www.wikidata.da-dk.nina.az

Halleys komet officielt kaldet 1P Halley efter Edmond Halley som i 1700 tallet var den første der udregnede dens bane er

Halleys komet

Halleys komet, officielt kaldet 1P/Halley efter Edmond Halley, som i 1700-tallet var den første der udregnede dens bane, er den bedst kendte og klareste af kometerne fra Kuiper-bæltet, som besøger den indre del af solsystemet i en regelmæssig bane.

Halleys komet i 1986.

Kilder viser at man har kendt til kometen helt tilbage siden 240 f.Kr., men nogle ting tyder på at man så langt tilbage som i 1059 f.Kr., har kendt til kometen. Halleys komet passerer jorden en gang hvert 75.-76. år. Dette kan dog variere med flere år pga. de mange faktorer der spiller ind i kometens bane. Ting som forskellig tyngdekraft på planeter kometen passerer og udbrud fra solen, kan have indflydelse på kometens bane.
Halleys komets kerne er ca. 16x8x8 km stor og har en massetæthed på 0,1 g/cm3, dette er højst sandsynligt fordi den ikke består af andet end støv, da isen, som kometen er opbygget af, er blevet til gas.
Flere forskellige rumsonder har besøgt kometen. Blandt dem kan nævnes de russiske sonder Vega 1 og Vega 2, to japanske sonder Suisei og Sakigake, og den mest kendte: Den europæiske sonde Giotto, som den 13. marts 1986, i en afstand af 596 km, fløj forbi Halleys komet. Dette er den nærmeste forbiflyvning nogenside.
Næste gang Halleys komet kommmer forbi det indre solsystem er i år 2061.

Sammensætning redigér

Målinger foretaget af Giotto rumsonden viste at kometens overflade har et højt indhold af kulstof. Af det materiale som afgives fra kometen består 80 % af vand, 10 % af kulstof og 2,5 % af en blanding af metan og ammoniak. Andre stoffer som kulbrinter, jern, natrium og cyanid blev fundet i små mængder.

Materiale fra kometen forårsager hvert år to meteorsværme: Eta-Aquariderne i maj og Orioniderne i oktober.

Forhistorie redigér

Halleys komet i 1066 som den er afbildet på Bayeux-tapetet.

Efter at have indset at kometen der blev observeret i 1682 var den samme som de to kometer fra 1531 (observeret af Petrus Apianus) og 1607 (observeret af Johannes Kepler i Prag) konkluderede Halley at alle tre kometer var ét og samme objekt, der vendte tilbage hver 76. år. Efter en grov beregning af den påvirkning, som kometen ville blive udsat for fra planeternes tiltrækning forudsagde han at den ville vende tilbage i 1757. Halleys forudsigelse viste sig at være korrekt, skønt den først blev set den 25. december 1758 af Johann Georg Palitzsch en tysk landmand og astronom, og at den ikke passerede igennem perihelium førend marts 1759. Dette skyldes at tiltrækningen fra Jupiter og Saturn havde forårsaget en forsinkelse på 618 dage. Halley nåede ikke selv at opleve kometens genkomst, da han døde i 1742.

Halleys beregninger gjorde det muligt at spore kometens tidligere optrædener i historien:

  • Da kometen blev observeret i 1456 passerede den så tæt på Jorden, at dens hale dækkede 60º af himlen.
  • I 1066 antog man kometen for et varsel: Senere det år døde Harold Godvinson (Harold d. II) i Slaget ved Hastings. Kometen vises på Bayeux-tapetet, og i de bevarede fortegnelser angives, at den var fire gange så stor som Venus og havde lys svarende til en fjerdedel af månens lys.
  • Ifølge beregninger passerede Halleys komet så tæt som 0,03 AE (4,5 millioner kilometer) fra Jorden i år 837.
  • Der er teorier om at det er Halleys komet, der i år 12 f.Kr. gav inspiration til stjernen over Betlehem. Kunstneren Giotto kunne have set kometen i 1301 og hans afbildning af stjernen over Betlehem i krybbescenen i Arena kapellet er muligvis en af de tidligste afbildninger af Halleys komet.
  • Historiske optegnelser viser at kinesiske astronomer observerede kometen i 240 f.Kr. og muligvis så tidligt som 2467 f.Kr.. Observationer af kometen efter 240 f.Kr. er beskrevet af kinesiske, japanske, babyloniske og islamiske astronomer.

