www.wikidata.da-dk.nina.az

Fløjtenist Denne artikel omhandler emnet tværfløjtenist Opslagsordet har også en anden betydning se blokfløjtenist En fl

Fløjtenist

En fløjtenist er en person, hvis profession er at spille fløjte:tværfløjte eller blokfløjte.. Om dem, der spiller på mindre kendte fløjter, bruges oftest betegnelsen fløjtespiller (fx panfløjtespiller).

En fløjtenist

Selv om fløjtenister oftest arbejder inden for klassisk musik, findes de også inden for jazz, folkemusik, rock, metal (hovedsageligt folk metal med elementer fra folkemusik). Fløjtenisten kan også undervise, optræde som soloinstrumentalist (oftest akkompagneret af klaver) samt medvirke i symfoniorkestre og kammerorkestre. Ofte er en solistkarriere kombineret med undervisning.

Fløjtenister kan også være komponister af fløjtemusik eller udvikle selve instrumentet. Vores tværfløjte blev videreudviklet fra en tidligere tværfløjte af fløjtenisten Theobald Böhm.

Historie Rediger

I begyndelsen var fløjtespil underholdning eller blot metaforisk.

Mytiske fløjtenister Rediger

Statue af Krishna med en tværfløjte.

Fløjtenister har flere gange optrådt i mytiske sammenhænge. Det gælder blandt andre den hinduistiske gud Krishna, der typisk vises som en dreng, der spiller på fløjte. Også i den græske mytologi findes en fløjtenist: hyrdeguden Pan, der har givet navn til panfløjten, idet han passede dyrene ved brug af en fløjte.

Albert Roussel har skrevet værket Joueurs de flûte, der består af fire små stykker, der hver har at gøre med en fløjtenist som Pan, Krishna, Tityre (hyrde i Vergils Bucolica) og hr. de la Peujaudi (helten i et værk af Henri de Régnier). Også andre har skrevet værker for fløjte navngivet efter fløjtenister (som oftest Pan). Men også nymfen Syrinx, som Pan forvandlede til siv og brugte som fløjte, har givet navn til det meget kendte stykke Syrinx.

Carl Nielsen har både Pan og Syrinx med i en komposition.

Militæret og underholdning (ca. 1200-1700) Rediger

Fløjtenist i marchband – analog til tidligere tiders militære musikere.

Fra 1200-tallet dukkede fløjtenisterne op som underholdere med fidler, og de begyndte at medvirke ved militære aktioner. I 1400-tallet havde schweiziske tropper fløjtenister og trommeslagere til at spille forskellige signaler. I 1600-tallet havde fløjten fået en sådan standard, at bl.a. adelen ansatte fløjtenister som underholdere i små ensembler. Det er formentligt først, da fløjter begynder at optræde i fransk og tysk opera- og kammermusik i slutningen af det 17. århundrede, at fløjtenisterhvervet blev en egentlig profession. Her var kommet materiale nok til at have dem ansat til kun at spille fløjte, hvor de tidligere havde måttet spille flere instrumenter.

Efter 1700 Rediger

Fra 1700-tallet begyndte fløjtenisterne at få et solorepertoire og blev samtidig fast inventar i symfoniorkestre. Det blev muligt at skabe sig en karriere som fløjtenist: Friedrich Dülon er en af de første prominente fløjtevirtuoser. François Devienne og Antoine Hugot blev som nogle af de førende fløjtenister i slutningen af det 18. århundrede ansat ved det nyoprettede Conservatoire de Paris som professorer. I løbet af 1800-tallet kom der flere professionelle fløjtenister, og med den udøvende fløjtenist Theobald Böhms forbedringer af fløjten midt i det 19. århundrede var vejen banet for endnu flere i fløjteverdenen. Conservatoire de Paris forblev stedet, hvorfra fløjtetraditionen blev angivet, og med ansættelsen i 1893 af fløjtenisten Paul Taffanel som professor blev den retning, der i dag kaldes "Den Franske Skole" og kendetegner fløjtespillet klang- og stilmæssigt i både USA og Europa, påbegyndt udformet. Engelske Charles Nicholson og tyske J.J. Quantz var bl.a. fortalere for et vibratofrit udtryk, mens eleverne fra den Franske Skole lærte en let, vibrerende klang, der omkring 1960 havde spredt sig til resten af Vesten.

