www.wikidata.da-dk.nina.az

Gustaf Kossinna født 28 september 1858 i Tilsit Østpreussen død 20 december 1931 i Berlin Tyskland var en tysk arkæolog

Gustaf Kossinna

Gustaf Kossinna (født 28. september 1858 i Tilsit, Østpreussen, død 20. december 1931 i Berlin, Tyskland) var en tysk arkæolog og lingvist. Hans tanker om forbindelsen mellem sprog og arkæologiske funds fordelinger som udtryk for folkeslags udbredelse fik stor betydning i mellemkrigstiden dels blandt sprogforskere, dels arkæologer, dels politikere.

Gustaf Kossinna

Personlig information
Født 28. september 1858
Tilsit, Østpreussen
Død 20. december 1931 (73 år)
Berlin, Tyskland
Gravsted Friedhof Lichterfelde
Nationalitet Tysk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Humboldt-Universität zu Berlin,
Georg-August-Universität Göttingen,
Leipzig Universitet,
Strasbourgs Universitet,
Kongelige Litauske Provinsskole
Medlem af Militærforbund for tysk kultur,
Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien,
Akademie gemeinnütziger Wissenschaften
Beskæftigelse Universitetslærer, forhistoriker, bibliotekar, skribent, arkæolog, antropolog
Fagområde Filologi
Arbejdsgiver Humboldt-Universität zu Berlin
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Uddannelse og karriere Rediger

Kossinna var søn af en skolelærer og blev født i den østligste del af Tyskland, senere under polsk forvaltning. Sin akademiske uddannelse fik han i Göttingen, Leipzig, Berlin og Strassburg. Efter at have uddannet sig i lingvistik og skrevet værket ”Über die ältesten hochfränkischen Sprachdenkmäler“ (1887), arbejdede han længe som bibliotekar. I sensommeren 1895 på Det kongelige Bibliotek i Berlin. Den 9. august 1895 holdt han i Kassel et berømt foredrag ”Die vorgeschichtliche Ausbreitung der Germanen in Deutschland” for antropologer. Han forelagde her sin arkæologiske teori om Siedlungsgeschichte, der drejer sig om bosættelsesstrukturer og kolonisering i forhistorisk tid. Den teori arbejdede han videre på de næste 35 år. Foredraget blev trykt og udgivet 1896.

Ti år efter blev han arkæologiprofessor ved universitetet i Berlin, og fra denne tid udgav han en række nationalistiske, protyske, arkæologiske værker, herunder ”Die Herkunft der Germanen. Zur Methode der Siedlungsarchäologie” (1911), ”Die deutsche Vorgeschichte eine hervorragend nationale Wissenschaft” (1912), ”Der Goldfund vom Messingwerk bei Eberswalde und die goldenen Kultgefäße der Germanen” (1913) og ”Die deutsche Ostmark, ein Heimatboden der Germanen” (1919).

Kulturkredslæren Rediger

Kendetegnende for Kossinnas tankegang var opfattelsen om, at udbredelsen af arkæologiske fund kunne tages som udtryk for den tilsvarende udbredelse af et folk, og at forholdende yderligere lod sig udbygge ved at inddrage udbredelsen af de enkelte sprog.

Kort lavet af Kossinna fra 1927

Kossinna fremstillede herefter en etnogermansk forhistorie. Kossinna mente, at germanernes "urheimat" eller oprindelige kerneområde havde ligget i Nordtyskland mellem Elben og Weichsel (Wisla) og i det sydlige Skandinavien og gik tilbage til yngre bronzealder. Ved at udarbejde kort over fordelingen af keramik, økser og andre genstande kunne kulturkredse og disses udstrækning udpeges. Etniske gruppers geografiske spredning lod sig udlæse af spredningen af fx bestemte typer af keramik. Ligeledes grave og bopladser udviste arkæologisk velafgrænsede kulturområder. Allerede i 1911 skrev Kossinna at:

Under udarbejdelsen af sine teorier var Kossinna inspireret af og førte korrespondance med mange andre arkæologer, blandt andre den danske arkæolog Sophus Müller og de svenske arkæologer Oscar Montelius og Nils Åberg. I 1931, et par uger inden sin død, blev Kossinna indvalgt i det svenska Kungliga Vitterhetsakademien.