Nyere historie redigér

Fotografi af kometen i 1910.

Kometen vendte tilbage i 1835, 1910 og 1986.

Genkomsten i 1910 var bemærkelsesværdig af flere grunde. For første gang kunne der tages fotografier af fænomenet. Kometen passerede relativt tæt på Jorden, hvilket gjorde et stort indtryk. Især da jorden passerede igennem kometens hale, som man vidste indeholdt giftige cyanidgasser. Gasserne var dog så tynde at det ingen effekt havde.

Passagen i 1986 var ikke nær så spektakulær som tidligere passager. Kometen var ikke nær så klar og lysforureningen gjorde at mange slet ikke kunne se kometen. Til gengæld har rumforskningen gjort det muligt at studere kometer på nært hold. Der blev sendt flere sonder af sted: Giotto sonden bygget af Den Europæiske Rumorganisation passerede tæt forbi kometen. Andre sonder var Sovjetunionens Vega 1 sonde og Vega 2 sonde og to japanske sonder Suisei og Sakigake.

Halleys næste passage vil ske i 2061.

Datoer for genkomster redigér

Halleys komet er nærmest solen på følgende datoer. Den er sædvanligvis synlig med det blotte øje i et par måneder omkring klimaks.

Eksterne henvisninger redigér

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Halleys komet
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Halleys komet officielt kaldet 1P Halley efter Edmond Halley som i 1700 tallet var den forste der udregnede dens bane er den bedst kendte og klareste af kometerne fra Kuiper baeltet som besoger den indre del af solsystemet i en regelmaessig bane Halleys komet i 1986 Kilder viser at man har kendt til kometen helt tilbage siden 240 f Kr men nogle ting tyder pa at man sa langt tilbage som i 1059 f Kr har kendt til kometen Halleys komet passerer jorden en gang hvert 75 76 ar Dette kan dog variere med flere ar pga de mange faktorer der spiller ind i kometens bane Ting som forskellig tyngdekraft pa planeter kometen passerer og udbrud fra solen kan have indflydelse pa kometens bane Halleys komets kerne er ca 16x8x8 km stor og har en massetaethed pa 0 1 g cm3 dette er hojst sandsynligt fordi den ikke bestar af andet end stov da isen som kometen er opbygget af er blevet til gas Flere forskellige rumsonder har besogt kometen Blandt dem kan naevnes de russiske sonder Vega 1 og Vega 2 to japanske sonder Suisei og Sakigake og den mest kendte Den europaeiske sonde Giotto som den 13 marts 1986 i en afstand af 596 km floj forbi Halleys komet Dette er den naermeste forbiflyvning nogenside Naeste gang Halleys komet kommmer forbi det indre solsystem er i ar 2061 Indholdsfortegnelse 1 Sammensaetning 2 Forhistorie 3 Nyere historie 4 Datoer for genkomster 5 Eksterne henvisningerSammensaetning redigerMalinger foretaget af Giotto rumsonden viste at kometens overflade har et hojt indhold af kulstof Af det materiale som afgives fra kometen bestar 80 af vand 10 af kulstof og 2 5 af en blanding af metan og ammoniak Andre stoffer som kulbrinter jern natrium og cyanid blev fundet i sma maengder Materiale fra kometen forarsager hvert ar to meteorsvaerme Eta Aquariderne i maj og Orioniderne i oktober Forhistorie rediger nbsp Halleys komet i 1066 som den er afbildet pa Bayeux tapetet Efter at have indset at kometen der blev observeret i 1682 var den samme som de to kometer fra 1531 observeret af Petrus Apianus og 1607 observeret af Johannes Kepler i Prag konkluderede Halley at alle tre kometer var et og samme objekt der vendte tilbage hver 