www.wikidata.da-dk.nina.az

Gammelholm Bremerholm København omdirigeres hertil For andre betydninger se Bremerholm indtil ca 1800 Bremerholm er et o

Gammelholm

Gammelholm (indtil ca. 1800: Bremerholm) er et område i Indre By i København, der omkranses af Inderhavnen, Slotsholmskanalen, Holmens Kanal og Nyhavn. Området var oprindeligt en holm mellem Amager og Sjælland. I 1510 omtales stedet første gang som Flådens værft, da kong Hans (1481-1513) bad høvedsmanden på Københavns Slot om at få tækket et par af øens huse. Året efter omtaler kilderne en skibsbygger på stedet. I de følgende århundreder var Flådens skibsværft placeret her. Det nuværende boligkvarter blev til, efter at flådens aktiviteter flyttede til Nyholm (nu kendt som Holmen) i 1859. Området er generelt parisisk inspireret med brede gader og elegante facader.

Husfacader i Holbergsgade på Gammelholm.
Hjørnet af Holbergsgade og Herluf Trolles Gade.
Tordenskjoldsgade set mod Københavns Havn.

Den nuværende gade Bremerholm ligger ikke på det område, der tidligere bar navnet Bremerholm, men fører derhen.

Historie Rediger

Billede af Bremerholm (stavet Bremmerholm) på udsnit af kort fra 1728. Øverst i billedet Nyhavn, til venstre er Kongens Nytorv og i bunden er Børsen. Den røde bygning nord for Børsen, der har form som et kors, er Holmens Kirke.

Bremerholm var først navnet på den holm, hvorfra der gik en bro for enden af den nuværende gade til København over Dybet ved Dybensgade. Bremerholms navn skyldtes formentlig, at kong Hans ved anlæggelsen af orlogsværftet hidkaldte skibsbyggere fra Bremen.

Holmen udgør i dag kvarteret mellem Nyhavn og Havnegade. Den lå lige overfor Slotsholmen, adskilt fra fastlandet af den lavvandede kanal kaldt Dybet. Under Christian 3. blev Dybet fyldt op, og holmen gjort landfast. Gadenavnet Dybensgade er til minde om det gamle farvand. På Christian 4.s tid gik der en voldgrav fra det nuværende Kongens Nytorv og forbi vore dages Kongelige Teater og ud i havnen. Voldgraven blev senere udfyldt og fik navnet Holmens Kanal, selv om det nu var en gade og ingen kanal.

Det ældste del af værftet lå lige syd for Nikolaj Kirke. I 1573 fik Frederik 2. anlagt en flere hundrede meter lang reberbane - en rest er bevaret som den Den Gule Længe bagved Charlottenborg - der strakte sig fra det nuværende Kongens Nytorv og helt ned til havnen. Frederik 2. lod bygge et magasin, der senere blev brugt til opbevaring af flådens sejl, samt en ankersmedje med indendørs esser. Smedjen blev i 1619 ombygget til Holmens Kirke. Garnmagasinet, som ligger i forlængelse af Den Gule Længe, var oprindeligt Frederik 2.s sejlhus, men blev senere garnmagasin, og huser i dag atelierpladser for Malerskolen og Grafisk Skole.

Mellem de nuværende Herluf Trolles Gade og Cort Adelers Gade lå en stor mastegrav, hvor de rå master lå, til de kom i brug. I havnen lå også tømmerlageret, kaldt "dehlehaven", da dehler var datidens ord for brædder. Der startede den store bybrand i 1795, der ødelagde store dele af, hvad der stod tilbage af bygninger fra Københavns middelalder efter branden i 1728.

Fra 1673 lå kanonstøberiet Giethuset nærmest tværs over den nuværende Tordenskjoldsgade, hvor senere Det Kongelige Teater blev bygget. Fra 1757 blev bygningen anvendt som kadetakademi. Ankersmedjen blev senere ombygget til Holmens Kirke. Til Bremerholm kom man over en vindebro lige øst for denne ankersmedje. Der var på Christian 4.s tid livlig trafik med ikke mindre end 3.000 søfolk og 800 håndværkere, der skulle til og fra. Forbrydere kunne indtil 1741 blive dømt til at "arbejde i jern" på Bremerholm. Det var en hård straf, hvor de ofte var lænket samme to og to. Alligevel lykkedes flere i at flygte. Den islandske bøsseskytte Jon Olafsson fortæller om en student blandt sine bekendte, der blev idønt 18 års strafarbejde i jern på Bremerholm, men undslap sammen med syv andre ved at "de skred baglæns gennem hullet i lokummet". Derfra sprang de ned i Dybet og svømmede langsmed muren ud til en sandbanke, hvor de brækkede jernet af sig og fortsatte til Sverige.

