www.wikidata.da-dk.nina.az

Aleksandr 1 af Rusland russisk Алекса ндр Па влович tr Aleksándr Pávlovitj født 23 december 1777 død 1 december 1825 var

Aleksandr 1. af Rusland

Aleksandr 1. af Rusland (russisk: Алекса́ндр Па́влович, tr. Aleksándr Pávlovitj; født 23. december 1777, død 1. december 1825) var russisk kejser 1801-1825.

Aleksandr 1.
Kejser af Rusland
Kroning 15. september 1801
Kreml, Moskva
Regerede 24. marts 1801 – 1. december 1825
Forgænger Paul 1.
Efterfølger Nikolaj 1.
Ægtefælle Louise af Baden (g. 1793)
Børn
  • Maria Aleksandrovna af Rusland
  • Elisabeth Aleksandrovna af Rusland
Hus Holstein-Gottorp-Romanov
Far Paul 1. af Rusland
Mor Sophie Dorothea af Württemberg
Født 23. december 1777
Sankt Petersborg, Rusland
Død 1. december 1825 (47 år)
Taganrog, Rusland
Hvilested Peter og Paul-katedralen, Sankt Petersborg
Signatur
Religion Russisk-ortodoks

Aleksandr var ældste søn af den sindssyge Paul 1. Han var kendt fra Napoleonskrigene og som skaber af den Hellige Alliance. Aleksandr beskrives med sine voldsomme humørsvingninger og sin mærkelige blanding af retskaffenhed og brutalitet både som skizofren og manio-depressiv.

Familie og ungdom Rediger

Aleksandr var ældste søn af den daværende storfyrsttronfølger Paul af Rusland (den senere Paul 1. af Rusland) og storfyrstinde Maria Feodorovna, født Sophie Marie Dorothea af Württemberg. Ud over Aleksandr fik forældrene ni børn: tre sønner og seks døtre.

Aleksandr voksede op i nær kontakt med sin strenge farmor kejserinde Katarina den Store, der kort efter hans fødsel fjernede ham fra hans forældre. Aleksandr modtog en vesteuropæisk opdragelse i oplysningstidens ånd.

I 1793 blev Aleksandr gift med prinsesse Louise af Baden, der i Rusland antog navnet Jelizaveta Aleksejevna. I ægteskabet fødtes to døtre, der begge døde som små.

Kejser Rediger

Meget tidligt blev forholdet til faderen anspændt, og Aleksandr tog i 1801 magten ved et statskup der førte til faderens død.

Som zar arbejdede Aleksandr tidligt med tanken om reformer og en eventuel grundlov, men alt blev ved planerne.

Napoleonskrigene Rediger

Aleksandrs regering falder sammen med Napoleonskrigene, hvor han spillede en central rolle. Han indtog først en tøvende holdning over for Napoleon, sluttede sig derefter til hans fjender og deltog fra 1804 i den Tredje Koalition mod Frankrig. Her led han store nederlag. Han blev bl.a. personligt besejret i slaget ved Austerlitz i 1805 og led nye nederlag under den fortsatte krig. I 1807 sluttede han Freden i Tilsit, udtrådte af alliancen og accepterede Napoleons position mod ikke at afstå noget. I de næste fredsår opbyggede han et vist venskab med Napoleon og accepterede kontinentalspærringen, men undgik at forpligte sig militært. De to kejsere mødtes 25. juni 1807. Napoleon syntes ikke om at være gæst hos den overvundne zar, mens zaren ikke ville sætte sine ben på fransk-besat område. Derfor lod Napoleon bygge et mødelokale på en flåde midt ude i grænsefloden mellem fransk og russisk område. Bygningen havde døre mod den franske og den russiske side. Begge statsoverhoveder lod sig så ro over til flåden og talte på tomandshånd i tre timer. "Jeg hader englændere lige så meget, som De gør," påstod zaren. "I så fald har vi fred," forsikrede Napoleon. Han skrev senere til Joséphine om zaren: "Han er en meget elegant, god og ung kejser." Zaren på sin side skrev til sin søster Katarina: "Gud har frelst os." Til en fransk diplomat sagde han om Napoleon: "Hvorfor har jeg ikke mødt ham før? Sløret er faldet, og tiden for fejltagelser er ovre."

