www.wikidata.da-dk.nina.az

Flagermus latin Chiroptera er en orden af forholdsvis små flyvende pattedyr Det er de eneste pattedyr der aktivt kan fly

Flagermus

Flagermus (latin: Chiroptera) er en orden af forholdsvis små flyvende pattedyr. Det er de eneste pattedyr, der aktivt kan flyve. Der findes en mangfoldighed af arter, idet de udgør 1/5 af alle kendte pattedyr, i alt cirka 1100 arter. Flagermus hænger i hvile på lodrette flader eller fra grene med hovedet nedad ved hjælp af føddernes kløer. Det er generelt nataktive dyr, der enten orienterer sig med synet (storflagermus) eller med hørelsen ved hjælp af ekkolokalisering (næsten alle småflagermus).

Flagermus
Pipistrelflagermus (Pipistrellus pipistrellus)
Videnskabelig klassifikation
Domæne Eukarya
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Mammalia (Pattedyr)
Orden Chiroptera
Underordener
Hjælp til læsning af taksobokse
 Flagermus
En dværgflagermus, der søger føde, optaget gennem en flagermusdetektor, der omformer ultralyd til lyde hørbare for mennesker.

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Video og nedblandet lyd af en flagermus i Søndermarken, København. Flagermusen ses som en skygge i det nederste af himlen sidst i videoen. Arrangementet blev planlagt af http://bloom.ooo/ 18. februar 2020 hos Wayback Machine og Hans J. Baagøe opsporede flagermusene og artsbestemte dem via den nedblandede lyd.
Video og nedblandet lyd af en flagermus belyst med lygte i Søndermarken, København. Arrangementet blev planlagt af http://bloom.ooo/ 18. februar 2020 hos Wayback Machine og Hans J. Baagøe opsporede flagermusene og artsbestemte dem via den nedblandede lyd.

Udseende Rediger

Vingerne er dannet af en tynd flyvehud (patagium), der er udspændt mellem forben (arm) og kropsside og bagben og mellem de stærkt forlængede fingre, hvilket især gælder digitus médius, digitus anuláris og digitus mínimus ("lange"-, "ring"- og "lillefingeren"), mens digitus secundus ("pegefingeren") er mindre forlænget. Der er oftest også flyvehud udspændt mellem bagben og hale. Flyvehuden er næsten nøgen og består af et dobbelt lag hud forsynet med elastiske fibre, muskler, nerver og blodkar. Opdelingen af vingen i flere vingemembraner gør vingen mere robust mod sønderrivning. Den første finger på "hånden" er udstyret med en klo og kan bruges til at gribe føde og klatre med. Hos storflagermus er anden finger (pegefingeren) i reglen også udstyret med en klo. I forhold til andre pattedyr er bagbenene drejet cirka 180° i hoften, således at storetåen, der i øvrigt ikke adskiller sig fra de fire andre tæer, sidder yderst. Haleflyvehuden er i bagkanten støttet af en tynd bruskdannelse, sporebrusken, der udgår fra hælen. Hos nogle arter har sporebrusken en lille hudlap.

Levevis Rediger

Flagermus er ikke blinde. De fleste arter er nataktive og mange orienterer sig derfor via deres ultralydssonar. Nogle nektardrikkende flagermus kan se UV-lys om natten. Denne egenskab anvendes til at finde blomster.

Flagermus hørende til Megachiroptera (storflagermus) lever primært af frugt og/eller nektar, som de lugter sig frem til. Med undtagelse af slægten Rousettus benytter storflagermus sig ikke af ultralydssonar og har større øjne og mindre ører.

Microchiroptera (småflagermus) lever af insekter, smådyr, fisk, blod eller nektar. Anvendelsen af ultralydssonar fordrer diverse abnorme ansigtsstrukturer; ørerne kan være stærkt forstørrede, med tragi (ental: tragus), også kaldet ørelapper eller ørelåg, der forbedrer effekten samt snudelapper.

Social opførsel Rediger

Vampyrflagermus (Desmodontinae) er blandt de få flagermus, der kan udvise en uselvisk social adfærd (altruisme). Hvis de har været heldige på nattens jagt, og andre flokmedlemmer uden familiebånd ikke har været heldige, kan de gylpe blod op til dem og dermed dele nattens fangst. Darwin forklarer denne adfærd med at grupper der udviser uselvisk adfærd, har kunnet overleve bedre end de grupper som har udvist selvisk adfærd.