Medvirkende ved udformingen af Kossinnas tanker synes at have været et ønske om et aggressivt og ekspansionistisk Tyskland. Han var blandt andet modstander af et selvstændigt Polen, idet han anså, at der langs floden Weichsels bredder var påvist urgammel tysk udbredelse.

Kontroversen om germanernes oprindelse Rediger

Allerede i samtiden gav Kossinnas tanker anledning til indsigelser. En af hans tanker var, at indogermanerne ikke havde oprindelse i Indien, som benævnelsen antydede og som mange andre ariske fortalere mente, men derimod var opstået ved en blodblanding i forholdet 3 til 1 mellem prægermaner og præfinner (et angiveligt krigerisk folk, som levede i de nordlige dele af det nuværende Norden). Denne blanding af de oprindelige folk var sket ved, at præfinnerne (primitive, krigeriske, rå og hærdede) brød ind på prægermansk område og blandede sig med dele af dette folk, hvis efterkommere atter blandedes på et senere tidspunkt sig med de resterende prægermanere, som ikke var blevet erobret ved den første invasion fra nord og som boede i egnen omkring Halle. Blandingen skulle have gjort, at alle germanere havde præfinsk blod i sig, men for størstedelen var af prægermansk herkomst. Nutidens finner og estere er ifølge Kossinnas ideer igen en sammenblanding af præfinner og ugrier. På denne måde var 1930'ernes tyskere beslægtede med 1930'ernes finske befolkning. Mange finner var tiltrukket af Kossinnas ideer, mens svenske og norske arkæologer, som ellers tog meget af Kossinnas tankeverden til sig, havde svært ved at acceptere, at det finske folk i fortiden kunne have været bidragsydere til den ældre svenske og norske kultur. Svenske arkæologer som Oscar Almgren og Nils Åberg anvendte slet ikke ordet "finne" i deres tekster, hvor de ellers anvender Kossinnas tankebaner i egen tekst.

Omstridt eftermæle Rediger

Kossinnas eftermæle har været omstridt. Det skyldes foruden den enkle kendsgerning, at forskningen siden har udviklet sig, det forhold, at hans tanker i nogen udstrækning inspirerede nazisterne og deres ligesindede og derfor anses som en del af ophavet til den politik, de førte efter magtovertagelsen i 1933. Det må imidlertid understreges, at Kossinna døde 1½ år inden Hitlers magtovertagelse, og at Kossinna ikke i sin levetid var medlem af Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti (NSDAP), men blev udnævnt posthumt.

Forfatterskab Rediger

  • "Über verzierte Eisenlanzenspitzen als Kennzeichen der Germanen" (Zeitschrift für Ethnologie, Band 37, 1905; s. 369–407)
  • "Großgartacher und Rössener Stil" (Zeitschrift für Ethnologie 1908; s. 569 ff.)
  • Die deutsche Vorgeschichte, eine hervorragend nationale Wissenschaft; Curt Kabitzsch Verlag, Leipzig 1912
  • Die Herkunft der Germanen. Zur Methode der Siedlungsarchäologie, Kabitzsch, Würzburg 1911; 2. Auflage, Kabitzsch (= Mannus-Bibliothek, Band 6); Leipzig 1920; , Die Herkunft der Germanen. Zur Methode der Siedlungsarchäologie -Wikinger und Wäringer -, Mannus-Bibliothek, Neue Folge Band 4, Photomechanischer Nachdruck der Ausgaben 1911 und 1929, Mannus-Verl. P. Wegener, Bonn 1978.
  • Der Goldfund vom Messingwerk bei Eberswalde und die goldenen Kultgefäße der Germanen (= Mannus-Bibliothek, Band 12); Kabitzsch, Würzburg 1913.
  • Die deutsche Ostmark, ein Heimatboden der Germanen; Berlin 1919.
  • Das Weichselland. Ein uralter Heimatboden der Germanen. [A. W. Kafemann], [Danzig] 1919; 4. Auflage, J. A. Barth, Leipzig 1943
  • Altgermanische Kulturhöhe. Eine Einführung in die deutsche Vor- und Frühgeschichte. J. F. Lehmanns Verlag, München 1927; 8. Auflage; J. A. Barth, Leipzig 1942.
  • Ursprung und Verbreitung der Germanen in vor- und frühgeschichtlicher Zeit. Germanen-Verlag, Berlin-Lichterfelde 1926 und 1927; 3. Auflage; Kabitzsch, Leipzig 1936.
  • Germanische Kultur im 1. Jahrtausend nach Christus; Kabitzsch, Leipzig 1932