Indadtil støttede han et omfattende liberalt reformarbejde under ledelse af statsmanden Speranski, men pga. modstand og protester fra overklassen, lod han Speranski falde i 1812.

En stigende rivalisering med Napoleon og russiske økonomiske kvaler med Kontinentalspærringen førte til, at Aleksandr 1812 brød med Frankrig og provokerede det til krig. Under krigen - Napoleons felttog i Rusland og tilbagetoget fra Moskva - viste zaren stor fasthed og kamplyst og bidrog muligvis til det franske nederlag. 1814 var han blandt sejrherrerne ved de allieredes indtog i Paris og optrådte som den første russiske zar også som en klar vesteuropæisk magtfaktor. Han besøgte George III i England og viste stor interesse for kvækernes bevægelse. Han gav audiens til slaverimodstandere, der ud fra deres kvækeroverbevisning ikke tog hatten af for nogen jordisk monark, og modtog bogen Uddrag af bevismaterialet, der dokumenterede slavernes forfærdende levevilkår. På hjemvejen på Den engelske kanal blev Aleksandr syg og sagde til sin sekretær, mens han pegede på planchen over slaveskibet Brookes, hvor man ser slaverne ligge tæt sammenstuvet under dæk: "Den bog har gjort mig mere syg end havet."

Wiener-kongressen Rediger

Under Wienerkongressen 1814-15 spillede Aleksandr en hovedrolle. Han forestod bl.a. genoprettelsen af en polsk lydstat ("Kongrespolen") og støttede Preussens erobringskrav. Han havde flere sammenstød med fyrst Metternich, men støttede ham dog i slutopgøret med Napoleon 1815. På denne kongres lancerede han tanken om den Hellige Alliance, et fyrsteforbund baseret på kristendommens principper, som skulle danne grundlaget for fremtidens statsforhold. Den realiseredes, men blev i praksis et redskab for Metternich, der sagde om ham: "Det er ikke muligt at være mere begavet end zar Aleksandr, men jeg har en følelse af, at der mangler en bid af hans karakter. Jeg kan bare ikke opdage, hvilken det er..."

Senere regeringstid Rediger

Efter 1815 blev Aleksandrs styre stadig mere konservativt, mens han selv prægedes at stigende handlingslammelse og hang til mystik. Udenrigspolitisk påvirkedes han af Metternich; i selve Rusland gled meget af magten over til ministeren Araktjejev, som skærpede den reaktionære kurs. Ruslands forhold til Vestmagterne forringedes, og der opstod revolutionære sammensværgelser i selve Rusland.

Eftermæle og død Rediger

Både i samtiden og eftertiden har Aleksandr gjort et forvirrende indtryk: Han virkede snart som en overtroisk og uligevægtig enehersker, snart som en charmerende og oplyst verdensmand, og han kunne svinge mellem uselvstændighed og forbløffende konsekvens.

Aleksandr døde af tyfus i byen Taganrog ved Sortehavet. Der er mange myter og legender, der hævder, at han ikke døde, men i stedet tog en ny identitet som eremit i Sibirien under navnet Fjodor Kusmitj. Historikere afviser disse myter, men mange skribenter og populære forfattere holder disse myter i live.

Referencer Rediger

  1. ^ Herman Lindqvist: "Napoleon", forlaget Schibsted, Oslo 2007
  2. Adam Hochschild: Begrav lenkene (s. 359), Pax forlag, Oslo 2006, ISBN 82-525-6292-2
  3. V.A. Fedorov: The Emperors and Empresses of Russia: Rediscovering the Romanovs, p. 252, under redaktion af Donald J. Raleigh (1996)

Litteratur Rediger

  • Maurice Paléologue, Alexander den Første. En gaadefuld Tsar. 1942.

