl Jorgensen Lejren ved Ravnstrup 1865 Hald Vind nr 2 2011 s 7 9 PDF Arkiveret fra originalen PDF 2 maj 2019 Hentet 2 maj 2019 Iversen s 19 21 Jesper Hjermind Hald hab og helse Om bygningen og den forste anvendelse af de rode barakker i Hald Fra Viborg amt 1996 s 74 96 Iversen s 49 53 Grundejerforeningen Nonbo Baekkelund Hald Ege Vedtaegter Webside ikke laengere tilgaengelig Grundejerforeningen Egeskoven J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 4 Bind Kjobenhavn 1901 s 691 Kai Juhl Jorgensen Da Hald Ege skulle have sit navn 1933 1937 Fra Viborg egnen 2007 s 126 141 Eksterne kilder henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Hald Ege Haldege dk Naturstyrelsen Sevaerdigheder ved Hald So SDFE kortviser Hoje malebordsblade 1842 1899 og lave malebordsblade 1901 1971Litteratur RedigerPeter H Iversen Hald Ege 1917 2017 2017 Dan Ersted Moller Ungarerne i Hald Ege Viborg Bogen 2003 s 5 14 Se ogsa RedigerVandtarnet i Hald Ege Hentet fra https da wikipedia org w index php title Hald Ege amp oldid 11442555