En epidemi siges at forekomme, når en smitsom sygdom breder sig meget hurtigt i en befolkningsgruppe i et bestemt område. Hvis sygdomsudbredelsen bliver verdensomspændende, kalder man det en pandemi.
I Danmark regnes det for en epidemi bl.a., når antallet af sygdomstilfælde bliver fordoblet på en uge. Ved en epidemi kan myndighederne anvende specielle love - eksempelvis en epidemilov - og regler for forebyggelse og bekæmpelse.
Mest kendte epidemier er byldepesten, kolera som hærgede i Europa i midten af 1800-tallet og den spanske syge, en slags influenza, der fra 1918 – 1920 dræbte omkring 50 millioner mennesker heriblandt 14 000 danskere.
Se også Rediger
Kilder/henvisninger Rediger
- "Why do dozens of diseases wax and wane with the seasons—and will COVID-19? Science 2020". fra originalen 26. marts 2020. Hentet 26. marts 2020.
- "Arkiveret kopi" (PDF). (PDF) fra originalen 1. november 2020. Hentet 14. november 2020.
- . Arkiveret fra originalen den 4. marts 2007. Hentet 2013-08-11.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
Litteratur Rediger
- Bek-Thomsen, Jakob (2018). Min, din og vores sygdom: Epidemier og vacciner i den globale medicinhistorie. I C. Andersen, & M. Thorup (red.), Global Idéhistorie (s. 203-213). Baggrund
- Bendix, Henriette og Preben Lund: Miraklet på Blegdammen - polioepidemien i 1952, Frydenlund 2020
- Morten Arnika Skydsgaard: "Fra pest til corona, 1349", Aarhus Universitetsforlag, 2021.
| Spire Denne artikel om lægevidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |