www.wikidata.da-dk.nina.az

Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder Denne artikel bør formateres som det anbefales i Wikipedias stilmanua

Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder

Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder (fransk: Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen, også kaldt Menneskerettighedserklæringen af 1789[kilde mangler]) blev vedtaget af den franske nationalforsamling 26. august 1789. I korthed handler de 17 artikler om frihed: religionsfrihed, menings- og ytringsfrihed og ret til at deltage i lovgivningsmagten. Der gælder lighed for loven, retssikkerhed i retsplejen og ret til at gøre oprør mod undertrykkelse. Ligeledes fastslår den ejendomsrettens ukrænkelighed. For at have stemmeret, og dermed være kvalificeret som aktiv borger, skulle man være en kaukasisk mand, 25 år, betale en bestemt mængde skat og ikke have nogen anden herre end en selv; slaveriet var ikke afskaffet i erklæringen, hvilket senere ledte til slaveoprør i den franske koloni Saint-Domingue. På denne måde var det kun omkring 4,3 millioner ud af en befolkning på ca. 29 millioner, der kunne stemme.[kilde mangler] Som modreaktion til, at kvinder ikke fik politiske rettigheder, skrev Olympe de Gouges i 1791 sin Erklæring om kvindens og medborgerindens rettigheder.

Fremstilling af Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen fra 1789.

Forhistorie Rediger

Erklæringen blev skrevet af den nyvalgte franske Nationalforsamling under ledelse af Mirabeau, i forsøget på at forhindre fremtidige optøjer som set den 14. juli og for at samle de forskellige befolkningsgrupper i den franske nation. Erklæringen er skrevet til ”alle medlemmer af samfundet” for at tage afstand fra den feudale samfundsorden og udbrede et fælles regelsæt for ret og frihed. Efter de skelsættende begivenheder i Versailles natten mellem 4. og 5. august 1789, da adelen og gejstligheden havde frasagt sig deres privilegier, gjaldt det om i den nye nationalforsamling at få vedtaget en udtalelse, der slog nogle principper fast for en ny styreform. I samråd med Jefferson skrev La Fayette så en tekst, der byggede dels på de franske oplysningsfilosoffer, dels på statsakter fra engelsk historie; artikel 1, 2 og 4 handler om borgerens naturlige friheder og rettigheder, som f.eks. udtrykkes som at man "fødes og forbliver lige i rettigheder"; man er altså ikke længere mere privilegeret end andre i form af ens stand. Yderligere begrænses brugen af de naturlige rettigheder "kun af, at de andre borgere sikres de samme rettigheder." Disse artikler er f.eks. inspireret af John Lockes ideologi om naturretten og frihed under ansvar, hvor fornuften er grunden til at mennesket er villige til at afgive naturretten og indgå i et samfund og opnå beskyttelse. Artikel 3, der handler om demokratiets indførsel er inspireret af John Locke og aspekter af Jean-Jacques Rousseau, hvor retten til valg af regent hviler hos folket. Artikel 10 og 11 handler henholdsvis om religonsfrihed og ytringsfrihed, inspireret af Voltaire og de amerikanske rettighedserklæringer fra 1770'erne. Artikel 12-17, handler om staten, hvor der f.eks. i artikel 16 beskrives et samfund hvor "rettighederne ikke er sikret" fordi "de bestemmende magter ikke er delt" Derfor er statens tredeling nødvendig. Inspireret af Montesquieus Om Lovenes Ånd (De l'esprit des lois) fra 1748 eller mere direkte John Lockes To afhandlinger om regering (Two Treatises of Government) fra 1690.

