www.wikidata.da-dk.nina.az

Anoreksi For alternative betydninger se flertydig Se også artikler som begynder med anorexia nervosa anorexia græsk uden

Anoreksi

Anoreksi (anorexia nervosa) (anorexia, græsk, uden appetit og latin nervosa, nervøs/psykisk), dansk "nervøs spisevægring") er en spiseforstyrrelse, som giver udslag i at den syge sulter sig selv og/eller dyrker tvangsmotion.

Anoreksi
Klassifikation
Et tilfælde af Anoreksi fra 1900
Information
Navn Anoreksi
Synonym med Anorexia nervosa
Medicinsk fagområde Psykiatri
Genetisk association GRID1, LRP2, PPP3CA, AKAP6, VGLL4, NTNG1, WWOX, CAMK1D, MCTP1, SGPP2, ZNF804B, FAM155A
OMIM 606788
DiseasesDB 749
MedlinePlus 000362
ICD-9-CM 307.1
Patientplus anorexia-nervosa
MeSH D000856
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Anoreksiramte har ofte et forstyrret forhold til mad, vægt og krop. En spiseforstyrrelse handler dog ikke kun om mad, men har tit dybereliggende årsager, som for eksempel lavt selvværd, forvrænget kropsbillede, andre psykiske lidelser eller noget helt andet.

Omkring 1% af kvinder mellem 14 og 24 år får spiseforstyrrelsen anoreksi. Anoreksi rammer oftest piger, som står for ca. 90% af de diagnosticerede.

Årsagerne til anoreksi er meget forskellige, derfor er det svært at sige noget overordnet om hvem der får anoreksi, men bestemte karaktertræk, går igen ved mange anoreksi-ramte. Dette er blandt andet: Perfektionisme, følsomhed, lavt selvværd, meget vilje, nøjsomhed, behov for kontrol, stiller store krav til sig selv, udadtil stærk og svært ved at tage beslutninger.

Undersøgelser viser at for at kunne få anoreksi spiller to faktorer ind. Man skal være født med en psykisk sårbarhed og der skal være en belastning fra omgivelserne. Man kan godt være født med en psykisk sårbarhed, uden at få anoreksi, hvis man f.eks. aldrig oplever modstand i en grad som kan udløse det.

Historik Rediger

Anoreksiens historie begynder med beskrivelser af religiøs faste begyndende i den hellenistiske periode og op i middelalderen. Richard Morton, der var livlæge hos kong Georg 2. af Storbritannien, udgav i 1689 A treatise of consumption, hvor han kalder en tilstand med spisevægring, afmagring og rastløshed nervous consumption (= nervøs tæring). Morton anså meget korrekt tilstanden som en sygdom med ophav i "følelsesmæssigt oprør". I 1873 anvendte lægen William Gull betegnelsen anorexia nervosa (= nervøs appetitmangel) da han underrettede London Clinical Society om en sygdom han anså som ny og kendetegnet af spisevægring, rastløshed og ophør af menstruation. Samme år beskrev den franske læge Ernest-Charles Lasègue otte tilfælde af samme sygdom, som han kaldte l'anorexie hysterique.

Årsager til udvikling af anoreksi Rediger

Årsagerne til anoreksi er mange; ofte har anoreksien årsager, der enten er meget svære at tale om eller også er uforklarlige. Meget få udvikler anoreksi, fordi de er utilfredse med deres vægt; for de fleste ligger der psykiske problemer bag. Nogle grunde til udviklingen af anoreksi kan være:

Anoreksien som et råb om hjælp Rediger

Nogen har den opfattelse, at anoreksiramte, blot ønsker at få opmærksomhed på deres adfærd. Dette er delvist forkert. Anoreksien er tit et råb om hjælp, et synligt bevis på at man f.eks. har et problem eller er ked af det. Mange anoreksiramte håber, at nogen vil bemærke deres adfærd og hjælpe dem med deres problem. Ligesom selvskadende adfærd kan anoreksien være en måde at vise omverdenen, at man har brug for hjælp. Dette er årsagen til, at nogle anoreksiramte ofte gerne vil tale om deres lave vægt eller deres lave kalorieindtag. Det er altså ikke et spørgsmål om at få opmærksomhed, men et spørgsmål om at få hjælp.

Anoreksien som et forsøg på kontrol Rediger

Nogen kan af en eller anden grund have brug for ekstrem kontrol. Mange perfektionister med behov for at have "Styr på det hele" bruger anoreksien som en måde til at opnå følelse af at have kontrol. Ved mangel på kontrol i deres livssituation bruges anoreksien således som kompensation for mangel på kontrol. Forskellige former for "forvirrethed" kan også dæmpes ved at opnå en følelse af at have kontrol. Ved bevidst kontrol af deres naturlige behov opnår den anoreksiramte følelsen af at kunne kontrollere sig selv. Anoreksiramte kan f.eks. finde på at fornægte sig lov til at blive trøstet eller at sove, selv hvis de er trætte. Det man hører mest om, er at den anoreksiramte fornægter sig selv mad, at få varmen og presser sig selv til at motionere.

Anoreksi for at undgå at mærke Rediger

At sulte sig selv for at undgå at mærke lyder umiddelbart som et paradoks. Men dette er grunden til, at spiseforstyrrede ofte fortæller, at de ikke føler sult, på sammme måde som at selvskadende personer ofte fortæller, at det er svært at mærke de selvskadende handlinger. Ved at flytte fokus over på kosten kan man undgå at fornemme sig selv, og derved undgå at mærke de følelser, som er svære. En anden teori går på, at når man spiser meget lidt, vil blodsukkeret blive lavt og udløse et signal til binyrene, der straks vil producere adrenalin. Derved vil følelserne nemmere kunne fortrænges.

Fysiske konsekvenser ved underernæring Rediger

Immunforsvaret bliver svækket. Som følge af at kroppen sparer alle de steder den kan, kan man få tør hud, svage negle og hårtab. Kroppen vil forsøge at holde sig selv varm ved at producere "dun" også kaldet lanugobehåring. Som følge af alt for lavt kalorieindtag kan der forekomme træthed, lavt stofskifte, lav puls, lavt blodtryk, svimmelhed og bevidsthedstab. Pga mangel på vitaminer, mineraler og ernæring vil hjernen også påvirkes, i form af svækket hukommelse, dårlig koncentrationsevne og depression. For piger i puberteten vil menstruationen ophøre og udviklingen gå i stå. Ved længerevarende underernæring kan der opstå leverpåvirkning, hjerterytmeforstyrelser, lungepåvirkninger. I værste fald dør patienten, som følge tilstandens negative påvirkning af disse organer.

Behandlingsmetoder Rediger

Anoreksi er svær at behandle, da mange oplever anoreksien som både negativ og positiv. Den anoreksiramte kan derved have en oplevelse af at han/hun ikke kan undvære anoreksien og ikke vil behandles. Denne tvivl imellem ønsket om at blive rask, og ønsket om at forblive anorektisk, kaldes ambivalens.

Regionernes specialiserede afdelinger

  • BUP-centret Bispebjerg
  • Psykiatrisk center Ballerup, afsnittet for spiseforstyrrelser
  • Center for spiseforstyrrelser Århus
  • Center for spiseforstyrrelser OUH (Odense)

Behandling i det offentlige system (ambulant): Vil ofte bestå af samtaler med en psykolog/psykoterapeut, Hjælp til udarbejdelse af kostplan og sundhedstjek. Psykoterapi kan bestå af både familie, gruppe eller individuel terapi. Former for ambulant behandling: Psykoterapi, Miljøterapi, Ernæringsterapi, Kropsterapi, farmakoterapi og behandling af somatisk tilstand.

Behandling i det offentlige system (indlæggelse): Indlæggelse kan ske hvis patienten har brug for ekstra meget støtte, er selvmordstruet eller fysisk meget påvirket. Indlæggelse kan ske på en psykiatrisk afdeling eller på et specialafsnit for spiseforstyrrelser. Behandlingen her vil bestå af det samme som ved ambulant behandling, dog mere intensiv. Ved livstruede patienter, er der mulighed for tvangsbehandling.

En efterundersøgelse af patienter med anoreksi viser, at efter 10 år er 7 % døde, og efter 20-30 år er dødeligheden 15-18 %.

  • Efter mindre end 4 år er gennemsnitligt 33 % af anoreksipatienter raske
  • Efter 4-10 år er gennemsnitligt 47 % raske
  • Efter mere end 10 år er gennemsnitligt 73 % raske
  • 15-25 % har et kronisk eller meget langvarigt sygdomsforløb

For både anoreksi og bulimi er tilbagefaldshyppigheden desuden rapporteret til at ligge mellem 25-50 %. Dvs. at 25-50 % får anoreksi eller bulimi igen, selvom man troede, de var raske.

Behandling på bosted

  • Bakkely (Mors)
  • Symfonien (Nordsjælland)
  • Platangården (Sydsjælland)
  • Stillebækken (Skørping)
  • Skiftesporet (Herning)
  • Holmstrupgaard (Aarhus)
  • Kildehøj Privat hospital
  • Siersbæklund (Ringkøbing)
  • Stoa gruppen (Skanderborg)
  • Viljen (Fyn)

Gratis behandlingstilbud uden henvisning

  • Your Choice
  • Det mobile team - spiseforstyrrelser
  • LMS

Diagnose Rediger

Kriterierne for diagnose er:

  1. Kropsvægten holdes mindst 15% under den forventede vægt eller BMI under 17,5.
  2. Vægttabet er selvinduceret.
  3. Patienten har et forvrænget kropsbillede.
  4. Menstruation udebliver (Kun for piger).
  5. Pubertetsudvikling standses.

Alternativ tilgang til anoreksi Rediger

NLP-terapi: I NLP-terapien har man grundlæggende den opfattelse af anoreksi, at det ikke handler om mad. Anoreksien er ikke startet som et had til krop og vægt, men derimod som et forsøg på at flygte fra noget svært. Alle har forskellige grunde til at udvikle anoreksi, men for alle har det startet med en eksistentiel krise. Behandlingen inden for NLP, består i at finde ud af hvorfor man har udviklet en spiseforstyrelse og hvad der skal til for at man kan undvære anoreksien. Mange Nlp-terapeuter taler slet ikke om hverken mad, vægt eller udseende, da de mener det handler om noget dybereliggende.


Rideterapi Rediger

Omhandler temaer inden for kropsbevidsthed, selvfølelse og samspillet mellem hest og rytter. Hesten anvendes som et psykologisk og terapeutisk redskab.

Se også Rediger

Referencer Rediger

  1. "Anoreksi". Psykiatrifonden.
  2. Finn Skårderud: "Spejlets dronning", Norsk Psykologforenings tidsskrift, nr 7/2008
  3. . National Association of Anorexia Nervosa and Associated Disorders. Arkiveret fra originalen 18. april 2016. Hentet 15. april 2014.

Eksterne links Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
For alternative betydninger se Anoreksi flertydig Se ogsa artikler som begynder med Anoreksi Anoreksi anorexia nervosa anorexia graesk uden appetit og latin nervosa nervos psykisk dansk nervos spisevaegring er en spiseforstyrrelse som giver udslag i at den syge sulter sig selv og eller dyrker tvangsmotion AnoreksiKlassifikationEt tilfaelde af Anoreksi fra 1900InformationNavnAnoreksiSynonym medAnorexia nervosaMedicinsk fagomradePsykiatriGenetisk associationGRID1 LRP2 PPP3CA AKAP6 VGLL4 NTNG1 WWOX CAMK1D MCTP1 SGPP2 ZNF804B FAM155AOMIM606788DiseasesDB749MedlinePlus000362ICD 9 CM307 1Patientplusanorexia nervosaMeSHD000856Information med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata vdrAnoreksiramte har ofte et forstyrret forhold til mad vaegt og krop En spiseforstyrrelse handler dog ikke kun om mad men har tit dybereliggende arsager som for eksempel lavt selvvaerd forvraenget kropsbillede andre psykiske lidelser eller noget helt andet Omkring 1 af kvinder mellem 14 og 24 ar far spiseforstyrrelsen anoreksi Anoreksi rammer oftest piger som star for ca 90 af de diagnosticerede 1 Arsagerne til anoreksi er meget forskellige derfor er det svaert at sige noget overordnet om hvem der far anoreksi men bestemte karaktertraek gar igen ved mange anoreksi ramte Dette er blandt andet Perfektionisme folsomhed lavt selvvaerd meget vilje nojsomhed behov for kontrol stiller store krav til sig selv udadtil staerk og svaert ved at tage beslutninger Undersogelser viser at for at kunne fa anoreksi spiller to faktorer ind Man skal vaere fodt med en psykisk sarbarhed og der skal vaere en belastning fra omgivelserne Man kan godt vaere fodt med en psykisk sarbarhed uden at fa anoreksi hvis man f eks aldrig oplever modstand i en grad som kan udlose det Indholdsfortegnelse 1 Historik 2 Arsager til udvikling af anoreksi 2 1 Anoreksien som et rab om hjaelp 2 2 Anoreksien som et forsog pa kontrol 2 3 Anoreksi for at undga at maerke 3 Fysiske konsekvenser ved underernaering 4 Behandlingsmetoder 4 1 Diagnose 5 Alternativ tilgang til anoreksi 5 1 Rideterapi 6 Se ogsa 7 Referencer 8 Eksterne linksHistorik RedigerAnoreksiens historie begynder med beskrivelser af religios faste begyndende i den hellenistiske periode og op i middelalderen Richard Morton der var livlaege hos kong Georg 2 af Storbritannien udgav i 1689 A treatise of consumption hvor han kalder en tilstand med spisevaegring afmagring og rastloshed nervous consumption nervos taering Morton ansa meget korrekt tilstanden som en sygdom med ophav i folelsesmaessigt opror I 1873 anvendte laegen William Gull betegnelsen anorexia nervosa nervos appetitmangel da han underrettede London Clinical Society om en sygdom han ansa som ny og kendetegnet af spisevaegring rastloshed og ophor af menstruation Samme ar beskrev den franske laege Ernest Charles Lasegue otte tilfaelde af samme sygdom som han kaldte l anorexie hysterique 2 Arsager til udvikling af anoreksi RedigerArsagerne til anoreksi er mange ofte har anoreksien arsager der enten er meget svaere at tale om eller ogsa er uforklarlige Meget fa udvikler anoreksi fordi de er utilfredse med deres vaegt for de fleste ligger der psykiske problemer bag Nogle grunde til udviklingen af anoreksi kan vaere Anoreksien som et rab om hjaelp Rediger Nogen har den opfattelse at anoreksiramte blot onsker at fa opmaerksomhed pa deres adfaerd Dette er delvist forkert Anoreksien er tit et rab om hjaelp et synligt bevis pa at man f eks har et problem eller er ked af det Mange anoreksiramte haber at nogen vil bemaerke deres adfaerd og hjaelpe dem med deres problem Ligesom selvskadende adfaerd kan anoreksien vaere en made at vise omverdenen at man har brug for hjaelp Dette er arsagen til at nogle anoreksiramte ofte gerne vil tale om deres lave vaegt eller deres lave kalorieindtag Det er altsa ikke et sporgsmal om at fa opmaerksomhed men et sporgsmal om at fa hjaelp Anoreksien som et forsog pa kontrol Rediger Nogen kan af en eller anden grund have brug for ekstrem kontrol Mange perfektionister med behov for at have Styr pa det hele bruger anoreksien som en made til at opna folelse af at have kontrol Ved mangel pa kontrol i deres livssituation bruges anoreksien saledes som kompensation for mangel pa kontrol Forskellige former for forvirrethed kan ogsa daempes ved at opna en folelse af at have kontrol Ved bevidst kontrol af deres naturlige behov opnar den anoreksiramte folelsen af at kunne kontrollere sig selv Anoreksiramte kan f eks finde pa at fornaegte sig lov til at blive trostet eller at sove selv hvis de er traette Det man horer mest om er at den anoreksiramte fornaegter sig selv mad at fa varmen og presser sig selv til at motionere Anoreksi for at undga at maerke Rediger At sulte sig selv for at undga at maerke lyder umiddelbart som et paradoks Men dette er grunden til at spiseforstyrrede ofte fortaeller at de ikke foler sult pa sammme made som at selvskadende personer ofte fortaeller at det er svaert at maerke de selvskadende handlinger Ved at flytte fokus over pa kosten kan man undga at fornemme sig selv og derved undga at maerke de folelser som er svaere En anden teori gar pa at nar man spiser meget lidt vil blodsukkeret blive lavt og udlose et signal til binyrene der straks vil producere adrenalin Derved vil folelserne nemmere kunne fortraenges Fysiske konsekvenser ved underernaering RedigerImmunforsvaret bliver svaekket Som folge af at kroppen sparer alle de steder den kan kan man fa tor hud svage negle og hartab Kroppen vil forsoge at holde sig selv varm ved at producere dun ogsa kaldet lanugobeharing Som folge af alt for lavt kalorieindtag kan der forekomme traethed lavt stofskifte lav puls lavt blodtryk svimmelhed og bevidsthedstab Pga mangel pa vitaminer mineraler og ernaering vil hjernen ogsa pavirkes i form af svaekket hukommelse darlig koncentrationsevne og depression For piger i puberteten vil menstruationen ophore og udviklingen ga i sta Ved laengerevarende underernaering kan der opsta leverpavirkning hjerterytmeforstyrelser lungepavirkninger I vaerste fald dor patienten som folge tilstandens negative pavirkning af disse organer Behandlingsmetoder RedigerAnoreksi er svaer at behandle da mange oplever anoreksien som bade negativ og positiv Den anoreksiramte kan derved have en oplevelse af at han hun ikke kan undvaere anoreksien og ikke vil behandles Denne tvivl imellem onsket om at blive rask og onsket om at forblive anorektisk kaldes ambivalens Regionernes specialiserede afdelinger BUP centret Bispebjerg Psykiatrisk center Ballerup afsnittet for spiseforstyrrelser Center for spiseforstyrrelser Arhus Center for spiseforstyrrelser OUH Odense Behandling i det offentlige system ambulant Vil ofte besta af samtaler med en psykolog psykoterapeut Hjaelp til udarbejdelse af kostplan og sundhedstjek Psykoterapi kan besta af bade familie gruppe eller individuel terapi Former for ambulant behandling Psykoterapi Miljoterapi Ernaeringsterapi Kropsterapi farmakoterapi og behandling af somatisk tilstand Behandling i det offentlige system indlaeggelse Indlaeggelse kan ske hvis patienten har brug for ekstra meget stotte er selvmordstruet eller fysisk meget pavirket Indlaeggelse kan ske pa en psykiatrisk afdeling eller pa et specialafsnit for spiseforstyrrelser Behandlingen her vil besta af det samme som ved ambulant behandling dog mere intensiv Ved livstruede patienter er der mulighed for tvangsbehandling En efterundersogelse af patienter med anoreksi viser at efter 10 ar er 7 dode og efter 20 30 ar er dodeligheden 15 18 Efter mindre end 4 ar er gennemsnitligt 33 af anoreksipatienter raske Efter 4 10 ar er gennemsnitligt 47 raske Efter mere end 10 ar er gennemsnitligt 73 raske 15 25 har et kronisk eller meget langvarigt sygdomsforlobFor bade anoreksi og bulimi er tilbagefaldshyppigheden desuden rapporteret til at ligge mellem 25 50 Dvs at 25 50 far anoreksi eller bulimi igen selvom man troede de var raske Behandling pa bosted Bakkely Mors Symfonien Nordsjaelland Platangarden Sydsjaelland Stillebaekken Skorping Skiftesporet Herning Holmstrupgaard Aarhus Kildehoj Privat hospital Siersbaeklund Ringkobing Stoa gruppen Skanderborg Viljen Fyn Gratis behandlingstilbud uden henvisning Your Choice Det mobile team spiseforstyrrelser LMSDiagnose Rediger Kriterierne for diagnose er Kropsvaegten holdes mindst 15 under den forventede vaegt eller BMI under 17 5 3 Vaegttabet er selvinduceret Patienten har et forvraenget kropsbillede Menstruation udebliver Kun for piger Pubertetsudvikling standses Alternativ tilgang til anoreksi RedigerNLP terapi I NLP terapien har man grundlaeggende den opfattelse af anoreksi at det ikke handler om mad Anoreksien er ikke startet som et had til krop og vaegt men derimod som et forsog pa at flygte fra noget svaert Alle har forskellige grunde til at udvikle anoreksi men for alle har det startet med en eksistentiel krise Behandlingen inden for NLP bestar i at finde ud af hvorfor man har udviklet en spiseforstyrelse og hvad der skal til for at man kan undvaere anoreksien Mange Nlp terapeuter taler slet ikke om hverken mad vaegt eller udseende da de mener det handler om noget dybereliggende Rideterapi Rediger Omhandler temaer inden for kropsbevidsthed selvfolelse og samspillet mellem hest og rytter Hesten anvendes som et psykologisk og terapeutisk redskab Se ogsa RedigerBulimi OrtoreksiReferencer Rediger Anoreksi Psykiatrifonden Finn Skarderud Spejlets dronning Norsk Psykologforenings tidsskrift nr 7 2008 Anorexia Nervosa National Association of Anorexia Nervosa and Associated Disorders Arkiveret fra originalen 18 april 2016 Hentet 15 april 2014 Eksterne links Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Anoreksi Landsforening mod spiseforstyrrelser og selvskadende adfaerd Spiseforstyrrelser pa Curlie som bygger videre pa Open Directory Project Krogagergaard Sundhedsstyrelsen om Anoreksi Arkiveret 21 januar 2012 hos Wayback Machine Hentet fra https da wikipedia org w index php title Anoreksi amp oldid 11496122