Omkring 1900 blev der skrevet meget ny musik for fløjte, og flere optrådte som solister. Dog var det først med Marcel Moyse (1889-1984) og Jean-Pierre Rampal (1922-2000), at der blev sat fokus på solofløjtenisterne, da de øgede fløjtens populariteten som koncertinstrument. Marcel Moyse udviklede desuden en pædagogisk retning; hans øvelser og teknikker kom til at være standardundervisningsmateriale. Efterfølgende har især britiske James Galway (f. 1939) gjort sig gældende med bl.a. over 50 udgivne album. Den unge schweiziske Emmanuel Pahud (f. 1970) kan regnes som arvtager med en omfattende produktion af album samt en fortrinlig position hos Berliner Philharmonikerne.

Genrer Rediger

Saxofonist og fløjtenist Rahsaan Roland Kirk spillede skiftevis på tværfløjte og tenorsaxofonen, som hænger i bæreremmen om hans hals.

De fleste fløjtenister arbejder inden for den klassiske musikverden, men de benyttes også inden for jazzen. Som oftest har de her et andet hovedinstrument (ofte saxofon) og bruger kun fløjten i særlige passager. Den progressive rock har også i visse tilfælde fløjten med. Det gælder også den hollandske gruppe Focus, hvor frontmanden Thijs van Leer blandt andet var fløjtenist samt Ian Anderson fra Jethro Tull, der skal have bragt fløjten ind i rockmusikken. I den danske popverden kan også nævnes Lars Lilholt Band, der tidligere ofte benyttede sig af fløjtenistmedvirken (Tine Lilholt).

Inden for klassisk musik har især Marcel Moyse og Jean-Pierre Rampal gjort tværfløjten til et populært koncertinstrument og som de senere meget berømte fløjtenister James Galway og Emanuel Pahud har kunnet tiltrække et stort publikum.

Nogle fløjtenister blander også den klassiske musik med nyere eller alternative genrer som Robert Dick (f. 1950), fløjtenist og komponist, der får inspiration fra jazz og østens musik og eksperimenterer med nye teknikker, og Greg Patillo, der efter en karriere i symfoniorkestre nu optræder som beatboxing-fløjtenist.

Komponister Rediger

Der er kun få fløjtenister, der som mange pianister også komponerer, men blandt dem er Kuhlau med mange fløjtekvartetter og den danske Joachim Andersen, der ud over at være udøvende fløjtevirtuos også komponerede for instrumentet. Selv om der ikke er mange fløjtenister, der skriver værker for fløjten, er der ikke den mangel på materiale, som der er for saxofonister, der derfor ofte låner kompositioner skrevet for tværfløjten. Mange store komponister har skrevet værker for fløjte som Wolfgang Amadeus Mozart og Antonio Vivaldi samt mange nyere komponister. Tværfløjtenister, der specialiserer sig i barokmusik, må dog ofte ty til stykker skrevet for blokfløjte eller violin. Det skyldes, at der ikke er meget barokmusik skrevet for tværfløjte, og at blokfløjten rent teknisk ligger ret tæt på den. Væsentligt sværere bliver det med værker for violin, som fløjtenister tit bliver udsat for, grundet det lignende toneleje.

Uddannelse Rediger

Joachim Andersens etuder spilles til optagelsesprøverne ved de danske musikkonservatorier.

Uddannelsen til fløjtenist sker på musikkonservatorier. I Danmark er uddannelsen opbygget som andre videregående uddannelser med bachelor- og kandidatgrad. Dernæst kan de bedste blive optaget i den såkaldte solistklasse. Optagelse til uddannelsen sker via en optagelsesprøve, som er forholdsvis ensartet på alle konservatorierne. Til hovedfagsprøven spilles en selvvalgt komposition samt to etuder af Joachim Andersen og en Bach-sonate. Desuden skal der på forlangende kunne spilles nogle vilkårlige skalaer. For at sikre talentet ud over flittig øvning spilles også et kortere stykke prima vista.

Mange fløjtenister videreuddanner sig efter endt færdiguddannelse på konservatorierne og en kortere eller længere karriere. En af grundene til at videreuddanne sig er at fordybe sig i sit instrument og hente inspiration fra nogle af de mest anerkendte fløjtenister. På den måde er der opbygget et slags stamtræ over fløjtenister og deres læremestre, hvor en stor del af alle professionelle fløjtenister er forbundet via deres lærere. Stamtræet begynder med de tidligste professorer i fløjte på Conservatoire de Paris, hvorfra fløjtenisttraditionen udsprang. En større undersøgelse er foretaget i USA, hvor det har vist sig, at 91% af alle nulevende fløjtenister i USA har studeret hos Georges Barrère, hans elever og deres elever.

