www.wikidata.da-dk.nina.az

Den Preussiske Syvårskrig eller Syvårskrigen 1756 1763 blev udkæmpet i 1754 og 1756 1763 mellem Storbritannien Preussen

Den Preussiske Syvårskrig

Den Preussiske Syvårskrig eller Syvårskrigen (1756–1763) blev udkæmpet i 1754 og 1756–1763 mellem Storbritannien, Preussen og Hannover på den ene side og Frankrig, Østrig, Rusland, Sverige og Sachsen på den anden. Spanien og Portugal blev senere trukket ind i konflikten, mens en styrke fra det neutrale Nederland blev angrebet i Indien.

Frederik den Store af Preussen
Kejserinde Maria Theresia

Den nordamerikanske del af krigen er i USA kendt som franske og indianske krig, hvor mange indianere sluttede sig til franskmændene. Denne konflikt varede i ni år.

Krigens baggrund redigér

Syvårskrigen kan både ses som del af den langvarige konflikt mellem Frankrig og Storbritannien, der prægede 18. århundrede, og som en fortsættelse af den Østrigske Arvefølgekrig. Preussen havde under Frederik 2.’s ledelse da fået kontrol over den rige provins Schlesien. Kejserinde Maria Theresia af Østrig havde gået ind på fredsaftalen, der afsluttede den krig, men kun for at kunne opbygge sine militære styrker igen og danne nye alliancer, for at kunne generobre det tabte.[kilde mangler]

Det politiske europakort blev efter den Østrigske Arvefølgekrig vendt op og ned i løbet af få år. De gamle fjender Frankrig, Østrig og Rusland var blevet forenet mod Preussen, som havde Storbritannien som eneste beskytter. Årsagen til, at Storbritannien havde interesser i konflikten, var båndet til Fyrstendømmet Hannover, som var arverige til det styrende britiske fyrstehus. Briterne følte, at Hannover blev truet af Frankrig og havde dermed fælles sag med Preussen. Samtidig foregik der et kapløb om kolonier mellem Storbritannien og Frankrig, som styrkede fjendskabet mellem dem. De to lande komplementerede dog hinanden i denne alliance; Den britiske flåde var den stærkeste i Europa, mens Preussen havde de stærkeste landstyrker på kontinentet. Alliancen med Preussen førte også til, at briterne kunne fokusere deres landstyrker på kolonierne, eftersom Preussen i stor grad kunne klare sig alene med hensyn til landkrigsførelse.

Den østrigske hær var blevet moderniseret efter preussisk model. Maria Theresia havde selv stor kundskab om militære affærer og havde presset moderniseringen igennem. På grund af hendes omsorg for almindelige soldater havde hun også stor støtte blandt styrkerne.

Krigsudbruddet redigér

Kampene mellem Storbritannien og Frankrig var allerede begyndt i Ohio i 1754, men først efter to år udbrød krigen i Europa, hvor Storbritannien officielt erklærede krig mod Frankrig 15. maj 1756. Frederik den Store bestemte sig til at slå først mod den alliance, han stod ovenfor og krydsede derfor grænsen til Sachsen den 29. august 1756. Som resultat af den såkaldte Diplomatiske revolution, var de traditionelle fjender, det habsburgske Østrig og bourbonernes Frankrig på dette tidspunkt allieret. Den antipreussiske koalition kom efterhånden til også at omfatte Rusland, Sachsen og Sverige. Og grunden til Frederik 2:’s offensiv var derfor at flere af Preussens nabolande efterhånden var begyndt at konspirere sammen.

Krigen redigér

Forløb redigér

Den britiske støtte til sine tyske allierede var begrænset til økonomisk bistand, og Preussen måtte derfor kæmpe alene mod en koalition af lande, hvis samlede indbyggertal var ca. 20 gange større. Preussens styrker var altså undertallige, men ikke underlegne. Voltaire beskrev landet på denne måde: Hvor nogle lande har en hær, så har den preussiske hær et land. Frederik 2. fulgte en taktik i alle de slag han deltog, som han kaldte den indre linje, som betød offensivt gennemførte tilintetgørelsesslag, der en af gangen skal sætte modstanderne ud af spillet.