Efter anlæggelsen af Nyholm blev Bremerholm omdøbt til Gammelholm. Gammel- og Nyholm var længe Danmarks største arbejdsplads. Den første danske dampmaskine kom i drift på Gammelholm i 1790.

Efter at skibsværftet flyttede til Nyholm (nu kendt som Holmen) i 1859, blev Gammelholm omdannet til beboelseskvarter efter planer af Ferdinand Meldahl, og bebygget i perioden 1861-1877. På det tidspunkt brugte man kun arkitekter til offentlige bygninger, så beboelsesejendommene er tegnet af de håndværksmestre, der byggede husene - i øvrigt i lyntempo, med ca. 28 uger fra nedlægggelse af den første sten til taget blev lagt.

Husene i kvarteret blev opført i 4-5 etager med flotte facader ud mod gaden, men med grå og triste bagsider og mørke, overfyldte baggårde. Grundene var dyre, og bygherrerne udnyttede pladsen til det yderste. Disse baggårdshuse, hvoraf mange kun havde 2 meters afstand imellem sig, blev nedrevet i 1970'erne, så området har nu kun husene med facade mod gaderne tilbage, og store grønne baggårde.

Noter Rediger

  1. ^ Bremerholm | Enevældens København - historie og byvandringer
  2. Bremerholm
  3. ^ Thorkild Hansen: Jens Munk
  4. HOVEDSTADENS GADENAVNES BETYDNING
  5. De historiske lokaler | Billedkunstskolerne - Det Kongelige Danske Kunstakademi
  6. Bremerholm – KEND KØBENHAVN
  7. . Arkiveret fra originalen 23. januar 2021. Hentet 22. januar 2021.
  8. Jan Møller: Borger i Christian 4.'s København (s. 101), forlaget Sesam, Viborg 1988, ISBN 87-7324-641-7
  9. Torben Ejlersen: Bremerholm i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=50822
  10. Med fandens spadserestok i den hemmelige have - Kristeligt Dagblad