76 ar Efter en grov beregning af den pavirkning som kometen ville blive udsat for fra planeternes tiltraekning forudsagde han at den ville vende tilbage i 1757 Halleys forudsigelse viste sig at vaere korrekt skont den forst blev set den 25 december 1758 af Johann Georg Palitzsch en tysk landmand og astronom og at den ikke passerede igennem perihelium forend marts 1759 Dette skyldes at tiltraekningen fra Jupiter og Saturn havde forarsaget en forsinkelse pa 618 dage Halley naede ikke selv at opleve kometens genkomst da han dode i 1742 Halleys beregninger gjorde det muligt at spore kometens tidligere optraedener i historien Da kometen blev observeret i 1456 passerede den sa taet pa Jorden at dens hale daekkede 60º af himlen I 1066 antog man kometen for et varsel Senere det ar dode Harold Godvinson Harold d II i Slaget ved Hastings Kometen vises pa Bayeux tapetet og i de bevarede fortegnelser angives at den var fire gange sa stor som Venus og havde lys svarende til en fjerdedel af manens lys Ifolge beregninger passerede Halleys komet sa taet som 0 03 AE 4 5 millioner kilometer fra Jorden i ar 837 Der er teorier om at det er Halleys komet der i ar 12 f Kr gav inspiration til stjernen over Betlehem Kunstneren Giotto kunne have set kometen i 1301 og hans afbildning af stjernen over Betlehem i krybbescenen i Arena kapellet er muligvis en af de tidligste afbildninger af Halleys komet Historiske optegnelser viser at kinesiske astronomer observerede kometen i 240 f Kr og muligvis sa tidligt som 2467 f Kr Observationer af kometen efter 240 f Kr er beskrevet af kinesiske japanske babyloniske og islamiske astronomer Nyere historie rediger nbsp Fotografi af kometen i 1910 Kometen vendte tilbage i 1835 1910 og 1986 Genkomsten i 1910 var bemaerkelsesvaerdig af flere grunde For forste gang kunne der tages fotografier af faenomenet Kometen passerede relativt taet pa Jorden hvilket gjorde et stort indtryk Isaer da jorden passerede igennem kometens hale som man vidste indeholdt giftige cyanidgasser Gasserne var dog sa tynde at det ingen effekt havde Passagen i 1986 var ikke naer sa spektakulaer som tidligere passager Kometen var ikke naer sa klar og lysforureningen gjorde at mange slet ikke kunne se kometen Til gengaeld har rumforskningen gjort det muligt at studere kometer pa naert hold Der blev sendt flere sonder af sted Giotto sonden bygget af Den Europaeiske Rumorganisation passerede taet forbi kometen Andre sonder var Sovjetunionens Vega 1 sonde og Vega 2 sonde og to japanske sonder Suisei og Sakigake Halleys naeste passage vil ske i 2061 Datoer for genkomster redigerHalleys komet er naermest solen pa folgende datoer Den er saedvanligvis synlig med det blotte oje i et par maneder omkring klimaks 240 f Kr 164 f Kr August 87 f Kr Oktober 12 f Kr Januar 66 Marts 141 Maj 218 April 295 Februar 374 Juni 451 September 530 Marts 607 Oktober 684 Maj 760 Februar 837 Juli 912 September 989 Marts 1066 April 1145 September 1222 Oktober 1301 November 1378 Juni 1456 August 1531 27 oktober 1607 15 september 1682 13 marts 1759 16 november 1835 20 april 1910 9 februar 1986 28 juli 2061 27 marts 2134Eksterne henvisninger redigercometography com seds org Giotto Mission til Halleys komet Arkiveret 22 marts 2005 hos Wayback Machine nbsp Wikimedia Commons har medier relateret til Halleys komet Hentet fra https da wikipedia org w index php title Halleys komet amp oldid 11546506