www.wikidata.da-dk.nina.az

Arnold Krog Arnold Emil Krog 18 marts 1856 i Frederiksværk 7 juni 1931 i Tisvildeleje var en dansk arkitekt maler og pro

Arnold Krog

Arnold Emil Krog (18. marts 1856 i Frederiksværk – 7. juni 1931 i Tisvildeleje) var en dansk arkitekt, maler og professor. Han fik stor indflydelse på dansk porcelæn og kunsthåndværk gennem sin indsats på Den kongelige Porcelænsfabrik.

Arnold Krog

Personlig information
Født 18. marts 1856
Frederiksværk, Danmark
Død 7. juni 1931 (75 år)
Tisvilde, Danmark
Gravsted Vinderød Kirkegård
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske Kunstakademi
Elev af C.V. Nielsen, Ferdinand Meldahl, Heinrich Hansen
Beskæftigelse Kunstmaler, arkitekt
Elever Bertha Nathanielsen, Jenny Meyer, Thorkild Olsen
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Uddannelse Rediger

Arnold Krog blev født i Frederiksværk som søn af inspektør på Frederiksværk, senere fabrikejer Hans Jacob Grøgaard Krog og Jenny f. Meyer; en søster til højesteretsdommer Fritz Meyer. Han tog realeksamen 1871, var i lære hos murermester C. Wienberg Eft. 1871 og sommeren 1872, besøgte C.V. Nielsens Tegneskole vinteren 1872-1873, og var i lære hos murermester Krase sommeren 1873 (sammen med Hack Kampmann). Han blev dimitteret til Kunstakademiet af C.V. Nielsen, optaget i almen forberedende klasse marts 1874 og tog afgang som arkitekt marts 1880. Hans efteruddannelse fandt sted på Ludvig Fengers tegnestue, senere hos Ferdinand Meldahl, og han deltog 1877-1878 (sammen med Martin Nyrop, Hack Kampmann og Martin Borch) i Kronborgs opmåling under ledelse af Hans J. Holm, arbejdede 1878-1881 under Ferdinand Meldahl og Heinrich Hansen på Fredensborgs indre udsmykning (Riddersal og Kongefløj) i begyndelsen sammen med Kampmann, senere som leder at tegnekontoret. Han arbejdede på Henrik Hagemanns tegnestue 1883, og indrettede en maurisk sal i Panoptikonbygningen og indrettede samme år en privatlejlighed for grosserer William Salomonsen i Rosenborg-stil.

Arnold Krogs Danmarksfontæne i Fredspaladset i Haag, fotograferet i 2009.

Kunstnerisk debut og succes Rediger

Men snart skiftede hans karriere spor. I oktober 1884 antoges han, anbefalet af xylograf F. Hendriksen, på prøve ved Fajancefabrikken Aluminia og Den kongelige Porcelainsfabrik, hvor han i januar 1885 ansattes af direktør Philip Schou som kunstnerisk leder, senere kunstnerisk direktør 1891-1916. Han var direktør for fabrikken fra 1910.

Krog havde i de første år efter sin afgang arbejdet som arkitekt i en let, dekorativ stil under påvirkning af ornamentikken fra Fredensborg og Kronborg, havde studeret majolikadekoration og under et ophold i Italien 1882-1883 gjort arkitekturstudier i Venedig, Rom og Pompeji og gjort sig bekendt med italiensk renæssance.. Krog havde ingen andre forudsætninger for at arbejde med porcelæn end sit kunstneriske instinkt og brød således straks lettere med den gængse forestilling om, hvordan kongeligt porcelæn skulle se ud. Fabrikken førte på dette tidspunkt en beskeden tilværelse, støttende sig til de klassicistiske traditioner fra G.F. Hetschs periode med forkærlighed for overglasurdekorationer. Gammel delfterfajance og en musselmalet tallerken fra fabrikkens første tid, hvis stoflige skønhed han beundrede, viste Krog vejen til en fornyelse af porcelænet, og allerede før han i Paris 1886 – på rejse med William Salomonsen – fik et stærkt indtryk af japansk porcelæn i S. Bings samling, havde han i virkeligheden skabt det danske underglasurmaleri. 1885 besøgte han Verdensudstillingen i Antwerpen og var i London sammen med Philip Schou.