Se også Rediger

Koordinater: 55°40′42″N 12°35′20″Ø / 55.67833°N 12.58889°Ø / 55.67833; 12.58889

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Bremerholm Kobenhavn omdirigeres hertil For andre betydninger se Bremerholm Gammelholm indtil ca 1800 Bremerholm er et omrade i Indre By i Kobenhavn der omkranses af Inderhavnen Slotsholmskanalen Holmens Kanal og Nyhavn Omradet var oprindeligt en holm mellem Amager og Sjaelland I 1510 omtales stedet forste gang som Fladens vaerft da kong Hans 1481 1513 bad hovedsmanden pa Kobenhavns Slot om at fa taekket et par af oens huse Aret efter omtaler kilderne en skibsbygger pa stedet 1 I de folgende arhundreder var Fladens skibsvaerft placeret her Det nuvaerende boligkvarter blev til efter at fladens aktiviteter flyttede til Nyholm nu kendt som Holmen i 1859 Omradet er generelt parisisk inspireret med brede gader og elegante facader Husfacader i Holbergsgade pa Gammelholm Hjornet af Holbergsgade og Herluf Trolles Gade Tordenskjoldsgade set mod Kobenhavns Havn Den nuvaerende gade Bremerholm ligger ikke pa det omrade der tidligere bar navnet Bremerholm men forer derhen Historie Rediger nbsp Billede af Bremerholm stavet Bremmerholm pa udsnit af kort fra 1728 Overst i billedet Nyhavn til venstre er Kongens Nytorv og i bunden er Borsen Den rode bygning nord for Borsen der har form som et kors er Holmens Kirke Bremerholm var forst navnet pa den holm hvorfra der gik en bro for enden af den nuvaerende gade til Kobenhavn over Dybet ved Dybensgade Bremerholms navn skyldtes formentlig at kong Hans ved anlaeggelsen af orlogsvaerftet hidkaldte skibsbyggere fra Bremen 2 Holmen udgor i dag kvarteret mellem Nyhavn og Havnegade Den la lige overfor Slotsholmen adskilt fra fastlandet af den lavvandede kanal kaldt Dybet Under Christian 3 blev Dybet fyldt op og holmen gjort landfast Gadenavnet Dybensgade er til minde om det gamle farvand 1 Pa Christian 4 s tid gik der en voldgrav fra det nuvaerende Kongens Nytorv og forbi vore dages Kongelige Teater og ud i havnen Voldgraven blev senere udfyldt og fik navnet Holmens Kanal 3 selv om det nu var en gade og ingen kanal 4 Det aeldste del af vaerftet la lige syd for Nikolaj Kirke I 1573 fik Frederik 2 anlagt en flere hundrede meter lang reberbane en rest er bevaret som den Den Gule Laenge bagved Charlottenborg der strakte sig fra det nuvaerende Kongens Nytorv og helt ned til havnen Frederik 2 lod bygge et magasin der senere blev brugt til opbevaring af fladens sejl samt en ankersmedje med indendors esser 1 Smedjen blev i 1619 ombygget til Holmens Kirke Garnmagasinet som ligger i forlaengelse af Den Gule Laenge var oprindeligt Frederik 2 s sejlhus men blev senere garnmagasin og huser i dag atelierpladser for Malerskolen og Grafisk Skole 5 Mellem de nuvaerende Herluf Trolles Gade og Cort Adelers Gade la en stor mastegrav hvor de ra master la til de kom i brug I havnen la ogsa tommerlageret kaldt dehlehaven da dehler var datidens ord for braedder Der startede den store bybrand i 1795 6 der odelagde store dele af hvad der stod tilbage af bygninger fra Kobenhavns middelalder efter branden i 1728 Fra 1673 la kanonstoberiet Giethuset naermest tvaers over den nuvaerende Tordenskjoldsgade hvor senere Det Kongelige Teater blev bygget Fra 1757 blev bygningen anvendt som kadetakademi Ankersmedjen blev senere ombygget til Holmens Kirke Til Bremerholm kom man over en vindebro lige ost for denne ankersmedje Der var pa Christian 4 s tid livlig trafik med ikke mindre end 3 000 sofolk og 800 handvaerkere 3 der skulle til og fra Forbrydere kunne indtil 1741 blive domt til at arbejde i jern pa Bremerholm Det var en hard straf hvor de ofte var laenket samme to og to Alligevel lykkedes flere i at flygte Den islandske bosseskytte Jon Olafsson 7 fortaeller om en student blandt sine bekendte der blev idont 18 ars strafarbejde i jern pa Bremerholm men undslap sammen med syv andre ved at de skred baglaens gennem hullet i lokummet Derfra sprang de ned i Dybet og svommede langsmed muren ud til en sandbanke hvor de braekkede jernet af sig og fortsatte til Sverige 8 Efter anlaeggelsen af Nyholm blev Bremerholm omdobt til Gammelholm Gammel og Nyholm var laenge Danmarks storste arbejdsplads Den forste danske dampmaskine kom i drift pa Gammelholm i 1790 9 Efter at skibsvaerftet flyttede til Nyholm nu kendt som Holmen i 1859 blev Gammelholm omdannet til beboelseskvarter efter planer af Ferdinand Meldahl 10 og bebygget i perioden 1861 1877 Pa det tidspunkt brugte man kun arkitekter til offentlige bygninger sa beboelsesejendommene er tegnet af de handvaerksmestre der byggede husene i ovrigt i lyntempo med ca 28 uger fra nedlaegggelse af den forste sten til taget blev lagt Husene i kvarteret blev opfort i 4 5 etager med flotte facader ud mod gaden men med gra og triste bagsider og morke overfyldte baggarde Grundene var dyre og bygherrerne udnyttede pladsen til det yderste Disse baggardshuse hvoraf mange kun havde 2 meters afstand imellem sig blev nedrevet i 1970 erne sa omradet har nu kun husene med facade mod gaderne tilbage og store gronne baggarde Noter Rediger a b c Bremerholm Enevaeldens Kobenhavn historie og byvandringer Bremerholm a b Thorkild Hansen Jens Munk HOVEDSTADENS GADENAVNES BETYDNING De historiske lokaler Billedkunstskolerne Det Kongelige Danske Kunstakademi Bremerholm KEND KOBENHAVN Jon Olafssons oplevelser som bosseskytte Arkiveret fra originalen 23 januar 2021 Hentet 22 januar 2021 Jan Moller Borger i Christian 4 s Kobenhavn s 101 forlaget Sesam Viborg 1988 ISBN 87 7324 641 7 Torben Ejlersen Bremerholm i Den Store Danske Gyldendal Hentet 8 oktober 2018 fra http denstoredanske dk index php sideId 50822 Med fandens spadserestok i den hemmelige have Kristeligt DagbladSe ogsa RedigerBremerholm kobenhavnsk gade Koordinater 55 40 42 N 12 35 20 O 55 67833 N 12 58889 O 55 67833 12 58889 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Gammelholm amp oldid 11544086