www.wikidata.da-dk.nina.az

Gothersgade Denne artikel omhandler i København Opslagsordet har også en anden betydning se Fredericia er en københavnsk

Gothersgade

Gothersgade er en københavnsk gade i Indre By, som løber fra Kongens Nytorv til Sortedams Sø.

Gothersgade set fra Nørre Voldgade mod Kongens Nytorv.

Gadens udbredelse og navngivning Rediger

Gothersgade følger forløbet af den gamle Østervolds nordside. Ved siden af volden lå stadsgraven; en voldgrav, hvor man også tømte sit affald. Det lugtede derfor ofte grimt. Da Christian 4. i 1647 nedlagde den gamle Østervold, og i stedet anlagde en ny vold langs den nuværende Øster Voldgade til Kastellet, opstod Ny-København - og hovedstaden voksede dermed omtrent 40 % i størrelse. Langs med Gothersgade er byen nærmest skåret til med kniv. Ved hjørnehuset til Christian 9.s gade stod den gang "Hans Clausens tårn", hvor den gamle bymur drejede ind den nuværende bebyggelse i retning Kongens Nytorv. Rådmand Clausen fik tårnet opført i 1510.

Gothersgade var en del af byplanen fra 1649, hvor den udgjorde basislinjen i det kvadrerede gadenet. Det planlagte torv (Kongens Nytorv) i området henlå som vildmark, i folkemunde kendt som "Hallandsåsen" så længe de gamle volde fra Christian 4.s tid endnu ikke var sløjfet, men skabte et bakket terræn. "Hallandsåsen" blev i mellemtiden anvendt som losseplads og rettersted.

Gothersgade blev anlagt i årene 1650-55, og hed Kongensgade frem til 1664. Byens udvidelse skabte en mængde nye gader, der var tænkt opkaldt efter danske besiddelser, kongelige og højere stænder. Dermed fik man navne som Norgesgade (i dag Bredgade), Adelgade, Nye Kongens Gade (i dag Store Kongensgade) og netop Gothersgade.

Den ældste del af gaden, som har relation til dens nuværende navn, er stykket foran Rosenborg Slot, der i det 17. århundrede omtales som "Gotersgade".[kilde mangler] I forbindelse med anlæggelsen af "Ny København" projekteres det samlede gadeforløb under navnet "Ny Kongensgade", hvilket dog aldrig blev ført ud i livet.[kilde mangler]

Navnet Gothersgade (Gotersgade) stammer fra den kongelige titel "de gothers" efter Valdemar Atterdags status som konge over Gotland. Titlen blev først afskaffet af dronning Margrethe. Slægtskabet med titlen "de venders" understreges ved, at fra Søtorvet udgår såvel Gothersgade som Vendersgade som hinandens spejlbillede omkring Frederiksborggade.

Gadens forløb Rediger

Gothersgade set fra Kongens Nytorv.

Gaden udløber fra Kongens Nytorv med Baron Boltens Gård på højre side og det oprindelige hovedkontor for Store Nordiske Telegrafselskab på venstre side. På højre side op mod hjørnet til Borgergade ligger en af de første københavnske ejendomme, som fra starten var bygget som stort kontorhus med ekstern forsyning af varme og elektricitet fra Gothersgade Electricitetsværk overfor.

På strækningen fra Kongens Nytorv og frem til mellem Borgergade og Adelgade går man ovenpå det oprindelige kølevandsindtag fra Nyhavn til elektricitetsværket.[kilde mangler] Midt i karréen mellem Borgergade og Adelgade udførtes oprindeligt el-forsyning,[kilde mangler] som så fortsatte gennem Gothersgade videre ud i byen.

Efter Adelgade bemærker man, at den moderne ejendom har en facade, som er trukket tilbage fra den øvrige facadelinje i husrækken. Dette skyldes, at man på et tidspunkt har planlagt Gothergades bredde øget[kilde mangler] i hele dens længde til den længde, som vi i dag finder langs Kongens Have.

I krydset Christian 9.s gade, Møntergade og Kronprinsessegade finder vi Kongeporten til Kongens Have. Den står diametralt modsat Dronningeporten, som står ved Georg Brandes Plads.