Ved siden af konservatoriet – eller efter endt uddannelse – er det også muligt at deltage i mesterklasser, hvor de mest fremtrædende fløjtenister som James Galway giver lektioner med publikum rundt om i verden.

Priser og konkurrencer Rediger

En fløjtenist kan deltage i konkurrencer for at vinde priser. Det medvirker til international anerkendelse. Heriblandt er den internationale Carl Nielsen-fløjtekonkurrence, der afholdes hvert fjerde år i Odense, en konkurrence i Paris opkaldt efter Jean-Pierre Rampal for unge fløjtenister (under 30 år) og en konkurrence i Kobe, Japan samt en række andre. Det er muligt for en fløjtenist at få – eller blive nomineret til en Grammy Award, hvilket danske Ulla Miilmann beviste, da hun i 2006 blev nomineret til Bedste Instrumentalsolistudførelse med Orkester.

Statue af en fløjtenist fra Tyrkerorkestret uden for Bolongaropalast i Frankfurt-Höchst, Frankfurt am Main.

Konkurrencer er ikke kun en sag om prestige, men giver også symfoniorketre mulighed for at ansætte nye instrumentalister. Ofte er et jobopslag en konkurrence, hvor vinderens præmie er en plads i orkestret. Hvis ansøgerne ikke lever op til forventningen, bliver der ikke ansat nogen, men i stedet udskrevet en ny konkurrence. Konkurrenceformen sikrer den højeste kvalitet i orkestrene, hvilket er med til at gøre livet som musiker meget konkurrencepræget. At hvervet er meget præstations- og konkurrencebetonet bekræftes også ved brugen af betablokkere i orkestrene, som Ulla Miilmann har fortalt om, uden selv at have taget midlerne.

Navngivning Rediger

Der benyttes forskellige betegnelser for personer, der spiller fløjte. Retskrivningsordbogen godkender fløjtenist, fløjtist og fløjtespiller. Den mest benyttede betegnelse er imidlertid fløjtenist, som blandt andet er det ord, der oplyses af Nudansk Ordbog og samtidig er det opslag, der giver flest hits i en Google-søgning, hvorefter fløjtespiller og fløjtist . De tre begreber er en fællesbetegnelser for flere typer af fløjtespillere. Eftersom der i dag findes flest tværfløjtenister, benyttes fællesbetegnelsen ofte om denne type, hvorimod andre typer fremhæves ved at tilføje typen foran orden, som for eksempel blokfløjtenist. Desuden påhæftes betegnelsen fløjtespiller ofte en anden betydning i kunsten (hvor denne er den mest benyttede betegnelse), hvor den ofte benyttes som en beskrivelse af eksempelvis en statue af en person, der spiller en hvilken som helst fløjte. Selv om de fleste andre musikere navngives ved at påsætte endelsen -ist til deres instrument, er dette ikke tilfældet her, da instrumentet ender på en vokal, hvorfor der bruges et sammensættende n (alternativt fjernelse af e'et) – dette ses for eksempel også ved harpenist/harpist.

Fodnoter Rediger

  1. Tidligere havde fløjtens ringe udformning været en hindring, idet lydkvaliteten var uberegnelig.
  2. mens en sådan spillestil i de faste symfoniorkesterinstrumenter kun har vundet indpas blandt klarinettisterne, der stort set aldrig bruger vibrato, og til dels blandt saxofonister, der bruger den mere sparsomt.

Se også Rediger

  • Kategorien med fløjtenister

Litteratur Rediger

  • Stolarczyk, Lise. Spil! Studér!! Undervis!!! – om at leve sammen med sin fløjte, Forlaget VejleMus 2005, ISBN 87-990949-0-8
  • Powell, Ardal. The Flute, Yale University Press 2002, ISBN 0-300-09498-1