Alder Rediger

Gennem ringmærkning, har man fundet ud af, at mange flagermus bliver over 5 år, og at 10 år ikke er sjældent. Brandts flagermus (Myotis brandti) kan endda blive over 40 år gammel. At flagermus har så høj en levealder hænger bl.a. sammen med en lav reproduktivitet (sen kønsmodning og derefter højst 1 unge om året) og en meget lav produktion af visse hormoner.

Udvælger byttet Rediger

Noget tyder på at flagermus ved hjælp af deres ultralydsskrig kan artsbestemme byttedyret. På den måde kan de udvælge bestemte insekter. Dværgflagermus sætter ikke mindre end 2-3000 insekter til livs hver eneste nat[kilde mangler].

Naturligt reservoir Rediger

Flagermusen Pteropus vampyrus, “large flying fox”, et af de naturlige reservoirer for Nipahvirus

Flagermus er et naturligt reservoir for mange virus, bl.a. Coronavirus og Nipahvirus.

Systematik Rediger

Flyvende flagermus
  • Chiroptera (Flagermus)
    • Underorden Megachiroptera (storflagermus)
    • Underorden Microchiroptera (Småflagermus)
      • Overfamilie Emballonuroidea
        • Familie Emballonuridae (Frihalede flagermus)
      • Overfamilie Rhinopomatoidea
      • Overfamilie Rhinolophoidea
        • Familie Rhinolophidae (Hesteskonæser)
        • Familie Nycteridae (Hulpandede flagermus)
        • Familie Megadermatidae (Falske vampyrer)
      • Overfamilie Vespertilionoidea
      • Overfamilie Molossoidea
        • Familie Molossidae (Buldogflagermus)
        • Familie Antrozoidae
      • Overfamilie Nataloidea
        • Familie Natalidae (Langbenede flagermus)
        • Familie Myzopodidae (Myzopodider)
        • Familie Thyropteridae (Skivevingede flagermus)
        • Familie Furipteridae (Furipterider)
      • Overfamilie Noctilionoidea
        • Familie Noctilionidae (Fiskeflagermus)
        • Familie Mystacinidae (Mystacinider)
        • Familie Mormoopidae (Nøgenryggede flagermus)
        • Familie Phyllostomidae (Bladnæser)

Danske arter Rediger

Alle de danske flagermusarter hører under familien Barnæser (Vespertilionidae). Flere arter af slægten Myotis overvintrer i de danske kalkgruber f.eks. Mønsted kalkgruber. I Danmark er registreret 17 forskellige arter, hvoraf 13 findes regelmæssigt ynglende:

Beskyttelse Rediger

Alle flagermus er fredede her i landet i henhold til Flagermusaftalen. Visse sjældne og truede arter, kan herudover være omfattet af anden lovgivning. Eksempelvis er damflagermusen beskyttet i Danmark under EUs Natura 2000 planer via EUs habitatdirektiv (Bilag II og IV) og brunflagermusen under EUs habitatdirektiv (Bilag IV) siden 1992.