Op langs med Kongens Have ses modsat tre markante bygningskomplekser, som hver især udfylder en hel karré. Først Møntergården, efterfulgt af Københavns Belysningsvæsen og sidst Gutenberghus; bygningen, som i dag bruges af Det Danske Filminstitut.

Ved Rosenborggades udløb på venstre side finder vi Reformert Kirke og KFUM-borgen, som ligger overfor indgangen til Livgardens Kaserne med Rosenborg Slot i baggrunden.

Henover Nørre Voldgade, som skjuler Boulevardbanen med Nørreport Station for såvel S-tog som regionaltog, finder vi indgangen til Botanisk Have på højre hånd. Haven og dens ejendomme udfylder hele karréen videre ned mod Nørre Farimagsgade, som i krydset har Sankt Andreas Kirke liggende. Mellem Nørre Voldgade og Nørre Farimagsgade ligger Rømersgade på venstre hånd.

Det sidste stykke af Gothersgade frem mod Øster Søgade og Sortedams sø passeres Nansensgade og Bartholinsgade. Gothersgade 91 er bygget over Trinitatis Sogns pestkirkegård. I lighed med den endnu ældre pestkirkegård i Fiolstræde 34 (Vor Frue Sogn) var den i brug frem til 1760, da Assistenskirkegården på Nørrebro blev åbnet.

Bebyggelse Rediger

Gothersgade ved Kongens Have. Omkring 1900 var gaden stadig del af et forslummet værtshusområde.

Området mellem Gothersgade, Landemærket og Åbenrå blev i middelalderen kaldt Rosengården og var indtil senmiddelalderen ubebygget. Først slutningen af 1500-tallet begyndte man at udstykke private grunde. I 1600-tallet nævnes en del boder i området, kaldt "sjæleboder", fordi de velhavende ofte testamenterede sådanne boder til beboelse og erhverv til byens fattige. Kvarteret fik derfor efterhånden karakter af et fattigkvarter.

Hvor Belysningsvæsenet ligger nu, lå omkring 1900 stadig Store og Lille Brøndstræde med beværtninger som "Nordpolen", "Dukkehjemmet" og "Det lille apotek". I 1689 ses Lille Brøndstræde kaldet Strædet Bag Volden, og på et kort fra 1757 kaldet Bag Volden. I 1806 blev navnet ændret til Lille Brøndstræde, ved udbygningen af Gothersgade væksaneret i 1910. I kvarteret mellem Gothersgade, Adelgade, Klerkegade og Borgergade var der ca 34 værtshuse, der alle gik godt, skønt en flaske brændevin kun kostede 22 øre. "Dukkehjemmet" var en kælderbeværtning på hjørnet af de to Brøndstræder, udelukkende søgt af alfonser og svindlere. Da strøgets faste politibetjent, Jørgensen, en gang under inspektion syntes, nogle af de tilstedeværende var lidt længe om at rejse sig, uddelte han lussinger, så de faldt af stolen. Dernæst smed han den ene efter den anden op i gadens rendesten, hvorfra de luskede væk. På spørgsmål, om de havde gjort sig fortjent til sådan en omgang, svarede han bare: "Det har de altid." I de to Brøndstræder var der også bordeller. I Lille Brøndstræde var de prostituerede ældre, slidte kvinder til den gamle takst (2 Mark = 66 øre) for et besøg.

Noter Rediger

  1. ^ Gothersgade – KEND KØBENHAVN
  2. ^ Gothersgade
  3. R. Broby-Johansen: Gennem det gamle København (s. 61), 3. udgave, Gyldendal forlag
  4. Steffen Linvald: Københavns hvornår skete det
  5. [1] "Historisk materiale om København i enevældens tid"
  6. KU Alumne – Københavns Universitet
  7. [2] Sabina Harholm Lønskov for Københavns Museum (s.7)
  8. Nedlagte gader og stræder
  9. Einer Mellerup: Det gamle København på vrangen (s. 35-44), forlaget Fremad, 1960
  10. Einer Mellerup: Det gamle København på vrangen (s. 75)

Eksterne henvisninger Rediger

Koordinater: 55°41′2.16″N 12°34′33.43″Ø / 55.6839333°N 12.5759528°Ø / 55.6839333; 12.5759528