Kilder Rediger

  1. Opslag af fløjtenist i musikordbogen.dk 3. februar 2009 hos Wayback Machine
  2. Powell, s. 11
  3. Carole B. Miller (18. marts 2006). "Fløjtelegender". fra originalen 26. januar 2009. Hentet 21. januar 2009. (engelsk)
  4. Powell, s. 20-21
  5. Powell, s. 27
  6. Powell, s. 39 og 42-44
  7. "1600-tallet på flutehistory.com". fra originalen 24. november 2010. Hentet 13. december 2008.
  8. ^ "1700-tallet på flutehistory.com". fra originalen 24. november 2010. Hentet 13. december 2008.
  9. "Claude-Paul Taffanel på flutehistory.com". fra originalen 9. februar 2009. Hentet 26. januar 2009.
  10. "Den Franske Skole på flutehistory.com". fra originalen 14. oktober 2008. Hentet 26. januar 2009.
  11. "Trends i forskellige lande på flutehistory.com". fra originalen 18. september 2008. Hentet 26. januar 2009.
  12. "Citat af Jean-Pierre Rampal om Marcel Moyse; han banede vejen". Winzer Press. fra originalen 7. marts 2009. Hentet 24. januar 2009. Citatet er fra Trevor Wyes bog Marcel Moyse: An extraordinary man
  13. Richard Pearson fra The Washington Post, 21. maj 2000 (21. maj 2000). "Fløjtenist Jean Pierre Rampal Dør som 78-årig". The Washington Post. fra originalen 21. september 2012. Hentet 2007-08-28.
  14. "Marcel Moyse på flutehistory.com". fra originalen 22. juni 2008. Hentet 13. december 2008.
  15. "James Galway på flutecorner.com". fra originalen 4. december 2008. Hentet 13. december 2008.
  16. "Emmanuel Pahud på flutecorner.com". fra originalen 4. december 2008. Hentet 13. december 2008.
  17. "Ian Anderson på j-tull.com". fra originalen 23. december 2008. Hentet 28. december 2008.
  18. "Robert Dick på flutehistory.com". fra originalen 22. juni 2008. Hentet 13. december 2008.
  19. Randall, David K (2007-05-22). "INK; A Flute With a Beat, and You Might Dance to It". fra originalen 27. juni 2012. Hentet 2007-06-19.
  20. Greg Patillos videoer 13. november 2020 hos Wayback Machine på YouTube
  21. "Klassisk saxofonrepertoire". fra originalen 4. december 2008. Hentet 19. december 2008. Citat: "...baroque, classical, and romantic works originally written for violin, flute, cello, etc. [...] they are an important part of a saxophonist's repertoire and musical education"
  22. "[[Anders Lundegård]]s repertoire". fra originalen 31. januar 2009. Hentet 19. december 2008. {{cite web}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp)
  23. "Optagelseskrav på dfm.dk". fra originalen 14. juni 2008. Hentet 13. december 2008.
  24. "Optagelseskrav på nordkons.dk og vkm.dk". fra originalen 19. november 2009. Hentet 13. december 2008.
  25. Optagelseskrav på musik-kons.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
  26. Lise Stolarczyks bog Spil! Studér!! Undervis!!! – om at leve sammen med sin fløjte indeholder mange fløjtenistportrætter, hvor en stor del har videreuddannet sig, se bl.a. artiklerne om Thomas Jensen og Toke Lund Christiansen.
  27. "Stamtræ over fløjtenister (USA, Storbritannien og Frankrig)". fra originalen 16. oktober 2002. Hentet 14. december 2008.
  28. Demetra Baferos Fair, M.M. (2003). "FLUTISTS' FAMILY TREE: IN SEARCH OF THE AMERICAN FLUTE SCHOOL". The Ohio State University. fra originalen 5. marts 2006. Hentet 16. december 2008. s. ii, (engelsk)
  29. Kathy Ferneau. "Masterclass". fra originalen 5. januar 2009. Hentet 16. december 2008.
  30. "odensesymfoni.dk". fra originalen 16. oktober 2007. Hentet 29. oktober 2007.
  31. "civp.com". fra originalen 8. december 2008. Hentet 14. december 2008.
  32. "city-kobe.jp". fra originalen 28. december 2008. Hentet 14. december 2008.
  33. fmcim.org (Webside ikke længere tilgængelig) (World Federation of International Music Competitions)
  34. "grammy.com". fra originalen 8. november 2009. Hentet 13. december 2008.
  35. Se bl.a. jobopslag hos Århus Symfoniorkester på "Ledige stillinger i Århus Symfoniorkester". fra originalen 2. januar 2009. Hentet 16. december 2008.
  36. Søren H. Schauser og Michael Bjerre (31. oktober 2004). "Artikel i [[Berlingske Tidende]]". fra originalen 20. februar 2008. Hentet 10. juni 2008. {{cite web}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp)
  37. Søgning giver følgende resultater: Google: Fløjtenist, Google: fløjtespiller og Google: fløjtist
  38. Findes også som online sammendrag på flutehistory.com 25. januar 2009 hos Wayback Machine

Eksterne henvisninger Rediger

Søsterprojekter med yderligere information:

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Denne artikel omhandler emnet tvaerflojtenist Opslagsordet har ogsa en anden betydning se blokflojtenist En flojtenist er en person hvis profession er at spille flojte tvaerflojte eller blokflojte 1 Om dem der spiller pa mindre kendte flojter bruges oftest betegnelsen flojtespiller fx panflojtespiller En flojtenistSelv om flojtenister oftest arbejder inden for klassisk musik findes de ogsa inden for jazz folkemusik rock metal hovedsageligt folk metal med elementer fra folkemusik Flojtenisten kan ogsa undervise optraede som soloinstrumentalist oftest akkompagneret af klaver samt medvirke i symfoniorkestre og kammerorkestre Ofte er en solistkarriere kombineret med undervisning Flojtenister kan ogsa vaere komponister af flojtemusik eller udvikle selve instrumentet Vores tvaerflojte blev videreudviklet fra en tidligere tvaerflojte af flojtenisten Theobald Bohm Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Mytiske flojtenister 1 2 Militaeret og underholdning ca 1200 1700 1 3 Efter 1700 2 Genrer 2 1 Komponister 3 Uddannelse 4 Priser og konkurrencer 5 Navngivning 6 Fodnoter 7 Se ogsa 8 Litteratur 9 Kilder 10 Eksterne henvisningerHistorie RedigerI begyndelsen var flojtespil underholdning eller blot metaforisk Mytiske flojtenister Rediger nbsp Statue af Krishna med en tvaerflojte Flojtenister har flere gange optradt i mytiske sammenhaenge Det gaelder blandt andre den hinduistiske gud Krishna der typisk vises som en dreng der spiller pa flojte Ogsa i den graeske mytologi findes en flojtenist hyrdeguden Pan der har givet navn til panflojten idet han passede dyrene ved brug af en flojte 2 Albert Roussel har skrevet vaerket Joueurs de flute der bestar af fire sma stykker der hver har at gore med en flojtenist som Pan Krishna Tityre hyrde i Vergils Bucolica og hr de la Peujaudi helten i et vaerk af Henri de Regnier Ogsa andre har skrevet vaerker for flojte navngivet efter flojtenister som oftest Pan Men ogsa nymfen Syrinx som Pan forvandlede til siv og brugte som flojte har givet navn til det meget kendte stykke Syrinx 3 Carl Nielsen har bade Pan og Syrinx med i en komposition Militaeret og underholdning ca 1200 1700 Rediger nbsp Flojtenist i marchband analog til tidligere tiders militaere musikere Fra 1200 tallet dukkede flojtenisterne op som underholdere med fidler og de begyndte at medvirke ved militaere aktioner 4 I 1400 tallet havde schweiziske tropper flojtenister og trommeslagere til at spille forskellige signaler 5 I 1600 tallet havde flojten faet en sadan standard n 1 at bl a adelen ansatte flojtenister som underholdere i sma ensembler 6 Det er formentligt forst da flojter begynder at optraede i fransk og tysk opera og kammermusik i slutningen af det 17 arhundrede 7 at flojtenisterhvervet blev en egentlig profession Her var kommet materiale nok til at have dem ansat til kun at spille flojte hvor de tidligere havde mattet spille flere instrumenter Efter 1700 Rediger Fra 1700 tallet begyndte flojtenisterne at fa et solorepertoire 8 og blev samtidig fast inventar i symfoniorkestre Det blev muligt at skabe sig en karriere som flojtenist Friedrich Dulon er en af de forste prominente flojtevirtuoser 8 Francois Devienne og Antoine Hugot blev som nogle af de forende flojtenister i slutningen af det 18 arhundrede ansat ved det nyoprettede Conservatoire de Paris som professorer 8 I lobet af 1800 tallet kom der flere professionelle flojtenister og med den udovende flojtenist Theobald Bohms forbedringer af flojten midt i det 19 arhundrede var vejen banet for endnu flere i flojteverdenen Conservatoire de Paris forblev stedet hvorfra flojtetraditionen blev angivet og med ansaettelsen i 1893 af flojtenisten Paul Taffanel som professor blev den retning der i dag kaldes Den Franske Skole og kendetegner flojtespillet klang og stilmaessigt i bade USA og Europa pabegyndt udformet 9 10 Engelske Charles Nicholson og tyske J J Quantz var bl a fortalere for et vibratofrit udtryk n 2 mens eleverne fra den Franske Skole laerte en let vibrerende klang der