www.wikidata.da-dk.nina.az

Casablanca konferencen blev holdt på Anfa Hotel i Casablanca i Marokko fra 14 til 24 januar 1943 Formålet var at planlæg

Casablanca-konferencen

Casablanca-konferencen blev holdt på Anfa Hotel i Casablanca i Marokko fra 14. til 24. januar 1943. Formålet var at planlægge de allieredes strategi for Europa under 2. verdenskrig. Deltagerne i konferencen var USA's præsident Franklin D. Roosevelt, Storbritanniens premierminister Winston Churchill og de franske styrkers leder Charles de Gaulle.

Præsident Roosevelt og premierminister Winston Churchill (begge siddende) på Casablanca-konferencen

Sovjetunionens diktator Josef Stalin var også indbudt, men takkede nej. de Gaulle havde i begyndelsen også afvist at deltage, men ændrede holdning, da Churchill truede med i stedet at indkalde Henri Giraud, der var leder af de frie franske styrker. Giraud var alligevel også til stede, og der eksisterede en mærkbar spænding mellem ham og de Gaulle under diskussionerne.

Konferencens mundede ud i en deklaration, der blev præsenteret på et pressemøde ved konferencens afslutning den 24. januar 1943. Deklarationens hovedpunkter var

  • De allierede krævede aksemagternes betingelsesløse kapitulation
  • Der skulle ydes materiel støtte til Sovjetunionen
  • de Gaulle og Giraud skulle i fællesskab lede de frie franske styrker
  • En aftale om, hvordan invasionen af Italien og Sicilien (den senere Operation Husky) skulle gennemføres.

Casablanca-deklarationens krav om "betingelsesløs kapitulation" Rediger

Den britiske delegation på Casablanca-konferencen (fra venstre mod højre): Air Chief Marshal Sir Charles Portal, Admiral Sir Dudley Pound, Winston Churchill, General Sir Alan Brooke og Lord Louis Mountbatten.

Kravet om aksemagternes "betingelsesløse kapitaulation" blev formuleret af USA's præsident Roosevelt på pressekonferencen den 24. januar 1943. Roosevelt havde benyttet udtrykket med inspiration fra det krav, som den amerikanske general Ulysses S. Grant havde fremsat over for sydstaternes hær under den amerikanske borgerkrig. Så Roosevelt oplyste på pressekonferencen efter konferencens afslutning den 24. januar 1943, at de allierede forlangte "betingelsesløs kapitulation" af Nazi-Tyskland, Italien og Japan.

Præsident Roosevelt præsenterede efterfølgende konferencens konklusioner i en radiotale til det amerikanske folk den 12. februar 1943. I sin radiotale uddybede Roosevelt, hvad han mente med 'ubetinget kapitulation': "Vi ønsker ikke at påføre den almindelige befolkning i aksemageterne nogen skade. Men vi ønsker og straffe og hævne os på aksemagternes skyldige og barbariske ledere.".

Det har været hævdet, at USA og Storbritannien var uenige om beslutningen om at fortsætte krigen frem til Tysklands betingelsesløse kapitulation og overgivelse. Men Churchill var forinden blevet konsulteret og havde givet sit samtykke til fremsættelsen af kravet; Churchill havde fire dage forinden konsulteret sit krigskabinet i London, der ikke havde modsat sig dette krav. Den amerikanske general og øverstkommanderende for de amerikanske styrker, George Marshall, har også oplyst, at han forinden blev konsulteret. Han havde den 7. januar meddelt, at de allierede styrkers moral ville blive styrket af det ubetingede kravet, ligesom Stalins mistro overofr de vestlige allierede ville blive dæmpet.

Der er dog en række kilder, der modsiger den officielle forklaring om enighed mellem USA og Storbritannien om kravet om ubetinget kapitulation. The New York Times' korrespondent Drew Middleton, der var i Casablanca under konferencen skrev senere i sin bog Retreat From Victory, at Churchill var blevet overrasket over den offentlige udmelding om kravet om ubetinget kapitulation, men at han havde forsøgt at skjule sin overraskelse over Roosevelts udmelding på pressekonferencen. Ifølge den tidligere amerikanske ambassadør i Moskva, Charles Bohlen, var doktrinen om ubetinget kapitulation næsten egenrådigt formuleret af Roosvelt, og at Roosvelt havde formuleret kravet for at sikre de sovjetiske styrkers fortsatte krigsførelse for på den måde at lade Tyskland binde tropper og materiel på østfronten og for at undgå, at Stalin forhandlede en separat fredsaftale med Nazi-Tyskland på samme måde, som Lenin i 1. verdenskrig havde trukket Rusland ud af 1. verdenskrig ved Brest-Litovsk-freden.