Eksterne links Rediger

Aleksandr 1.
Sidelinje af Huset Oldenburg
Født: 23. december 1777 Død: 1. december 1825
Titler som regent
Foregående:
Paul 1. 		Kejser af Rusland
1801 – 1825 		Efterfølgende:
Nikolaj 1.
Foregående:
Gustav 4. Adolf 		Storfyrste af Finland
1809 – 1825
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Aleksandr 1 af Rusland russisk Aleksa ndr Pa vlovich tr Aleksandr Pavlovitj fodt 23 december 1777 dod 1 december 1825 var russisk kejser 1801 1825 Aleksandr 1 Kejser af RuslandKroning15 september 1801Kreml MoskvaRegerede24 marts 1801 1 december 1825ForgaengerPaul 1 EfterfolgerNikolaj 1 AEgtefaelleLouise af Baden g 1793 BornMaria Aleksandrovna af RuslandElisabeth Aleksandrovna af RuslandHusHolstein Gottorp RomanovFarPaul 1 af RuslandMorSophie Dorothea af WurttembergFodt23 december 1777Sankt Petersborg RuslandDod1 december 1825 47 ar Taganrog RuslandHvilestedPeter og Paul katedralen Sankt PetersborgSignaturReligionRussisk ortodoksvdrRidder af Elefantordenen 1808Aleksandr var aeldste son af den sindssyge Paul 1 Han var kendt fra Napoleonskrigene og som skaber af den Hellige Alliance Aleksandr beskrives med sine voldsomme humorsvingninger og sin maerkelige blanding af retskaffenhed og brutalitet bade som skizofren og manio depressiv 1 Indholdsfortegnelse 1 Familie og ungdom 2 Kejser 2 1 Napoleonskrigene 2 2 Wiener kongressen 2 3 Senere regeringstid 3 Eftermaele og dod 4 Referencer 5 Litteratur 6 Eksterne linksFamilie og ungdom RedigerAleksandr var aeldste son af den davaerende storfyrsttronfolger Paul af Rusland den senere Paul 1 af Rusland og storfyrstinde Maria Feodorovna fodt Sophie Marie Dorothea af Wurttemberg Ud over Aleksandr fik foraeldrene ni born tre sonner og seks dotre Aleksandr voksede op i naer kontakt med sin strenge farmor kejserinde Katarina den Store der kort efter hans fodsel fjernede ham fra hans foraeldre Aleksandr modtog en vesteuropaeisk opdragelse i oplysningstidens and I 1793 blev Aleksandr gift med prinsesse Louise af Baden der i Rusland antog navnet Jelizaveta Aleksejevna I aegteskabet fodtes to dotre der begge dode som sma Kejser RedigerMeget tidligt blev forholdet til faderen anspaendt og Aleksandr tog i 1801 magten ved et statskup der forte til faderens dod Som zar arbejdede Aleksandr tidligt med tanken om reformer og en eventuel grundlov men alt blev ved planerne Napoleonskrigene Rediger Aleksandrs regering falder sammen med Napoleonskrigene hvor han spillede en central rolle Han indtog forst en tovende holdning over for Napoleon sluttede sig derefter til hans fjender og deltog fra 1804 i den Tredje Koalition mod Frankrig Her led han store nederlag Han blev bl a personligt besejret i slaget ved Austerlitz i 1805 og led nye nederlag under den fortsatte krig I 1807 sluttede han Freden i Tilsit udtradte af alliancen og accepterede Napoleons position mod ikke at afsta noget I de naeste fredsar opbyggede han et vist venskab med Napoleon og accepterede kontinentalspaerringen men undgik at forpligte sig militaert De to kejsere modtes 25 juni 1807 Napoleon syntes ikke om at vaere gaest hos den overvundne zar mens zaren ikke ville saette sine ben pa fransk besat omrade Derfor lod Napoleon bygge et modelokale pa en flade midt ude i graensefloden mellem fransk og russisk omrade Bygningen havde dore mod den franske og den russiske side Begge statsoverhoveder lod sig sa ro over til fladen og talte pa tomandshand i tre timer Jeg hader englaendere lige sa meget som De gor pastod zaren I sa fald har vi fred forsikrede Napoleon Han skrev senere til Josephine om zaren Han er en meget elegant god og ung kejser Zaren pa sin side skrev til sin soster Katarina Gud har frelst os Til en fransk diplomat sagde han om Napoleon Hvorfor har jeg ikke modt ham