Han havde i en række slag heldet med sig, men kunne i længden ikke forhindre at modstanderne fik samlet deres styrker før slaget ved Kunersdorf, hvor hans hær næsten blev udslettet. På trods af at Preussen flere gange blev invaderet af fjendtlige hære holdt Frederik sit land inde i krigen, og i 1761 skete det der siden er blevet kaldt Miraklet i huset Brandenburg[kilde mangler]; da zarinaen Elisabeth af Rusland pludselig døde, trak hendes efterfølger Peter 3. sit land ud af krigen. Desuden kunne den resterende del af koalitionen ikke udnytte deres sejre pga. interne uenigheder, og krigen fortsatte derfor med vekslende held. De økonomiske byrder begyndte samtidigt at tære på alle parter, briterne afbrød deres subsidier til Preussen i 1761, mens statsgælden i Østrig steg dramatisk. Efter Rusland trådte ud af krigen i 1762 måtte også Frankrig og Sverige give op pga. økonomisk udmattelse. Østrig var derfor nødt til at indlede fredsforhandlinger med Preussen.

Kampene redigér

Da kampene startede var hverken den sachsiske eller den østrigske hær forberedt. I slaget ved Lobositz hindrede Frederik en isoleret sachsisk armé i at få hjælp fra en østrigsk armé under general von Browne. Men det lykkedes sachserne at forsinke preusserne.

I foråret 1757 tog Frederik igen initiativet ved at marchere mod Prag. Efter slaget ved Prag belejrede preusserne byen, men måtte opgive belejringen efter Frederiks første nederlag i slaget ved Kolin.

Østrigerne var nu klar til at angribe preussiske områder, og da en fransk armé under Soubise nærmede sig fra vest, var preusserne i en presset situation. Det besvarede Frederik med en manøvre som Napoleon senere kaldte "et mesterværk af manøvrering og gåpåmod". I slaget ved Rossbach knuste han den franske armé, og i slaget ved Leuthen den østrigske. Dermed havde Frederik igen vist sig som en af Europas førende hærførere.

I foråret 1758 invaderede Frederik Østrig, men det lykkedes ikke at vinde større sejre. I vest gik det bedre, da hans tropper slog franskmændene i både slaget ved Heinberg og slaget ved Krefeld. I øst stod slaget ved Zorndorf i Preussen, hvor Frederiks 35.000 soldater kæmpede mod 43.000 russere under grev Femor. Slaget endte uden nogen klar sejr. 25. september 1758 stod slaget ved Tornow, som heller ikke blev klart afgjort, hvor en svensk hær slog seks preussiske angreb tilbage. 14. oktober samme år overraskede østrigerne den preussiske hovedstyrke i slaget ved Hochkirch. Frederik mistede store dele af sit artilleri, men det lykkedes ham at gennemføre en velordnet tilbagetrækning.

I 1759 fulgte flere alvorlige nederlag for preusserne. I slaget ved Kay, også kaldt slaget ved Paltzig, slog grev Saltikov med 70.000 russiske soldater 26.000 preussere under general von Wedell. Hannovers styrker slog 60.000 franskmænd i slaget ved Minden, men Frederik mistede alligevel halvparten af sin hær i slaget ved Kunersdorf. I slaget ved Maxen lykkedes det den østrigske general Daun at tvinge et preussisk korps med 13.000 mand til at overgive sig.

1760 blev endnu et dårligt år for Preussen, men ikke helt katastrofalt. Den preussiske general Fouque blev slået i slaget ved Landshut. Franskmændene tog Marburg, mens svenskerne tog dele af Pommern. Hannover sejrede over Frankrig i slaget ved Marburg, mens østrigerne tog Glatz i Schlesien. I slaget ved Liegnitz sejrede Frederik, selv om hans styrker var underlegne i forholdet tre til en. Russerne under general Totleben og østrigerne under general Lacy tog kontrol over Berlin i en kort periode. Mod slutningen af året sejrede Frederik i slaget ved Torgau.

I 1761 kom Spanien ind i krigen, da landet erklærede krig mod Storbritannien den 4. januar. I slaget ved Villinghausen slog Ferdinand af Braunschweig en fransk styrke på 92.000 mand. Russerne tog et større område i Pommern, mens østrigerne tog Schweidnitz.

På dette tidspunktet truede Storbritannien med at trække sin støtte til Preussen tilbage. Eftersom den preussiske hær var mindsket til 60.000 mand, var det klart, at afslutningen nærmede sig. Men 5. januar 1762 døde Elisabeth af Rusland, og den preussiskvenlige Peter 3. kom til magten. Han tilbød straks en fredsaftale, hvor Rusland trak sig ud af krigen.

Den sidste store træfning var slaget ved Freiberg den 29. oktober 1762 mellem Preussen og Østrig.

Freden redigér

Grænserne i Europa blev flyttet tilbage til situationen før krigen med traktaten i Hubertusberg af februar 1763. Dermed blev Preussens kontrol over Schlesien bekræftet. Preussen havde overlevet en krig med flere af sine naboer, som hver især var større. Dette betød, at Preussens indflydelse øgedes voldsomt på bekostning af det Tysk-romerske rige. Dette regnes som en del af starten til dannelsen af det forenede Tyskland.

Preusserne havde gentagne gange været tæt på et fuldstændigt nederlag, og havde alle fjenderne invaderet på samme tid er det tvivlsomt, om Frederik kunne have standset dem. Militært set var det ypperste i Frederiks krigsførelse ikke slagene, men udførelsen af de mange marcher imellem dem. Hans mobilitet blev stærkt beundret af Napoleon, som forsøgte at benytte samme strategi i sine felttog.

Eksterne henvisninger redigér

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Den Preussiske Syvarskrig eller Syvarskrigen 1756 1763 blev udkaempet i 1754 og 1756 1763 mellem Storbritannien Preussen og Hannover pa den ene side og Frankrig Ostrig Rusland Sverige og Sachsen pa den anden Spanien og Portugal blev senere trukket ind i konflikten mens en styrke fra det neutrale Nederland blev angrebet i Indien Frederik den Store af PreussenKejserinde Maria TheresiaDen nordamerikanske del af krigen er i USA kendt som franske og indianske krig hvor mange indianere sluttede sig til franskmaendene Denne konflikt varede i ni ar Indholdsfortegnelse 1 Krigens baggrund 2 Krigsudbruddet 3 Krigen 3 1 Forlob 3 2 Kampene 4 Freden 5 Eksterne henvisningerKrigens baggrund redigerSyvarskrigen kan bade ses som del af den langvarige konflikt mellem Frankrig og Storbritannien der praegede 18 arhundrede og som en fortsaettelse af den Ostrigske Arvefolgekrig Preussen havde under Frederik 2 s ledelse da faet kontrol over den rige provins Schlesien Kejserinde Maria Theresia af Ostrig havde gaet ind pa fredsaftalen der afsluttede den krig men kun for at kunne opbygge sine militaere styrker igen og danne nye alliancer for at kunne generobre det tabte kilde mangler Det politiske europakort blev efter den Ostrigske Arvefolgekrig vendt op og ned i lobet af fa ar De gamle fjender Frankrig Ostrig og Rusland var blevet forenet mod Preussen som havde Storbritannien som eneste beskytter Arsagen til at Storbritannien havde interesser i konflikten var bandet til Fyrstendommet Hannover som var arverige til det styrende britiske fyrstehus Briterne folte at Hannover blev truet af Frankrig og havde dermed faelles sag med Preussen Samtidig foregik der et kaplob om kolonier mellem Storbritannien og Frankrig som styrkede fjendskabet mellem dem De to lande komplementerede dog hinanden i denne alliance Den britiske flade var den staerkeste i Europa mens Preussen havde de staerkeste landstyrker pa kontinentet Alliancen med Preussen forte ogsa til at briterne kunne fokusere deres landstyrker pa kolonierne eftersom Preussen i stor grad kunne klare sig alene med hensyn til landkrigsforelse Den ostrigske haer var blevet moderniseret efter preussisk model Maria Theresia havde selv stor kundskab om militaere affaerer og havde presset moderniseringen igennem Pa grund af hendes omsorg for almindelige soldater havde hun ogsa stor stotte blandt styrkerne Krigsudbruddet redigerKampene mellem Storbritannien og Frankrig var allerede begyndt i Ohio i 1754 men forst efter to ar udbrod krigen i Europa hvor Storbritannien officielt erklaerede krig mod Frankrig 15 maj 1756 Frederik den Store bestemte sig til at sla forst mod den alliance han stod ovenfor og krydsede derfor graensen til Sachsen den 29 august 1756 Som resultat af den sakaldte Diplomatiske revolution var de traditionelle fjender det habsburgske Ostrig og bourbonernes Frankrig pa dette tidspunkt allieret Den antipreussiske koalition kom efterhanden til ogsa at omfatte Rusland Sachsen og Sverige Og grunden til Frederik 2 s offensiv var derfor at flere af Preussens nabolande efterhanden var begyndt at konspirere sammen Krigen redigerForlob rediger Den britiske stotte til sine tyske allierede var begraenset til okonomisk bistand og Preussen matte derfor kaempe alene mod en koalition af lande hvis samlede indbyggertal var ca 20 gange storre Preussens styrker var altsa undertallige men ikke underlegne Voltaire beskrev landet pa denne made Hvor nogle lande har en haer sa har den preussiske haer et land Frederik 2 fulgte en taktik i alle de slag han deltog som han kaldte den indre linje som betod offensivt gennemforte tilintetgorelsesslag der en af gangen skal saette modstanderne ud af spillet Han havde i en raekke slag heldet med sig men kunne i laengden ikke forhindre at modstanderne fik samlet deres styrker for slaget ved Kunersdorf hvor hans haer naesten blev udslettet Pa trods af at Preussen flere gange blev invaderet af fjendtlige haere holdt Frederik sit land inde i krigen og i 1761 skete det der siden er blevet kaldt Miraklet i huset Brandenburg kilde mangler da zarinaen Elisabeth af Rusland pludselig dode trak hendes efterfolger Peter 3 sit land ud af krigen Desuden kunne den resterende del af koalitionen ikke udnytte deres sejre pga interne uenigheder og krigen fortsatte derfor med vekslende held De okonomiske byrder begyndte samtidigt at taere pa alle parter briterne afbrod deres subsidier til Preussen i 1761 mens statsgaelden i Ostrig steg dramatisk Efter Rusland tradte ud af krigen i 1762 matte ogsa Frankrig og Sverige give op pga okonomisk udmattelse