Kravet om, at de allierede skulle fortsætte krigen indtil den totale nedkæmpelse af aksemagterne blev ikke modtaget positivt af alle på den allierede side. Flere diplomater var kritiske overfor en sådan tilgang, der blev anset som forsimplet og for ufleksibel og derved ødelæggende for en politisk løsning på konflikten, ligesom den firkantede udmelding ville være ødelæggende for moralen blandt modstandsgrupperne i Frankrig og Tyskland.

Briterne så muligheden for, at den tyske hær kunne benyttes til at bekæmpe Sovjetunionen og hindre en sovjetiske besættelse af Østeuropa. For Churchill og andre allierede ledere var den reelle hindring for at gennemføre denne plan mod Sovjetuniones besættelse af Østeuropa alene Adolf Hitlers position. Chefen for OSS-efterretningstjenesten i Bern i Schweiz, Allen Dulles, fastholdt, at Casablanca-erklæringen "blot var et stykke papir, der ville blive skrottet uden videre, hvis Tyskland ville indlede fredsforhandlinger. Kravet var, at Hitler skulle afsættes".

Der er dokumentation for, at flere tyske højt placerede anti-nazistiske embedsmænd samarbejdede med den britiske efterretningstjeneste MI6 om at eliminere Hitler og forhandle en fredsaftale med de allierede. Blandt disse var Admiral Wilhelm Canaris, leder af den tyske efterretningstjeneste Abwehr. Canaris' gentagne tilnærmelser om samarbejde med USA om støtte til fjernelse af Hitler blev ignoreret af Roosevelt.

Se også Rediger

Referencer Rediger

  1. Middleton, Drew, On This Day, "Roosevelt, Churchill Map 1943 War Strategy," January 24, 1943, hentet 27. august 2012
  2. Yale Law School, "The Avalon Project: The Casablanca Conference: 1943," hentet 19. november 2013 (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. ^ Roberts 2009, s. 343.
  4. "The Avalon Project: The Casablanca Conference: 1943,", Yale Law School 2018-06-15 hos Wayback Machine hentet 27. august 2012
  5. "Casablanca Conference," Radio address, February 12, 1943, (The Public Papers of F.D. Roosevelt, Vol. 12, p. 71), hentet 19. november 2013
  6. ^ Chen, Peter C., "Casablanca Conference, 14 Jan. 1943," 16. april 2009 hos Wayback Machine, hentet 27. august 2012
  7. ^ Middleton, Drew, On This Day, "Roosevelt, Churchill Map 1943 War Strategy," January 24, 1943, hentet 27. august 2012
  8. This Day In History, "Roosevelt And Churchill Begin Casablanca Conference," hentet 19. november 2013
  9. Vaughan, Hal, "Sleeping with the Enemy, Coco Chanel's Secret War," Alfred A. Knopf, 2011, p. 178
  10. "Admiral Wilhelm Canaris 1887–1945 (Webside ikke længere tilgængelig)
  11. Casablanca War Conference, hentet 19. november 2013