Noter Rediger

  1. Baudou 2005:121
  2. Hallin 2002
  3. Baudou 2004:184
  4. Baudou 2005:129ff; Petersson 2004:349f
  5. Baudou 2004:185;

Litteratur Rediger

  • Baudou, Evert, Den nordiska arkeologin – historia och tolkningar. Stockholm 2004.
  • Sarunas Milisauskas: "Historical Observations on European Archaeology" (S. Milisauskas (ed.): European Prehistory, Interdisciplinary Contributions to Archaeology, 7 DOI 10.1007/978-1-4419-6633-9_2, C � Springer Science+Business Media, LLC 2011)
  • Petersson, Håkan, Nationalstaten och arkeologin. 100 år av neolitisk forskning och dess relationer till samhällspolitiska förändringar. Göteborg 2004 (Gotarc serie B, No 36).

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Gustaf Kossinna fodt 28 september 1858 i Tilsit Ostpreussen dod 20 december 1931 i Berlin Tyskland var en tysk arkaeolog og lingvist Hans tanker om forbindelsen mellem sprog og arkaeologiske funds fordelinger som udtryk for folkeslags udbredelse fik stor betydning i mellemkrigstiden dels blandt sprogforskere dels arkaeologer dels politikere Gustaf KossinnaPersonlig informationFodt28 september1858 Tilsit OstpreussenDod20 december1931 73 ar Berlin TysklandGravstedFriedhof LichterfeldeNationalitetTyskUddannelse og virkeUddannelses stedHumboldt Universitat zu Berlin Georg August Universitat Gottingen Leipzig Universitet Strasbourgs Universitet Kongelige Litauske ProvinsskoleMedlem afMilitaerforbund for tysk kultur Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien Akademie gemeinnutziger WissenschaftenBeskaeftigelseUniversitetslaerer forhistoriker bibliotekar skribent arkaeolog antropologFagomradeFilologiArbejdsgiverHumboldt Universitat zu BerlinInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Indholdsfortegnelse 1 Uddannelse og karriere 2 Kulturkredslaeren 3 Kontroversen om germanernes oprindelse 4 Omstridt eftermaele 5 Forfatterskab 6 Noter 7 Litteratur 8 Eksterne henvisningerUddannelse og karriere RedigerKossinna var son af en skolelaerer og blev fodt i den ostligste del af Tyskland senere under polsk forvaltning Sin akademiske uddannelse fik han i Gottingen Leipzig Berlin og Strassburg Efter at have uddannet sig i lingvistik og skrevet vaerket Uber die altesten hochfrankischen Sprachdenkmaler 1887 arbejdede han laenge som bibliotekar I sensommeren 1895 pa Det kongelige Bibliotek i Berlin Den 9 august 1895 holdt han i Kassel et beromt foredrag Die vorgeschichtliche Ausbreitung der Germanen in Deutschland for antropologer Han forelagde her sin arkaeologiske teori om Siedlungsgeschichte der drejer sig om bosaettelsesstrukturer og kolonisering i forhistorisk tid Den teori arbejdede han videre pa de naeste 35 ar Foredraget blev trykt og udgivet 1896 1 Ti ar efter blev han arkaeologiprofessor ved universitetet i Berlin og fra denne tid udgav han en raekke nationalistiske protyske arkaeologiske vaerker herunder Die Herkunft der Germanen Zur Methode der Siedlungsarchaologie 1911 Die deutsche Vorgeschichte eine hervorragend nationale Wissenschaft 1912 Der Goldfund vom Messingwerk bei Eberswalde und die goldenen Kultgefasse der Germanen 1913 og Die deutsche Ostmark ein Heimatboden der Germanen 1919 Kulturkredslaeren RedigerKendetegnende for Kossinnas tankegang var opfattelsen om at udbredelsen af arkaeologiske fund kunne tages som udtryk for den tilsvarende udbredelse af et folk og at forholdende yderligere lod sig udbygge ved at inddrage udbredelsen af de enkelte sprog nbsp Kort lavet af Kossinna fra 