www.wikidata.da-dk.nina.az

Bjergstad En bjergstad norsk bergstad var et bylignende samfund i Norge grundlagt med udgangspunkt i minedrift Tidligere

Bjergstad

En bjergstad (norsk: bergstad) var et bylignende samfund i Norge grundlagt med udgangspunkt i minedrift. Tidligere havde de norske bergsteder egne love, såkaldte "bjerglove".

Parti fra Røros i 1948.

Før 1683 var den norske "bjergordning" (norsk: bergordning) af lignende art som den, der var fastsat i Kurfyrstendømmet Sachsen fra det 14. århundrede. Bjergordningen dannet grundlaget for den dansk-norske bjergordinans af 23. juni 1683, som hjemlede senere kongelige forordninger og bjergprivilegier.

Norske bjergstæder redigér

I Norge er det kun Kongsberg og Røros, som har været omfattet af bjerglovene, og omtalt som bjergstæder. Kongsberg fik senere bystatus. Røros overvejede det samme men kom frem til, at det var mere unikt at fortsat præsentere sig som bjergstad frem for som by.

De norske bjerstæder adskilte sig fra landets købstæder og ladesteder ved, at de ikke var handelscentre således, som Norges byer ellers var, men derimod rene bjergværkssamfund med et vist selvstyre. Et andet særtræk var, at værkernes ansatte i begyndelsen var indkaldte fagfolk fra udlandet. Som fremmede forblev de isolerede fra omgivelserne også i forvaltningsmæssig henseende helt fra begyndelsen af.

Kongsberg redigér

I 1624 fik Kongsberg kongebrev som såkaldt "fri bjergstad", det vil sige, at kun sølvværkets egne ansatte måtte bo på stedet. Værket fik tildelt politimyndighed og ret til at dømme i civil- og straffesager. Indbyggerne blev fritaget for skatter, offentlige afgifter og militærtjeneste.

I 1717 blev der oprettet et borgerskab på stedet, idet et mindre antal købmænd fik lov til at slå sig ned og drive handel. Tillige fik et antal håndværkere uden tilknytning til sølvværket ret til at bedrive deres næring. Begge grupper skulle betale skatter og andre afgifter.

I 1802 fik Kongsberg status som almindelig købstad.

Røros redigér

Røros Kobberverk fik privilegier i 1646. Værket fik eneret til handel på stedet. Sandsynligvis var det deltagere fra værket, som styrede stedet Røros bergstad. Værkets direktør var forvalter for værket efter en instruks fra 1649. Han blev tillagt politi- og domsmyndighed på stedet og i omegnen.

Noter redigér

  1. . Arkiveret fra originalen 24. februar 2009. Hentet 30. september 2011.

Litteratur redigér

  • Bjørn Sogner: "Norge. De "anlagte" byer i Norge" (i: Grethe Authên Blom (red.): Urbaniseringsprosessen i Norden. Del 2: De anlagte steder på 1600-1700 tallet; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977); ISBN 82-00-01664-1 (norsk)
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
En bjergstad norsk bergstad var et bylignende samfund i Norge grundlagt med udgangspunkt i minedrift Tidligere havde de norske bergsteder egne love sakaldte bjerglove Parti fra Roros i 1948 For 1683 var den norske bjergordning norsk bergordning af lignende art som den der var fastsat i Kurfyrstendommet Sachsen fra det 14 arhundrede Bjergordningen dannet grundlaget for den dansk norske bjergordinans af 23 juni 1683 som hjemlede senere kongelige forordninger og bjergprivilegier Indholdsfortegnelse 1 Norske bjergstaeder 1 1 Kongsberg 1 2 Roros 2 Noter 3 LitteraturNorske bjergstaeder redigerI Norge er det kun Kongsberg og Roros som har vaeret omfattet af bjerglovene og omtalt som bjergstaeder Kongsberg fik senere bystatus Roros overvejede det samme men kom frem til at det var mere unikt at fortsat praesentere sig som bjergstad frem for som by 1 De norske bjerstaeder adskilte sig fra landets kobstaeder og ladesteder ved at de ikke var handelscentre saledes som Norges byer ellers var men derimod rene bjergvaerkssamfund med et vist selvstyre Et andet saertraek var at vaerkernes ansatte i begyndelsen var indkaldte fagfolk fra udlandet Som fremmede forblev de isolerede fra omgivelserne ogsa i forvaltningsmaessig henseende helt fra begyndelsen af Kongsberg rediger I 1624 fik Kongsberg kongebrev som sakaldt fri bjergstad det vil sige at kun solvvaerkets egne ansatte matte bo pa stedet Vaerket fik tildelt politimyndighed og ret til at domme i civil og straffesager Indbyggerne blev fritaget for skatter offentlige afgifter og militaertjeneste I 1717 blev der oprettet et borgerskab pa stedet idet et mindre antal kobmaend fik lov til at sla sig ned og drive handel Tillige fik et antal handvaerkere uden tilknytning til solvvaerket ret til at bedrive deres naering Begge grupper skulle betale skatter og andre afgifter I 1802 fik Kongsberg status som almindelig kobstad Roros rediger Roros Kobberverk fik privilegier i 1646 Vaerket fik eneret til handel pa stedet Sandsynligvis var det deltagere fra vaerket som styrede stedet Roros bergstad Vaerkets direktor var forvalter for vaerket efter en instruks fra 1649 Han blev tillagt politi og domsmyndighed pa stedet og i omegnen Noter rediger Kommunalrapport Arkiveret fra originalen 24 februar 2009 Hentet 30 september 2011 Litteratur redigerBjorn Sogner Norge De anlagte byer i Norge i Grethe Authen Blom red Urbaniseringsprosessen i Norden Del 2 De anlagte steder pa 1600 1700 tallet Universitetsforlaget Oslo Bergen Tromso 1977 ISBN 82 00 01664 1 norsk Hentet fra https da wikipedia org w index php title Bjergstad amp oldid 11312069