omkring 1960 havde spredt sig til resten af Vesten 11 Omkring 1900 blev der skrevet meget ny musik for flojte og flere optradte som solister Dog var det forst med Marcel Moyse 1889 1984 og Jean Pierre Rampal 1922 2000 at der blev sat fokus pa soloflojtenisterne da de ogede flojtens populariteten som koncertinstrument 12 13 Marcel Moyse udviklede desuden en paedagogisk retning hans ovelser og teknikker kom til at vaere standardundervisningsmateriale 14 Efterfolgende har isaer britiske James Galway f 1939 gjort sig gaeldende med bl a over 50 udgivne album 15 Den unge schweiziske Emmanuel Pahud f 1970 kan regnes som arvtager med en omfattende produktion af album samt en fortrinlig position hos Berliner Philharmonikerne 16 Genrer Rediger nbsp Saxofonist og flojtenist Rahsaan Roland Kirk spillede skiftevis pa tvaerflojte og tenorsaxofonen som haenger i baereremmen om hans hals De fleste flojtenister arbejder inden for den klassiske musikverden men de benyttes ogsa inden for jazzen Som oftest har de her et andet hovedinstrument ofte saxofon og bruger kun flojten i saerlige passager Den progressive rock har ogsa i visse tilfaelde flojten med Det gaelder ogsa den hollandske gruppe Focus hvor frontmanden Thijs van Leer blandt andet var flojtenist samt Ian Anderson fra Jethro Tull der skal have bragt flojten ind i rockmusikken 17 I den danske popverden kan ogsa naevnes Lars Lilholt Band der tidligere ofte benyttede sig af flojtenistmedvirken Tine Lilholt Inden for klassisk musik har isaer Marcel Moyse og Jean Pierre Rampal gjort tvaerflojten til et populaert koncertinstrument og som de senere meget beromte flojtenister James Galway og Emanuel Pahud har kunnet tiltraekke et stort publikum Nogle flojtenister blander ogsa den klassiske musik med nyere eller alternative genrer som Robert Dick f 1950 flojtenist og komponist der far inspiration fra jazz og ostens musik og eksperimenterer med nye teknikker 18 og Greg Patillo der efter en karriere i symfoniorkestre nu optraeder som beatboxing flojtenist 19 20 Komponister Rediger Der er kun fa flojtenister der som mange pianister ogsa komponerer men blandt dem er Kuhlau med mange flojtekvartetter og den danske Joachim Andersen der ud over at vaere udovende flojtevirtuos ogsa komponerede for instrumentet Selv om der ikke er mange flojtenister der skriver vaerker for flojten er der ikke den mangel pa materiale som der er for saxofonister der derfor ofte laner kompositioner skrevet for tvaerflojten 21 22 Mange store komponister har skrevet vaerker for flojte som Wolfgang Amadeus Mozart og Antonio Vivaldi samt mange nyere komponister Tvaerflojtenister der specialiserer sig i barokmusik ma dog ofte ty til stykker skrevet for blokflojte eller violin Det skyldes at der ikke er meget barokmusik skrevet for tvaerflojte og at blokflojten rent teknisk ligger ret taet pa den Vaesentligt svaerere bliver det med vaerker for violin som flojtenister tit bliver udsat for grundet det lignende toneleje Uddannelse Rediger nbsp Joachim Andersens etuder spilles til optagelsesproverne ved de danske musikkonservatorier Uddannelsen til flojtenist sker pa musikkonservatorier I Danmark er uddannelsen opbygget som andre videregaende uddannelser med bachelor og kandidatgrad Dernaest kan de bedste blive optaget i den sakaldte solistklasse Optagelse til uddannelsen sker via en optagelsesprove som er forholdsvis ensartet pa alle konservatorierne Til hovedfagsproven spilles en selvvalgt komposition samt to etuder af Joachim Andersen og en Bach sonate 23 24 25 Desuden skal der pa forlangende kunne spilles nogle vilkarlige skalaer For at sikre talentet ud over flittig ovning spilles ogsa et kortere stykke prima vista Mange flojtenister videreuddanner sig efter endt faerdiguddannelse pa konservatorierne og en kortere eller laengere karriere 26 En af grundene til at videreuddanne sig er at fordybe sig i sit instrument og hente inspiration fra nogle af de mest anerkendte flojtenister Pa den made er der opbygget et slags stamtrae over flojtenister og deres laeremestre hvor en stor del af alle