www.wikidata.da-dk.nina.az

Budapest er Ungarns hovedstad Navnet er sammensat af navnene på to byer Buda og Pest der ligger på hver sin side af flod

Budapest

Budapest er Ungarns hovedstad. Navnet er sammensat af navnene på to byer, Buda og Pest, der ligger på hver sin side af floden Donau. Byen spreder sig over et areal på 525 km2 og har 1.706.851 (2022) indbyggere. På Buda-siden ligger Gellert-bjerget med citadellet, borghøjen med det gigantiske slotskompleks og bydelen bag Matthias-kirken. På den flade Pest-side ligger parlamentet, forretninger og administrationsbygninger, de pragtfulde boulevarder og de store boligkvarterer.

Budapest
Budapest
Budapests byvåben Budapests byflag
Overblik
Land  Ungarn
Borgmester Gergely Karácsony
Region (Megye) Pest
Grundlagt 17. november 1873
Postnr. 1011–1239
Telefonkode 1
Demografi
Indbyggere 1.706.851 (2022)
 - Areal 525 km²
 - Befolkningstæthed 3.250 pr. km²
Andet
Tidszone UTC+1
UTC+2
Højde m.o.h. 102 m
Hjemmeside budapest.hu
Oversigtskort
Budapest
Budapests beliggenhed i Ungarn 47°29′54″N 19°02′27″Ø / 47.4983°N 19.0408°Ø / 47.4983; 19.0408Koordinater: 47°29′54″N 19°02′27″Ø / 47.4983°N 19.0408°Ø / 47.4983; 19.0408

Historie

Byen har et velfungerende sporvognsnet

Romerne grundlagde byen Aquincum år 89, hvor en keltisk by tidligere havde ligget. Fra år 106 til det 4. århundrede var Aquincum hovedstaden i den romerske provins Pannonien. Contra Aquincum (eller Trans Aquincum) var det nuværende Pest.

Omkring år 900 kom magyarerne, forfædrene til de moderne ungarere, til området. I middelalderen blev de to byer Buda og Pest vigtige. Buda blev sæde for et kongeligt slot i 1247, og i 1361 blev det Ungarns hovedstad. Pest blev ødelagt af mongolerne i 1241, men genrejstes hurtigt igen.

Osmannerrigets erobring af Ungarn i det 16. århundrede afbrød byernes vækst: Pest faldt til osmannerne i 1526 og Buda faldt 15 år senere. Buda blev hovedstad for en osmannisk guvernør, men Pest blev forladt før habsburgerne indtog byen i 1686.

Det var Pest, hjemsted for administration siden 1723, som voksede hurtigst i 18. og 19. århundrede. I 1800 var Pest større end Buda og Obuda tilsammen. Pests befolkning voksede 20 gange i 19. århundrede til 600.000, mens Buda og Óbudas befolkning kun var 4 gange større i 1900.

Sammensmeltning af de tre byer under en kommunal ledelse, først gennemført af den revolutionære ungarske regering i 1849, men tilbagekaldt af den habsburgske ledelse, var til slut slået fast af den ungarske kongelige regering, etableret under den østrig-ungarske Ausgleich af 1867. Befolkningen i den nye by, Budapest, voksede 7 gange i størrelse fra 1840 – 1900 til 730.000. Budapest var en rigtig imperial by, idet byen var hovedstad i den ungarske del af Østrig-Ungarn. Den ungarske regering var en vigtig del af kejserrigets styre. Mange af byens store bygninger stammer fra det 19. århundrede.

I løbet af 20. århundrede voksede befolkningen især i forstæderne. Újpests befolkning fordobledes fra 1890 – 1910 og Kispest firedobledes fra 1900 – 1920 fordi det meste af landets industri blev koncentreret i byen. Landets store menneskelige tab i 1. verdenskrig og Ungarns tab af store landområder i 1920 var kun midlertidige problemer. Byen var nu hovedstad i et mindre, men selvstændigt land.

Omkring en tredjedel af Budapests 200.000 jøder døde i 2. verdenskrig efter Tysklands besættelse i 1944. Budapest blev kraftigt ødelagt under den sovjetiske belejring i 1944. Byen kom på fode igen i 1950'erne og 1960'erne under den kommunistiske regering, og blev delvis et udstillingsvindue for fremvisning af regeringens mere pragmatiske politikker fra og med 1960'erne. Siden 1980'erne og kommunismens fald har byen, som hele landet, været ramt af fraflytning.