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Denne artikel omhandler Gothersgade i Kobenhavn Opslagsordet har ogsa en anden betydning se Gothersgade Fredericia Gothersgade er en kobenhavnsk gade i Indre By som lober fra Kongens Nytorv til Sortedams So Gothersgade set fra Norre Voldgade mod Kongens Nytorv Indholdsfortegnelse 1 Gadens udbredelse og navngivning 2 Gadens forlob 3 Bebyggelse 4 Noter 5 Eksterne henvisningerGadens udbredelse og navngivning RedigerGothersgade folger forlobet af den gamle Ostervolds nordside Ved siden af volden la stadsgraven en voldgrav hvor man ogsa tomte sit affald Det lugtede derfor ofte grimt 1 Da Christian 4 i 1647 nedlagde den gamle Ostervold og i stedet anlagde en ny vold langs den nuvaerende Oster Voldgade til Kastellet opstod Ny Kobenhavn og hovedstaden voksede dermed omtrent 40 i storrelse 2 Langs med Gothersgade er byen naermest skaret til med kniv Ved hjornehuset til Christian 9 s gade stod den gang Hans Clausens tarn hvor den gamle bymur drejede ind den nuvaerende bebyggelse i retning Kongens Nytorv 3 Radmand Clausen fik tarnet opfort i 1510 4 Gothersgade var en del af byplanen fra 1649 hvor den udgjorde basislinjen i det kvadrerede gadenet Det planlagte torv Kongens Nytorv i omradet henla som vildmark i folkemunde kendt som Hallandsasen sa laenge de gamle volde fra Christian 4 s tid endnu ikke var slojfet men skabte et bakket terraen Hallandsasen blev i mellemtiden anvendt som losseplads og rettersted 5 Gothersgade blev anlagt i arene 1650 55 og hed Kongensgade frem til 1664 Byens udvidelse skabte en maengde nye gader der var taenkt opkaldt efter danske besiddelser kongelige og hojere staender Dermed fik man navne som Norgesgade i dag Bredgade Adelgade Nye Kongens Gade i dag Store Kongensgade og netop Gothersgade 2 Den aeldste del af gaden som har relation til dens nuvaerende navn er stykket foran Rosenborg Slot der i det 17 arhundrede omtales som Gotersgade kilde mangler I forbindelse med anlaeggelsen af Ny Kobenhavn projekteres det samlede gadeforlob under navnet Ny Kongensgade hvilket dog aldrig blev fort ud i livet kilde mangler Navnet Gothersgade Gotersgade stammer fra den kongelige titel de gothers efter Valdemar Atterdags status som konge over Gotland Titlen blev forst afskaffet af dronning Margrethe 1 Slaegtskabet med titlen de venders understreges ved at fra Sotorvet udgar savel Gothersgade som Vendersgade som hinandens spejlbillede omkring Frederiksborggade Gadens forlob Rediger nbsp Gothersgade set fra Kongens Nytorv Gaden udlober fra Kongens Nytorv med Baron Boltens Gard pa hojre side og det oprindelige hovedkontor for Store Nordiske Telegrafselskab pa venstre side Pa hojre side op mod hjornet til Borgergade ligger en af de forste kobenhavnske ejendomme som fra starten var bygget som stort kontorhus med ekstern forsyning af varme og elektricitet fra Gothersgade Electricitetsvaerk overfor Pa straekningen fra Kongens Nytorv og frem til mellem Borgergade og Adelgade gar man ovenpa det oprindelige kolevandsindtag fra Nyhavn til elektricitetsvaerket kilde mangler Midt i karreen mellem Borgergade og Adelgade udfortes oprindeligt el forsyning kilde mangler som sa fortsatte gennem Gothersgade videre ud i byen Efter Adelgade bemaerker man at den moderne ejendom har en facade som er trukket tilbage fra den ovrige facadelinje i husraekken Dette skyldes at man pa et tidspunkt har planlagt Gothergades bredde oget kilde mangler i hele dens laengde til den laengde som vi i dag finder langs Kongens Have I krydset Christian 9 s gade Montergade og Kronprinsessegade