Menneskerettighedserklæringen Rediger

Erklæringen er opbygget af en indledning som efterfølges af 17 artikler om de enkelte rettigheder. I indledningen udtrykkes forfatternes formål som "at fremsætte menneskets naturlige, uforanderlige og hellige rettigheder i en højtidelig erklæring". Dernæst erklæres vedtagelsen af den erkendende nationalforsamling og i nærværelse af ”det højeste væsen”. Den er således højstemt og idealistisk i tonen og præges af en bevidsthed om, at menneskeheden står ved en skillevej i sin historie. Det fremgår klart af teksten, at den havde gyldighed ikke bare for Frankrig, men «for alle folk, alle lande og alle tider».

Efter indledningen kommer artiklerne der kan deles op i tre afsnit:

  • 1. Artikel 1, 2 og 4 omhandler borgeren
  • 2. Artikel 3, 5-11 omhandler loven
  • 3. Artikel 12-17 omhandler den nye stat

Det franske folks repræsentanter, konstituerede i nationalfor­samlingen, har, i betragtning af at uvidenhed om, forglemmel­se af og foragt for menneskerettighederne er de eneste årsager til folkenes ulykker og regeringernes korruption, besluttet at fremsætte menneskets naturlige, uforanderlige og hellige ret­tigheder i en højtidelig erklæring, for at denne erklæring altid kan være nærværende for alle medlemmer af samfundet og ustandselig minde dem om deres ret og deres pligter, for at lov­givningsmagtens og den udøvende magts handlinger til en­hver tid kan sammenlignes med formålet for enhver politisk institution og således være mere respekterede, og for at borger­nes krav i fremtiden kan hvile på enkle og uomtvistelige grundsætninger og altid medføre forfatningernes bevarelse og alles lykke.

Derfor erkender og erklærer nationalforsamlingen i det hø­jeste væsens nærværelse og under dettes forsyn følgende ret­tigheder

1. Menneskene fødes og forbliver lige i ret­tigheder. Sociale forskelle kan kun be­grundes med almenvellet.

2. Formålet for enhver politisk sammenslut­ning er at bevare de naturlige rettighe­der. Disse er friheden, ejendomsretten, sikkerheden og retten til modstand mod undertrykkelse.

3. Grundlaget for al magt hviler hos fol­ket. Ingen stand og ingen person kan ud­øve nogen autoritet, Som ikke udtrykke­ligt stammer fra dette.

4. Friheden består i at kunne gøre det, som ikke skader næsten; brugen af de na­turlige rettigheder begrænses kun af, at de andre borgere sikres de samme rettighe­der. De grænser kan kun bestemmes ved lov.

5. Lovene kan kun forbyde handlinger, der er skadelige for samfundet. Hvad der ikke er forbudt ved lov, kan ikke forhindres, og ingen kan tvinges til at gøre, hvad der ikke er befalet.

6. Loven er udtryk for folkeviljen. Alle borgere har ret til personligt eller ved re­præsentanter at bidrage til dens udform­ning. Den bør være lige for alle, både som beskyttelse og straf. Alle borgere, der er lige for loven, har lige adgang til vær­digheder, embeder og offentlige hverv, alt efter deres kvalifikationer og uden andre forskelle end deres dyders og talenters.

7. Man kan kun anklages, arresteres eller tilbageholdes i de tilfælde, som loven fast­sætter. De, der anmoder om vilkårlige or­drer og lader disse bringe til udførelse, direkte eller indirekte, skal straffes. Men enhver borger, der lovligt er stævnet el­ler grebet, skal øjeblikkeligt adlyde; ved modstand gør han sig skyldig.

8. Loven kan kun fastsætte de absolut nødvendige straffe, og straffe kan kun til­deles i kraft af love, der er udstedt før forseelsen og lovformeligt vedtaget.

9. Ethvert menneske er uskyldigt, indtil det er erklæret skyldigt; skønnes det uundgåeligt at arrestere det, straffes en­hver hårdhed, som ikke er nødvendig for at sikre sig vedkommendes person, strengt ifølge loven.

10. Ingen skal forulempes for sine menin­ger – selv religiøse – forudsat at deres til­kendegivelse ikke forstyrrer den offentli­ge orden.

11. Den frie tanke- og meningstilkendegi­velse er en af menneskets dyrebareste ret­tigheder; enhver kan tale, skrive og tryk­ke frit, men skal ved misbrug af denne frihed stå til ansvar i de tilfælde, loven bestemmer.

12. Sikringen af menneskerettighederne kræver væbnet magt; denne styrke er op­rettet til alles fordel og ikke til særlig nytte for den, hvem styrken er betroet.

13. For at opretholde den væbnede magt og for at dække administrationens udgifter er skat uundgåelig; den bør lignes ligeligt på alle borgere under hensyntagen til deres midler.

14. Alle borgere har ret til, selv eller gennem deres repræsentanter, at konsta­tere nødvendigheden af skat og frit at gi­ve deres samtykke dertil, at følge brugen, at bestemme skattebeløbet, skatteansættel­sen, opkrævningen og varigheden.

15. Fra enhver embedsmand har samfundet ret til at kræve regnskab for hans em­bedsførelse.

16. Ethvert samfund, hvor garantien for rettighederne ikke er sikret, og de bestem­mende magter ikke er delt, har ingen for­fatning.

17. Ejendomsretten er hellig og ukrænke­lig; den kan ikke berøves nogen uden at det offentliges vel, lovligt konstateret, tvingende kræver det og på betingelse af en retfærdig og forud aftalt erstatning.

Se også Rediger

Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:
fr:Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen

Litteratur Rediger

  • Torben Juncker: "Den store revolution dag for dag: Den franske revolution 1789-1794." (1975, s. 67-69) ISBN 978-87-13-01615-0

