www.wikidata.da-dk.nina.az

Edvard Heiberg Edvard Omsen Heiberg 10 januar 1897 i Kristiania 5 november 1958 i København var en norskfødt arkitekt de

Edvard Heiberg

Edvard Omsen Heiberg (10. januar 1897 i Kristiania – 5. november 1958 i København), var en norskfødt arkitekt, der flyttede til Danmark. Han blev en central skikkelse i funktionalismen og var desuden aktiv i Danmarks Kommunistiske Parti.

Edvard Omsen Heiberg
Edvard Heiberg
Foto fra mellem 1941 og 1943
Personlig information
Født Edvard Omsen Heiberg
10. januar 1897
Oslo, Norge
Død 5. november 1958 (61 år)
København, Danmark
Gravsted Bispebjerg Kirkegård
Politisk parti Danmarks Kommunistiske Parti
Far Jacob Wilhelm Rode Heiberg
Søskende Hans Heiberg
Ægtefælle Ellen Margrethe Nielsen (1898-1992)
Barn Kasper Heiberg
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Kunstakademiets Arkitektskole
Beskæftigelse Arkitekt
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Karriere Rediger

Edvard Heiberg var søn af bureauchef i Kirkedepartementet, senere borgmester i Kristiania Jacob Wilhelm Rode Heiberg og Christiane (Kekki) Jeanette Aimée Dedichen. Han gik på Håndværks- og Kunstindustriskolen i Kristiania 1915-16. Heiberg påbegyndte studier på Kunstakademiets Arkitektskole 1916, men fuldførte aldrig uddannelsen i protest mod studiets opbygning. Han stoppede på skolen 1922. Han var ansat hos Einar Madvig og Poul Methling i 1918 og siden på Emanuel Monbergs tegnestue et par år.

Han var i Frankrig på forskellige tegnestuer, bl.a. hos Le Corbusier, 1922-24, og professor ved ved Bauhaus i Dessau i Tyskland i 1930. Efter hjemkomsten samarbejdede Heiberg med Thorkild Henningsen 1930-31 og med Karl Larsen 1931-34 og 1946-58. Han var i Moskva (på Byplankontoret) 1932. Han var medstifter og medlem af Kooperative Arkitekter 1934-1946.

Han fik i 1934 en dom i Københavns Byret på 40 dages hæfte for fornærmelser mod Tyskland, da han som redaktør havde fået bragt en 'utugtig' artikel og at han tilsendte den tyske gesandt i Danmark en resolution vedtaget af Studentersamfundet.

Som aktiv kommunist blev han efter annulleringen i 1941 af ikke-angrebspagten mellem Tyskland og Sovjetunionen sat i Vestre Fængsel, siden i Horserødlejren, inden han et par år efter flygtede til Sverige. Her arbejdede han for (Svenska Riksbyggan under Uno Åhrén) 1943-45.

Han var en flittig skribent, medlem af redaktionen af Kritisk Revy 1926-28 og censor ved Kunstnernes Efterårsudstilling 1929. Han var også medlem af bestyrelsen for A/S Sovjetfilm, medredaktør af tidsskriftet Plan 1932-35 og af Åndehullet 1933-34 og af Kulturkampen 1935-38. Han var tillige med i redaktionen af Arkitekten 1947-58, medlem af Vesterbros boligudvalg 1950-55, af Danske Arkitekters Landsforbunds Boligbyggeudvalg 1951-58 samt sekretær i Statens Byggeforskningsinstituts moduludvalg 1953-58.

Han udstillede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1919, Verdensudstillingen i Paris 1925, Charlottenborg Forårsudstilling 1936-37 og 1941, triennalen i Milano 1957 (guldmedalje for elementkøkken Esto sammen med Svenn Eske Kristensen og Bent Salicath).

Heiberg giftede sig 19. juli 1923 på Frederiksberg med Ellen Margrethe Nielsen (26. november 1898 i København – 11. april 1992), datter af bagermester Carl Christian Eduard N. og Thyra Marie Bachmann. Han er begravet på Bispebjerg Kirkegård.

Værker Rediger

  • Eget hus, I.H. Mundts Vej, Virum (1924, fredet)
  • Villa, Nils Tollesvej 19, Oslo (1929)

Boligbebyggelser i København:

  • Damtoften, Roskildevej (1931-34)
  • Fælledgården, Sundholmsvej (1931-33)
  • Ryparken, Lyngbyvej, Emdrup (1932)
  • Del af Blidah Park, Hellerup (1933-34)
  • Lundevænget (1934-35)
  • Kantorparken (1939)
  • Del af Bispeparken (1940)
  • Damstokkene, Rødovre (1942-43)
  • 1. del af Voldparken, Husum (1946)
  • Spurvegården, Hvidovre (1950)
  • Punkthus 1, 2 og 3 Ved Bellahøj, Bellahøj (1950-56)

Desuden:

  • Hellerup Sygekasse (1937)
  • Kvindelig Arbejderforbunds bygning, Godthåbsvej, Frederiksberg (1939)
  • Kvindelig Arbejderforbunds bygning, Rosenørns Allé (1940)
  • Eget hus, Ådalsvej, Vanløse (1939)
  • Bispebjerg Kulturcenter (1945-60)
  • Randbølvej 13, København (1949, præmieret af Københavns Kommune)

Konkurrencer Rediger

Skriftlige arbejder Rediger

  • 2 værelser straks, 1935.
  • Planlægning af køkkener i etagehuse, 1950 (sammen med Bent Salicath og Svenn Eske Kristensen)
  • "Fransk Nyttearkitektur" (om Le Corbusier), Arkitektur (norsk) 1924, 57
  • "3 slags modernisme" (om Bauhausskolen), Politiken 6. december 1930
  • "Boligkvarteret og byplanen", i: Socialt Boligbyggeri, Ole Buhl (red.) 1941
  • "Reaktion og fremskridt i tidens arkitektur", Land og Folk 8. november 1948.