1927Kossinna fremstillede herefter en etnogermansk forhistorie Kossinna mente at germanernes urheimat eller oprindelige kerneomrade havde ligget i Nordtyskland mellem Elben og Weichsel Wisla og i det sydlige Skandinavien og gik tilbage til yngre bronzealder Ved at udarbejde kort over fordelingen af keramik okser og andre genstande kunne kulturkredse og disses udstraekning udpeges Etniske gruppers geografiske spredning lod sig udlaese af spredningen af fx bestemte typer af keramik 2 Ligeledes grave og bopladser udviste arkaeologisk velafgraensede kulturomrader Allerede i 1911 skrev Kossinna at Skarpt afgraensede arkaeologiske kulturprovinser stemmer i alle tider overens med helt bestemte folk eller folkestammer 3 Under udarbejdelsen af sine teorier var Kossinna inspireret af og forte korrespondance med mange andre arkaeologer blandt andre den danske arkaeolog Sophus Muller og de svenske arkaeologer Oscar Montelius og Nils Aberg 4 I 1931 et par uger inden sin dod blev Kossinna indvalgt i det svenska Kungliga Vitterhetsakademien Medvirkende ved udformingen af Kossinnas tanker synes at have vaeret et onske om et aggressivt og ekspansionistisk Tyskland Han var blandt andet modstander af et selvstaendigt Polen idet han ansa at der langs floden Weichsels bredder var pavist urgammel tysk udbredelse 5 Kontroversen om germanernes oprindelse RedigerAllerede i samtiden gav Kossinnas tanker anledning til indsigelser En af hans tanker var at indogermanerne ikke havde oprindelse i Indien som benaevnelsen antydede og som mange andre ariske fortalere mente men derimod var opstaet ved en blodblanding i forholdet 3 til 1 mellem praegermaner og praefinner et angiveligt krigerisk folk som levede i de nordlige dele af det nuvaerende Norden Denne blanding af de oprindelige folk var sket ved at praefinnerne primitive krigeriske ra og haerdede brod ind pa praegermansk omrade og blandede sig med dele af dette folk hvis efterkommere atter blandedes pa et senere tidspunkt sig med de resterende praegermanere som ikke var blevet erobret ved den forste invasion fra nord og som boede i egnen omkring Halle Blandingen skulle have gjort at alle germanere havde praefinsk blod i sig men for storstedelen var af praegermansk herkomst Nutidens finner og estere er ifolge Kossinnas ideer igen en sammenblanding af praefinner og ugrier Pa denne made var 1930 ernes tyskere beslaegtede med 1930 ernes finske befolkning Mange finner var tiltrukket af Kossinnas ideer mens svenske og norske arkaeologer som ellers tog meget af Kossinnas tankeverden til sig havde svaert ved at acceptere at det finske folk i fortiden kunne have vaeret bidragsydere til den aeldre svenske og norske kultur Svenske arkaeologer som Oscar Almgren og Nils Aberg anvendte slet ikke ordet finne i deres tekster hvor de ellers anvender Kossinnas tankebaner i egen tekst Omstridt eftermaele RedigerKossinnas eftermaele har vaeret omstridt Det skyldes foruden den enkle kendsgerning at forskningen siden har udviklet sig det forhold at hans tanker i nogen udstraekning inspirerede nazisterne og deres ligesindede og derfor anses som en del af ophavet til den politik de forte efter magtovertagelsen i 1933 Det ma imidlertid understreges at Kossinna dode 1 ar inden Hitlers magtovertagelse og at Kossinna ikke i sin levetid var medlem af Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti NSDAP men blev udnaevnt posthumt Forfatterskab Rediger Uber verzierte Eisenlanzenspitzen als Kennzeichen der Germanen