Litteratur og kilder Rediger

  • Appleby, Simon. "SYMBOL: Churchill, Roosevelt, and the Casablanca Conference, January 1943." (PhD Dissertation, University of Cambridge 1998) online. 73pp; with bibliography pp 64–72.
  • Armstrong, Anne. Unconditional surrender: the impact of the Casablanca policy upon World War II (Rutgers University Press, 1961).
  • Chase, John L. "Unconditional surrender reconsidered." Political Science Quarterly 70.2 (1955): 258–279. JSTOR
  • Funk, Arthur Layton. "The" Anfa Memorandum": An Incident of the Casablanca Conference." Journal of Modern History (1954): 246–254. JSTOR
  • Miller Jr, John. "The Casablanca Conference and Pacific Strategy." Military Affairs 13.4 (1949): 209–215. JSTOR
  • Roberts, Andrew (2009) [2008]. Masters and Commanders: The Military Geniuses who Led the West to Victory in World War II. Penguin. ISBN 978-0-141-02926-9.
  • Wilt, Alan F. "The Significance of the Casablanca Decisions, January 1943," Journal of Military History (1991) 55#4 pp 517–529 in JSTOR
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Casablanca konferencen blev holdt pa Anfa Hotel i Casablanca i Marokko fra 14 til 24 januar 1943 Formalet var at planlaegge de allieredes strategi for Europa under 2 verdenskrig Deltagerne i konferencen var USA s praesident Franklin D Roosevelt Storbritanniens premierminister Winston Churchill og de franske styrkers leder Charles de Gaulle Praesident Roosevelt og premierminister Winston Churchill begge siddende pa Casablanca konferencenSovjetunionens diktator Josef Stalin var ogsa indbudt men takkede nej de Gaulle havde i begyndelsen ogsa afvist at deltage men aendrede holdning da Churchill truede med i stedet at indkalde Henri Giraud der var leder af de frie franske styrker Giraud var alligevel ogsa til stede og der eksisterede en maerkbar spaending mellem ham og de Gaulle under diskussionerne Konferencens mundede ud i en deklaration der blev praesenteret pa et pressemode ved konferencens afslutning den 24 januar 1943 Deklarationens hovedpunkter var De allierede kraevede aksemagternes betingelseslose kapitulation Der skulle ydes materiel stotte til Sovjetunionen de Gaulle og Giraud skulle i faellesskab lede de frie franske styrker En aftale om hvordan invasionen af Italien og Sicilien den senere Operation Husky skulle gennemfores Casablanca deklarationens krav om betingelseslos kapitulation Rediger nbsp Den britiske delegation pa Casablanca konferencen fra venstre mod hojre Air Chief Marshal Sir Charles Portal Admiral Sir Dudley Pound Winston Churchill General Sir Alan Brooke og Lord Louis Mountbatten Kravet om aksemagternes betingelseslose kapitaulation blev formuleret af USA s praesident Roosevelt pa pressekonferencen den 24 januar 1943 Roosevelt havde benyttet udtrykket med inspiration fra det krav som den amerikanske general Ulysses S Grant havde fremsat over for sydstaternes haer under den amerikanske borgerkrig 1 2 Sa Roosevelt oplyste pa pressekonferencen efter konferencens afslutning den 24 januar 1943 at de allierede forlangte betingelseslos kapitulation af Nazi Tyskland Italien og Japan 3 Praesident Roosevelt praesenterede efterfolgende konferencens konklusioner i en radiotale til det amerikanske folk den 12 februar 1943 I sin radiotale uddybede Roosevelt hvad han mente med ubetinget kapitulation Vi onsker ikke at pafore den almindelige befolkning i aksemageterne nogen skade Men vi onsker og straffe og haevne os pa aksemagternes skyldige og barbariske ledere 4 5 Det har vaeret haevdet at USA og Storbritannien var uenige om beslutningen om at fortsaette krigen frem til Tysklands betingelseslose kapitulation og overgivelse Men Churchill var forinden blevet konsulteret og havde givet sit samtykke til fremsaettelsen af kravet Churchill havde fire dage forinden konsulteret sit krigskabinet i London der ikke havde modsat sig dette krav Den amerikanske general og overstkommanderende for de amerikanske styrker George Marshall har ogsa oplyst at han forinden blev konsulteret Han havde den 7 januar meddelt at de allierede styrkers moral ville blive styrket af det ubetingede kravet ligesom Stalins mistro overofr de vestlige allierede ville blive daempet 3 Der er dog en raekke kilder der modsiger den officielle forklaring om enighed mellem USA og Storbritannien om kravet om ubetinget kapitulation The New York Times korrespondent Drew Middleton