Kilder Rediger

  1. Kolding Folkeblad, 2. marts 1934, side 2

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Edvard Omsen Heiberg 10 januar 1897 i Kristiania 5 november 1958 i Kobenhavn var en norskfodt arkitekt der flyttede til Danmark Han blev en central skikkelse i funktionalismen og var desuden aktiv i Danmarks Kommunistiske Parti Edvard Omsen HeibergEdvard HeibergFoto fra mellem 1941 og 1943Personlig informationFodtEdvard Omsen Heiberg 10 januar1897 Oslo NorgeDod5 november1958 61 ar Kobenhavn DanmarkGravstedBispebjerg KirkegardPolitisk partiDanmarks Kommunistiske PartiFarJacob Wilhelm Rode HeibergSoskendeHans HeibergAEgtefaelleEllen Margrethe Nielsen 1898 1992 BarnKasper HeibergUddannelse og virkeUddannelses stedKunstakademiets ArkitektskoleBeskaeftigelseArkitektInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Indholdsfortegnelse 1 Karriere 2 Vaerker 2 1 Konkurrencer 2 2 Skriftlige arbejder 3 Kilder 4 Eksterne henvisningerKarriere RedigerEdvard Heiberg var son af bureauchef i Kirkedepartementet senere borgmester i Kristiania Jacob Wilhelm Rode Heiberg og Christiane Kekki Jeanette Aimee Dedichen Han gik pa Handvaerks og Kunstindustriskolen i Kristiania 1915 16 Heiberg pabegyndte studier pa Kunstakademiets Arkitektskole 1916 men fuldforte aldrig uddannelsen i protest mod studiets opbygning Han stoppede pa skolen 1922 Han var ansat hos Einar Madvig og Poul Methling i 1918 og siden pa Emanuel Monbergs tegnestue et par ar Han var i Frankrig pa forskellige tegnestuer bl a hos Le Corbusier 1922 24 og professor ved ved Bauhaus i Dessau i Tyskland i 1930 Efter hjemkomsten samarbejdede Heiberg med Thorkild Henningsen 1930 31 og med Karl Larsen 1931 34 og 1946 58 Han var i Moskva pa Byplankontoret 1932 Han var medstifter og medlem af Kooperative Arkitekter 1934 1946 Han fik i 1934 en dom i Kobenhavns Byret pa 40 dages haefte for fornaermelser mod Tyskland da han som redaktor havde faet bragt en utugtig artikel og at han tilsendte den tyske gesandt i Danmark en resolution vedtaget af Studentersamfundet 1 Som aktiv kommunist blev han efter annulleringen i 1941 af ikke angrebspagten mellem Tyskland og Sovjetunionen sat i Vestre Faengsel siden i Horserodlejren inden han et par ar efter flygtede til Sverige Her arbejdede han for Svenska Riksbyggan under Uno Ahren 1943 45 Han var en flittig skribent medlem af redaktionen af Kritisk Revy 1926 28 og censor ved Kunstnernes Efterarsudstilling 1929 Han var ogsa medlem af bestyrelsen for A S Sovjetfilm medredaktor af tidsskriftet Plan 1932 35 og af Andehullet 1933 34 og af Kulturkampen 1935 38 Han var tillige med i redaktionen af Arkitekten 1947 58 medlem af Vesterbros boligudvalg 1950 55 af Danske Arkitekters Landsforbunds Boligbyggeudvalg 1951 58 samt sekretaer i Statens Byggeforskningsinstituts moduludvalg 1953 58 Han udstillede pa Kunstnernes Efterarsudstilling 1919 Verdensudstillingen i Paris 1925 Charlottenborg Forarsudstilling 1936 37 og 1941 triennalen i Milano 1957 guldmedalje for elementkokken Esto sammen med Svenn Eske Kristensen og Bent Salicath Heiberg giftede sig 19 juli 1923 pa Frederiksberg med Ellen Margrethe Nielsen 26 november 1898 i Kobenhavn 11 april 1992 datter af bagermester Carl Christian Eduard N og Thyra Marie Bachmann Han er begravet pa Bispebjerg Kirkegard Vaerker RedigerEget hus I H Mundts Vej Virum 1924 fredet Villa Nils Tollesvej 19 Oslo 1929 Boligbebyggelser i Kobenhavn Damtoften Roskildevej 1931 34 Faelledgarden Sundholmsvej 1931 33 Ryparken Lyngbyvej Emdrup 1932 Del af Blidah Park Hellerup 1933 34 Lundevaenget 1934 35 Kantorparken 1939 Del af Bispeparken 1940 Damstokkene Rodovre 1942 43 1 del af Voldparken Husum 1946 Spurvegarden Hvidovre 1950 Punkthus 1 2 og 3 Ved Bellahoj Bellahoj 1950 56 Desuden Hellerup Sygekasse 1937 Kvindelig Arbejderforbunds bygning Godthabsvej Frederiksberg 1939 Kvindelig Arbejderforbunds bygning Rosenorns Alle 1940 Eget hus Adalsvej Vanlose 1939 Bispebjerg Kulturcenter 1945 60 Randbolvej 13 Kobenhavn 1949 praemieret af Kobenhavns Kommune Konkurrencer Rediger Kommuneskole i Kongens Lyngby 1929 1 praemie Skriftlige arbejder Rediger 2 vaerelser straks 1935 Planlaegning af kokkener i etagehuse 1950 sammen med Bent Salicath og Svenn Eske Kristensen Fransk Nyttearkitektur om Le Corbusier Arkitektur norsk 1924 57 3 slags modernisme om Bauhausskolen Politiken 6 december 1930 Boligkvarteret og byplanen i Socialt Boligbyggeri Ole Buhl red 1941 Reaktion og fremskridt i tidens arkitektur Land og Folk 8 november 1948 Kilder Rediger Kolding Folkeblad 2 marts 1934 side 2 Edvard Heiberg pa Kunstindeks Danmark Weilbachs Kunstnerleksikon Edvard Heiberg i Frihedsmuseets modstandsdatabaseEksterne henvisninger RedigerEdvard Heiberg pa gravsted dk Hentet fra https da wikipedia org w index php title Edvard Heiberg amp oldid 10992326