professionelle flojtenister er forbundet via deres laerere 27 Stamtraeet begynder med de tidligste professorer i flojte pa Conservatoire de Paris hvorfra flojtenisttraditionen udsprang En storre undersogelse er foretaget i USA hvor det har vist sig at 91 af alle nulevende flojtenister i USA har studeret hos Georges Barrere hans elever og deres elever 28 Ved siden af konservatoriet eller efter endt uddannelse er det ogsa muligt at deltage i mesterklasser hvor de mest fremtraedende flojtenister som James Galway giver lektioner med publikum rundt om i verden 29 Priser og konkurrencer RedigerEn flojtenist kan deltage i konkurrencer for at vinde priser Det medvirker til international anerkendelse Heriblandt er den internationale Carl Nielsen flojtekonkurrence der afholdes hvert fjerde ar i Odense 30 en konkurrence i Paris opkaldt efter Jean Pierre Rampal for unge flojtenister under 30 ar 31 og en konkurrence i Kobe Japan 32 samt en raekke andre 33 Det er muligt for en flojtenist at fa eller blive nomineret til en Grammy Award hvilket danske Ulla Miilmann beviste da hun i 2006 blev nomineret til Bedste Instrumentalsolistudforelse med Orkester 34 nbsp Statue af en flojtenist fra Tyrkerorkestret uden for Bolongaropalast i Frankfurt Hochst Frankfurt am Main Konkurrencer er ikke kun en sag om prestige men giver ogsa symfoniorketre mulighed for at ansaette nye instrumentalister Ofte er et jobopslag en konkurrence 35 hvor vinderens praemie er en plads i orkestret Hvis ansogerne ikke lever op til forventningen bliver der ikke ansat nogen men i stedet udskrevet en ny konkurrence Konkurrenceformen sikrer den hojeste kvalitet i orkestrene hvilket er med til at gore livet som musiker meget konkurrencepraeget At hvervet er meget praestations og konkurrencebetonet bekraeftes ogsa ved brugen af betablokkere i orkestrene som Ulla Miilmann har fortalt om uden selv at have taget midlerne 36 Navngivning RedigerDer benyttes forskellige betegnelser for personer der spiller flojte Retskrivningsordbogen godkender flojtenist flojtist og flojtespiller Den mest benyttede betegnelse er imidlertid flojtenist som blandt andet er det ord der oplyses af Nudansk Ordbog og samtidig er det opslag der giver flest hits i en Google sogning hvorefter flojtespiller og flojtist 37 De tre begreber er en faellesbetegnelser for flere typer af flojtespillere Eftersom der i dag findes flest tvaerflojtenister benyttes faellesbetegnelsen ofte om denne type hvorimod andre typer fremhaeves ved at tilfoje typen foran orden som for eksempel blokflojtenist Desuden pahaeftes betegnelsen flojtespiller ofte en anden betydning i kunsten hvor denne er den mest benyttede betegnelse hvor den ofte benyttes som en beskrivelse af eksempelvis en statue af en person der spiller en hvilken som helst flojte Selv om de fleste andre musikere navngives ved at pasaette endelsen ist til deres instrument er dette ikke tilfaeldet her da instrumentet ender pa en vokal hvorfor der bruges et sammensaettende n alternativt fjernelse af e et dette ses for eksempel ogsa ved harpenist harpist Fodnoter Rediger Tidligere havde flojtens ringe udformning vaeret en hindring idet lydkvaliteten var uberegnelig mens en sadan spillestil i de faste symfoniorkesterinstrumenter kun har vundet indpas blandt klarinettisterne der stort set aldrig bruger vibrato og til dels blandt saxofonister der bruger den mere sparsomt Se ogsa RedigerKategorien med flojtenisterLitteratur RedigerStolarczyk Lise Spil Studer Undervis om at leve sammen med sin flojte Forlaget VejleMus 2005 ISBN 87 990949 0 8 Powell Ardal The Flute Yale University Press 2002 ISBN 0 300 09498 1 38 Kilder Rediger Opslag af flojtenist i musikordbogen dk Arkiveret 3 februar 2009 hos Wayback Machine Powell s 11 Carole B Miller 18 marts 2006 Flojtelegender Arkiveret fra originalen 26 januar 2009 Hentet 21 januar 2009 engelsk Powell s 20 21 Powell s 27 Powell s 39 og 42 44 1600 tallet pa flutehistory com Arkiveret fra originalen 24 november 2010 Hentet 13 december 2008 a b c 1700 tallet pa flutehistory com Arkiveret fra