finder vi Kongeporten til Kongens Have Den star diametralt modsat Dronningeporten som star ved Georg Brandes Plads Op langs med Kongens Have ses modsat tre markante bygningskomplekser som hver isaer udfylder en hel karre Forst Montergarden efterfulgt af Kobenhavns Belysningsvaesen og sidst Gutenberghus bygningen som i dag bruges af Det Danske Filminstitut Ved Rosenborggades udlob pa venstre side finder vi Reformert Kirke og KFUM borgen som ligger overfor indgangen til Livgardens Kaserne med Rosenborg Slot i baggrunden Henover Norre Voldgade som skjuler Boulevardbanen med Norreport Station for savel S tog som regionaltog finder vi indgangen til Botanisk Have pa hojre hand Haven og dens ejendomme udfylder hele karreen videre ned mod Norre Farimagsgade som i krydset har Sankt Andreas Kirke liggende Mellem Norre Voldgade og Norre Farimagsgade ligger Romersgade pa venstre hand Det sidste stykke af Gothersgade frem mod Oster Sogade og Sortedams so passeres Nansensgade og Bartholinsgade Gothersgade 91 er bygget over Trinitatis Sogns pestkirkegard I lighed med den endnu aeldre pestkirkegard i Fiolstraede 34 Vor Frue Sogn var den i brug frem til 1760 6 da Assistenskirkegarden pa Norrebro blev abnet Bebyggelse Rediger nbsp Gothersgade ved Kongens Have Omkring 1900 var gaden stadig del af et forslummet vaertshusomrade Omradet mellem Gothersgade Landemaerket og Abenra blev i middelalderen kaldt Rosengarden og var indtil senmiddelalderen ubebygget Forst slutningen af 1500 tallet begyndte man at udstykke private grunde I 1600 tallet naevnes en del boder i omradet kaldt sjaeleboder fordi de velhavende ofte testamenterede sadanne boder til beboelse og erhverv til byens fattige Kvarteret fik derfor efterhanden karakter af et fattigkvarter 7 Hvor Belysningsvaesenet ligger nu la omkring 1900 stadig Store og Lille Brondstraede med bevaertninger som Nordpolen Dukkehjemmet og Det lille apotek I 1689 ses Lille Brondstraede kaldet Straedet Bag Volden og pa et kort fra 1757 kaldet Bag Volden I 1806 blev navnet aendret til Lille Brondstraede ved udbygningen af Gothersgade vaeksaneret i 1910 8 I kvarteret mellem Gothersgade Adelgade Klerkegade og Borgergade var der ca 34 vaertshuse der alle gik godt skont en flaske braendevin kun kostede 22 ore Dukkehjemmet var en kaelderbevaertning pa hjornet af de to Brondstraeder udelukkende sogt af alfonser og svindlere Da strogets faste politibetjent Jorgensen en gang under inspektion syntes nogle af de tilstedevaerende var lidt laenge om at rejse sig uddelte han lussinger sa de faldt af stolen Dernaest smed han den ene efter den anden op i gadens rendesten hvorfra de luskede vaek Pa sporgsmal om de havde gjort sig fortjent til sadan en omgang svarede han bare Det har de altid 9 I de to Brondstraeder var der ogsa bordeller I Lille Brondstraede var de prostituerede aeldre slidte kvinder til den gamle takst 2 Mark 66 ore for et besog 10 Noter Rediger a b Gothersgade KEND KOBENHAVN a b Gothersgade R Broby Johansen Gennem det gamle Kobenhavn s 61 3 udgave Gyldendal forlag Steffen Linvald Kobenhavns hvornar skete det 1 Historisk materiale om Kobenhavn i enevaeldens tid KU Alumne Kobenhavns Universitet 2 Sabina Harholm Lonskov for Kobenhavns Museum s 7 Nedlagte gader og straeder Einer Mellerup Det gamle Kobenhavn pa vrangen s 35 44 forlaget Fremad 1960 Einer Mellerup Det gamle Kobenhavn pa vrangen s 75 Eksterne henvisninger RedigerKoordinater 55 41 2 16 N 12 34 33 43 O 55 6839333 N 12 5759528 O 55 6839333 12 5759528 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Gothersgade amp oldid 11439604