for Sloret er faldet og tiden for fejltagelser er ovre 1 Indadtil stottede han et omfattende liberalt reformarbejde under ledelse af statsmanden Speranski men pga modstand og protester fra overklassen lod han Speranski falde i 1812 En stigende rivalisering med Napoleon og russiske okonomiske kvaler med Kontinentalspaerringen forte til at Aleksandr 1812 brod med Frankrig og provokerede det til krig Under krigen Napoleons felttog i Rusland og tilbagetoget fra Moskva viste zaren stor fasthed og kamplyst og bidrog muligvis til det franske nederlag 1814 var han blandt sejrherrerne ved de allieredes indtog i Paris og optradte som den forste russiske zar ogsa som en klar vesteuropaeisk magtfaktor Han besogte George III i England og viste stor interesse for kvaekernes bevaegelse Han gav audiens til slaverimodstandere der ud fra deres kvaekeroverbevisning ikke tog hatten af for nogen jordisk monark og modtog bogen Uddrag af bevismaterialet der dokumenterede slavernes forfaerdende levevilkar Pa hjemvejen pa Den engelske kanal blev Aleksandr syg og sagde til sin sekretaer mens han pegede pa planchen over slaveskibet Brookes hvor man ser slaverne ligge taet sammenstuvet under daek Den bog har gjort mig mere syg end havet 2 Wiener kongressen Rediger Under Wienerkongressen 1814 15 spillede Aleksandr en hovedrolle Han forestod bl a genoprettelsen af en polsk lydstat Kongrespolen og stottede Preussens erobringskrav Han havde flere sammenstod med fyrst Metternich men stottede ham dog i slutopgoret med Napoleon 1815 Pa denne kongres lancerede han tanken om den Hellige Alliance et fyrsteforbund baseret pa kristendommens principper som skulle danne grundlaget for fremtidens statsforhold Den realiseredes men blev i praksis et redskab for Metternich der sagde om ham Det er ikke muligt at vaere mere begavet end zar Aleksandr men jeg har en folelse af at der mangler en bid af hans karakter Jeg kan bare ikke opdage hvilken det er 1 Senere regeringstid Rediger Efter 1815 blev Aleksandrs styre stadig mere konservativt mens han selv praegedes at stigende handlingslammelse og hang til mystik Udenrigspolitisk pavirkedes han af Metternich i selve Rusland gled meget af magten over til ministeren Araktjejev som skaerpede den reaktionaere kurs Ruslands forhold til Vestmagterne forringedes og der opstod revolutionaere sammensvaergelser i selve Rusland Eftermaele og dod RedigerBade i samtiden og eftertiden har Aleksandr gjort et forvirrende indtryk Han virkede snart som en overtroisk og uligevaegtig enehersker snart som en charmerende og oplyst verdensmand og han kunne svinge mellem uselvstaendighed og forbloffende konsekvens Aleksandr dode af tyfus i byen Taganrog ved Sortehavet Der er mange myter og legender der haevder at han ikke dode men i stedet tog en ny identitet som eremit i Sibirien under navnet Fjodor Kusmitj Historikere afviser disse myter men mange skribenter og populaere forfattere 1 holder disse myter i live 3 Referencer Rediger a b c d Herman Lindqvist Napoleon forlaget Schibsted Oslo 2007 Adam Hochschild Begrav lenkene s 359 Pax forlag Oslo 2006 ISBN 82 525 6292 2 V A Fedorov The Emperors and Empresses of Russia Rediscovering the Romanovs p 252 under redaktion af Donald J Raleigh 1996 Litteratur RedigerMaurice Paleologue Alexander den Forste En gaadefuld Tsar 1942 Eksterne links Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Aleksandr 1 af RuslandAleksandr 1 Huset Holstein Gottorp RomanovSidelinje af Huset OldenburgFodt 23 december 1777 Dod 1 december 1825Titler som regentForegaende Paul 1 Kejser af Rusland1801 1825 Efterfolgende Nikolaj 1 Foregaende Gustav 4 Adolf Storfyrste af Finland1809 1825 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Aleksandr 1 af Rusland amp oldid 11559214