Sammen med sine medarbejdere fandt Krog en særlig malerisk teknik, hvorved porcelænets egen skønhed understregedes af den blå, underglasurfarve, der i sin blide slørede karakter kendetegner hele epoken. Efter enkelte forsøg i delftermanér eller med påvirkning fra samtidig fransk porcelænskunst kom han til den afgørende idé: det naturalistiske danske landskabsbillede. Samtidig omskabte han porcelænets form, gik bort fra ældre modellers knækkede empirelinjer og benyttede glatte, glidende former, der gav store flader at male på. Hermed var den fornyelse af porcelænet sket, der skabte dansk kunstindustris berømmelse i udlandet, og som første gang blev fastslået ved Verdensudstillingen i Paris 1889. På den senere verdensudstilling i 1900 i samme by fik fabrikken Grand Prix og det danske porcelæn blev igen udstillingens hovedbegivenhed. Krogs egenhændige arbejder fra 1880'erne og 1890'ernes begyndelse er nu sjældne, idet størsteparten straks blev solgt i udlandet.

Krogs grav

Krog øvede også på andre områder stærk indflydelse på fabrikkens produktion. Han genoptog det ældste københavnske porcelæn (1906), den naturalistiske porcelænsplastik og fremstillingen af stentøj, fornyede modellerne til det musselmalede stel og bandt stadig nye kunstneriske kræfter til fabrikken. Krog har desuden givet tegninger til møbler, metalarbejder og bogbind. Han besøgte i 1910 Ceylon og var senere på rejser til Sydfrankrig. Krog tog afsked fra fabrikken i 1916 og boede derefter i Tisvilde, hvor han dyrkede maler- og radererkunsten..

Krog modtog Kunstakademiets stipendium i 1891 (2000 kr., som blev afstået 1892). Han blev udnævnt til titulær professor 1892, og blev Ridder af Dannebrog og af Æreslegionen.

Han var jurymedlem ved Verdensudstillingen i Paris 1889, medlem af Kunstakademiets plenarforsamling 1911, af Kunstakademiets Skoleråd 1911-1914, af Akademiraadet 1911-1919 og af The American Scandinavian Foundation's danske komite 1914.

Han blev gift 8. september 1882 i Hvedstrup med Euphemia Magdalene Henningsen (15. december 1852 i København – 11. juli 1939 på Farumgaard), datter af farvehandler, grosserer Frants Christian Ludvig H. og Hilda Christine Charlotte Schou. Han er begravet på Vinderød Kirkegård.

Værker som arkitekt Rediger

  • Maurisk sal i Panoptikonbygningen (1883, nedrevet)
  • Indretning af privatlejlighed for grosserer William Salomonsen (1883)
  • Havepavillon i Førslevgårds park
  • Arnekrogen, Ved Gærdet 13, Tisvilde (indviet 1910)
  • Eget sommerhus Krogsbo, Ved Gærdet 15, Tisvilde (1911, ombygget)

Dekorative arbejder Rediger

Værker i porcelæn Rediger

  • Mokkakande (1885, Royal Copenhagen Museum)
  • Vase med stork (1886, Hertugen af Sutherland og Kunstindustrimuseet)
  • Fad med snelandskab (1886, Royal Copenhagen Museum)
  • Fad med ålandskab (1886, Royal Copenhagen Museum)
  • Fad i blåt og guld (1886, Kunstindustrimuseet)
  • Fad med fugl og fisk (1887, Kunstindustrimuseet)
  • Vase med bølge og flyvende måger (1887-88, Kunstgewerbemuseum, Hamborg)
  • Vase med rokokoornamenter (1887, Royal Copenhagen Museum)
  • Vase med fisk hængt til tørre (1887, stafferet med guld, Royal Copenhagen Museum)
  • Sommernat ved Øresund (vægdekoration 1887, i lejlighed, Tordenskjoldsgade 1, København, for Bernhard Hirschsprung)
  • Krukke med snevejrsmotiv (1888, Kunstindustrimuseet)
  • Vase med siddende stork i regnvejr (1889, Kunstindustrimuseet)
  • Fad med selvportræt (1889, Kunstindustrimuseet)
  • Fad med gedde, der har bidt på krogen (1892, Kunstindustrimuseet)
  • Fad med frø (krystalglasur, 1893-95, sammen med Erik Nielsen, Kunstindustrimuseet)
  • Fad med åkandeblomst (1894, sammen med Erik Nielsen, Nationalmuseum, Stockholm)
  • Forlæg, bl.a. akvareller, m.v. i Royal Copenhagen Museums arkiv.