der var i Casablanca under konferencen skrev senere i sin bog Retreat From Victory at Churchill var blevet overrasket over den offentlige udmelding om kravet om ubetinget kapitulation men at han havde forsogt at skjule sin overraskelse over Roosevelts udmelding pa pressekonferencen 6 7 Ifolge den tidligere amerikanske ambassador i Moskva Charles Bohlen var doktrinen om ubetinget kapitulation naesten egenradigt formuleret af Roosvelt og at Roosvelt havde formuleret kravet for at sikre de sovjetiske styrkers fortsatte krigsforelse for pa den made at lade Tyskland binde tropper og materiel pa ostfronten og for at undga at Stalin forhandlede en separat fredsaftale med Nazi Tyskland pa samme made som Lenin i 1 verdenskrig havde trukket Rusland ud af 1 verdenskrig ved Brest Litovsk freden 6 7 Kravet om at de allierede skulle fortsaette krigen indtil den totale nedkaempelse af aksemagterne blev ikke modtaget positivt af alle pa den allierede side Flere diplomater var kritiske overfor en sadan tilgang der blev anset som forsimplet og for ufleksibel og derved odelaeggende for en politisk losning pa konflikten ligesom den firkantede udmelding ville vaere odelaeggende for moralen blandt modstandsgrupperne i Frankrig og Tyskland 8 Briterne sa muligheden for at den tyske haer kunne benyttes til at bekaempe Sovjetunionen og hindre en sovjetiske besaettelse af Osteuropa For Churchill og andre allierede ledere var den reelle hindring for at gennemfore denne plan mod Sovjetuniones besaettelse af Osteuropa alene Adolf Hitlers position Chefen for OSS efterretningstjenesten i Bern i Schweiz Allen Dulles fastholdt at Casablanca erklaeringen blot var et stykke papir der ville blive skrottet uden videre hvis Tyskland ville indlede fredsforhandlinger Kravet var at Hitler skulle afsaettes 9 Der er dokumentation for at flere tyske hojt placerede anti nazistiske embedsmaend samarbejdede med den britiske efterretningstjeneste MI6 om at eliminere Hitler og forhandle en fredsaftale med de allierede Blandt disse var Admiral Wilhelm Canaris leder af den tyske efterretningstjeneste Abwehr Canaris gentagne tilnaermelser om samarbejde med USA om stotte til fjernelse af Hitler blev ignoreret af Roosevelt 10 11 Se ogsa RedigerCairo konferencen Teheran konferencen Jalta konferencen Potsdam konferencenReferencer Rediger Middleton Drew On This Day Roosevelt Churchill Map 1943 War Strategy January 24 1943 hentet 27 august 2012 Yale Law School The Avalon Project The Casablanca Conference 1943 hentet 19 november 2013 Webside ikke laengere tilgaengelig a b Roberts 2009 s 343 The Avalon Project The Casablanca Conference 1943 Yale Law School Arkiveret 2018 06 15 hos Wayback Machine hentet 27 august 2012 Casablanca Conference Radio address February 12 1943 The Public Papers of F D Roosevelt Vol 12 p 71 hentet 19 november 2013 a b Chen Peter C Casablanca Conference 14 Jan 1943 Arkiveret 16 april 2009 hos Wayback Machine hentet 27 august 2012 a b Middleton Drew On This Day Roosevelt Churchill Map 1943 War Strategy January 24 1943 hentet 27 august 2012 This Day In History Roosevelt And Churchill Begin Casablanca Conference hentet 19 november 2013 Vaughan Hal Sleeping with the Enemy Coco Chanel s Secret War Alfred A Knopf 2011 p 178 Admiral Wilhelm Canaris 1887 1945 Webside ikke laengere tilgaengelig Casablanca War Conference hentet 19 november 2013Litteratur og kilder RedigerAppleby Simon SYMBOL Churchill Roosevelt and the Casablanca Conference January 1943 PhD Dissertation University of Cambridge 1998 online 73pp with bibliography pp 64 72 Armstrong Anne Unconditional surrender the impact of the Casablanca policy upon World War II Rutgers University Press 1961 Chase John L Unconditional surrender reconsidered Political Science Quarterly 70 2 1955 258 279 JSTOR Funk Arthur Layton The Anfa Memorandum An Incident of the Casablanca Conference Journal of Modern History 1954 246 254 JSTOR Miller Jr John The Casablanca Conference and Pacific Strategy Military Affairs 13 4 1949 209 215 JSTOR Roberts Andrew 2009 2008 Masters and Commanders The Military Geniuses who Led the West to Victory in World War II Penguin ISBN 978 0 141 02926 9 Wilt Alan F The Significance of the Casablanca Decisions January 1943 Journal of Military History 1991 55 4 pp 517 529 in JSTOR Hentet fra https da wikipedia org w index php title Casablanca konferencen amp oldid 11260773