originalen 24 november 2010 Hentet 13 december 2008 Claude Paul Taffanel pa flutehistory com Arkiveret fra originalen 9 februar 2009 Hentet 26 januar 2009 Den Franske Skole pa flutehistory com Arkiveret fra originalen 14 oktober 2008 Hentet 26 januar 2009 Trends i forskellige lande pa flutehistory com Arkiveret fra originalen 18 september 2008 Hentet 26 januar 2009 Citat af Jean Pierre Rampal om Marcel Moyse han banede vejen Winzer Press Arkiveret fra originalen 7 marts 2009 Hentet 24 januar 2009 Citatet er fra Trevor Wyes bog Marcel Moyse An extraordinary man Richard Pearson fra The Washington Post 21 maj 2000 21 maj 2000 Flojtenist Jean Pierre Rampal Dor som 78 arig The Washington Post Arkiveret fra originalen 21 september 2012 Hentet 2007 08 28 Marcel Moyse pa flutehistory com Arkiveret fra originalen 22 juni 2008 Hentet 13 december 2008 James Galway pa flutecorner com Arkiveret fra originalen 4 december 2008 Hentet 13 december 2008 Emmanuel Pahud pa flutecorner com Arkiveret fra originalen 4 december 2008 Hentet 13 december 2008 Ian Anderson pa j tull com Arkiveret fra originalen 23 december 2008 Hentet 28 december 2008 Robert Dick pa flutehistory com Arkiveret fra originalen 22 juni 2008 Hentet 13 december 2008 Randall David K 2007 05 22 INK A Flute With a Beat and You Might Dance to It Arkiveret fra originalen 27 juni 2012 Hentet 2007 06 19 Greg Patillos videoer Arkiveret 13 november 2020 hos Wayback Machine pa YouTube Klassisk saxofonrepertoire Arkiveret fra originalen 4 december 2008 Hentet 19 december 2008 Citat baroque classical and romantic works originally written for violin flute cello etc they are an important part of a saxophonist s repertoire and musical education Anders Lundegard s repertoire Arkiveret fra originalen 31 januar 2009 Hentet 19 december 2008 b cite web b Konflikt mellem URL og wikilink hjaelp Optagelseskrav pa dfm dk Arkiveret fra originalen 14 juni 2008 Hentet 13 december 2008 Optagelseskrav pa nordkons dk og vkm dk Arkiveret fra originalen 19 november 2009 Hentet 13 december 2008 Optagelseskrav pa musik kons dk Webside ikke laengere tilgaengelig Lise Stolarczyks bog Spil Studer Undervis om at leve sammen med sin flojte indeholder mange flojtenistportraetter hvor en stor del har videreuddannet sig se bl a artiklerne om Thomas Jensen og Toke Lund Christiansen Stamtrae over flojtenister USA Storbritannien og Frankrig Arkiveret fra originalen 16 oktober 2002 Hentet 14 december 2008 Demetra Baferos Fair M M 2003 FLUTISTS FAMILY TREE IN SEARCH OF THE AMERICAN FLUTE SCHOOL The Ohio State University Arkiveret fra originalen 5 marts 2006 Hentet 16 december 2008 s ii engelsk Kathy Ferneau Masterclass Arkiveret fra originalen 5 januar 2009 Hentet 16 december 2008 odensesymfoni dk Arkiveret fra originalen 16 oktober 2007 Hentet 29 oktober 2007 civp com Arkiveret fra originalen 8 december 2008 Hentet 14 december 2008 city kobe jp Arkiveret fra originalen 28 december 2008 Hentet 14 december 2008 fmcim org Webside ikke laengere tilgaengelig World Federation of International Music Competitions grammy com Arkiveret fra originalen 8 november 2009 Hentet 13 december 2008 Se bl a jobopslag hos Arhus Symfoniorkester pa Ledige stillinger i Arhus Symfoniorkester Arkiveret fra originalen 2 januar 2009 Hentet 16 december 2008 Soren H Schauser og Michael Bjerre 31 oktober 2004 Artikel i Berlingske Tidende Arkiveret fra originalen 20 februar 2008 Hentet 10 juni 2008 b cite web b Konflikt mellem URL og wikilink hjaelp Sogning giver folgende resultater G o o g l e Flojtenist G o o g l e flojtespiller og G o o g l e flojtist Findes ogsa som online sammendrag pa flutehistory com Arkiveret 25 januar 2009 hos Wayback MachineEksterne henvisninger Rediger nbsp Sosterprojekter med yderligere information nbsp Kategorien Flutists pa Wikimedia CommonsHjemmeside for flojtenister Arkiveret 1 januar 2019 hos Wayback Machine Oversigt over nuvaerende flojtenister engageret ved forende orkestre listet efter landGA ikon Hentet fra https da wikipedia org w index php title Flojtenist amp oldid 11315412