Billedkunst Rediger

  • Ved molen, Tisvildeleje (ca. 1900, Vejby-Tibirke Selskab)
  • Landskab med flyvende ænder (radering, 1913, Kobberstiksamlingen)
  • Fyrretræer, Tisvilde (radering, 1914, Kobberstiksamlingen)
  • Gammelt fyrretræ med musvåge (radering, udstillet 1919)
  • Domkirken i Evreux (som forannævnte)

Skriftlige arbejder Rediger

  • Lande og Folk I, 1910, 702-11
  • Architekt Martin Nyrop 1849-1919, 1919, 71-79 (erindringer)
  • Gads danske Magasin, 1926, 152-66 (erindringer)
  • Nyt Tidsskrift for Kunstindustri, 1931, 37-44.

Udstillinger Rediger

Porcelænsarbejder Rediger

Udstilling af Den kgl. Porcelainsfabrik på talrige udstillinger, de vigtigste:

Som maler og raderer Rediger

Kilde Rediger

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Arnold Emil Krog 18 marts 1856 i Frederiksvaerk 7 juni 1931 i Tisvildeleje var en dansk arkitekt maler og professor Han fik stor indflydelse pa dansk porcelaen og kunsthandvaerk gennem sin indsats pa Den kongelige Porcelaensfabrik Arnold KrogPersonlig informationFodt18 marts1856 Frederiksvaerk DanmarkDod7 juni1931 75 ar Tisvilde DanmarkGravstedVinderod KirkegardUddannelse og virkeUddannelses stedDet Kongelige Danske KunstakademiElev afC V Nielsen Ferdinand Meldahl Heinrich HansenBeskaeftigelseKunstmaler arkitektEleverBertha Nathanielsen Jenny Meyer Thorkild OlsenInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Indholdsfortegnelse 1 Uddannelse 2 Kunstnerisk debut og succes 3 Vaerker som arkitekt 4 Dekorative arbejder 5 Vaerker i porcelaen 6 Billedkunst 7 Skriftlige arbejder 8 Udstillinger 8 1 Porcelaensarbejder 8 2 Som maler og raderer 9 Kilde 10 Eksterne henvisningerUddannelse RedigerArnold Krog blev fodt i Frederiksvaerk som son af inspektor pa Frederiksvaerk senere fabrikejer Hans Jacob Grogaard Krog og Jenny f Meyer en soster til hojesteretsdommer Fritz Meyer Han tog realeksamen 1871 var i laere hos murermester C Wienberg Eft 1871 og sommeren 1872 besogte C V Nielsens Tegneskole vinteren 1872 1873 og var i laere hos murermester Krase sommeren 1873 sammen med Hack Kampmann Han blev dimitteret til Kunstakademiet af C V Nielsen optaget i almen forberedende klasse marts 1874 og tog afgang som arkitekt marts 1880 Hans efteruddannelse fandt sted pa Ludvig Fengers tegnestue senere hos Ferdinand Meldahl og han deltog 1877 1878 sammen med Martin Nyrop Hack Kampmann og Martin Borch i Kronborgs opmaling under ledelse af Hans J Holm arbejdede 1878 1881 under Ferdinand Meldahl og Heinrich Hansen pa Fredensborgs indre udsmykning Riddersal og Kongefloj i begyndelsen sammen med Kampmann senere som leder at tegnekontoret Han arbejdede pa Henrik Hagemanns tegnestue 1883 og indrettede en maurisk sal i Panoptikonbygningen og indrettede samme ar en privatlejlighed for grosserer William Salomonsen i Rosenborg stil nbsp Arnold Krogs Danmarksfontaene i Fredspaladset i Haag fotograferet i 2009 Kunstnerisk debut og succes RedigerMen snart skiftede hans karriere spor I oktober 1884 antoges han anbefalet af xylograf F Hendriksen pa prove ved Fajancefabrikken Aluminia og Den kongelige Porcelainsfabrik hvor han i januar 1885 ansattes af direktor Philip Schou som kunstnerisk leder senere kunstnerisk direktor 1891 1916 Han var direktor