Ostrig var derfor nodt til at indlede fredsforhandlinger med Preussen Kampene rediger Da kampene startede var hverken den sachsiske eller den ostrigske haer forberedt I slaget ved Lobositz hindrede Frederik en isoleret sachsisk arme i at fa hjaelp fra en ostrigsk arme under general von Browne Men det lykkedes sachserne at forsinke preusserne I foraret 1757 tog Frederik igen initiativet ved at marchere mod Prag Efter slaget ved Prag belejrede preusserne byen men matte opgive belejringen efter Frederiks forste nederlag i slaget ved Kolin Ostrigerne var nu klar til at angribe preussiske omrader og da en fransk arme under Soubise naermede sig fra vest var preusserne i en presset situation Det besvarede Frederik med en manovre som Napoleon senere kaldte et mestervaerk af manovrering og gapamod I slaget ved Rossbach knuste han den franske arme og i slaget ved Leuthen den ostrigske Dermed havde Frederik igen vist sig som en af Europas forende haerforere I foraret 1758 invaderede Frederik Ostrig men det lykkedes ikke at vinde storre sejre I vest gik det bedre da hans tropper slog franskmaendene i bade slaget ved Heinberg og slaget ved Krefeld I ost stod slaget ved Zorndorf i Preussen hvor Frederiks 35 000 soldater kaempede mod 43 000 russere under grev Femor Slaget endte uden nogen klar sejr 25 september 1758 stod slaget ved Tornow som heller ikke blev klart afgjort hvor en svensk haer slog seks preussiske angreb tilbage 14 oktober samme ar overraskede ostrigerne den preussiske hovedstyrke i slaget ved Hochkirch Frederik mistede store dele af sit artilleri men det lykkedes ham at gennemfore en velordnet tilbagetraekning I 1759 fulgte flere alvorlige nederlag for preusserne I slaget ved Kay ogsa kaldt slaget ved Paltzig slog grev Saltikov med 70 000 russiske soldater 26 000 preussere under general von Wedell Hannovers styrker slog 60 000 franskmaend i slaget ved Minden men Frederik mistede alligevel halvparten af sin haer i slaget ved Kunersdorf I slaget ved Maxen lykkedes det den ostrigske general Daun at tvinge et preussisk korps med 13 000 mand til at overgive sig 1760 blev endnu et darligt ar for Preussen men ikke helt katastrofalt Den preussiske general Fouque blev slaet i slaget ved Landshut Franskmaendene tog Marburg mens svenskerne tog dele af Pommern Hannover sejrede over Frankrig i slaget ved Marburg mens ostrigerne tog Glatz i Schlesien I slaget ved Liegnitz sejrede Frederik selv om hans styrker var underlegne i forholdet tre til en Russerne under general Totleben og ostrigerne under general Lacy tog kontrol over Berlin i en kort periode Mod slutningen af aret sejrede Frederik i slaget ved Torgau I 1761 kom Spanien ind i krigen da landet erklaerede krig mod Storbritannien den 4 januar I slaget ved Villinghausen slog Ferdinand af Braunschweig en fransk styrke pa 92 000 mand Russerne tog et storre omrade i Pommern mens ostrigerne tog Schweidnitz Pa dette tidspunktet truede Storbritannien med at traekke sin stotte til Preussen tilbage Eftersom den preussiske haer var mindsket til 60 000 mand var det klart at afslutningen naermede sig Men 5 januar 1762 dode Elisabeth af Rusland og den preussiskvenlige Peter 3 kom til magten Han tilbod straks en fredsaftale hvor Rusland trak sig ud af krigen Den sidste store traefning var slaget ved Freiberg den 29 oktober 1762 mellem Preussen og Ostrig Freden redigerGraenserne i Europa blev flyttet tilbage til situationen for krigen med traktaten i Hubertusberg af februar 1763 Dermed blev Preussens kontrol over Schlesien bekraeftet Preussen havde overlevet en krig med flere af sine naboer som hver isaer var storre Dette betod at Preussens indflydelse ogedes voldsomt pa bekostning af det Tysk romerske rige Dette regnes som en del af starten til dannelsen af det forenede Tyskland Preusserne havde gentagne gange vaeret taet pa et fuldstaendigt nederlag og havde alle fjenderne invaderet pa samme tid er det tvivlsomt om Frederik kunne have standset dem Militaert set var det ypperste i Frederiks krigsforelse ikke slagene men udforelsen af de mange marcher imellem dem Hans mobilitet blev staerkt beundret af Napoleon som forsogte at benytte samme strategi i sine felttog Eksterne henvisninger rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Den Preussiske Syvarskrig The Seven Year War Website Arkiveret 21 oktober 2006 hos Wayback Machine Seven Years War Timeline Arkiveret 21 december 2013 hos Wayback Machine 7 jahriger Krieg Arkiveret 15 september 2006 hos Wayback Machine Siebenjahriger Krieg Arkiveret 11 oktober 2006 hos Wayback Machine Hentet fra https da wikipedia org w index php title Den Preussiske Syvarskrig amp oldid 10583742