Kilder Rediger

  1. Carleton, M. D.; Musser, G. G. (2005). "Order Chiroptera". I Wilson, Don E.; Reeder, DeeAnn M. (red.). Mammal Species of the World: A Taxonomic and Geographic Reference. JHU Press. ISBN 978-0-8018-8221-0. fra originalen 9. september 2016. Hentet 10. januar 2016. Online udgave 15. januar 2016 hos Wayback Machine
  2. Birger Jensen: Flagermus, (Natur og Museum, nr. 2) 1988.
  3. Flagermus i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1919), forfattet af mag. scient. R.Hørring
  4. Bent Muus (red.). Danmarks Pattedyr 1, side 49. Gyldendal 1991. ISBN 87-01-67100-6.
  5. Carter, G. G. & Wilkinson, G. S. (2013). "Food sharing in vampire bats: reciprocal help predicts donations more than relatedness or harassment" 6. januar 2016 hos Wayback Machine. Proceedings of the Royal Society B, 280: 20122573
  6. http://www.videnskab.dk 8. november 2020 hos Wayback Machine: Asbjørn Mølgaard Sørensen,Derfor bliver flagermus oldgamle 16. februar 2016 hos Wayback Machine, 3. oktober 2013
  7. F. Huber,H. Markl: Neuroethology and Behavioral Physiology: Roots and Growing Points 5. marts 2016 hos Wayback Machine Google Books
  8. The Bat Conservation Trust All About Bats 11. januar 2016 hos Wayback Machine Hentet 7. januar 2016.
  9. Hans J. Baagøe, Thomas Secher Jensen (2007): Dansk Pattedyratlas. ISBN 978-87-02-05506-1
  10. Agreement on the Conservation of Populations of European Bats (Flagermusaftalen) 3. maj 2015 hos Wayback Machine UNEP/EUROBATS
  11. "Damflagermus". Habitatarter. fra originalen 17. september 2013. Hentet 13. august 2013.
  12. "Brunflagermus". Naturstyrelsen. fra originalen 21. maj 2014. Hentet 13. august 2013.

Eksterne henvisninger Rediger

Søsterprojekter med yderligere information:
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Flagermus latin Chiroptera er en orden af forholdsvis sma flyvende pattedyr Det er de eneste pattedyr der aktivt kan flyve Der findes en mangfoldighed af arter idet de udgor 1 5 af alle kendte pattedyr i alt cirka 1100 arter 1 Flagermus haenger i hvile pa lodrette flader eller fra grene med hovedet nedad ved hjaelp af foddernes kloer Det er generelt nataktive dyr der enten orienterer sig med synet storflagermus eller med horelsen ved hjaelp af ekkolokalisering naesten alle smaflagermus FlagermusPipistrelflagermus Pipistrellus pipistrellus Videnskabelig klassifikationDomaeneEukaryaRigeAnimalia Dyr RaekkeChordata Chordater KlasseMammalia Pattedyr OrdenChiropteraUnderordenerMicrochiroptera MegachiropteraHjaelp til laesning af taksobokseFlagermus source source En dvaergflagermus der soger fode optaget gennem en flagermusdetektor der omformer ultralyd til lyde horbare for mennesker Er der problemer med lyden Se da eventuelt Hjaelp Ogg Vorbis eller Media help engelsk source source source source source source source source source source source source source source Video og nedblandet lyd af en flagermus i Sondermarken Kobenhavn Flagermusen ses som en skygge i det nederste af himlen sidst i videoen Arrangementet blev planlagt af http bloom ooo Arkiveret 18 februar 2020 hos Wayback Machine og Hans J Baagoe opsporede flagermusene og artsbestemte dem via den nedblandede lyd source source source source source source source source source source source source source source Video og nedblandet lyd af en flagermus belyst med lygte i Sondermarken Kobenhavn Arrangementet blev planlagt af http bloom ooo Arkiveret 18 februar 2020 hos Wayback Machine og Hans J Baagoe opsporede flagermusene og artsbestemte dem via den nedblandede lyd Indholdsfortegnelse 1 Udseende 2 Levevis 2 1 Social opforsel 2 2 Alder 2 3 Udvaelger byttet 3 Naturligt reservoir 4 Systematik 4 1 Danske arter 5 Beskyttelse 6 Kilder 7 Eksterne henvisningerUdseende RedigerVingerne er dannet af en tynd flyvehud patagium der er udspaendt mellem forben arm og kropsside og bagben og mellem de staerkt forlaengede fingre hvilket isaer gaelder digitus medius digitus anularis og digitus minimus lange ring og lillefingeren mens digitus secundus pegefingeren er mindre forlaenget Der er oftest ogsa flyvehud udspaendt mellem bagben og hale Flyvehuden er naesten nogen og bestar af et dobbelt lag hud forsynet med elastiske fibre muskler nerver og blodkar 2 Opdelingen af vingen i flere vingemembraner gor vingen mere robust mod sonderrivning Den forste finger pa handen er udstyret med en klo og kan bruges til at gribe fode og klatre med Hos storflagermus er anden finger pegefingeren i reglen ogsa udstyret med en klo 3 I forhold til andre pattedyr er bagbenene drejet cirka 180 i hoften saledes at storetaen der i ovrigt ikke adskiller sig fra de fire andre taeer sidder yderst Haleflyvehuden er i bagkanten stottet af en tynd bruskdannelse sporebrusken der udgar fra haelen Hos nogle arter har sporebrusken en lille hudlap 4 Levevis RedigerFlagermus er ikke blinde De fleste arter er nataktive og mange orienterer sig derfor via deres ultralydssonar Nogle nektardrikkende flagermus kan se UV lys om natten Denne egenskab anvendes til at finde blomster Flagermus horende til Megachiroptera storflagermus lever primaert af frugt og eller nektar som de lugter sig frem til Med undtagelse af slaegten Rousettus benytter storflagermus sig ikke af ultralydssonar og har storre ojne og mindre orer Microchiroptera smaflagermus lever af insekter smadyr fisk blod eller nektar Anvendelsen af ultralydssonar fordrer diverse abnorme ansigtsstrukturer orerne kan vaere staerkt forstorrede med tragi ental tragus ogsa kaldet orelapper eller orelag der forbedrer effekten samt snudelapper Social opforsel Rediger Vampyrflagermus Desmodontinae er blandt de fa flagermus der kan udvise en uselvisk social adfaerd altruisme Hvis de har vaeret heldige pa nattens jagt og andre flokmedlemmer uden familieband ikke har vaeret heldige kan de gylpe blod op til dem og dermed dele nattens fangst Darwin forklarer denne adfaerd med at grupper der udviser uselvisk adfaerd har kunnet overleve bedre end de grupper som har udvist selvisk adfaerd 5 Alder Rediger Gennem ringmaerkning har man fundet ud af at mange flagermus bliver over 5 ar og at 10 ar ikke er sjaeldent Brandts flagermus Myotis brandti kan endda blive over 40 ar gammel At flagermus har sa hoj en levealder haenger bl a sammen med en lav reproduktivitet sen konsmodning og derefter hojst 1 unge om aret og en meget lav produktion af visse hormoner 6 Udvaelger byttet Rediger Noget tyder pa at flagermus ved hjaelp af deres ultralydsskrig kan artsbestemme byttedyret 7 Pa den made kan de udvaelge bestemte insekter Dvaergflagermus saetter ikke mindre end 2 3000 insekter til livs hver eneste nat kilde mangler 