for fabrikken fra 1910 Krog havde i de forste ar efter sin afgang arbejdet som arkitekt i en let dekorativ stil under pavirkning af ornamentikken fra Fredensborg og Kronborg havde studeret majolikadekoration og under et ophold i Italien 1882 1883 gjort arkitekturstudier i Venedig Rom og Pompeji og gjort sig bekendt med italiensk renaessance Krog havde ingen andre forudsaetninger for at arbejde med porcelaen end sit kunstneriske instinkt og brod saledes straks lettere med den gaengse forestilling om hvordan kongeligt porcelaen skulle se ud Fabrikken forte pa dette tidspunkt en beskeden tilvaerelse stottende sig til de klassicistiske traditioner fra G F Hetschs periode med forkaerlighed for overglasurdekorationer Gammel delfterfajance og en musselmalet tallerken fra fabrikkens forste tid hvis stoflige skonhed han beundrede viste Krog vejen til en fornyelse af porcelaenet og allerede for han i Paris 1886 pa rejse med William Salomonsen fik et staerkt indtryk af japansk porcelaen i S Bings samling havde han i virkeligheden skabt det danske underglasurmaleri 1885 besogte han Verdensudstillingen i Antwerpen og var i London sammen med Philip Schou Sammen med sine medarbejdere fandt Krog en saerlig malerisk teknik hvorved porcelaenets egen skonhed understregedes af den bla underglasurfarve der i sin blide slorede karakter kendetegner hele epoken Efter enkelte forsog i delftermaner eller med pavirkning fra samtidig fransk porcelaenskunst kom han til den afgorende ide det naturalistiske danske landskabsbillede Samtidig omskabte han porcelaenets form gik bort fra aeldre modellers knaekkede empirelinjer og benyttede glatte glidende former der gav store flader at male pa Hermed var den fornyelse af porcelaenet sket der skabte dansk kunstindustris berommelse i udlandet og som forste gang blev fastslaet ved Verdensudstillingen i Paris 1889 Pa den senere verdensudstilling i 1900 i samme by fik fabrikken Grand Prix og det danske porcelaen blev igen udstillingens hovedbegivenhed Krogs egenhaendige arbejder fra 1880 erne og 1890 ernes begyndelse er nu sjaeldne idet storsteparten straks blev solgt i udlandet nbsp Krogs gravKrog ovede ogsa pa andre omrader staerk indflydelse pa fabrikkens produktion Han genoptog det aeldste kobenhavnske porcelaen 1906 den naturalistiske porcelaensplastik og fremstillingen af stentoj fornyede modellerne til det musselmalede stel og bandt stadig nye kunstneriske kraefter til fabrikken Krog har desuden givet tegninger til mobler metalarbejder og bogbind Han besogte i 1910 Ceylon og var senere pa rejser til Sydfrankrig Krog tog afsked fra fabrikken i 1916 og boede derefter i Tisvilde hvor han dyrkede maler og radererkunsten Krog modtog Kunstakademiets stipendium i 1891 2000 kr som blev afstaet 1892 Han blev udnaevnt til titulaer professor 1892 og blev Ridder af Dannebrog og af AEreslegionen Han var jurymedlem ved Verdensudstillingen i Paris 1889 medlem af Kunstakademiets plenarforsamling 1911 af Kunstakademiets Skolerad 1911 1914 af Akademiraadet 1911 1919 og af The American Scandinavian Foundation s danske komite 1914 Han blev gift 8 september 1882 i Hvedstrup med Euphemia Magdalene Henningsen 15 december 1852 i Kobenhavn 11 juli 1939 pa Farumgaard datter af farvehandler grosserer Frants Christian Ludvig H og Hilda Christine Charlotte Schou Han er begravet pa Vinderod Kirkegard Vaerker som arkitekt RedigerMaurisk sal i Panoptikonbygningen 1883 nedrevet Indretning af privatlejlighed for grosserer William Salomonsen 1883 Havepavillon i Forslevgards park Arnekrogen Ved Gaerdet 13 Tisvilde indviet 1910 Eget sommerhus Krogsbo Ved Gaerdet 15 Tisvilde 1911 ombygget Dekorative arbejder RedigerVase monteret pa bronzebord formet af Ludvig Brandstrup porcelaen gave 1892 til Christian 9 s guldbryllup Amalienborgmuseet Myten om kong Skjold taffelopsats i 5 dele solv udfort af A Michelsen gave 1892 til samme Amalienborgmuseet Danmarksfontaene porcelaen opstillet 1920 Fredspaladset i Haag Gravsten over Frans Schwartz 1919 20 Assistens Kirkegard Kobenhavn Vaerker i porcelaen RedigerMokkakande 1885 Royal Copenhagen Museum Vase med stork 1886 Hertugen af Sutherland og Kunstindustrimuseet Fad med snelandskab 1886 Royal Copenhagen Museum Fad med alandskab 1886 Royal Copenhagen Museum Fad i blat og guld 1886 Kunstindustrimuseet Fad med fugl og fisk 1887 Kunstindustrimuseet Vase med bolge og flyvende mager 1887 88 Kunstgewerbemuseum Hamborg Vase med rokokoornamenter 1887 Royal Copenhagen Museum Vase med fisk haengt til torre 1887 stafferet med guld Royal Copenhagen Museum Sommernat ved Oresund vaegdekoration 1887 i lejlighed Tordenskjoldsgade 1 Kobenhavn for Bernhard Hirschsprung Krukke med snevejrsmotiv 1888 Kunstindustrimuseet Vase med siddende stork i regnvejr 1889 Kunstindustrimuseet Fad med selvportraet 1889 Kunstindustrimuseet Fad med gedde der har bidt pa krogen 1892 Kunstindustrimuseet Fad med fro krystalglasur 1893 95 sammen med Erik Nielsen Kunstindustrimuseet Fad med akandeblomst 1894 sammen med Erik Nielsen Nationalmuseum Stockholm Forlaeg bl a akvareller m v i Royal Copenhagen Museums arkiv Billedkunst RedigerVed molen Tisvildeleje ca 1900 Vejby Tibirke Selskab Landskab med flyvende aender radering 1913 Kobberstiksamlingen Fyrretraeer Tisvilde radering 1914 Kobberstiksamlingen Gammelt fyrretrae med musvage radering udstillet 1919 Domkirken i Evreux som forannaevnte Skriftlige arbejder RedigerLande og Folk I 1910 702 11 Architekt Martin Nyrop 1849 1919 1919 71 79 erindringer Gads danske Magasin 1926 152 66 erindringer Nyt Tidsskrift for Kunstindustri 1931 37 44 Udstillinger RedigerPorcelaensarbejder Rediger Udstilling af Den kgl Porcelainsfabrik pa talrige udstillinger de vigtigste Den Nordiske Industri Landbrugs og Kunstudstilling i Kjobenhavn 1888 Verdensudstillingen i Paris 1889 Verdensudstillingen i Paris 1900 Danischer Ausstellung Berlin 1910 1911 Works by Modern Danish Artists Brighton 1912 Danish National Exhibition Brooklyn Museum New York City 1927 Septemberudstilling i Kunstindustrimuseet i Kobenhavn 1931Som maler og raderer Rediger Charlottenborg Forarsudstilling i 1887 1891 1916 1919 1921 1923 Kleis Kunsthandel 1919 1923 Kilde RedigerWeilbachs Kunstnerleksikon 1947 og 1994Eksterne henvisninger RedigerArnold Krog pa gravsted dk nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Arnold KrogArnold Krog pa Kunstindeks Danmark Weilbachs Kunstnerleksikon Hentet fra https da wikipedia org w index php title Arnold Krog amp oldid 11249853