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Denne artikel bor formateres som det anbefales i Wikipedias stilmanual Det er med interne henvisninger afsnitsinddeling o l Husk ogsa at tilfoje kilder august 2013 Laer hvordan og hvornar man skal fjerne denne skabelon besked Erklaeringen om menneskets og borgerens rettigheder fransk Declaration des Droits de l Homme et du Citoyen ogsa kaldt Menneskerettighedserklaeringen af 1789 kilde mangler blev vedtaget af den franske nationalforsamling 26 august 1789 I korthed handler de 17 artikler om frihed religionsfrihed menings og ytringsfrihed og ret til at deltage i lovgivningsmagten Der gaelder lighed for loven retssikkerhed i retsplejen og ret til at gore opror mod undertrykkelse Ligeledes fastslar den ejendomsrettens ukraenkelighed For at have stemmeret og dermed vaere kvalificeret som aktiv borger skulle man vaere en kaukasisk mand 25 ar betale en bestemt maengde skat og ikke have nogen anden herre end en selv slaveriet var ikke afskaffet i erklaeringen hvilket senere ledte til slaveopror i den franske koloni Saint Domingue Pa denne made var det kun omkring 4 3 millioner ud af en befolkning pa ca 29 millioner der kunne stemme kilde mangler Som modreaktion til at kvinder ikke fik politiske rettigheder skrev Olympe de Gouges i 1791 sin Erklaering om kvindens og medborgerindens rettigheder Fremstilling af Declaration des Droits de l Homme et du Citoyen fra 1789 Indholdsfortegnelse 1 Forhistorie 2 Menneskerettighedserklaeringen 3 Se ogsa 4 Litteratur 5 Eksterne henvisningerForhistorie RedigerErklaeringen blev skrevet af den nyvalgte franske Nationalforsamling under ledelse af Mirabeau i forsoget pa at forhindre fremtidige optojer som set den 14 juli og for at samle de forskellige befolkningsgrupper i den franske nation Erklaeringen er skrevet til alle medlemmer af samfundet for at tage afstand fra den feudale samfundsorden og udbrede et faelles regelsaet for ret og frihed Efter de skelsaettende begivenheder i Versailles natten mellem 4 og 5 august 1789 da adelen og gejstligheden havde frasagt sig deres privilegier gjaldt det om i den nye nationalforsamling at fa vedtaget en udtalelse der slog nogle principper fast for en ny styreform I samrad med Jefferson skrev La Fayette sa en tekst der byggede dels pa de franske oplysningsfilosoffer dels pa statsakter fra engelsk historie artikel 1 2 og 4 handler om borgerens naturlige friheder og rettigheder som f eks udtrykkes som at man fodes og forbliver lige i rettigheder man er altsa ikke laengere mere privilegeret end andre i form af ens stand Yderligere begraenses brugen af de naturlige rettigheder kun af at de andre borgere sikres de samme rettigheder Disse artikler er f eks inspireret af John Lockes ideologi om naturretten og frihed under ansvar hvor fornuften er grunden til at mennesket er villige til at afgive naturretten og indga i et samfund og opna beskyttelse Artikel 3 der handler om demokratiets indforsel er inspireret af John Locke og aspekter af Jean Jacques Rousseau hvor retten til valg af regent hviler hos folket Artikel 10 og 11 handler henholdsvis om religonsfrihed og ytringsfrihed inspireret af Voltaire og de amerikanske rettighedserklaeringer fra 1770 erne Artikel 12 17 handler om staten hvor der f eks i artikel 16 beskrives et samfund hvor rettighederne ikke er sikret fordi de bestemmende magter ikke er delt Derfor er statens tredeling nodvendig Inspireret af Montesquieus Om Lovenes And De l esprit des lois fra 1748 eller mere direkte John Lockes To afhandlinger om regering Two Treatises of Government fra 1690 Menneskerettighedserklaeringen RedigerErklaeringen er opbygget af en indledning som efterfolges af 17 artikler om de enkelte rettigheder I indledningen udtrykkes forfatternes formal som at fremsaette menneskets naturlige uforanderlige og hellige rettigheder i en hojtidelig erklaering Dernaest erklaeres vedtagelsen af den erkendende nationalforsamling og i naervaerelse af det hojeste vaesen Den er saledes hojstemt og idealistisk i tonen og praeges af en bevidsthed om at menneskeheden star ved en skillevej i sin historie Det fremgar klart af teksten at den havde gyldighed ikke bare for Frankrig men for alle folk alle lande og alle tider Efter indledningen kommer artiklerne der kan deles op i tre afsnit 1 Artikel 1 2 og 4 omhandler borgeren 2 Artikel 3 5 11 omhandler loven 3 Artikel 12 17 omhandler den nye statDet franske folks repraesentanter konstituerede i nationalfor samlingen har i betragtning af at uvidenhed om forglemmel se af og foragt for menneskerettighederne er de eneste arsager til folkenes ulykker og regeringernes korruption besluttet at fremsaette menneskets