8 Naturligt reservoir Rediger nbsp Flagermusen Pteropus vampyrus large flying fox et af de naturlige reservoirer for NipahvirusFlagermus er et naturligt reservoir for mange virus bl a Coronavirus og Nipahvirus Systematik Rediger nbsp Flyvende flagermusChiroptera Flagermus Underorden Megachiroptera storflagermus Familie Pteropodidae Flyvende hunde Underorden Microchiroptera Smaflagermus Overfamilie Emballonuroidea Familie Emballonuridae Frihalede flagermus Overfamilie Rhinopomatoidea Familie Rhinopomatidae Klapnaeser eller langhalede flagermus Familie Craseonycteridae Grisenaeseflagermus eller Humlebiflagermus Overfamilie Rhinolophoidea Familie Rhinolophidae Hesteskonaeser Familie Nycteridae Hulpandede flagermus Familie Megadermatidae Falske vampyrer Overfamilie Vespertilionoidea Familie Vespertilionidae Barnaeser Overfamilie Molossoidea Familie Molossidae Buldogflagermus Familie Antrozoidae Overfamilie Nataloidea Familie Natalidae Langbenede flagermus Familie Myzopodidae Myzopodider Familie Thyropteridae Skivevingede flagermus Familie Furipteridae Furipterider Overfamilie Noctilionoidea Familie Noctilionidae Fiskeflagermus Familie Mystacinidae Mystacinider Familie Mormoopidae Nogenryggede flagermus Familie Phyllostomidae Bladnaeser Danske arter Rediger Alle de danske flagermusarter horer under familien Barnaeser Vespertilionidae Flere arter af slaegten Myotis overvintrer i de danske kalkgruber f eks Monsted kalkgruber I Danmark er registreret 17 forskellige arter hvoraf 13 findes regelmaessigt ynglende 9 Plecotus auritus Langoret flagermus Barbastella barbastellus Bredoret flagermus Nyctalus noctula Brunflagermus Nyctalus leisleri Leislers flagermus Eptesicus serotinus Sydflagermus Eptesicus nilssoni Nordflagermus Myotis nattereri Frynseflagermus Myotis brandti Brandts flagermus Myotis mystacinus Skaegflagermus Myotis dasycneme Damflagermus Myotis daubentoni Vandflagermus Myotis bechsteini Bechsteins flagermus Myotis myotis Stor museore Vespertilio murinus Skimmelflagermus Pipistrellus nathusii Troldflagermus Pipistrellus pipistrellus Pipistrelflagermus Pipistrellus pygmaeus Dvaergflagermus Beskyttelse RedigerAlle flagermus er fredede her i landet i henhold til Flagermusaftalen 10 Visse sjaeldne og truede arter kan herudover vaere omfattet af anden lovgivning Eksempelvis er damflagermusen beskyttet i Danmark under EUs Natura 2000 planer via EUs habitatdirektiv Bilag II og IV og brunflagermusen under EUs habitatdirektiv Bilag IV siden 1992 11 12 Kilder Rediger Carleton M D Musser G G 2005 Order Chiroptera I Wilson Don E Reeder DeeAnn M red Mammal Species of the World A Taxonomic and Geographic Reference JHU Press ISBN 978 0 8018 8221 0 Arkiveret fra originalen 9 september 2016 Hentet 10 januar 2016 Online udgave Arkiveret 15 januar 2016 hos Wayback Machine Birger Jensen Flagermus Natur og Museum nr 2 1988 Flagermus i Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1919 forfattet af mag scient R Horring Bent Muus red Danmarks Pattedyr 1 side 49 Gyldendal 1991 ISBN 87 01 67100 6 Carter G G amp Wilkinson G S 2013 Food sharing in vampire bats reciprocal help predicts donations more than relatedness or harassment Arkiveret 6 januar 2016 hos Wayback Machine Proceedings of the Royal Society B 280 20122573 http www videnskab dk Arkiveret 8 november 2020 hos Wayback Machine Asbjorn Molgaard Sorensen Derfor bliver flagermus oldgamle Arkiveret 16 februar 2016 hos Wayback Machine 3 oktober 2013 F Huber H Markl Neuroethology and Behavioral Physiology Roots and Growing Points Arkiveret 5 marts 2016 hos Wayback Machine Google Books The Bat Conservation Trust All About Bats Arkiveret 11 januar 2016 hos Wayback Machine Hentet 7 januar 2016 Hans J Baagoe Thomas Secher Jensen 2007 Dansk Pattedyratlas ISBN 978 87 02 05506 1 Agreement on the Conservation of Populations of European Bats Flagermusaftalen Arkiveret 3 maj 2015 hos Wayback Machine UNEP EUROBATS Damflagermus Habitatarter Arkiveret fra originalen 17 september 2013 Hentet 13 august 2013 Brunflagermus Naturstyrelsen Arkiveret fra originalen 21 maj 2014 Hentet 13 august 2013 Birger Jensen Flagermus Natur og Museum nr 2 1988 EnchantedLearning com Bat Arkiveret 2 oktober 2003 hos Wayback MachineEksterne henvisninger Rediger nbsp Sosterprojekter med yderligere information nbsp Kategorien Chiroptera pa Wikimedia Commons nbsp Opslag i WikiordbogenFlagermus i Danmark Arkiveret 29 oktober 2020 hos Wayback Machine Nordisk Informationscenter for Flagermus NIFF norsk Flagermus i Monsted Kaklgruber Arkiveret 14 februar 2016 hos Wayback Machine Flagermus har pattedyrenes hurtigste muskler Videnskab dk Arkiveret 15 januar 2013 hos Wayback Machine Emma Teeling The secret of the bat genome TED video Arkiveret 1 december 2012 hos Wayback Machine 2003 10 17 Science Daily Bats Scan The Rainforest With UV Eyes Arkiveret 29 august 2006 hos Wayback Machine Hentet fra https da wikipedia org w index php title Flagermus amp oldid 11315343