www.wikidata.da-dk.nina.az

Forsvarsforliget 1909 Forsvarsforliget den 18 oktober 1909 betød ændringer af organiseringen af Danmarks militær samt op

Forsvarsforliget 1909

Forsvarsforliget den 18. oktober 1909 betød ændringer af organiseringen af Danmarks militær samt oprettelsen af mange nye anlæg. Forliget udmundede i Hærloven af 1909, allerede vedtaget den 30. september.

Københavns Befæstning, særligt Landbefæstningen, havde været et centrale stridspunkt i kampen mellem Venstre og Højre i anden halvdel af 1800-tallet. Konseilspræsident J.B.S. Estrup førte sin forsvarspolitik igennem via provisoriske finanslove, med krigsminister J.J. Bahnson som den udøvede kraft, indtil forliget i 1894, der stoppede udbygningen af Landbefæstningen. I 1901 blev parlamentarismen indført. Krigsminister V.H.O. Madsen måtte i 1905 gå af sammen med hele Ministeriet Deuntzer, da han skjult havde udbygget Landbefæstningen med de såkaldte fredskrudtmagasiner.

I løbet af 1909 fik forsvarsminister J.C. Christensen gennemført et kompromis mellem Højre og Venstre, således at man bibeholdt landbefæstningen, men at søbefæstningen blev styrket på steder, hvor landsætninger kunne true hovedstaden. Således bl.a. mellem Roskilde Fjord og Køge Bugt ved Mosede, hvor havdybden tillader relativt store skibe at gå tæt på kysten. Landbefæstningen skulle nedlægges i 1922 (det skete reelt to år før). Mange nye søforter blev anlagt, og udbygningen blev sat op i gear ved udbruddet af 1. verdenskrig i 1914. Følgende anlæg blev etableret:

Forliget foreskrev, "at de i København garnisonerede Infanteriafdelinger skulle flyttes til Øvelsesområder uden for Byen", hvilket medførte et omfattende kasernebyggeri, især på Sjælland:

I dag er mange af disse kaserner nedlagte som følge af senere forsvarsforlig.

Som følge af forliget blev bl.a. Kornetskolen samt Hærens Tekniske Korps, der skulle varetage vedligeholdelse af materiel, anskaffelse og produktion af materiel og ammunition og hærens logistik, oprettet. Korpset fik til huse på Ny Tøjhus i København, og dets leder blev generaltøjmester, generalmajor M.N. Nørresø.

Forliget betød også, at borgervæbningen i København blev nedlagt.

Spire
Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Spire
Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Forsvarsforliget den 18 oktober 1909 betod aendringer af organiseringen af Danmarks militaer samt oprettelsen af mange nye anlaeg Forliget udmundede i Haerloven af 1909 allerede vedtaget den 30 september Kobenhavns Befaestning saerligt Landbefaestningen havde vaeret et centrale stridspunkt i kampen mellem Venstre og Hojre i anden halvdel af 1800 tallet Konseilspraesident J B S Estrup forte sin forsvarspolitik igennem via provisoriske finanslove med krigsminister J J Bahnson som den udovede kraft indtil forliget i 1894 der stoppede udbygningen af Landbefaestningen I 1901 blev parlamentarismen indfort Krigsminister V H O Madsen matte i 1905 ga af sammen med hele Ministeriet Deuntzer da han skjult havde udbygget Landbefaestningen med de sakaldte fredskrudtmagasiner I lobet af 1909 fik forsvarsminister J C Christensen gennemfort et kompromis mellem Hojre og Venstre saledes at man bibeholdt landbefaestningen men at sobefaestningen blev styrket pa steder hvor landsaetninger kunne true hovedstaden Saledes bl a mellem Roskilde Fjord og Koge Bugt ved Mosede hvor havdybden tillader relativt store skibe at ga taet pa kysten Landbefaestningen skulle nedlaegges i 1922 det skete reelt to ar for Mange nye soforter blev anlagt og udbygningen blev sat op i gear ved udbruddet af 1 verdenskrig i 1914 Folgende anlaeg blev etableret Borgsted Batteri 1917 Dragor Fort 1910 15 Flakfortet 1909 13 Harbolle Batteri 1914 15 Kongelundsfortet 1914 16 Lynaesfortet 1914 16 Masnedofortet 1912 15 Mosede Fort 1913 16 Spodsbjerg Batteri 1917 Tunestillingen 1914 18 Taarbaek Fort 1913 15 Forliget foreskrev at de i Kobenhavn garnisonerede Infanteriafdelinger skulle flyttes til Ovelsesomrader uden for Byen hvilket medforte et omfattende kasernebyggeri isaer pa Sjaelland Avedorelejren 1911 13 Holbaek Kaserne 1909 13 Hovelte Kaserne 1910 12 Ringsted Kaserne 1913 14 Sandholmlejren 1909 12 Slagelse Kaserne 1912 13 Vordingborg Kaserne 1909 14 Vaerloselejren 1910 12 senere flyvestation I dag er mange af disse kaserner nedlagte som folge af senere forsvarsforlig Som folge af forliget blev bl a Kornetskolen samt Haerens Tekniske Korps der skulle varetage vedligeholdelse af materiel anskaffelse og produktion af materiel og ammunition og haerens logistik oprettet Korpset fik til huse pa Ny Tojhus i Kobenhavn og dets leder blev generaltojmester generalmajor M N Norreso Forliget betod ogsa at borgervaebningen i Kobenhavn blev nedlagt SpireDenne artikel om politik og ideologi er en spire som bor udbygges Du er velkommen til at hjaelpe Wikipedia ved at udvide den SpireDenne artikel om militaer er en spire som bor udbygges Du er velkommen til at hjaelpe Wikipedia ved at udvide den Hentet fra https da wikipedia org w index php title Forsvarsforliget 1909 amp oldid 11171269