Zeitschrift fur Ethnologie Band 37 1905 s 369 407 Grossgartacher und Rossener Stil Zeitschrift fur Ethnologie 1908 s 569 ff Die deutsche Vorgeschichte eine hervorragend nationale Wissenschaft Curt Kabitzsch Verlag Leipzig 1912 Die Herkunft der Germanen Zur Methode der Siedlungsarchaologie Kabitzsch Wurzburg 1911 2 Auflage Kabitzsch Mannus Bibliothek Band 6 Leipzig 1920 Die Herkunft der Germanen Zur Methode der Siedlungsarchaologie Wikinger und Waringer Mannus Bibliothek Neue Folge Band 4 Photomechanischer Nachdruck der Ausgaben 1911 und 1929 Mannus Verl P Wegener Bonn 1978 Der Goldfund vom Messingwerk bei Eberswalde und die goldenen Kultgefasse der Germanen Mannus Bibliothek Band 12 Kabitzsch Wurzburg 1913 Die deutsche Ostmark ein Heimatboden der Germanen Berlin 1919 Das Weichselland Ein uralter Heimatboden der Germanen A W Kafemann Danzig 1919 4 Auflage J A Barth Leipzig 1943 Altgermanische Kulturhohe Eine Einfuhrung in die deutsche Vor und Fruhgeschichte J F Lehmanns Verlag Munchen 1927 8 Auflage J A Barth Leipzig 1942 Ursprung und Verbreitung der Germanen in vor und fruhgeschichtlicher Zeit Germanen Verlag Berlin Lichterfelde 1926 und 1927 3 Auflage Kabitzsch Leipzig 1936 Germanische Kultur im 1 Jahrtausend nach Christus Kabitzsch Leipzig 1932Noter Rediger Baudou 2005 121 Hallin 2002 Baudou 2004 184 Baudou 2005 129ff Petersson 2004 349f Baudou 2004 185 Litteratur RedigerBaudou Evert Den nordiska arkeologin historia och tolkningar Stockholm 2004 Sarunas Milisauskas Historical Observations on European Archaeology S Milisauskas ed European Prehistory Interdisciplinary Contributions to Archaeology 7 DOI 10 1007 978 1 4419 6633 9 2 C Springer Science Business Media LLC 2011 Petersson Hakan Nationalstaten och arkeologin 100 ar av neolitisk forskning och dess relationer till samhallspolitiska forandringar Goteborg 2004 Gotarc serie B No 36 Eksterne henvisninger RedigerT J ARNE Urinnevanare och kulturbarare Fornvannen 1943 s 133 145 Arkiveret 11 september 2014 hos Wayback Machine svensk Evert Baudou Aberg Montelius och Kossinna Fornvannen 97 2002 s 178 190 svensk Evert Baudou Kossinna Meets the Nordic Archaeologists Current Svedish Archaeology Vol 3 2005 s 121 139 Arkiveret 5 marts 2016 hos Wayback Machine engelsk Per Cornell Ulf Borelius Dan Kresa amp Thomas Backlund Kossinna the Nordische Gedanke and Swedish Archaeology Discourse and politics in German and Swedish archaeology 1900 1950 Current Svedish Archaeology Vol 15 16 2007 2008 s 37 59 Arkiveret 4 marts 2016 hos Wayback Machine engelsk Sian Jones The Archaeology of Ethnicity Constructing identities in the past and present Routledge London and New York 1997 ISBN 0 203 43873 6 engelsk Carl Axel Moberg Ostgermaner och vastgermaner En fraga om ord och principer Fornvannen 1949 s 237 245 svensk Marie Louise Stig Sorensen Katharina Christina Rebay Salisbury The impact of 19th century ideas on the construction of urnfield as a chronological and cultural concept tales from Northern and Central Europe A Lehoẽrff dir Construire le temps Histoire et methodes des chronologies et calendriers des derniers millenaires avant notre ere en Europe occidentale Actes du XXXe colloque international de Halma Ipel Bibracte 2008 s 57 67 engelsk Nils Aberg Gustaf Kossinna Fornvannen 1932 s 52 54 Webside ikke laengere tilgaengelig svensk nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Gustaf Kossinna Hentet fra https da wikipedia org w index php title Gustaf Kossinna amp oldid 11468929