Byens bydele

Fra banegården i bydelen Józsefváros.
  • Tabán, Vár – I. Kerület
  • Rózsadomb – II. Kerület
  • Óbuda – III. Kerület
  • Újpest – IV. Kerület
  • Belváros – V. Kerület
  • Terézváros – VI. Kerület
  • Lipótváros – VII. Kerület
  • Józsefváros – VIII. Kerület
  • Ferencváros – IX. Kerület
  • Kőbánya – X. Kerület
  • Kelenföld – XI. Kerület
  • ... – XII. Kerület
  • Angyalföld – XIII. Kerület
  • Zugló – XIV. Kerület (Alsórákos, Herminamező, Istvánmező, Kiszugló, Nagyzugló, Rákosfalva, Törökőr, Városliget)
  • Rákospalota, Pestújhely – XV. Kerület
  • Mátyásföld, Sashalom, Cinkota – XVI. Kerület
  • Rákosmente – XVII. Kerület
  • Pestszentlőrinc-Pestszentimre – XVIII. Kerület
  • Kispest – XIX. Kerület
  • Pesterzsébet – XX. Kerület
  • Csepel – XXI. Kerület
  • Budatétény, Nagytétény, Budafok – XXII. Kerület
  • Soroksár – XXIII. Kerület

Historiske befolkningstal

Budapests befolkningstal

Klima

Vejr for Budapest
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks °C 2 4 11 18 22 25 28 28 23 16 10 3 15,83
Gennemsnitlig min °C −3 −1 3 7 11 14 17 17 13 8 4 −1 7,42
Gennemsnitlig nedbør mm 38 36 37 40 60 66 55 50 47 40 53 42 281

Referencer

  1. ^ Magyarország helységnévtára, Ungarns centrale statistikkontor, Magyarország helységnévtára (fra Wikidata).
  2. Budapest – Magyarország helységnévtára, Ungarns centrale statistikkontor, hentet 8. august 2018 (fra Wikidata).