naturlige uforanderlige og hellige ret tigheder i en hojtidelig erklaering for at denne erklaering altid kan vaere naervaerende for alle medlemmer af samfundet og ustandselig minde dem om deres ret og deres pligter for at lov givningsmagtens og den udovende magts handlinger til en hver tid kan sammenlignes med formalet for enhver politisk institution og saledes vaere mere respekterede og for at borger nes krav i fremtiden kan hvile pa enkle og uomtvistelige grundsaetninger og altid medfore forfatningernes bevarelse og alles lykke Derfor erkender og erklaerer nationalforsamlingen i det ho jeste vaesens naervaerelse og under dettes forsyn folgende ret tigheder1 Menneskene fodes og forbliver lige i ret tigheder Sociale forskelle kan kun be grundes med almenvellet 2 Formalet for enhver politisk sammenslut ning er at bevare de naturlige rettighe der Disse er friheden ejendomsretten sikkerheden og retten til modstand mod undertrykkelse 3 Grundlaget for al magt hviler hos fol ket Ingen stand og ingen person kan ud ove nogen autoritet Som ikke udtrykke ligt stammer fra dette 4 Friheden bestar i at kunne gore det som ikke skader naesten brugen af de na turlige rettigheder begraenses kun af at de andre borgere sikres de samme rettighe der De graenser kan kun bestemmes ved lov 5 Lovene kan kun forbyde handlinger der er skadelige for samfundet Hvad der ikke er forbudt ved lov kan ikke forhindres og ingen kan tvinges til at gore hvad der ikke er befalet 6 Loven er udtryk for folkeviljen Alle borgere har ret til personligt eller ved re praesentanter at bidrage til dens udform ning Den bor vaere lige for alle bade som beskyttelse og straf Alle borgere der er lige for loven har lige adgang til vaer digheder embeder og offentlige hverv alt efter deres kvalifikationer og uden andre forskelle end deres dyders og talenters 7 Man kan kun anklages arresteres eller tilbageholdes i de tilfaelde som loven fast saetter De der anmoder om vilkarlige or drer og lader disse bringe til udforelse direkte eller indirekte skal straffes Men enhver borger der lovligt er staevnet el ler grebet skal ojeblikkeligt adlyde ved modstand gor han sig skyldig 8 Loven kan kun fastsaette de absolut nodvendige straffe og straffe kan kun til deles i kraft af love der er udstedt for forseelsen og lovformeligt vedtaget 9 Ethvert menneske er uskyldigt indtil det er erklaeret skyldigt skonnes det uundgaeligt at arrestere det straffes en hver hardhed som ikke er nodvendig for at sikre sig vedkommendes person strengt ifolge loven 10 Ingen skal forulempes for sine menin ger selv religiose forudsat at deres til kendegivelse ikke forstyrrer den offentli ge orden 11 Den frie tanke og meningstilkendegi velse er en af menneskets dyrebareste ret tigheder enhver kan tale skrive og tryk ke frit men skal ved misbrug af denne frihed sta til ansvar i de tilfaelde loven bestemmer 12 Sikringen af menneskerettighederne kraever vaebnet magt denne styrke er op rettet til alles fordel og ikke til saerlig nytte for den hvem styrken er betroet 13 For at opretholde den vaebnede magt og for at daekke administrationens udgifter er skat uundgaelig den bor lignes ligeligt pa alle borgere under hensyntagen til deres midler 14 Alle borgere har ret til selv eller gennem deres repraesentanter at konsta tere nodvendigheden af skat og frit at gi ve deres samtykke dertil at folge brugen at bestemme skattebelobet skatteansaettel sen opkraevningen og varigheden 15 Fra enhver embedsmand har samfundet ret til at kraeve regnskab for hans em bedsforelse 16 Ethvert samfund hvor garantien for rettighederne ikke er sikret og de bestem mende magter ikke er delt har ingen for fatning 17 Ejendomsretten er hellig og ukraenke lig den kan ikke beroves nogen uden at det offentliges vel lovligt konstateret tvingende kraever det og pa betingelse af en retfaerdig og forud aftalt erstatning Se ogsa Rediger nbsp Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel fr Declaration des Droits de l Homme et du CitoyenMenneskerettigheder Den franske revolution Den Europaeiske Menneskerettighedskonvention FN s Verdenserklaering om MenneskerettighederneLitteratur RedigerTorben Juncker Den store revolution dag for dag Den franske revolution 1789 1794 1975 s 67 69 ISBN 978 87 13 01615 0Eksterne henvisninger RedigerDen franske erklaering om menneskerettigheder 1789 Arkiveret 15 juni 2012 hos Wayback Machine Declaration of the Rights of Man and of the Citizen Arkiveret 5 april 2007 hos Wayback Machine Institut for Menneskerettigheder Arkiveret 2 december 2010 hos Wayback Machine Hentet fra https da wikipedia org w index php title Erklaeringen om menneskets og borgerens rettigheder amp oldid 11314918