Eksterne henvisninger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Budapest er Ungarns hovedstad Navnet er sammensat af navnene pa to byer Buda og Pest der ligger pa hver sin side af floden Donau Byen spreder sig over et areal pa 525 km2 2 og har 1 706 851 2022 1 indbyggere Pa Buda siden ligger Gellert bjerget med citadellet borghojen med det gigantiske slotskompleks og bydelen bag Matthias kirken Pa den flade Pest side ligger parlamentet forretninger og administrationsbygninger de pragtfulde boulevarder og de store boligkvarterer BudapestBudapestBudapests byvaben Budapests byflagOverblikLand UngarnBorgmesterGergely KaracsonyRegion Megye PestGrundlagt17 november 1873Postnr 1011 1239Telefonkode1DemografiIndbyggere1 706 851 2022 1 Areal525 km Befolkningstaethed3 250 pr km AndetTidszoneUTC 1UTC 2Hojde m o h 102 mHjemmesidebudapest huOversigtskortBudapestBudapests beliggenhed i Ungarn 47 29 54 N 19 02 27 O 47 4983 N 19 0408 O 47 4983 19 0408 Koordinater 47 29 54 N 19 02 27 O 47 4983 N 19 0408 O 47 4983 19 0408 Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Byens bydele 3 Historiske befolkningstal 4 Klima 5 Referencer 6 Eksterne henvisningerHistorie Rediger Byen har et velfungerende sporvognsnetRomerne grundlagde byen Aquincum ar 89 hvor en keltisk by tidligere havde ligget Fra ar 106 til det 4 arhundrede var Aquincum hovedstaden i den romerske provins Pannonien Contra Aquincum eller Trans Aquincum var det nuvaerende Pest Omkring ar 900 kom magyarerne forfaedrene til de moderne ungarere til omradet I middelalderen blev de to byer Buda og Pest vigtige Buda blev saede for et kongeligt slot i 1247 og i 1361 blev det Ungarns hovedstad Pest blev odelagt af mongolerne i 1241 men genrejstes hurtigt igen Osmannerrigets erobring af Ungarn i det 16 arhundrede afbrod byernes vaekst Pest faldt til osmannerne i 1526 og Buda faldt 15 ar senere Buda blev hovedstad for en osmannisk guvernor men Pest blev forladt for habsburgerne indtog byen i 1686 Det var Pest hjemsted for administration siden 1723 som voksede hurtigst i 18 og 19 arhundrede I 1800 var Pest storre end Buda og Obuda tilsammen Pests befolkning voksede 20 gange i 19 arhundrede til 600 000 mens Buda og obudas befolkning kun var 4 gange storre i 1900 Sammensmeltning af de tre byer under en kommunal ledelse forst gennemfort af den revolutionaere ungarske regering i 1849 men tilbagekaldt af den habsburgske ledelse var til slut slaet fast af den ungarske kongelige regering etableret under den ostrig ungarske Ausgleich af 1867 Befolkningen i den nye by Budapest voksede 7 gange i storrelse fra 1840 1900 til 730 000 Budapest var en rigtig imperial by idet byen var hovedstad i den ungarske del af Ostrig Ungarn Den ungarske regering var en vigtig del af kejserrigets styre Mange af byens store bygninger stammer fra det 19 arhundrede I lobet af 20 arhundrede voksede befolkningen isaer i forstaederne Ujpests befolkning fordobledes fra 1890 1910 og Kispest firedobledes fra 1900 1920 fordi det meste af landets industri blev koncentreret i byen Landets store menneskelige tab i 1 verdenskrig og Ungarns tab af store landomrader i 1920 var kun midlertidige problemer Byen var nu hovedstad i et mindre men selvstaendigt land Omkring en tredjedel af Budapests 200 000 joder dode i 2 verdenskrig efter Tysklands besaettelse i 1944 Budapest blev kraftigt odelagt under den sovjetiske belejring i 1944 Byen kom pa fode igen i 1950 erne og 1960 erne under den kommunistiske regering og blev delvis et udstillingsvindue for fremvisning af regeringens mere pragmatiske politikker fra og med 1960 erne Siden 1980 erne og kommunismens fald har byen som hele landet vaeret ramt af fraflytning Byens bydele Rediger Fra banegarden i bydelen Jozsefvaros Taban Var I Kerulet Rozsadomb II Kerulet obuda III Kerulet Ujpest IV Kerulet Belvaros V Kerulet Terezvaros VI Kerulet Lipotvaros VII Kerulet Jozsefvaros VIII Kerulet Ferencvaros IX Kerulet Kobanya X Kerulet Kelenfold XI Kerulet XII Kerulet Angyalfold XIII Kerulet Zuglo XIV Kerulet Alsorakos Herminamezo Istvanmezo Kiszuglo Nagyzuglo Rakosfalva Torokor Varosliget Rakospalota Pestujhely XV Kerulet Matyasfold Sashalom Cinkota XVI Kerulet Rakosmente XVII Kerulet Pestszentlorinc Pestszentimre XVIII Kerulet Kispest XIX Kerulet Pesterzsebet XX Kerulet Csepel XXI Kerulet Budateteny Nagyteteny Budafok XXII Kerulet Soroksar XXIII KeruletHistoriske befolkningstal Rediger Budapests befolkningstal1800 54 200 indbyggere 1830 102 700 1850 178 000 1880 370 800 1900 733 400 1925 957 800 1985 2 000 007 2002 1 800 000 2005 1 695 000 2009 1 712 210Klima RedigerVejr for BudapestJan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec ArGennemsnitlig maks C 2 4 11 18 22 25 28 28 23 16 10 3 15 83Gennemsnitlig min C 3 1 3 7 11 14 17 17 13 8 4 1 7 42Gennemsnitlig nedbor mm 38 36 37 40 60 66 55 50 47 40 53 42 281Referencer Rediger a b Magyarorszag helysegnevtara Ungarns centrale statistikkontor Magyarorszag helysegnevtara fra Wikidata Budapest Magyarorszag helysegnevtara Ungarns centrale statistikkontor hentet 8 august 2018 fra Wikidata Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Budapest Budapests officielle websted Arkiveret 13 august 2005 hos Wayback Machine ungarsk Budapests officielle turistwebsted Arkiveret 6 marts 2013 hos Wayback Machine engelsk Hentet fra https da wikipedia org w index php title Budapest amp oldid 11287571